Hogwarts - det første år

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2016
  • Opdateret: 22 aug. 2016
  • Status: Færdig
Bidrag til Fandom konkurrencen (Harry Potter) Rachel skal starte på Hogwarts skole for heksekunster og troldmandskab. 20 år efter kampen mod Voldemort og hans tilhængere. Hvordan vil det gå? Og er Hogwarts virkelig tilbage til det normale? Eller sker der mystiske ting, som på ingen måde er til at kunne forklare, i en verden af magi?

3Likes
5Kommentarer
608Visninger
AA

5. Forvirringen

Rachel sad sammen med Gina og Ziva, da de var kommet tilbage til opholdsstuen, efter kampen. Alle sad fordelt rundt omkring i rummet og diskuterede højlydt hvad der var sket. Det svære var at prøve at forklare den del. Selv i en verden fyldt med magi. Sandheden var at det ikke kunne forklares. I sidste ende stod alle i en rundkreds. Alle råbte og skreg i munden på hinanden, uden egentlig at have nogen som helst holdbare teori. Ingen kunne forklare noget som helst.
Ingen vidste hvad de skulle gøre. Ingen kom og forklarede hvad der skete eller hvad der var årsagen til det der var sket på Quidditch banen. Intet af dette kunne forklares. De havde efterhånden ventet på en eller anden form for forklaring i hvad der føltes som flere timer, men der kom ingen.
”Hvorfor er det lige vi skal blive her, hvis vi ikke får noget at vide? Jeg vil helt ærlig hellere bruge min tid på at tjekke James ud, end at sidde her resten af aftenen.” sagde Gina.
”Seriøst, Gina? Er det virkelig det eneste du tænker på lige nu? At tjekke James ud?” spurgte Rachel. Hun var helt forbavset. Det var ikke lige det der var vigtigst lige nu.
”Ja, hvorfor skulle det ikke være det?” spurgte Gina tilbage. Rachel rystede på hovedet af hende. De smuttede alle tre væk fra cirklen. Det hele var alligevel nytteløst, når de nu alligevel ikke fik noget svar.  Rachel, Gina og Ziva satte sig ned i sofaen foran pejsen. De stirrede ind i ilden, uden at sige noget. Hvad mon de skulle gøre? Alle de andre havde stadig travlt med at diskutere det der var sket, uden at kunne komme med nogen form for konklusion.
Efter noget tid var der dog alligevel en der fik nok og erklærede at han smuttede ud af døren, for at lede efter et svar. Alle havde efterhånden fået nok. Nok af forvirringen og ventetiden, der alligevel ikke blev besvaret. Men drengen der ville ud, kom ingen vegne. Døren ville ikke gå op, så ingen kunne komme ud. Intet hjalp. Selv ikke diverse besværgelser til at åbne døre eller andet. Intet hjalp, så de var hermed fanget i deres eget kollegium.
Et var at de i var blevet sendt op til deres kollegium direkte fra Quidditch banen. Noget andet var at de på intet tidspunkt havde fået noget at vide og sidst, men ikke mindst, var de blevet lukket inde. Endda uden aftensmad. Hvad skete der mon derude, siden de skulle lukkes inde her? Skete det også for de andre elever, i de andre huse? 
Endnu en gang blev folk ved med at råbe og skrige af hinanden. Ingen vidste hvad de skulle gøre. Efter adskillige minutter, endte alle i at blive enige om at sove i opholdsstuen. Denne dag havde varet længe nok og været mere skør end hvad godt var, og alle ville hellere end gerne holde sammen, hvis de skulle finde ud af det her. Sammen. Som en familie.
Næste morgen vågnede Rachel op med et chok. Ziva og Gina var også vågnet af lyden. Resten af Hufflepuff eleverne stod samlet ved indgangen. De tre piger gik derover, for at se hvad der var sket og hvad der havde vækket dem.
”Hvad sker der her?” spurgte Ziva.
”Døren er sprunget op og står på klem.”, svarede Stefan. Der lød snak rundt i flokken.
”Hvorfor står vi så her? Lad os da komme ud herfra og finde ud af hvad det er der sker.” sagde Gina. ”Jeg vil finde ud af hvad der sker og se om jeg kan finde James.”
”Gina, nu er du SATME for meget. Nok snak om James, lige meget hvor meget du så end er vild med ham. Det eneste der betyder noget nu er at komme ud herfra og finde ud af hvad der sker.” hvæsede Ziva. Rachel gav hende ret. De havde begge fået nok af Gina og hendes drenge snak.
”Hvad snakker du om? Jeg snakker da ikke SÅ meget om ham. Og lad vær med at hæve stemmen over for mig. Du skulle da nødig snakke, lille frøken ’jeg ved alt’” snerrede Gina.
”Hey, stille alle sammen.” sagde Sam og kom ind af døren. Han stod med en seddel i hånden. Flokken samlede sig omkring midten af opholdsstuen, efter at Sam ledte dem ind mod midten.
”Hvad står der på sedlen?” spurgte Stefan. Alles blikke var rettet mod Sam. Ingen turde sige noget som helst, før Sam havde fortalt hvad der stod. Selv hans blik var ikke til at tyde. Gad vide hvad der mon stod?
”Der står at vi skal vende tilbage til vores normale dagligdag og komme til time. Som om intet er sket.” svarede Sam. Rachel sukkede. Det var ikke ligefrem det her hun havde i tankerne efter denne weekends finurlige hændelser. Hvad foregik der? Det var svært at sige.
Til trods for alt forvirringen, gjorde alle sig klar og tog til time. Men lige meget hvad Rachel havde af ting i løbet af dagen, hjalp det ikke på tankerne. Tankerne kørte rundt i hovedet på hende, mens hun tænkte på det der var sket under quidditch kampen. Hun hørt ikke engang efter når Ziva og Gina snakkede til hende, hvorefter de opgav og snakkede videre uden hende.
Der var en ting der nagede Rachel, som hun havde lagt mærke til lige efter at spillerne var faldet af kostene. Professor Windsor havde skyndt sig ned fra lærernes tribune, uden at nogen havde set det. Rachel kunne ikke koncentrere sig om andet. 

Et par uger senere var Rachel stadig ikke kommet over forvirringen. Men hun var ikke den eneste og det var ikke blevet bedre, eftersom at Professor Windsor havde fået tildelt titlen som vicerektor. Hvordan havde hun dog mon klaret det?
Det var dog alligevel ikke det eneste hun havde formået. Professor Windsor havde i den forgangne uge indført en hel række regler, som gjaldt på Hogwarts. Man måtte f.eks. ikke gå i større grupper end 4 personer, drenge og piger skulle holde sig en armslængde fra hinanden og ingen brug af magiske tricks i fritiden.
Stemningen i blandt folk var trykket. Ingen turde gøre ret meget andet end at følge reglerne. Der gik endda rygter om at der var noget på færde, men ingen vidste hvad det var. De første par dage efter reglerne var kommet var der ingen der tog dem alvorligt.
Det ændrede sig hurtigt, da man blev straffet for ikke at følge dem. Det sørgede Professor Windsor for. Man blev kaldt ind på hendes kontor, når hun opdagede at man ikke fulgte reglerne. Folk kom ud derfra med ar på krop og sjæl. Det sitrede i kroppen på Rachel. Det var ikke lige det hun havde troet hun skulle opleve i løbet af det første år på Hogwarts. Det var alt andet en magisk.
Undervisningen var fantastisk, men reglerne gjorde det svært at nyde fællesskabet. Eleverne turde næsten ikke færdes på gangene sammen, uden at risikere at blive busted for noget de ikke havde gjort. Lige meget hvad det var. Lærerne kunne ikke gøre ret meget, da Professor Windsor havde snoet rektoren om sin lillefinger med fine ord og ministeriet i sin hule hånd. Ingen vidste hvad de skulle gøre.
Der var stadig ingen der havde fået svar på hvad der var sket ved quidditch kampen. Spillerne var blevet raske og udskrevet fra hospitals fløjen, men de vidste heller ikke hvad der var sket. De havde ingen erindring om hvad der var sket den dag, selvom de prøvede at huske tilbage.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...