Faded - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 22 nov. 2016
  • Status: Igang
En gang var Chestie Steward og Louis Tomlinson udadskillelige, som bror og søster. Men efter en X-factor audition og et nyt band, skrottede Louis Chestie, i den sværeste tid i hendes liv. Hun følte sig alene, brugt og ude af stand til at komme videre i sit liv. Så hvad sker der, når hendes veninde tilbyder hende en billet til en One Direction koncert? Hun havde svoret, at hun aldrig i sit liv ville have noget med Louis at gøre igen, men tingene har det med at ændre sig...

30Likes
17Kommentarer
22475Visninger
AA

17. P.S I love you

LOUIS’ SYNSVINKEL.

 

”Lou!” jeg reagerede straks på mit navn, der blev råbt igennem musikken om lyden af glade folk. Jeg så, at Harry langsomt og besværligt fik kæmpet sig hen i mod mig.

”Hva’ så?” spurgte jeg, og tog en stor tår af min drink. Den var egentlig virkelig dårlig, men alkohol er alkohol.

”Har du set Chess?” spurgte han. Min mave slog en koldbøtte da jeg kom i tanke om hende. Hun lignede en milliard i aften. Hun var altid smuk, men i aften var hun bare… Wauw.

”Hun danser med Justin” svarede jeg, og pegede ud på dansegulvet, hvor Chestie stod og dansede med Justin. Jeg smilte da jeg fik øje på hende. Det kan godt være, at hun var den suverænt smukkeste pige herinde, men danse kunne hun altså ikke. Slet ikke, når hun stod ved siden af Justin Bieber. De havde efterhånden danset i et par timer nu, selvfølgelig med pauser, hvor vi havde siddet i baren sammen. Det hjalp ikke ligefrem på hendes klodsede bevægelser, at hun var hammer fuld, men hun så simpelthen så sød ud.

”Nå nå da. Undgik hun at opføre sig akavet da hun mødte ham?” spurgte Harry med et grin.

”Hun havde vidst nær spyttet sin drink ud over ham, men det lykkedes hende kun at stirre i et par sekunder” grinte jeg. Det var jo pisse sjovt, at hun var bedste venner med, for at bruge andres ord, verdens største boyband, og alligevel flippede hun, når hun mødte andre kendte.

”Nå, jeg henter hende lige. Kendall har bedt om at hun kommer med på gruppebilledet” sagde han, klappede mig på skulderen, og gik hen i mod Chestie, for derefter at trække hende med sig.

Lidt efter stod Justin ved siden af mig.

”’Sup bro” spurgte han, og lænte sig op ad baren, vi stod ved.

”Ikke så meget. Hvor meget trådte hun dig over tæerne?” spurgte jeg og grinte. Han skar ansigt.

”Et par gange” indrømmede han så, og jeg flækkede af grin.

”Hun er en skøn pige” sagde jeg så. Han nikkede, og sendte mig et skævt smil.

”Og shit hun er køn! Det er jo vildt!” sagde han, og bed sig i læben. Jeg kunne kort mærke jalousien skyde frem i mig, selvom jeg vidste at Justin og Chestie aldrig ville blive til noget.

”Hvornår har du tænkt dig at invitere hende ud?” spurgte han lidt efter, med en alvorlig stemme.

”Hvad?” forvirringen i min stemme var tydelig.

”Årh Louis, vil du da lige. Pigen er tydeligvis helt væk i dig” sagde han, og så mig seriøst i øjnene. Jeg fik det, jeg lige havde drukket, galt i halsen, og hostede kraftigt for at få det op.

”Hvad får dig til at tro det?” hostede jeg, i mens jeg prøvede at fokusere på ham.

”Hun lyser helt op, når dit navn bliver nævnt. Hun griner hele tiden når du er i nærheden. Og da vi dansede, så hun hele tiden efter dig” svarede han, og havde en klang af… bitterhed? i stemmen.

”Jus, det tror jeg altså ikke rigtig. Vi er først lige kommet på talefod igen.” forklarede jeg, men en gnist af håb, var tændt i mig. Jeg prøvede dog så vidt muligt at ignorere det, eftersom jeg vidste, at jeg ville ende med at blive skuffet.

”Jeg siger det bare. Vi ses senere ikke?” spurgte han, og gav min skulder et klem, før han forsvandt, og efterlod mit hoved, i et kæmpestort rod af forvirrende tanker.

Kunne det virkelig passe? Jeg havde faktisk godt lagt mærke til nogle små ændringer ved hende, men det kunne ligesåvel bare være fordi, at vi lige havde lært hinanden at kende igen. Men nej, jeg troede ikke på Justin. Lige meget hvor meget jeg ønskede at gøre det, så kunne jeg ikke. Der ville være for stor chance, for at han tog fejl, og så ville det da først blive fucked.

CHESTIES SYNSVINKEL

 

”Sig appelsiiiin” råbte fotografen, der stod et par meter foran os. Med os, menes der Kendall, Gigi, og jeg.

”Appelsiiiin” skreg vi i kor, og mit smil var ikke til at stoppe. Her stod jeg, lille bitte mig, sammen med to af de største modeller i verden, som ville have mig med på et billede. Hvad skete der lige for det?!

Da fotografen havde knipset sit kamera af, gik vi sammen op i baren, hvilket nok ikke var helt gennemtænkt, eftersom jeg allerede var ret fuld. Ikke stang bacardi, men fuld nok til at jeg gik en smule skævt.

”En…” sagde jeg til bartænderen, men hurtig afbrød en velkendt stemme.

”… Cola” jeg drejede hovedet og så direkte ind i et par strålende grønne øjne. Jeg så surt på Harry, eftersom jeg havde tænkt mig at bestille en Vodka-juice.

”Jeg tror ikke du skal have mere foreløbigt Snut” sagde han, og blinkede til mig. Jeg himlede med øjnene, og tog i mod colaen, der netop blev rakt over bardisken. Jeg så lidt rundt, og vippede lidt i takt med musikken.

”Vil du danse?” spurgte Harry.

”Ikke med dig” sagde jeg og gjorde min stemme kold, selvom jeg var ved at dø af grin. Da jeg så på Harrys sårede og irriterede ansigt, kunne jeg ikke holde masken længere. Åh hvor han dog hadede at blive afvist. Selv af mig.

”Ej jo jeg vil da! Kom” sagde jeg og rakte ud efter hans hånd, som han trak til sig med et drillende smil.

”Too late” grinede han. Jeg rullede med øjnene igen, og flyttede lidt på min krop, så jeg endte med at falde ind i en person, som stod til højre for mig.

”Undskyld” mumlede jeg, og så op på personens ansigt.

Holy macaroly!

Det var simpelthen ingen anden end Naughty Boy, som jeg lige havde skubbet til, så han havde spildt sin drink. Han kom til sig selv, efter et øjebliks stirren.

”Det gør da ingenting” sagde han og sendte mig et chamerende smil. Jeg kunne høre Harry rømme sig højlydt bag mig, men jeg ignorerede ham. Det var altså ikke hver dag man liiige mødte Naugthy Boy, så det skulle udnyttes! Jeg ELSKEDE hans musik seriøst! Og fuck hvor var jeg fuld, eftersom jeg ikke tænkte på en ret væsentlig detalje.

NB’s blik gled over min skulder, og han fik øje på Harry. Så smilede han, ”underligt” nok lumsk, og så på mig igen.

”Vil du danse?” spurgte han. Jeg så måbende på ham, og nikkede så ivrigt. Jeg kunne mærke Harry prøvede at komme i kontakt med mig bagfra (og nej, den skal ikke misforstås), men jeg tænkte ikke nærmere over det.

 

 

HARRY’S SYNSVINKEL

 

Jeg så på Chestie, der forsvandt efter ham ud på dansegulvet. Åh Gud hun måtte virkelig være fuld! For helvede, hvis Louis så dem, ville han flippe skråt. En ting var at hun dansede med Justin Bieber, men når hun sådan gik med hans værste fjende, så kunne det umuligt ende godt. Jeg måtte handle, og det skulle gå hurtigt! Naugthy Boys blik sagde mig, at han havde tænkt sig at bruge Chestie, som hævn mod Louis.

Og for det første skulle Chestie under ingen omstændigheder blandes ind i det her, og for det andet ville det smadre Louis hvis pigen han var vild med, lavede noget som helst med nogen andre, og især hvis det var NB.

”KENDALL!” råbte jeg, da jeg fik øje på hende.

”What’s up Haz! Skal du være med til shots?” spurgte hun overgearet. Jeg vidste godt, det ikke var smart at hun skulle være min hjælp, men det var den eneste mulighed.

”Ken, du er nødt til at få fat i Chestie! Hvis Louis ser hende nu, så bliver det grimt!” sagde jeg en smule panisk til hende. Hun blev straks seriøs, og så ud mod dansegulvet. Da hun fik øje på, hvem Chestie dansede blev, blev hun næsten ligbleg.

”Jeg ordner det, hold Louis væk” sagde hun, og skyndte sig i deres retning.

”Hvad sååå maiyn!” for første gang, blev jeg ked af at høre den stemme. Jeg vendte mig, og så lige ind i Louis’ glade øjne. Jeg smilede, men det var falskt, og det var tydeligt. Især for min bedste ven.

”Hvad sker der? Hvad skulle Kendall?” spurgte han en smule alvorligt, men eftersom han var en smule beruset, lykkedes det ham ikke 100%. Før jeg nåede at svare, røg hans blik ud mod gulvet. Uden at følge hans blik, kunne jeg se at han fik øje på dem. Han blev fuldstændig udtryksløs, og hele hans krop spændte.

”Kom Lou” skyndte jeg mig at mumle, og prøvede at trække ham i modsat retning. Men han var allerede begyndt at trampe hen i mod dem.

Jeg mærkede panikken gribe ind. Jeg vidste ikke hvor det her endte, men det ville ikkeblive kønt. Derfor skyndte jeg mig efter Louis. Da vi nåede frem havde Kendall heldigvis fået Chestie væk, og jeg så hun trak hende ovenpå.

”Lou!” råbte jeg, men det var for sent. Louis havde allerede fået NB’s opmærksomhed, og han vendte sig langsomt, men et smøre smil på læberne.

”Louis Tomlinson! Længe siden!” sagde han roligt. Jeg kunne mærke irritatioenen og hadet stige i mig, og jeg turde slet ikke tænke på hvordan Louis havde det. Han dirrede af vrede.

”Først stjæler du min bedsteven. Så får du skabt splid i bandet. Og nu prøver du KRAFTEDEME også at tage hende fra mig?!” råbte han. Jeg blev forskrækket over hans stemme. Aldrig, og jeg mener aldrig havde Louis nogensinde snakket sådan til nogen. NB smilede om muligt endnu mere smørret.

”Gud! Kendte du hende? Kan du ikke give mig hendes nummer, for hun var fandeme lækk…” mere nåede han ikke at sige, før Louis havde givet ham en knynæve på siden af hovedet.

”Louis for fanden” mumlede jeg, men i virkeligheden havde jeg lyst til også at gå amok på NB. Men der var mange paparazzier herinde, så det ville nok ikke være super smart. NB tog sig til kæben, og stirrede ransende på Louis.

”Kom” mumlede han, og trak mig væk. Vi gik direkte hen til de andre drenge, der stod i uvidenhed og snakkede med Zayn og Gigi.

”Vi tager hjem nu” sagde jeg lavt til Liam, som bare så forvirret ud.

”Hvad? Hvorfor?” Zayn blandede sig.

”Ehm… Naugthy Boy og Louis har haft en… Konfrontation kan man vidst godt kalde det” sagde jeg stille. Niall og Liam så medfølende på Louis, og Zayn rystede på hovedet.

”Han sagde godt til at han ville få ramt på dig en dag Lou… Jeg er ked af det man” sagde han, og trak Louis ind i et knus, som han kort gengældte. Han var stadig hvidglødende af raseri.

”Får i Chess med hjem? Hende og Kendall snakker ovenpå, men jeg tror også at hun bliver nødt til at komme hjem inden så længe. ” spurgte jeg. Liam nikkede.

”Jeg tager med Haz. Så kan Li og Chess tage hjem sammen” mumlede Niall. Jeg nikked. Det ville være rart at have Niall med, bare for at være på den sikre side. Jeg kunne mærke at Lou var meget ked af det og vred, og han havde brug for at være sammen med nogen, det vidste jeg.

Vi kom ned på gaden uden at blive stoppet af paparazzier, heldigvis. Da vi havde fået smækket bildøren, kørte chaufføren. Louis var fuldstændig stille, og det betød at virkelig var ked af det. Jeg lagde min hånd på hans skulder, og han drejede hovedet for at kigge på mig. Hans øjne var våde, og han kunne ikke holde det inde længere. Jeg knugede ham ind til mig, mens Niall aede ham blidt på ryggen. Vi mumlede beroligende ord til ham, men han blev ved og ved med at hulke.

Jeg vidste hvor vild han var med hende, og hvor ondt det gjorde at se hende med andre drenge. Selv med mig. Men især når det var ham, han hadede mest på hele jorden. Jeg var også ret skuffet over Chestie for at være ærlig. Jeg vidste godt hun  var fuld, men hun burde ærligt talt have tænk lidt længere end det.

 

CHESTIES SYNSVINKEL

 

Jeg var mega forvirret. Jeg havde den ene øjeblik stået og danset med NB, og nu sad jeg her, i Kendalls soveværelse, og anede ikke hvad der foregik.

”Chestie, har du nogen som helst idé hvem det var, du stod og dansede med?” spurgte Kendall en smule alvorligt.

”Naugthy Boooy!” råbte jeg, og kastede håntegn. Okay jeg var virkelig fuld! Jeg så på Kendall, som så på mig, som om jeg havde misset et ret vigtig pointe. Og så kom jeg i tanke om det.

FUCK!

For fanden i fucking satan i fucking helvede hvor var jeg dum!

Hvorfor FANDEN havde jeg ikke tænkt over det?

Oh my Jesus Kristus hvor måtte Louis være sur! Hvad fanden havde jeg dog også tænkt på? Det kan godt være jeg var fuld, men helt ærligt, så burde en hver idiot da havde tænkt på det.

Jeg snakkede ikke med Louis da han havde den Twitterkrig med NB, men jeg havde fulgt med, ligesom resten af verden.

Oh my!

Jeg brude skyde mig selv.

Jeg kunne mærke tårerne stig op i mine øjne, og jeg så på Kendall igen. Hun skyndte sig at lægge armene om mig.

”Shh Chess, det skal nok gå.” hviskede hun igen og igen, og strøg min ryg. Jeg hulkede og kunne mærke tårerne glide ned af mine kinder.

”Hvorfor er jeg så dum?” hulkede jeg.

”Det er du heller ikke. Du tænkte bare ikke over det.” hviskede, og så mig i øjnene. Jeg hulkede igen, og tanken om jeg havde mistet Louis igen, kom snigende, hvilket fik mig til at græde endnu mere. Jeg græd så meget, at jeg ikke hørte døren gå op, og det gik først op for mig, at Liam var herinde, da jeg kunne mærke hans arme omkring mig.

”Skal vi ikke få dig hjem?” hviskede han. Jeg hulkede igen og nikkede.

”Vi ses” sagde Kendall trist og trak mig ind i et knus.

”Vi ses” sagde Liam på mine vegne. Min stemme ville ikke lystre, og alt jeg havde i hovedet, var hvor skuffet Louis måtte være. Han havde alt mulig grund til at være vred på mig, og personligt forstod jeg godt, hvis han aldrig ville snakke med mig igen. Men tanken ødelagde mig fuldstændig, og jeg græd fuldstændig ukontrolleret.

Der var stilhed mellem Liam og jeg da vi gik ned imod bilen. Jeg vidste ikke om han også var sur, men jeg vidste at han havde alt sin ret til at være det.

”Er du okay?” spurgte han og lagde en hånd på mit lår, da vi endelig sad i bilen. Jeg snøftede og rystede på hovedet. Der var ingen grund til at skjule det.

”Hey du, det skal nok gå” hviskede han og gav mit lår et klem.

”Jeg er så dun Liam. Han hader mig!” hulkede jeg.

”Shh Mulle. Selvfølgelig gør han ikke det. Han er bare ked af det”

”Jeg fortjener ham ikke. Jeg fortjener ingen af jer” jeg græd som pisket. Jeg vidste at det ikke havde noget at gøre med at jeg havde drukket. Jeg følte mig ikke det mindste fuld længere, jeg var bare ked af det. Og så havde jeg lyst til at slå mig selv ned.

”Hvorfor fuck er jeg så dum?” hulkede jeg og puttede mig ind til Liam.

”Du er ikke dum Chess. Du tænkte dig ikke om, og det kan ske. Det skal nok ordne sig alt sammen” sagde han. Jeg prøvede at tage ind, hvad han sagde til mig, men det var som om jeg ikke kunne tage ordene til mig. Jeg vidste hvor såret Louis måtte være, og det gjorde ondt helt ind i sjælen at vide, at det var min skyld.

Vi ankom til hotellet og kom heldigvis hurtigt ind i en elevator. Da vi stod foran døren, kunne jeg mærke tårerne presse sig på igen. Jeg havde godt vidst det ville blive en uforglemmelig aften, men det var blevet det på en noget anderledes måde, end jeg havde håbet. Faktisk ville jeg gøre alt for at glemme den.

”Vi er her for dig!” sagde Liam og gav min hånd et klem. Jeg nikke, og fik et sug i maven, da han åbnede døren. Jeg fulgte stille efter ham, og kiggede først op fra gulvet, da jeg kunne mærke alles blikke på mig. Jeg så langsomt op, i et par øjne, jeg burde genkende, men som lå så langt fra dem. De var helt røde og hævede, og der var for første gang ingen humor eller smil i dem.

”Louis” hviskede jeg med gråd i stemmen. Han så på mig, med et såret udtryk. Mærkeligt så han ikke vred ud. Bare… skuffet og såret.

Åh gud, jeg havde virkelig fucket det her op.

Jeg begyndte at græde igen, og det kom tydeligvis bag på ham. Han så helt forskrækket ud.

Og så skete der noget fuldstændigt uventet. I stedet for at blive irriteret eller skubbe mig væk, så krammede han mig.

Krammede?!

Han lagde sine stærke arme om mig, og knugede mig. Jeg så forvirret op på ham.

”Undskyld” mumlede jeg så. Han smilede et lille smil til mig.

”Det er okay” mumlede han, og kyssede mig i håret. Jeg rystede på hovedet. Det var jo ikke okay. Han burde hade mig. Han burde råbe af mig. Jeg havde fortjent det, hvis han havde. Det ville være lettere hvis han gjorde.

”Chess.” sagde han, og tog mit ansigt i hænderne. ”det er okay. Jeg ved du ikke gjorde det for at ramme mig. Du tænkte dig ikke om. Det kender jeg godt” sagde han og så alvorligt på mig.

”Undskyld Louis!” hulkede jeg igen, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle sige. Jeg smilede skævt til mig.

”Du burde hade mig” hviskede jeg.

”Ja… Men det gør jeg altså ikke” sagde han. ”Faktisk, så elsker jeg dig” hviskede han så, og blev straks alvorlig. Jeg vidste godt han elskede mig. Som en ven. Jeg elskede jo også ham. Bare som en smule mere.

”Jeg elsker også dig Lou” mumlede jeg. Han rystede på hovedet.

”Nej Chestie” sagde han, og holdt så en pause, som for at overveje om han skulle sige, hvad han havde på hjertet. Han tog dog en beslutning tilsidst.

”Jeg elsker dig” mumlede han så, og kiggede skamfuldt væk.

WHAT?!

 

__________________________________________________________________________________________________

DAM DAM DAM DAAAAAAAAAAAAM!

Hvad siger i så? Så fortalte Louis ENDELIG hvad han følte, juhu!

Jeg har glædet mig til at skrive det her kapitel lige fra starten af, og ENDELIG kunne det komme. Jeg håber ikke det gør noget med de forskellige synsvinkler, men det var den eneste måde, jeg kunne fortælle det ordenligt synes jeg.

Håber det levede op til forventningerne. 

Knus Xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...