It just happened

"Burde vi snakke om det her, Harry?" "Hvad vil du gerne sige?" "Det ved jeg ikke. Jeg tror bare gerne jeg vil vide hvor vi står, og hvad jeg er for dig?" It Just Happened handler om Harry Styles og Skyler Johnson hovedsageligt. I historien følger man deres vinkler. Der opstår noget mellem dem som de ikke helt ved hvad er. Finder de nogensinde ud af det? Læs med og følg hver deres liv, som bliver blandet sammen med hinandens.

12Likes
24Kommentarer
11320Visninger
AA

13. Første koncert efter ferien.


 

Harry:

Jeg løber de andre tre i møde. Vi har været adskilt i tre måneder nu, og det har været hårdt. Vi er jo praktisk talt brødre. Det har været vores eget ansvar at komme til London, hvilket ikke har været videre svært for mig, da jeg bor i England med min mor og Brian. Det har været en lidt længere tur for dem.
Vi skal holde endnu en koncert i London, og så drager vi videre til Sverige, Danmark, Norge og Tyskland. Derefter skal der indspilles en ny plade. Jeg er så spændt på at optræde med drengene igen, vi klinger jo bare sammen.

Efter fire timer hvor vi bare har øvet, får vi en pause. Vi har 1½ time til vi skal optræde, så vi kan lige nå at spise, i bad, på toilet og hvad man ellers vil. Vi går selvfølgelig ind i vores lounge, som vi også havde sidst, og sidder derinde. Vores manager kommer ind med en madvogn, så vi kan få spist. Der er alverdens ting. Der er både små sandwiches, burgere, små pastaretter i bokse, salat, chips, slik, små chinabokse, og jeg kunne fortsætte. At være kendt har sine fordele.
Efter vi alle fire har valgt hvad vi skal have, sætter vi os rundt om et bord ovre i hjørnet. "Nå drenge, hvad har I så lavet?" spørger Liam. "Hvis vi starter med dig Niall" fortsætter han. "Tjo, ikke det vilde. Jeg har været sammen med familien en hel del, så har jeg besøgt nogle venner hjemmefra, været på forskellige oplevelsesture med familien, været ude at kigge på hus til min mor, og ellers ikke meget andet. Hvad med dig Louis?" Louis tygger hurtigt af munden mens vi andre fortsætter med at spise. "Altså, jeg har vitterligt ikke lavet en skid. Jeg har sovet, spist, hygget med familien, og så om igen. Jeg valgte at slappe af for real i de her tre måneder, og bare nyde at være sammen med familien, for de ser mig jo aldrig. Hvad med dig Liam?" "Jeg har besøgt min onkel på sygehuset, han er indlagt med kræft som I ved, men han er i bedring og lægerne siger de forventer han kan blive rask hvis det fortsætter ad samme vej" ånder han lettet op, hvilket vi andre også gør. "Og så har jeg lavet mad sammen med min mor, hygget med familien som I andre, set en gammel flamme hjemmefra og nej inden I spørger, der kommer ikke til at ske noget mellem os, vi er bare venner, jeg har også besøgt andre venner og veninder, og bare slappet af. Hvad med dig Harry?" kigger han spørgende på mig. Jeg tager en slurk Cola og åbner så munden. "Jeg har været sammen med Skyler. Faktisk helt vildt meget. Hun bor jo kun en halv times kørsel fra mig, så vi har virkelig nydt hinandens nærvær. Hun er blevet model for Victoria Secret, så hun fik en måneds ferie inden hun skulle starte der, og så har jeg haft en hel måned med hende. Hun har også mødt min mor og Brian, et par gange efterhånden og jeg har mødt hendes far, hun er elsket og jeg er elsket, så det er mega nice. Så har jeg været sammen med familien, set nogle af hendes shoots, været meget sammen med Joy hvis I husker hende imens Skyler har været til møde eller shoot, og så har jeg været sammen med min drengegruppe hjemmefra." Jeg smiler glad, for nu er det ikke kun Niall der ved det, men dem alle. De alle sidder totalt overrasket. "Harry, du var den sidste jeg havde regnet med ville binde sig, sådan seriøst" siger Louis. "Men på den anden side, så er jeg glad for det er med Skyler, for hun virker sød" fortsætter han. "Og nu til noget helt andet! Liam, det er mega fedt at din onkel er i bedring, det gør mig virkelig glad" siger Niall. Vi alle nikker, og spiser videre. Vores samtale fortsætter, men vi bliver pludselig afbrudt da det banker på døren. "Kom ind!" råber Liam. I døren står Skyler og min mor. De kommer gående over mod mig. "Vi er jo så heldige at bo så tæt på, så vi ville lige sige held og lykke med i aften, også til jer andre drenge" siger min mor. Jeg rejser mig og går over mod Skyler som står og studerer madvognen. "I får da ikke for lidt" griner hun. "Nej, bestemt ikke. Der skal jo være et sortiment så der er noget for os alle fire" griner jeg. Vi kysser kort. Jeg trækker hende med ud på gangen, og kigger mig rundt omkring. Der er vagter over det hele, men de passer for det meste sig selv, på nær når man snakker til dem. De følger med til alle koncerterne, så man lærer jo hinanden at kende. "Skyler, jeg har tænkt på noget" får jeg sagt, og tager en dyb indånding. "Jeg synes vi skal give det en chance. Vi har haft tre måneder til at fumle med det her, nu gider jeg ikke fumle mere, nu vil jeg bare gerne have at du er min. For jeg elsker dig." Hun ser helt målløs ud. "Du sagde det først" siger hun, mens hun rødmer. Jeg elsker når hun rødmer, det gør mig helt sindssyg. "Jeg elsker også dig. Og jeg vil gerne være din" siger hun så, og det er som om mit hjerte springer et slag over. Vi kysser, og da kysset stopper ser jeg hvordan vagterne bare stirrer. Den ene giver mig en tommel op. "Hvor er din næste koncert, kæreste?" siger hun, med tryk på kæreste. "Efter den her, så er det Tyskland. Derefter Norge. Så Sverige, og til sidst Danmark. Hvad da?" "Jeg tænkte jeg kunne komme til en af dem, altså backstage hele tiden, hvis du vil og kan gøre det muligt?" "Det kan jeg, og det vil jeg." Vi kysser igen.
Jeg tager hendes hånd og går ind til de andre. Min mor og drengene sidder og griner, og hygger sig. Vi kommer alle sammen helt vildt godt ud af det med hinandens forældre, de er bonusforældre for os alle sammen, og vores forældre elsker også hinanden. "Mor, drenge, må jeg afbryde?" De kigger alle direkte mod mig, uden at sige noget. Jeg går derover, og hiver Skyler med, som bliver en lille smule genert. "Jeg vil bare gerne fortælle at.. Skyler og jeg er et par." De alle smiler, og min mor rejser sig hurtigt. Hun omfavner mig og kysser mig på kinden. "Tillykke skat!" og derefter fortsætter hun til Skyler. "Og tillykke til dig også søde Skyler, og velkommen ind i familien." "Tak Anne" smiler hun.

 

Koncerten er startet og vi kan høre vores opvarmere, før os. Vi gør alle klar til den første sang, som er 'You & I', og jeg kan ikke lade være med at tænke på Skyler.
"Okay drenge. Numrene i aften er 'You & I', 'Stockholm Syndrome', 'Act My Age', 'Ready to Run', 'Little Things', 'Kiss You', 'Live While We're Young', 'Little White Lies', 'Alive', 'Story of My Life' og 'Best Song Ever', right?" spørger Niall. Han er altid den mest forvirrede. "Jo, og så også i den rækkefølge" svarer Louis.
Vi er alle mega klar, og vi kan høre at vi nu bliver præsenteret. Vi går alle ud fra hver vores vej, og der er sindssygt mange fans! Vi når knap nok at komme ud, før de første ting bliver kastet på scenen. Bamser, blomster, slik, nøgleringe, og endnu mere. Alle hviner, skriger og klapper. "Hvad så London, er I klaaaar?!" råber Louis. "Den her sang bliver kun god hvis I hjælper os! Det er You & I!" fortsætter Liam.
I sekundet vi begynder at synge, synger de allerede med. Den stemning der er til vores koncerter er vanvittig, og det er som om jeg får et lykkerus hver gang.

 

Efter seks sange og en kort pause hvor nogle har optrådt i stedet for os, vender vi tilbage til alle de glade fans, og er klar til at synge 'Live While We're Young'. Scenen er meget stor, med fire slags stier ud så vi hver får en scenen at stå og danse og synge på. Vi begynder at synge, mens vi står på midten, og derefter går vi alle ud mod vores egen scene. Der står en masse vagter foran scenen, for at sørge for at vores fans ikke løber op på scenen, eller noget andet fjollet.

 

Efter en lang koncert, et langt meet-up med vores fans og afsked med min mor og Skyler, sidder vi nu i vores bus. Den har jeg faktisk også savnet. Min seng i bussen er fantastisk, i forhold til at det er i en bus. Vi sidder med vores manager, vores chauffør som kører, og nogle andre ansatte. Vi er sammenlagt otte i bussen. Vi sidder alle og griner, og hygger os. Os alle på nær chaufføren drikker en kold øl, hvilket er hyggeligt. Ikke til et punkt hvor vi bliver fulde, men bare som en 'vi er samlet igen'-øl. Vi har sat en kold cola op til vores chauffør, og egentlig sørger vi for at han er forsynet med hvad han har brug for, for han skal køre langt, og ham kan man få mange gode samtaler med, hvis de andre sover og man er den eneste der er vågen. Han har en kone som nogen gange er med, to børn på 19 og 21, som har været med en gang og han er meget lykkelig gift selvom han tit kører rundt. Vi tillader familier at komme med, fordi det er lang tid at være adskilt fra hinanden hvis man ikke får muligheden for at se dem undervejs.

Klokken er så småt blevet to om natten og vi har besluttet alle fire at gå i seng. De andre vil gerne være oppe længere, og så er der også nogle til at underholde chaufføren, så det er jo fint. Jeg kan høre dem, mens jeg ligger i min køje, de griner og har det sjovt, det er dejligt at falde i søvn til andres latter. Det gør jeg tit på tour. Inden jeg ligger mig til at sove, skriver jeg til Skyler. #Jeg ved det er sent, og jeg ved du sover, men jeg vil bare lige skrive godnat. Jeg glæder mig allerede til næste gang vi ses. God arbejdsdag i morgen, søde. Jeg regner med at ringe i morgen. Elsker dig, kys <3#

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...