Knust og genfødt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 5 aug. 2016
  • Status: Færdig
Sarah får sit drømme job som assistent på en stor ny tv serie, det er hendes chance for at komme ind i branchen, især da hun bliver udvalgt som privat assistent til en af stjernerne Zachary Levi. Men hjemme har hun problemer med sin jaloux og ugidelige forlovede, der bestemt ikke er glad for hendes job. Skal hun kæmpe for sit forhold og for at finde den mand hun i sin tid forelskede sig i og er han overhoved villig til at give slip på hende ? Og hvad med hendes følelser for den nye mand i hendes liv ?

2Likes
10Kommentarer
5618Visninger
AA

56. Epilog - bare du er dig


 Det var 6 måneder senere og Zachary havde sin sidste forestilling på broadway den aften. Sarah var der selvfølgelig, selv om hun havde set musicalen 3 gange før og Hayley var kørt ned fra Canada.
 "Glæder du dig til at komme tilbage til LA ?" Hayley så spørgende på hende, Sarah havde boet hos Zachary i New york de sidste 5 måneder, lige så snart hendes opholdtilladelse gik igennem.
 Hun prustede anstrengt. "Jo det bliver dejligt at kunne slappe helt af og Zac holder helt fri til engang efter fødslen".
 "Du er dælme også blevet stor". Sagde Hayley drillende og lagde hånden på Sarah store mave.
 "Ja han vokser godt derinde, sagde hun med kærlighed i stemmen". Hun syntes det var skønt, men også ved at være hårdt at være gravid.
 Hayley grinede. "Han slægter nok sin far på, så skal han jo vokse en hel del".
 "Åh nej, nu starter vandværket igen". Forestillingen var ved at være slut og Sarah kunne se at Zachary var tæt på at græde og rigtig nok, han måtte kvæle et hulk, for at kunne synge sin næste linie.
 Hayley rystede på hovedet. "Han kan jo ikke gøre for det, han er vægt og nu er han også gravid".
 "Ja man skulle fandeme tro det var ham der havde graviditets hormoner i kroppen, han tuder over alt, igår tudede han over en reklame i tv". Sagde Sarah med et grin.
 Forestillingen var slut og Hayley sagde imponeret. "Man må ski give ham det, han kan altså synge, altså når han ikke lige tuder".
 Sarah smilede, Zachary kom tilbage ud på scenen alene, hvad gik det nu ud på. "Hvis i har et øjeblik, så vil jeg meget gerne bede min smukke kæreste Sarah om at komme her op". 
 Hun rejset sig usikkert, hun var ikke glad for at alles øjne hvilede på hende, for enden af stolerækken stod en af teaterets medarbejdere, han førte hende hurtigt gennem en dør og op ad en lille trappe og pludseligt stod hun i kanten af scenen.
 Zachary fik øje på hende og vinkede hende hen til sig, idet hun trådte ud på scenen lød tonerne til I see the light fra To på flugt, den sang de havde sunget duet på dengang for længe siden.
 Sarah blev rød i hovedet, men gik alligevel frem til ham, han greb hendes hånd mens han sang for hende som om der kun var de 2 i verden.
 De fleste havde nok regnet ud hvad det ledte op til, men alligevel lød der et gisp fra tilskuerne da han faldt på knæ for hende og sang de sidste linier.
 "Sarah du funkler som en stjerne og har fået mig til at se, du har fjernet tågen og er lyset i mit liv, jeg er et bedre menneske nu hvor jeg ser dig, vil du gøre mig den ære at gifte dig med mig ?" Hans stemme rystede let
 Sarah var målløs og tårene piplede frem i hendes øjne, det var det smukkeste hun nogensinde havde hørt, hun så på hans nervøse blik og på den smukke ring han havde i hånden og det lykkedes hende at få kvækket et. "Ja, ja selvfølgelig".
 Han kom med et hvin, hoppede op og kyssede hende, så satte han ringen på hendes finger og udbrød. "Fuck, hun sagde sku ja"
 Salens klappen og jublem var øredøvende, men hun kunne alligevel høre ham da han trak hende ind til sig, hans ene hånd hvilende på hendes mave. "Tusind tak, jeg elsker jer så uendeligt høj og jeg vil bruge hver eneste dag på at vise jer det".
 Hun tørrede en rørt tårer væk fra hans kind og hviskede tilbage. "Vi elsker også dig og bare du er dig er det mere end nok".
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...