Begyndelsen

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 3 jan. 2017
  • Status: Færdig
I fortællingen "BEGYNDELSEN" lever Adam og Eva lykkeligt indtil ondskaben frister og ødelægger dem indenfra. Fortællingen er spækket med skyld, hævn og erotik. Dette er en udgave man næppe finder i biblen.

2Likes
9Kommentarer
494Visninger
AA

1. Manden og kvinden

En morgen blev mennesket vækket, ikke at solens første stråler som han plejede, men af en gennemtrængende smerte ved sit venstre bryst. Han lagde hånden der hvor det gjorde ondt, og der gik det op for ham, at hans venstre ribben manglede. Han havde aldrig følt smerte før, og denne var så stor, at han nær havde besvimet. Men så fik han øje på hende. En lille elegant figur der lå i en solbelagt gyde. Hendes hår var langt og brunt og lå i bølger omkring hendes kurvede krop. Synet af hende fik smerten til at forsvinde som dug for solen. Han bevægede sig lige så stille hen mod hende. Hans hjerte sprang op i halsen, da hun begyndte at røre på sig. Hun slog øjnene op og kiggede nysgerrigt på ham. Så smilede hun. Han smilede tilbage og kunne mærke varmen stige op i kinderne. Hun havde et lille rundt ansigt med træk der mindede om hans, men mere feminine. Hendes overlæbe var smal men underlæben fyldig, hun havde buskede øjenbryn, lange mørke vipper og kulsorte øjne.

”Hvem er du?” spurgte han nysgerrigt.
Hun svarede ikke, men så bare lidt forvirret ud, mens hun satte sig op på albuerne.
”Du kan kalde mig Adam” sagde han så.
”Adam” gentog hun.
”Ja, og jeg vil kalde dig Eva”
”Eva” hun gav ham et varmt smil.
”Lad mig vise dig haven Eva” han rakte hånden ud for at hjælpe hende op og stå. Hun var et hoved lavere end ham, og hendes krop havde en anderledes form. Hendes hofter var bredere end hans, og brysterne var fyldte, som de fristende frugter på havens træer. Hendes ben var lange og slanke, men hun havde svært ved at bruge dem. Hun klamrede sig til ham for ikke at falde, og ved hendes berøring sprang Adams hjerte et slag over.

Da mørket faldt på, lagde de sig på havens bløde grønne grund, og kiggede på stjernerne. Eva virkede tryllebundet af universet oppe over dem der genspejlede sig i hendes sorte blanke øjne. Adam var vant til den mørke himmel, og fandt hende langt mere interessant. Han betragtede igen hendes kønne ansigt, der nu var malet blåt af nattens farver. Hun lagde hendes hoved oppe af hans bryst, men fjernede det i samme sekund.
”Hun har mærket mit manglende ribben.” tænkte han.
Rigtig nok, for hun kiggede vantro der hvor hendes hoved lige havde lagt, og mærkede så efter med hendes hænder for at være sikker.
”Du mangler noget” sagde hun bekymret.
”Det er mit venstre ribben” sagde han og satte sig op. Han lagde hånden på ribbenet i hendes venstre side lige under hendes ene bryst, og modstod trangen til at gribe det. ”Skaberen har brugt et af mine ribben til at skabe dig. ” Han kiggede hende dybt i de mørke øjne. Eva gengældte hans blik, mens hun langsomt lænede sig ind mod ham. Hans læber fandt hendes, fyldige og bløde, og hun besvarede hans kys med hænderne blidt holdende om hans ansigt. Han strøg hende gennem håret, og mærkede den velkendte sult når han så på hende, men denne gang stærkere end nogensinde før. De lagde sig vedsiden af hinanden i mosset, mens de kyssede og rørte ved hinanden. Han lagde sig ovenpå hende og så ned på hendes ansigt, der var fyldt med begær. Helt naturligt trængte han ind i hende, og stødte til. Hun stønnede da hun mærkede ham indeni sig. ”Igen! ” gispede hun. Adam stødte til igen og fortsatte. Hun bevægede sig i takt med ham. Han stirrede på hende med umætteligt begær, mens de begyndte at bevæge sig hurtigere. Nydelsen var overvældende, og han så Eva knibe øjnene i og åbne munden i et o. Adam kunne mærke en lykke brede sig over hele kroppen, han havde aldrig oplevet en følelse så stærk, og han lukkede øjnene og overgav sig til den, mens han trak Evas krop helt op til sig og skælvede som løv i vinden. 
Bagefter lå de helt stille. Hun begravede sit ansigt ved hans hals og han mærkede hendes gispende ånde mod hans hud. Han strøg hende over ryggen. Hun var våd af sved. Langsomt faldt hans hjerte til ro, og en dyb, dyb tilfredshed bredte sig over ham, som tusmørket over haven.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...