Knust og genfødt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 5 aug. 2016
  • Status: Færdig
Sarah får sit drømme job som assistent på en stor ny tv serie, det er hendes chance for at komme ind i branchen, især da hun bliver udvalgt som privat assistent til en af stjernerne Zachary Levi. Men hjemme har hun problemer med sin jaloux og ugidelige forlovede, der bestemt ikke er glad for hendes job. Skal hun kæmpe for sit forhold og for at finde den mand hun i sin tid forelskede sig i og er han overhoved villig til at give slip på hende ? Og hvad med hendes følelser for den nye mand i hendes liv ?

2Likes
10Kommentarer
5614Visninger
AA

31. Jeg elsker dig


 Hun hørte nogen skrige og det gik op for hende at det var hende selv, blodet brusede i hendes øre. Hun greb den skovl der stod lænet op af husmuren og smadrede den af alt kraft i hovedet på Jerry inden han kunne nå at trykke på aftrækkeren igen.
 Jerry faldt sammen på jorden, men Sarah turde ikke tage nogle chanser, hun havdet set alt for mange film hvor skurken rejste sig igen, så hun slog ham en ekstra gang bare for en sikkerheds skyld.
 "Zac". Hun styrtede over til ham, hun kunne høre sirener i det fjerne, hjælpen var på vej, men var det for sent ?
 Hun kastede sig ned på knæ ved siden af ham, han lå helt stille, tårene løb ned af hendes kinder, hun var sikker på hun havde mistet ham, skuddet havde ramt ham lige omkring hjertet og hun vidste udemærket hvad det betød.
 "Zac, du må ikke dø, jeg elsker dig". Hun lagde hulkende ansigtet ned mod hans bryst.
 Hun fik et chok da han hostede og ømmede sig. "Så jeg behøver altså kun få mig selv skudt i hjertet for at få dig til at sige det".
 Sarah rettede sig op og så på ham som om han var et spøgelse, han åbnede øjnene og så på hende, så flåede han sin skjorte op og afslørede en skudsikker vest.
 "Du, du er okay ?" Hun så på ham med store øjne, hun kunne slet ikke rumme det hele lige nu, han var okay, han var ikke død, han havde haft en skudsikker vest på.
 Han satte sig lagsomt op og ømme sig, så åbnede han vesten og hev den af. Han havde et rødt mærke der hvor skuddet havde ramt vesten. "Okay er måske så meget sagt, det gjorde forbandet ondt".
 Hun slog armene om halsen på ham og kyssede ham. "Du gjorde mig så bange, jeg troede jeg havde mistet dig".
 Han knugede hende ind til sig og hviskede beroligende. "Bare roligt jeg er her stadig".
 "Men hvordan vidste du at der var noget galt ? Og hvor pokker fik du en skudsikker vest fra ?" Hun så spørgende på ham.
 Han smilte lidt usikkert. "Jo altså, din besked gav ikke mening, hvorfor skulle du tage hjem til ham og uden at give besked, så jeg vidste der var noget galt".
 "Jeg ringede til Hayley og spurgte hvor seriøse hans trusler skulle tages, og hun sagde jeg ikke måtte tage herud alene, men jeg kunne ikke risikere han gjorde dig noget". Han strøg hende blidt over kinden.
 Han fortsatte. "Så jeg smuttede forbi kostume afdelingen og lånte den der, jeg håbede den var ægte og det var den heldigvis".
 Hun slog ham hårdt på skulderen og han gispede overrasket. "Din idiot, hvad helvede tænker du på ? Hvad hvis den ikke havde været ægte ? Hvad hvis han havde skudt dig i hovedet ?"
 "Av ikke slå, jeg er såret her. Jeg måtte jo bare sørge for at han ikke gjorde dig noget". Han var blevet en anelse bleg, som om det lige var gået op for ham hvor let han kunne have været død nu.
 Hun puttede sig ind til ham og så på politi bilerne der i det samme stoppede foran huset. "Næste gang Zac, så ring efter politiet ikke ? Jeg elsker dig og jeg vil ikke miste dig".
 "Jeg var lige bange for, at du kun ville sige det hvis du troede jeg var død. Jeg elsker også dig og jeg lover at passe bedre på hvis du bliver bortført igen". Han smilte skævt til hende og blinkede.
 Resten af dagen tilbragte de med at afgive forklaring til politiet omkring hvad der var sket. Jerry havde truet med at anmelde hende for grov vold, men politiet havde bare grinet af ham.
 Da de gik ud fra politi stationen så Zachary på hende. "I der mindste behøver vi ikke bekymre os om Jerry de næste mange år".
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...