Knust og genfødt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 5 aug. 2016
  • Status: Færdig
Sarah får sit drømme job som assistent på en stor ny tv serie, det er hendes chance for at komme ind i branchen, især da hun bliver udvalgt som privat assistent til en af stjernerne Zachary Levi. Men hjemme har hun problemer med sin jaloux og ugidelige forlovede, der bestemt ikke er glad for hendes job. Skal hun kæmpe for sit forhold og for at finde den mand hun i sin tid forelskede sig i og er han overhoved villig til at give slip på hende ? Og hvad med hendes følelser for den nye mand i hendes liv ?

2Likes
10Kommentarer
5618Visninger
AA

18. Som at sparke en hundehvalp


 Hun gjorde alt for at holde Jerry i godt humør, lod ham se tv i fred, sagde kun noget når han spurgte og lavede hans livret.
 Da de så sad foran tv'et og spiste spurgte hun forsigtigt. "Er det okay jeg tager et smut over til Hayley ? Hendes kæreste har dumpet hende og hun har brug for at snakke".
 "Nu igen, nå men de kan vel ikke holde hende ud. Ja ja smut du bare, men kom tidligt hjem ikke ?" Han stirrede på hende.
 Hun følte sig som en skolepige der skulle spørge far om lov. "Selvfølgelig, jeg skal jo også på arbejde i morgen".
 "Arbejde ja, du er ualmindelig glad for det job, eller måske det ikke er jobbet der trækket". Han så spørgende på hende.
 "Selvfølgelig er det jobbet, og det er penge, vi har brug for pengene". Svarede hun, hun vidste at penge var et ømt punkt for ham.
 Han gryntede irriteret. "Ja ja, skrid nu bare ikke, men prøv ikke på noget fuskeri".
 Hun ignorerede hans sidste kommentar og skyndte sig at gribe bil nøglerne og komme afsted inden han eventuelt ombestemte sig. Da hun havde startet bilen kom hun i tanke om at hun havde glemt sin telefon, men hun ville ikke gå ind igen, hun skulle jo heller ikke bruge den.
 Hun kørte hen til parken, hun havde med vilje valgt et offentligt sted, men hvor de stadig kunne være alene nok til at tale i fred.
 Hvordan skulle hun forklare ham det ? Hun kunne jo ikke sige sandheden, så hun havde vendt og vendt alle muligheder i sit hovede for at kunne komme gennem samtalen nemmest muligt.
 Da hun nærmede sig søen, så hun at Zachary allerede var der, han sad på en bænk, han så ud til at være dybt væk i sine egne tanker.
 Men da hun nærmede sig fik han øje på hende, han rejste sig og greb hendes hænder i sine. "Sarah, er du helt okay".
 "Ja Zac, jeg er okay, det var dumt af mig at stikke af på den måde". Hun så undskyldende på ham.
 "Det er okay Sarah, jeg forskrækkede dig vist lidt, det var ikke min mening, jeg .. Jeg kunne bare ikke lade være". Han slap hendes hænder og kørte den ene gennem håret.
 Alle hendes ideer om hvad hun skulle sige og hvordan var glemt, og uden at tænke sig om udbrød hun. "Men hvorfor Zac ?"
 "Kan du da slet ikke se det Sarah ? Jeg er forelsket i dig, du er den sødeste, smukkeste og mest fantastiske kvinde jeg har mødt". Han så på hende med et udtryk som en hundehvalp der blev sparket.
 "Åh, det .." Hun vidste ikke hvad hun skulle sige, hun havde svært ved at forstå det, men hun troede ikke han ville lyve for hende.
 Hun sukkede. "Jeg ville ønske det ikke var sådan, men jeg har givet Jerry et løfte, jeg skylder ham at holde det, han hjalp mig da jeg havde det aller værst".
 "Og det er en af de ting der gør dig helt speciel. Men svar mig på en ting Sarah, hvis svaret er nej, så lover jeg at jeg trækker mig og aldrig vil behandle dig som andet end en ven igen". Han så bedende på hende.
 Hun bed sig i læben og svarede usikkert. "Okay, hvad er det så du vil vide Zac ?"
 "Jeg vil vide hvad du føler, for mig, hvis du bare et øjeblik glemmer løfter og alt andet. Hvis Jerry ikke var der, ville jeg så have en chanse ?" Han så hende direkte i øjnene.
 Hun overvejde at lyve, at slukke for alle muligheder af afvise ham komplet, men hun kunne ikke. "Hvis han ikke fandtes, så ja, men det gør han jo så hvad betyder det hvad jeg føler ?"
 "Det betyder at der stadig er en chanse, og jeg har ikke tænkt mig at opgive kampen så længe der er en mulighed, hvem ved, måske han er dum nok at lade dig gå". Svarede han.
 "Det tror jeg ikke du skal regne med, så forvent ikke noget Zac". Sagde hun og sukkede.
 Han smilede til hende. "Jeg forventer intet, men jeg vil håbe og kæmpe og indtil chansen byder sig vil jeg være din ven".
 De fulgtes langsomt op til hendes bil, og han gav hende et langt knus og sagde. "Husk du kan altid ringe eller skrive hvis der er noget".
 "Vi ses i morgen Zac". Hun kyssede ham blidt på kinden og hoppede så ind i bilen og kørte hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...