[2016] Just say yes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jul. 2016
  • Opdateret: 18 jul. 2016
  • Status: Igang
Maya og Noah er to helt forskellige mennesker, som aldrig ville have haft noget med hinanden at gør hvis det ikke var for deres uheldige første møde. De bliver alligevel betaget af hinanden, men begge er bange for faste forhold og problemer opstår. Socialt pres og forventninger kaster de to ind i et net af følelser og tanker der fører dem tættere og længere væk fra hinanden.

1Likes
0Kommentarer
41Visninger
AA

1. Tømmermænd og fortrydelse - Maya

Maya Fletcher

 

"Hey, Maya!"

"Hey" svarede hun da Caroline stormede mod hende.

"Hvordan har hovedet det?" lo hun og bællede en usynlig flaske alkohol og dansede en mærkelig fuldedans.

Maya valgte at grine ad det. "Haha, to panodiler klarer toppen, men busturen var et helvede!" De grinte begge på vej mod time indtil de var midt på gangen og Maya fik øjenkontakt med en modgående dreng. Han havde været til privat festen aftenen før, og han gik tilfældigvis også på skolen. Caroline grinte stadig og fortalte om en eller anden klam fyr der skrev til hende og lagde ikke mærke til at Maya ikke var til stede før de havde gået forbi drengen.

"Neeeej, hvad er det der?" sagde Caroline og mente tydeligvis hendes ansigtsudtryk.

"Jeg ved ikke hvad du mener."

"Er der noget jeg skal vide?!" spurgte Caroline lige lovlig højt så Maya tyssede på hende.

"Der er ikke noget at vide,"svarede hun bare. "Der er to minutter til time, skal du med eller hvad?"

 

***

 

"M, er der noget eller hvad?"

 Timen var sluttet og gangen var fyldt med elever der i kaos prøvede at finde sine ting til næste lektion.

"Noget hvad?"

"Hold nu op, jeg var måske ikke opmærksom på øjeblikket men jeg så dit ansigtsudtryk."

I det samme brød en tredje person samtalen der var ved at blive dybere end hvad den behøvede.

"Her" sagde drengen fra festen og rakte Maya en jakke. "Du glemte den i går aftes hjemme ved mig."

Maya behøvede ikke at se på Caroline for at vide hvad hun tænkte, hun kunne forestille sig den åbne mund og hører den stille fnisen. Det gjorde hende utilpas men det så ikke ud som om det rørte ham, at han overhoved lagde mærke til at Caroline var til stede vidste hun ikke.

Hun rømmede sig så hendes stemme ikke skulle knække når hun snakkede. "Tak" var det eneste hun kunne så frem, "tak skal du have, ..." Det gik op for Maya i øjeblikket at hun ikke kendte hans navn. Hun rødmede kraftigt og tog fat i Carolines arm for at trække afsted med hende. 

  Da de var nået ned af gangen og rundt om et hjørne stoppede de. "Okay, Caro. Vi skal ikke have næste lektion sammen men efter skole tager vi op cafe, der er noget vi skal snakke om." Sagde Maya bestemt og stadig rød i hovedet.

"Jeg vidste det! Jeg vidste det simpelthen, du er sådan en nem pige så snart du får en Vodka i hånden!" grinte hun. "Ikke fordi det var en dårlig fangst det der, han er rimelig lækker. Men jeg har hørt han er lidt sær."

"Det er ikke som du tror, okay? Eller, det tror jeg ikke det er..."

"Oh... du ved det ikke? Hvis det er det jeg tror, håber jeg virkelig I var kloge nok til at bruge kondom." Maya tyssede endnu engang på Caroline som nu var blevet mere alvorlig.

"Det er ikke muligt at jeg ville gøre det, vel?"

"Ja du skal ikke spørge mig, søde. Du fik trods alt en del, men vis du bliver en teenmom siger jeg bare, at jeg ikke er mulig babysitter." Lo hun. Det var tydeligt at med den bemærkning prøvede Caroline at få stemningen lidt op. Det hjalp dog ikke.

"Vi ses efter skole," sagde Maya bare og de gik hver til sit.

  I timen sad Maya bagerst så hun kunne tjekke de sociale medier for fotos fra aftenen før. Hun håbede at folk var blevet tagget på billederne eller havde skrevet en kommentar. Rigtigt nok var der et billede af ham og to andre fyre fra festen på en bro, mens nogle piger svømmede rundt i søen halvnøgne, dog kunne man ikke se noget.

Der var ingen taggede personer, men i beskrivelsen stod der; Fisker efter damer med Snatch og Graham.

 Sikke et kikset billede og en dum tekst, tænkte Maya. Navnet Snatch kunne hun ikke bruge til noget da det tydeligvis var et kælenavn, men Graham kunne hun måske få noget ud af. Hun søgte på facebook efter ham der havde profilen, og søgte i hans venner. En Graham kom op. Noah Graham, og det var ham.

 

***

 

Skoledagen var ovre og Maya var på vej til cafeen hvor hun skulle mødes med Caroline. Hun gik alene på gangen og kunne høre en stille melodi der lød velkendt for hende. Coldplay med The Scientist. Maya gik mod lyden som blev højere og højere og en rolig stemme sang med. Hun standsede ude foran musiklokalets dør som stod på klem. I rummet stod en masse instrumenter men det der fangede hende var klaveret og dets toner der fyldte rummet. Hun betragtede personen bagfra der brugte pedalerne og flyttede hænderne roligt fra akkort til akkort imens han vuggede fra side til side.

Så sluttede sangen og han sad et øjeblik og lod den sidste tone dø hen. Maya havde en klump i halsen og blanke øjne, så da han rejste sig for at tage sin taske over skulderen og lagde mærke til hende i døren rømmede hun sig og blinkede overdrevet et par gange.

"Jeg kunne ikke lade vær," sagde han som om han vidste hun ville komme og gik hen imod hende.

"Du er god" fik hun frem. "Du har en flot stemme."

Han smilede ned til hende og rakte hånden frem. "Noah."

"Det ved jeg" svarede hun og tog hans hånd. Noah så imponeret ud.

"Det er ret vildt du ved det, siden jeg ikke har fortalt dig det før" lo han drillende.

Maya rødmede og vidste at hun var busted i stalking.

"Du er Maya, det ved jeg til gengæld fordi du sagde det hundrede gange i går aftes." Hun kunne ikke være mere flov end i dette øjeblik. 

Noah kunne læse hende og sagde roligt; "Der skete ikke noget i tilfældet af du ikke kan huske det, hvilket jeg går ud fra, af din venindes reaktion på at jeg sagde du glemte din jakke."

"Ja det er Caro, hun overfortolker alt hele tiden" lo hun og løsnede lidt op.

"Jeg synes ikke at jeg så hende til festen, er det rigtigt?"

"Hun havde fået en historieopgave for som hun skulle lave til i dag hvis hun ikke ville have at hendes forældre fik et opkald fra rektor. Du ved, hun prioriterer andre ting højere skolen."

"Haha, ja dem kender jeg nogle stykker af." Han så på sit ur. "Jeg må til at komme afsted, så vi ses."

"Øh, ja vi ses."

"Men hey, lad os ses på et tidspunkt" sagde han og prikkede hende på næsen før han vinkede og gik mod udgangen. Han var allerede væk da hun kunne få mumlet et svar.

"Ja, lad os"

Hun måtte hellere skrive til Caroline at cafe daten måtte blive en anden gang, lige nu havde hun ikke lyst.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...