Knust og genfødt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 5 aug. 2016
  • Status: Færdig
Sarah får sit drømme job som assistent på en stor ny tv serie, det er hendes chance for at komme ind i branchen, især da hun bliver udvalgt som privat assistent til en af stjernerne Zachary Levi. Men hjemme har hun problemer med sin jaloux og ugidelige forlovede, der bestemt ikke er glad for hendes job. Skal hun kæmpe for sit forhold og for at finde den mand hun i sin tid forelskede sig i og er han overhoved villig til at give slip på hende ? Og hvad med hendes følelser for den nye mand i hendes liv ?

2Likes
10Kommentarer
5557Visninger
AA

15. Venner


 Det var en uges tid senere og Sarah kom ind i traileren med frokost til Zachary, han var optaget af at læse manuskriftet til afsnit 3 som han netop havde modtaget.
 Hun satte forsigtigt maden på bordet, hun ville helst ikke forstyrre ham. Hun så på ham, velvidende at han ikke ville opdage hendes blik.
 En tot af hans hår var faldet ned i panden, og hun bemærkede at hans koncentrerede brune øjne havde meget grønt i dem, han bed i sin tommelfinger og rynkede panden mens han læste.
 Hun rømmede sig diskret og han så op på hende. "Der er mad, jeg tænkte at du nok ville have det før det blev koldt".
 "Tak Sarah, jeg opdagede slet ikke du kom tilbage, det var lige så spændende". Han smilte og lagde manuskriftet fra sig.
 Hun kunne ikke lade være at spørge. "Sker der noget godt ? Hvis du altså må fortælle mig det".
 "Jeg ved ikke helt om det ville være professionelt af mig". Han så på hende med et afmålt blik.
 "Det er helt okay, undskyld jeg spurgte". Hun bed sig i læben, han havde jo ret, hvorfor følte hun så hun var ved at græde.
 Han fløj op og trak hende ind i sine arme. "Undskyld Sarah, undskyld det var dumt sagt, jeg mente det ikke, tilgiver du mig ?"
 Hun vidste hun burde skubbe ham væk, burde holde afstand, men hun kunne ikke, i stedet lod hun sig smelte ind i hans arme og nikkede. Følelsen af hans arme omkring hende, varmen fra hans krop og den snart velkendte duft af ham, fik hende til at føle sig tryg og sikker.
 Han strøg blidt hendes hår væk fra ansigtet og pressede et kys mod hendes pande. "Det var ikke okay, jeg forstår godt dit ønske om at holde det mere professionelt".
 "Det er okay Zac, jeg vil bare ikke have at nogle misforstår noget og tror vi er andet end kollegaer og venner ?" Det sidste var et spørgsmål og hun så op på ham.
 Han slap hende og smilte beroligende, da han svarede. "Ja, selvfølgelig er vi venner Sarah".
 "Nu hvor vi er venner, må jeg så høre hvad der var så spændende i manuskriftet ?" Hun så på ham med store nyskerrige øjne.
 Han bed sig i underlæben og svarede så grinende. "Arh hvad pokker, hvem kan sige nej til sådan et ansigt".
 Hun smilte sød til ham. "Men spis nu din mad inden den bliver kold, så kan du fortælle imens".
 "Ja ja moar". Han rullede med øjnene af hende og begyndte at spise, hun sendte han et strengt blik.
 Hun så spændt på ham og han grinede. "Nå ja manuskriftet. Det lader til at jeg begynder at få moralske skrupler og opdager at jeg har evner".
 "Uhh lyder spændende, måske du ikke skal være bad guy længere, ikke at du ikke er god til det, men jeg vil gerne se dig som helt". Hun klappede glad i hænderne.
 "Nå så det vil du gerne, hvem siger jeg er egnet som helt ?" Han så spørgende på hende.
 Sarah løftede en finger. "Det gør jeg, for i Chuck gjorde du modige helteagtige ting hele tide, når du altså ikke lavede rod i det og desuden ser du alt for godt ud til at være skurk".
 "Så du syntes Chuck var modig og helteagtig, altså noget af tiden" . Han smilte skævt.
 "Jeps, faktisk langt mere modig fordi han jo netop ikke var agent og ingen træning havde, han handlede bare ud fra hans hjerte". Sagde hun meget bestemt.
 Han proppede den sidste pomfrit i munden. "Det er noget af det sødeste jeg har hørt nogen sige om Chuck, tak. Og så til det andet, hvad var det du sagde ? At jeg ser godt ud ?"
 Hun slog ham på skulderen. "Ihh som om du ikke godt ved det selv, ingen grund til at køre i det okay ?"
 "Av du slog mig". Han tog sig til skulderen, som om det havde gjort ondt og hun rystede opgivende på hovedet.
 "Og nu må du hellere se at komme afsted, jeg tror du er ventet på settet og du skulle nødig få ballade". Hun gik hen og åbnede døren for ham.
 Han smuttede ud og kiggede drillende på hende. "Ja de skulle jo nødigt tro vi lavede andet derinde end at holde frokost pause".
 
 
 
 
 
 
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...