Knust og genfødt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 5 aug. 2016
  • Status: Færdig
Sarah får sit drømme job som assistent på en stor ny tv serie, det er hendes chance for at komme ind i branchen, især da hun bliver udvalgt som privat assistent til en af stjernerne Zachary Levi. Men hjemme har hun problemer med sin jaloux og ugidelige forlovede, der bestemt ikke er glad for hendes job. Skal hun kæmpe for sit forhold og for at finde den mand hun i sin tid forelskede sig i og er han overhoved villig til at give slip på hende ? Og hvad med hendes følelser for den nye mand i hendes liv ?

2Likes
10Kommentarer
5560Visninger
AA

55. Undskyld Zac


 Hayley fløj op og måtte nærmest gribe Zachary da han brød sammen, hun fik hjulpet ham over på en stol og prøvede formålstløst at trøste ham.
 Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, det var det mest hjerteskærende hun nogensinde havde set og hun forbandede Sarah langt væk lige der, hvordan kunne hun gøre det imod ham ?
 Det tog næsten 10 minutter før han havde så meget kontrol over sig selv, at han var i stand til at forme en sætning. "Fuck Hayley, hvad skal jeg gøre ?"
 Hun kunne ikke svare ham, hun anede det ikke. "Det gør mig ondt Zac, alle odds var imod dig, du må have kørt som død og helvede for at nå frem i den tid".
 "Lad os bare sige at det er et mirakel jeg ikke sidder i en celle et eller andet sted mellem her og New York for hensynsløs kørsel". Han rejste sig og begyndte at vandre frem og tilbage.
 "Jeg ved godt du bare ville her op, men det var temmeligt dumt at køre så stærkt og så i din sindstilstand". Hun fortrødt lidt hun havde sagt noget, tænk hvis han havde slået sig selv eller andre ihjel på vejen.
 Pludseligt hamrede han hånden hårdt ind i væggen. "Fuck noget lort og så til ingens verdens nytte".
 En sikkerhedsvagt kom farende, men heldigvis kunne Hayley få ham til at forstå sammenhængen med et undskyldende blik og en afvægrende vinken og han trak sig tilbage, hun turde ikke tænke på hvordan Zachary ville have reageret på en vred vagt lige der.
 "Zac, du er nød til at tage en beslutning nu inden Sarah kommer ud, hvor du står i forhold til det her". Hayley lagde en hånd på hans skulder.
 Han satte sig på en stol. "Jeg forstår bare ikke, hvorfor hun ikke kom til mig, vi kunne have snakket om det".
 "Hun vidste ikke noget da hun kom her og jeg tror ikke hun kunne få sig selv til at fortælle det over telefonen, hun syntes du havde så meget at tænke på allerede". Hayley sukkede.
 Så fortsatte hun. "Hun var fuldstændigt overbevist om at du ikke ville have børn foreløbigt, på grund af noget du havde sagt til nogle venner".
 Han gemte ansigtet i sine hænder. "Der er jo stor forskel på at planlægge det og når det bare sker, og nej jeg ville ikke have planlagt at få børn nu, men for pokker det betyder jo ikke, at jeg ikke ville blive lykkelig". 
 Hayley lagde en hånd på hans skulder. "Men sket er sket Zac, det kan ikke ændres, og hun har brug for din støtte ikke din fordømmelse, kan du ikke det er det bedre du går".
 "Det er lige så meget min skyld, hvis jeg ikke havde sagt sådan var det aldrig sket, og jeg er der for hende uanset hvad". Han trak vejret dybt ind.
 I det samme gik døren op og Sarah kom ud, hun var forvirret og træt og først troede hun at hun så syner, han kunne ikke være der. "Zac ?"
 Han drejede hovedet og fik øje på hende, og få sekunder efter havde han armene om hende. "Du må ikke være sur på Hayley, over at hun fortalte mig det vel ?"
 "Nej okay, men hvornår ? Hvordan er du kommet her ?" Hun så på ham som om hun stadig ikke fattede han faktisk var der.
 Hayley rømmede sig. "Han ringede omkring midnat i panik, han troede du havde forladt ham, så jeg kunne ikke lyve for ham. Han har kørt hele natten for at være her".
 "Zac for pokker, du kunne være kommet til skade". Sarah slog ham på skulderen, velvidende at han slet ikke burde havde kunnet nå frem på,den tid.
 Han trak på skuldrene. "Jeg ved det, men jeg var nød til.. Nød til at være hos dig. Hvordan har du det ?"
 "Undskyld Zac, jeg ved du ikke er klar til børn, men jeg kunne ikke, jeg kunne ikke gøre det". Hun så ulykkeligt ned i gulvet.
 Zacharys øjne blev så store, at hun seriøst frygtede de skulle poppe ud af hovedet på ham. "Mener du ? Siger du at du stadig er gravid ?"
 "Det er okay hvis du ikke vil have del i det, du behøver ikke betale eller noget og ingen behøver vide noget". Hun snakkede hurtigt, hun kunne ikke få sig selv til at se på ham.
 "Sarah elskede, jeg kunne ikke være mere lykkelig lige nu. Hvorfor pokker tror du jeg kørte som død og helvede hertil, jeg kom i håb om at stoppe dig, dit lille fjols". Hans stemme knækkede.
 Hun så forvirret på ham. "Er du glad ? Vil du gerne beholde barnet ? Men jeg troede".
 "Sarah, jeg mente bare at det var for tidligt at planlægge et barn, det betyder ikke at et barn ikke er velkomment, jeg elsker dig og kunne ikke forestille mig noget mere fantastisk end at starte en familie med dig". Han trak hende ind til sig.
 Sarah begyndte at græde af lettelse, lettelse over at hun ikke havde gennemført aborten bare fordi hun troede det var hans ønske og lettelse over at han var glad for babyen.
 "Undskyld Zac, jeg gik i panik, jeg skulle have snakket med dig". Hun så ulykkeligt på ham, men han strøg bare håret væk fra hendes ansigt og kyssede uendeligt blidt.
 "Måske vi kunne tage hjem nu, helt ærligt så kunne jeg godt bruge en lur, jeg har trods alt kørt hele natten". Han gabte højt.
 "Det kunne jeg vist også godt". Sagde Sarah smilende, måske alt alligevel ville ende godt nu.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...