Livet er unfair, Sherlock

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2016
  • Opdateret: 7 aug. 2016
  • Status: Færdig
Mit bidrag til fandom konkurrencen. Mit bidrag er baseret på serien 'Sherlock'. Moriartys lille video blev vist på alle Englands skærme. Midt i glæden over, at Sherlock ikke skal på MI6 missionen opstår der tvivl, mistanker og ikke mindst kaos. Hele England ved nu, at århundrets største forbryder ikke alligevel er død. Eller er han? Situationen er ikke bare slem for Mycroft, men for hele landet. Måske hele Europa.

4Likes
15Kommentarer
473Visninger
AA

9. Den første afhøring

Forhøringerne var planlagt til næste dag. Jeg mødte op på Scotland Yard klokken otte, hvor Greg Lestrade allerede stod og ventede på mig.
"Goddag John," sagde han og begyndte at gå hen imod elevatoren.
"Godmorgen," svarede jeg og fulgte efter ham. Vi steg ind i elevatoren og Lestrade trykkede på tallet fire. Den runde knap begyndte at lyse og dørene lukkede. Så satte den sig i bevægelse.
"Hvordan har Sherlock det?" spurgte han lettere fraværende med et let strejf af bekymring i hans blik, som var næsten umuligt at se.
"Han har det fint. Jeg tror, at han er glad for at være hjemme igen. Og glad for en sag. Men alt det med at Moriarty har overlevet ..."jeg stoppede op, fordi jeg ikke kunne finde de rette ord. "Det har ... tæret på ham." 
Elevatoren stoppede og dørene gled op med et lille sus. En lille skærm viste med røde tal, at vi var nået op på fjerde sal. Vi gik ud og dørene gled i igen. Vi stod nu i en smal korridor med døre på begge sider. Greg drejede til venstre med stor sikkerhed efterfulgt af mig. Væggene var grå og dørene blå-grå. Der hang forskellige billeder relateret til politiet og malerier på væggene. Hver gang jeg løftede foden lød det lidt som om min sko var limet fast til linoleumsgulvet og blev hevet fri. 
"Der skal Sherlock og ind og forhøre de mistænkte," sagde Lestrade og åbnede døren. Jeg kiggede nysgerrigt ind; væggene og gulvet var det samme. Ud over en af væggene, hvor der var et stort spejl, der fyldte størstedelen af væggen. alle andre vægge var nøgne og kolde. I midten af rummet stod der et aflangt, hvidt træbord med en stol på hver side. I loftet var der en lampe der kastede et hvidt lys i hele rummet. Lampen var den eneste belysning, og lod derfor hjørnerne forblive mørke.
"Spejlet er det der bliver kaldt et spion spejl. Det vil sige, at det er et spejl hvis man ser igennem det fra den ene side, men fra den anden side er det et vindue. I lampen er der en mikrofon," mens han forklarede pegede han på de forskellige ting. "Vi skal ind i det næste rum, hvor vi så kan se gennem spion spejlet og holde øje med hele rummet."
Greg lukkede døren og gik ind i det næste rum. Jeg fulgte efter. Rummet var mindre. Der stod et bord op ad væggen med det store vindue. Der stod to stole ved bordet. På bordet stod et lille stel med et videokamera på. Ellers lå der en masse andet udstyr på det. Rummet var lydisoleret. Vi satte os.

Mens Greg ordnede en masse tekniske ting gik jeg gennem hele sagen fra starten. Jeg gjorde det mest for at slå lidt tid ihjel, men også for at få alt på plads. Der var næppe gået mere end et kvarter da døren ind til lokalet blev åbnet. Jeg prikkede Lestrade på skuldreren for at signalere deres ankomst. Han trykkede på kameraet, som startede med at optage. Derefter skruede han op for lyden på et lille apparat så vi begyndte at høre stemmerne inde i det andet lokale. Han trykkede derefter på en 'record' knap. Samtalen inde ved siden af begyndte lige så stille.
"Sæt dig," sagde en betjent, der var fulgt efter Sherlock og den unge kvinde. Hun satte sig temmeligt modvilligt. Betjentren forlod rummet og lukkede døren efter sig.
"Hvad sker der?" spurgte den forvirrede kvinde og så sig om. Hun så ud til at være i slutningen af tyverne. Hendes mørke-blonde hår sad samlet i nakken.
"Du er sigtet for at være med til at offentliggøre denne video ulovligt," svarede Sherlock roligt og rakte hende en lille tablet med videoen af Moriarty. "Jeg skal nu afhøre dig. Du er ikke tvunget til at svare på spørgsmålene, men hvis du ikke svarer kan det blive brugt mod dig i retten."
Kvinden så forfærdet på videoen og med voksende frygt. Hun rakte Sherlock tabletten tilbage med en rystende hånd. Sherlock sukkede.
"Lad os se at komme i gang," svarede han og satte sig til rette i stolen. Kvinden sad nervøst på stolen og gned hendes fødder hen mod hinanden i nervøse trækninger. De vendte begge med siden til os.
"Hvorfor har du i to uger op til videoens offentliggørelse ikke nået så meget på arbejdet?" startede Sherlock ud med hans iskolde attitude. Kvinden virkede nu mere nervøs.
"J-jeg h-h-havde nogle dårlige u-u-u-uger," svarede hun stammende. Hun tog en dyb indånding og tog sig åbenbart meget sammen, for hun virkede mindre nervøs nu.
"Hvad siger ordet Moriarty dig?" spurgte Sherlock og lænede sig nu en smule frem. Han satte albuerne på bordet og satte hænderne sammen mens han støttede hans hovede med tommelfingrene og satte pegefingrene for munden. Han så intenst på kvinden og kneb øjnene sammen mens han mønstrede hende. Hun virkede pludselig lidt mere nervøs igen, men lagde igen skjul på det. Kvinden lagde hænderne på bordet og gned nervøst på hendes tommelfingernegl. Hun prøvede flere gange at sige noget, men stoppede hver gang sig selv.
"J-j-jeg ... Ik-ikke noget," svarede hun og gned nu mere hæftigt og krampeagtigt på tommelfingerneglen. Hendes fingre begyndte at få forskellige krampeagtige trækninger. Min lægelige sans sagde mig, at hun gjorde det af ren og skær nervøsitet. Hun stirrede ned på hendes hænder og flyttede ikke blikket fra dem.

Sherlock blev ved med at stille spørgsmål. Den unge kvinde blev mere og mere nervøs, men tog altid sig selv i nakken og prøvede at lægge skjul på det. Hun nægtede gang på gang, at hun havde noget med sagen at gøre.
"Siger navnet Holmes dig noget?" gravede Sherlock videre. Han havde den sidste halve time ikke bevæget sig og sad stadig og så på kvinden med hænderne samlet. Lige da Sherlock sagde hans eget efternavn blev kvinden bleg.
"Eller måske siger Sherlock Holmes dig mere?" spurgte han uden at bevæge andet end underkæben.
"J-j-j-j-jeg ønsker ikke at svare på d-d-det," sagde kvinden med rystende stemme. Hendes hænder rystede mens hun sad og pillede nervøst ved ærmet på hendes trøje.
"Er du sikker? Det kan bruges mod dig," sagde Sherlock uden at virke overrasket på nogen måde. 
"Ja. Jeg er ligeglad med om det kan bruges i r-r-r-r-retten mod mig," sagde hun med tydelig væmmelse over ordet 'retten'. Sherlock lænede sig afslappet tilbage i stolen og begyndte at rejse sig.
"Så har jeg ikke flere spørgsmål at stille," sagde han og åbnede døren. Ind kom betjenten og forlod sammen med Sherlock og kvinden rummet. Der var ikke gået mere end 30 sekunder før det bankede på døren. Lestrade var i fuld gang med at slukke al udstyret, så jeg gik hen og åbnede døren. Jeg havde kun lige åbnet døren da Sherlock gik ind uden at se sig om. Han styrede målrettet hen til bordet og lagde ikke mærke til andet end det. 
"Hvad har du fået ud af afhøringen som vi ikke har?" spurgte Greg Sherlock.
"Hun er skyldig. Moriarty kontaktede hende og truede hende. Desuden fortalte han hende hvor ond jeg er og at videoen ville redde verdenen. Hun er intelligent nok til at vide, at videoen ikke kan redde verdenen. Men Moriarty har truet med at fortælle hendes forældre om hendes forlovedes fortid. Den er dyster, det ved hun godt, og vil derfor for alt i verdenen undgå det," svarede Sherlock i én lang talestrøm. Mens han talte undersøgte han nøje de forskellige apparater i rummet. Hans blik skiftede under talestrømmen på sædvanligvis hele tiden. 
"Men der er brug for beviser i retten. Dommeren vil have beviser og ikke formodninger," sagde Lestrade og så bedrevidende på Sherlock.
"Jeg fik ikke alt det ud af hende, som jeg gerne ville. Jeg tror vi bliver nød til at afhøre hende en gang til en anden gang," sagde Sherlock fraværende mens han kiggede på de forskellige ting, der lå på bordet.
"Du får mulighed for det, Sherlock. Men nu er der først lige et par stykker mere du skal afhøre."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...