Livet er unfair, Sherlock

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2016
  • Opdateret: 7 aug. 2016
  • Status: Færdig
Mit bidrag til fandom konkurrencen. Mit bidrag er baseret på serien 'Sherlock'. Moriartys lille video blev vist på alle Englands skærme. Midt i glæden over, at Sherlock ikke skal på MI6 missionen opstår der tvivl, mistanker og ikke mindst kaos. Hele England ved nu, at århundrets største forbryder ikke alligevel er død. Eller er han? Situationen er ikke bare slem for Mycroft, men for hele landet. Måske hele Europa.

4Likes
15Kommentarer
488Visninger
AA

5. Klokken fire

Klokken fire om natten blev jeg vækket af at min telefon ringede. Jeg rejste mig med et suk op og gik ud i stuen for ikke at vække Mary. Jeg kiggede på telefonen. Sherlock. Jeg tog telefonen.
"Er du klar over hvad klokken er?" nærmest hvæste jeg ind i telefonen.
"Det er ikke vigtigt!" svarede Sherlock stemme i den anden ende.
"Ikke vigtigt!?" jeg sukkede og lænede mig tilbage. Derefter lænede jeg en smule frem i min frustration og, ud af ren vane, pressede tommel- og pegefingeren sammen. "Klokken er fire om natten og jeg vil gerne sove! Ligesom et hvert andet normalt menneske, Sherlock! Det burde du i øvrigt også gøre! Hvorfor er du stadig oppe?"
"Søvn er ikke vigtigt for mig. Det vigtige er sagen og at min blogger ved hvad der sker i sagen," svarede Sherlock med en drillende attitude ved den sidste halvdel af hans sidste sætning.
"Du ved udmærket godt hvor vigtigt det er at få søvn! Desuden vil din blogger gerne sove! Jeg har faktisk et arbejde at passe hvis du ikke har opdaget det,"
"Nu er du vågen, så kan jeg også fortælle dig mine fremskridt," sagde Sherlock lidt ligegyldigt. Jeg sukkede.
"Hvad er dine fremskridt så?" spurgte jeg en smule opgivende.
"Jeg ved hvordan vi skal finde ud af hvordan der ikke var nogen fejl. Eller rettere sagt er der ikke nogen fejlmelding fordi der er nogle ved efterretningstjenesten, eller regeringen nu hvor jeg tænker over det, der har fået videoen op på alle skærme i hele England,"
"Helt seriøst!"
"Hvad er der?"
"Du har vækket mig på grund af det!?"
"Ja, fordi det er vigtigt!"
"Nej, Sherlock! Det er det ikke! Du kunne da godt vente to timer! Du ved udmærket godt, at jeg står op klokken seks hver hverdag. Og ja, jeg har opdaget det. Du kunne godt vente på andre tidspunkter hvor det var vigtigere, men ikke nu," sagde jeg og kom til at hæve min stemme.
"John, det her vigtigt! Vil du nu høre på mig? Tak! Mycroft har sendt mig beretningerne om hvem der har arbejdet hvornår fra de sidste seks måneder. Jeg har ledt efter usædvanligheder. Og jeg stødte på et par stykker. Kom herover når du kommer hjem fra arbejde. Og den her gang kunne det godt blive farligt,"
"Du kunne lige så godt have skrevet det til mig!"
"Jeg kunne ikke finde min telefon så jeg lånte Mrs. Hudsons fastnet,"
"Du vækkede Mrs. Hudson!?"
"Ja,"
"Du kender virkelig ingen grænser! Farvel, Sherlock!" sagde jeg og lagde på.

Da jeg kom ind til Mary lå hun med øjnene åbne.
"Jeg har vækket dig," sukkede jeg og smed mig tilbage i sengen.
"På en måde. Men jeg kan alligevel ikke sove. Hvad skændtes dig og Sherlock om?"
"Bare at han vækkede mig midt om natten for at fortælle mig om en usædvanlighed han havde fundet i arbejdstiderne ved efterretningstjenesten. Og Mrs. Hudson. Fordi han ikke kunne finde hans telefon!" svarede jeg og kom til at lyde irriteret.
"Rolig nu, John. Hvad havde du ellers regnet med? Det er jo Sherlock. Han kender ingen moralske grænser,"
"Ja, det er der noget om!"
"Godnat. Lad os prøve at få lidt mere søvn,"
"Godnat, skat,"

Mit vækkeur ringede klokken seks. Lige så snart jeg havde slukket det tikkede der en sms ind fra Sherlock:

Undskyld, John.
Mød mig i Mycrofts klub. Jeg er i besøgerværelset.

SH

Jeg smilede ad den. Som sædvanligt tog jeg på arbejde og kom hjem igen. Igen var arbejdet kedeligt. Selvom jeg i dag havde haft usædvanligt mange hypokondaer. Straks kørte jeg hen til Mycrofts klub. Da manden bag skranken så mig viste han mig straks hen til besøgerværelset. Mycrofts klub var som sædvanligt stille. Hovedreglen var jo også, at man ikke måtte sige noget. Jeg kom i tanke om mit første besøg der. Hold da op hvor var det pinligt! Hurtigt skubbede jeg tanken væk og gik ind i værelset. Sherlock sad med korslagte ben og hænderne sammen med albuerne på armlænene af stolen i midten af værelset. Den stod vendt hen mod døren som sædvanligt. Overfor stod en tom stol og i mellem dem et sofabord. Sherlock sad og så vagtsomt og undersøgende på mig. Bagved var der et stort, massivt skrivebord og bag det sad Mycroft med hans syrlige smil. Alt var som det plejede at være. Faktisk var jeg meget lettet over at se Mycroft i en normal tilstand igen. Selvom han stadig havde mørke rander under øjnene og andre tegn på meget lidt søvn. Han nikkede til mig og jeg nikkede tilbage.
"Sæt dig," sagde Sherlock og strakte højre hånd frem mod stolen der stod overfor. Venstre bevægede han ikke. Jeg satte mig.
"Sherlock, du fortalte om en opdagelse du gjorde i nat," sagde Mycroft og rejste sig og gik om på den anden side af skrivebordet. Han lænede sig op af det og støttede med begge hænder.

 

 

Jeg vil lige sige til slut af det her kapitel, at, hvis du ikke har opdaget det, den officielle Sherlock sæson 4 trailer er udkommet! Den officielle Sherlock YouTube kanal uploadede den for nyligt. Jeg ville bare gøre opmærksomt på det. Jeg har set den, og har dannet mig nogle teorier. Traileren bliver også til en lille smule inspiration for mig, bare så i ved det.
Kys herfra!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...