Livet er unfair, Sherlock

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2016
  • Opdateret: 7 aug. 2016
  • Status: Færdig
Mit bidrag til fandom konkurrencen. Mit bidrag er baseret på serien 'Sherlock'. Moriartys lille video blev vist på alle Englands skærme. Midt i glæden over, at Sherlock ikke skal på MI6 missionen opstår der tvivl, mistanker og ikke mindst kaos. Hele England ved nu, at århundrets største forbryder ikke alligevel er død. Eller er han? Situationen er ikke bare slem for Mycroft, men for hele landet. Måske hele Europa.

4Likes
15Kommentarer
488Visninger
AA

11. Hvad har du tænkt dig at gøre?

"Hvad sker der nu med manden?" spurgte jeg da nogle betjente var gået ud med ham.
"Han er anholdt og vi beholder ham her indtil retten bestemmer hvad der skal ske med ham," svarede Lestrade roligt. "Nå, det var vist det. Så vi færdige med at afhøre og jeg skal have skrevet nogle rapporter," med de ord forlod vi rummet og gik ind på Lestrades konto, hvor optagelserne allerede ventede. 
"Bare tag hjem. Når de er færdige skal i skrive under på dem," sagde Lestrade da vi stod inde på hans kontor. Klokken var lidt over fire. Vi sagde farvel, og tog tilbage til Bakerstreet.

"Sherlock, hvem var det, der ringede til dig lige inden den sidste afhøring?" spurgte jeg nysgerrig.
"En eller anden, der sagde, at der skulle ske slemme ting hvis jeg ikke stoppede med at arbejde på sagen. Jeg ved ikke hvem personen arbejder for, men jeg er ret sikker på Moriarty," svarede Sherlock og satte violinen mellem skulderen og kinden, og så begyndte han på at spille en af de mange smukke melodier han kendte. Det her var en af dem han selv havde komponeret. Jeg kunne huske det, fordi han havde skrevet det mens han tænkte ved den sidste sag, hvor jeg stadig boede i Bakerstreet. Sherlock svævede nærmest rundt i rummet mens han spillede. Aldrig fjernede han blikket fra violinstrengene, og lod til at nyde hver en tone han fremskaffede med buen. Han spillede i en god halv time, satte sig så og pillede ved strengene, som om han spillede på en ukulele. Hans blik var fæstnet ved kaminen, men jeg kunne se, at han var helt andre steder. 
"Jeg tager hjem nu," sagde og forlod rummet, efter at have lagt en seddel på bordet, hvor jeg havde skrevet, at jeg var taget hjem. Jeg vidste, at han ikke havde hørt mig, så jeg blev nød til at efterlade en seddel. 

Klokken var lidt over fem to dage senere. Jeg sad hjemme og spillede kort sammen med Mary, som var ved at vinde stort, da min telefon ringede.
"Hej John. Det er Greg," sagde Lestrades stemme.
"Hej Greg. Hvordan går det?"
"Det går meget godt. Jeg er blevet færdig med rapporterne, og har fået de afhørte til at underskrive. Nu mangler jeg lige din underskrift som vidne."
"Hvornår skal jeg komme forbi og gøre det?"
"I princippet kan du godt gøre det nu."
"Jamen så gør jeg det. Vi ses om tyve minutter," sagde jeg og kiggede på uret. 
"Farvel."
"Farvel," sagde jeg og lagde på.
"Jeg skal lige til Scotland Yard og underskrive nogle rapporter. Vil du med?" spurgte jeg Mary, der stadig sad med hendes kort i hånden.
"Jeg tror, jeg bliver hjemme," svarede hun. Så jeg tog afsted uden hende. På Scotland Yard underskrev jeg rapporterne og tog hjem igen. 

Fem dage gik der præcist siden vores sidste møde, inden jeg hørte fra Sherlock igen.

Møde i samme lokale som sidst til samme tidspunkt.
SH

Så jeg tog altså igen til møde. Da jeg ankom til mødet ventede Sherlock på mig med et engangskort til mig i hånden. Vi tjekkede ind og gik hen til mødet. Næsten alle sad der allerede. Vi satte os og ventede på resten. Da den sidste var kommet ind blev døren lukket.
"Vi mødes i dag, for at høre fremskridtene. I har vist alle læst rapporterne fra New Scotland Yard?" bød Mycroft alle velkommen. Alle nikkede og var enige med Mycroft. Han satte sig. "Sherlock, vil du starte med, hvad du fik ud af afhøringerne?"
"Tak, Mycroft. For det første, kan vi jo glæde os over en tilståelse og en forklaring af handlingerne fra Moriartys side. Hans fremgangsmåde har været, at han truede de involverede, så de gik med til det. Han brugte hans viden om dem, for at få dem til at gå med på hans plan. Så de gjorde det altså ikke frivilligt. Fire af de seks fortryder hvad de har gjort utroligt meget, mens to af dem mener, at de har gjort det rigtige. Moriarty har fået kontrol over dem, og det vil han snart få over resten af dem," sagde Sherlock højt. En kvinde ved midten af bordet rejste sig op.
"Vi har hentet dig tilbage, for at du kan løse den her sag. Hvad har du tænkt dig at gøre?" spurgte hun og satte sig igen.
"Jeg fik, inden den sidste afhøring, et opkald fra en eller anden person. Det navn personen opgav, var Kløveren. Personen truede mig med, at hvis jeg ikke stoppede med at undersøge sagen, ville det få meget alvorlige konsekvenser. Han nævnte Moriarty ganske kort, så jeg regner med, at det er Moriarty, der har sat ham til det," sagde Sherlock på hans sædvanlige, lidt ligegyldige, men stadig opmærksomhedskrævende attitude.
"Og hvad har du tænkt dig at gøre?" spurgte kvinden igen.
"Vente på et tegn fra Moriarty. Lige nu har jeg intet at gå efter. Jeg ved ikke hvor jeg skal finde ham eller hvordan. Han er klog, han ved hvordan han skal gemme sig. Det har vi allerede fået bevist alt for ofte."
"Og hvor længe tror du, det vil tage?" spurgte en ung mand, der sad ved siden af kvinden, der havde virket så skeptisk.
"Jeg kan ikke sige det. Det er Moriarty. Det kan tage alt mellem ti sekunder og ti måneder," svarede Sherlock bagklogt.
"Og hvordan ved du så sikkert, at han vil give et tegn?" spurgte den skeptiske kvinde.
"Det er Moriarty. Han vil gerne opdages. Det her er et spil for ham. Intet andet. Han er ligeglad med, om han bliver straffet. Han kommer alligevel ud af fedtefaddet, det ved han. Og det gør vi også. Vi kan ikke gøre noget ved det."
Både manden og kvinden virkede en smule utilfredse, men de sagde ikke mere. 
Mødet varede ikke ret meget længere. Der skete ikke andet end, at rapporterne blev diskuteret. Jeg tog hjem lige bagefter.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...