Faded - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 22 nov. 2016
  • Status: Igang
En gang var Chestie Steward og Louis Tomlinson udadskillelige, som bror og søster. Men efter en X-factor audition og et nyt band, skrottede Louis Chestie, i den sværeste tid i hendes liv. Hun følte sig alene, brugt og ude af stand til at komme videre i sit liv. Så hvad sker der, når hendes veninde tilbyder hende en billet til en One Direction koncert? Hun havde svoret, at hun aldrig i sit liv ville have noget med Louis at gøre igen, men tingene har det med at ændre sig...

30Likes
17Kommentarer
22180Visninger
AA

12. No Control - part 1

”Chestie, lytter du overhovedet efter?” Nialls halvirriterede stemme nåede igennem mine dybe tanker. Ham, Harry, Liam og jeg sad inde i stuen, og Niall var i gang med en historie om noget vigtigt vi skulle i New York, men mine tanker var et helt andet sted. De var på Louis, ligesom de også havde været hele natten, hvilket ville sige, at jeg havde fået nul søvn.

”Der er da vidst en, der skal have en lur” drillede Harry. Jeg sendte ham et træt blik, før jeg så på Niall.

”Undskyld Nialler. Fortæl videre” opmuntrede jeg ham.

”Det er ligemeget” sagde han, og sendte mig et skævt smil. Jeg så undskyldende på ham, og forsvandt ind i mine tanker igen.

Hvordan fanden i helvede kunne jeg være forelsket i Louis?! Det gav igen mening overhovedet. Jeg havde været så forbandet sur på ham i 2 år, og jeg havde først lige fået ham tilbage. Men jeg havde læst, at når man efter en lang pause, ser en person man havde været tæt knyttet med, så ville følelserne blive stærkere. Men alligevel. Jeg var faktisk sur på mig selv over jeg var forelsket i ham, eftersom han var min bedste ven. Ja, selvom der kun var gået nogle dage siden snakken, så havde han altså formodet at få mig til at lukke ham ind igen. Og mere til endnu.

Men jeg kunne jo ikke bare være forelsket i ham forhelvede. Det var virkeligt slemt! Han var min bror, og jeg kan ikke bare sådan fortælle ham at jeg var forelsket i ham. Det ville ødelægge alt, og så ville vi være tilbage ved start, og det havde ingen af os brug for.

Jeg måtte ignorere det, og lade som ingenting. Louis var min bedste ven, og ikke mere.

Udadtil i hvert fald.

Bedste ven, intet andet.

Jeg NÆGTEDE simpelthen at indrømme at jeg var forelsket i ham. Det måtte være en fejl.

”Godmorgen lads” lød en hæs morgenstemme bag mig. Jeg vendte mig, og så en søvndrukken Louis komme slentrende ind i stuen. Hans hår strittede ud til alle sider, og hans øjne var knapt åbne.

”Godmorgen Tornerose.” grinede Liam.

”Fuck du ligner lort Louis” udbrød Niall.

”Der var vidst en, der fik lidt for meget vin i går huh?” lød det halvkvalt fra Harry.

”Wauw, i formoder virkeligt at løfte humøret, det må jeg sige” sagde han småfornærmet, inden han så på mig og fortsatte ”Kom med det. Endnu en fornærmende kommentar til samlingen. I can take it.”

”Jeg ville nu bare have sagt godmorgen.” svarede jeg ærligt, og sendte ham et kærligt smil. Dog fortrød jeg hurtigt. Jeg skulle ikke være kærlig! Eller skulle jeg? Oh my Jesus Lord det her ville blive besværligt!

”Undskyld Love. Godmorgen” sagde han, og trak mig ind i et knus. Min mave gik amok, men jeg ignorerede det.

”Sovet godt?” spurgte jeg.

”Næh” svarede han ærligt. Jeg rynkede brynene.

”Hvordan kan i alle have sovet dårligt?” spurgte jeg undrende.

”Vi er nervøse. Første koncert er i aften, remember?” sagde Liam. Jeg fnøs.

”Hvad har i at være nervøse for? Det er jo ikke ligefrem første gang i står på en scene…”

”Ja, men det er altid fucking nervepirrende at gå på scenen første gang, på en ny tour. Det vil altid være ligesom da vi gik live første gang i X-factor.” forklarede Harry. Jeg nikkede forstående, selvom jeg ikke forstod dem. Dog lod jeg det ligge for nu.

”Hvad skal vi lave i dag?” spurgte jeg.

”Altså som du sagde i går, så skal vi afsted klokken 16:30, så vi har ikke så meget tid til at lave noget vildt” Helene havde joinet os uden jeg havde lagt mærke til det.

”Skal vi så ikke spille et spil?” spurgte jeg optimistisk. Alle andre end Niall så tvivlende ud.

”Kom nu guys!” sagde Niall og jeg i kor.

”Okay, okay. Men så skal det også være et quizspil!” bestemte Liam, hvilket fik mig til at rulle med øjnene. Jeg suttede til quizzer, eftersom jeg ikke ligefrem var Einstein. Faktisk var jeg ret meget det modsatte af Einstein.

”Så skal jeg være sammen med en!” sagde jeg.  

”Du er bare sammen med mig Chess.” skyndte Niall sig at sige. Jeg sendte Niall et taknemmeligt smil, men så så hen på Louis, der sad og kiggede underligt på Niall. Niall sendte ham et sigende blik, inden de begge kiggede hen på mig. ’

Okay hvad fanden skete der lige der? Jeg lod dog som ingenting, og satte mig ved siden af Niall.

”Lou og Paul, kom så, vi spiller!” råbte Harry. Lou kom ind og satte sig, men Paul råbte tilbage at han var nødt til at tage ud til det sted koncerten skulle holdes, fordi der var opstået nogle problemer.

Vi begyndte at spille, og selvfølgelig kunne jeg ikke hjælpe Niall med de spørgsmål der kom, men han klarede det heldigvis godt selv.

”Okay, godt så. Chess og Niall, i skal have et spørgsmål om mode.” sagde Louis og tog et kort op. Han læste hurtigt spørgsmålet igennem, og begyndte så at grine.

”Good luck Niall! Den her kan du ikke” udbrød han og grinte. Tak for lort Louis! Jeg gav ham fingeren, men han sendte mig bare et undskyldende blik.

”Okay… Hvilket undertøjsmærke betragtes som verdens mest populære, og vælger såkaldte ”engle” som modeller?” fik Louis lige frem, inden han knækkede sammen af grin. Harry og Liam skreg af grin, men stakkels Niall lignede bare et stort minus.

”Øhh” var alt han sagde.

”Victoira’s Secret” sagde jeg.

HA! Tag den Louis!

Alle vendte sig mod mig. Helene og Lou så smilende på mig, og vendte tommelfingrene op ad til mig. Harry’s mund stod let åben. Louis stirrede på mig et par sekunder.

”Det er rigtigt” mumlede han så, og lagde spørgsmålskortet bagerst i bunken. Niall så tilfredst på mig, og så derefter triumferende rundt.

”Det er altid godt at have Chestie med på holdet.” sagde han, og vendte sig så mod mig, tog min hånd, og kyssede den. Jeg rødmede fuldstendigt, mest på grund af det han sagde.

”Det er jo heller ikke fair når hun er en pige” prøvede Harry, men jeg afbrød ham.

”Årh Styles get over it. Come on, jeg kunne svare på ET fucking spørgsmål. Kan du ikke lige lade mig få den? Desuden er Kendall jo en VS-Angel, så du burde også vide det.” svarede jeg, og blinkede til ham. De andre ’owede’ af ham, men Harry så bare sur ud.

”Hmpf” var alt han kunne sige, og tog næste spørgsmålskort.

”Ej okay…” sagde han da han havde læst det igennem. Han så på Liam, som skulle have spørgsmålet.

”Hvilket britisk boyband blev kendt i X-factor, og har skrevet hit-singlen ’What makes you beautiful’?” lød spørgsmålet.

”Se, det der, er hvad jeg kalder snyd!” mumlede jeg. Niall og Louis nikkede bekræftende.

”Hmm…” sagde Liam og så tænksom ud.

”One Direction, er det ikke det de hedder?” spurgte han for sjov. Harry rullede bare med øjnene, han var åbenbart stadig tøsefornærmet.

”Gud hvor er du klog Liam. Hold nu op!” sagde jeg sarkastisk. Liam grinede og rykkede sin brik.

”Sådan, jeg vandt. Men tak for spillet!” sagde han og rejste sig. Drengene skyndte sig at gøre det samme, så det endte med at det var Helene, Lou og jeg der skulle rydde op.

”Gå du bare ind til de andre, vi tager den herfra. Få dem på andre tanker end deres koncert” bad Helene mig om. Jeg nikkede bare, og gik ind på Nialls værelse, hvor drengene sad. De så alle op da jeg trådte ind og smilede, undtagen Harry. Han så på mig, og vendte så hovedet væk igen.

”Harryyyy” sagde jeg glad og gik hen til den side af sengen hvor han lå. Han svarede ikke, men så bare ned i hans telefon. Jeg sukkede let, og satte mig så overskrævs på ham.

”Årh hvad Styles, er man lidt tøsefornærmet” spurgte jeg drillende. Han så på mig, iskoldt. Så kiggede han ned i sin telefon igen.

Hvis han virkelig var sur, måtte jeg hellere sige undskyld. I dag var måske heller ikke dagen hvor jeg skulle drille dem, så det var ret dumt.  

”Ej undskyld Harry. Det var ikke meningen at..” skyndte jeg mig at sige, men afbrød mig selv med et skrig, da Harry med et havde fået vendt mig om, så han lå øverst.

”Der fik jeg dig! Du skulle have set dig selv i ansigtet!” grinede han. Jeg stirrede bare på ham.

”Fuck dig seriøst! Du må ikke bare være sådan der! Er du klar over hvor bange jeg blev?!” halvråbte jeg, men kunne ikke lade være med at grine.

”Så må du jo bare lade være med at drille” svarede han.

”Er også kunne du blive voksen” gav jeg igen.

”Uha, der er nogen der er stor i kæften i dag!” sagde han.

”Hvad vil du gøre ved det?” spurgte jeg flabet.

”Du kunne jo starte med at lukke røven” svarede han

”Nej tak”

”Så må jeg jo gøre det for dig” sagde han, og så mig med et dybt i øjnene. Jeg begyndte at grine.

”Tak tak du, men jeg tror jeg springer over. Jeg vil helst ikke pisse Kendall Jenner af.”

”Ha-ha, du er rigtig sjov er du” sagde han sarkastisk og rejste sig. Jeg kiggede på de andre, der havde overværget scenen.

Liam og Niall var faldet ned på gulvet af grin, men Louis sad bare og kiggede mærkeligt fra Harry til mig. Jeg fangede hans blik og sendte ham et skævt smil. Han gengældte det, men jeg kunne se at der var noget der stak under. Jeg skulle lige til at spørge hvad der var galt, men vi blev afbrudt af Lou, der åbnede døren.

”Chestie kan du ikke lige komme ud til Helene og jeg?” spurgte hun. Jeg skyndte mig at rejse mig for at følge efter hende.

”Hvad sker der?” spurgte jeg da vi var nået ud i køkkenet hvor Helene sad.

”Jo ser du. Ud over at lægge tidsplaner og holde styr på drengene, så har vi brug for lidt mere hjælp side. Vil du det?” spurgte Lou. Jeg skyndte mig at nikke.

”Perfekt! Det eneste du skal, er egentligt at få dem på andre tanker inden en koncert. Du behøver ikke lave noget med dem, men hvis du bare kan snakke med dem eller sådan noget ville det være super. Jeg ved godt de ikke sagde det tidligere, men det er deres første tour uden Zayn, og som du ved var det ham der stod for den slags. Men nu må du gøre det, så de ikke stresser op.” forklarede Helene.

”Det er helt fint! Det vil jeg meget gerne!” lovede jeg.

”Pefekt! Tusinde tak!” sagde Lou og så lettet ud.

”Altid! I skal bare sige til!” forsikrede jeg dem. Jeg ville hellere end gerne hjælpe. Jeg følte mere og mere at jeg var en del af teamet igen, og det gjorde mig varm helt ind i knoglerne.

 

***

 

”Louis vi skal afsted nu” råbte jeg, og bankede på døren ind til værelset.

”Kommer!” råbte han. Jeg vendte mig mod resten af drengene samt Helene og Lou. Paul var stadig derude, eftersom problemerne stadig ikke helt var løst.

Så snart Louis var ude, åbnede jeg døren så vi kunne komme afsted. Jeg skyndte lidt på Harry og Niall, som åbenbart mente at vi havde masser af tid, selvom vi var 10 minutter forsinkede.

”Jeg er altså sulten!” udbrød Niall i elevatoren. Jeg himlede med øjnene.

”Vi finder noget derude” skyndte Helene sig at sige. Niall så tilfreds ud, men hans mave rumlede stadig.

”Chess du kører med Liam og Harry. Niall og Louis, i kører med mig og Hel” fortalte Lou. Jeg nikkede og fulgte efter Liam ind i den ene af de to biler, der holdt og ventede på os. Da Harry havde smækket døren, startede chaufføren motoren, og vi trillede afsted mod Rogers Center, hvor drengene skulle spille i aften.

”Chess?” spurgte Harry mig. Jeg så på ham, og hævede et øjenbryn.

”Nu må du ikke… Du ved… Men altså, hvad er der med dig i dag? Du virker ret forvirret” sagde han tøvende. Jeg bed mig i læben.

Fuck!

Var jeg virkelig så nem at læse? Jeg havde været et stort kaos inden i, i dag! Mine tanker havde fløjet rundt til højre og venstre, og jeg havde været i tvivl om alt. Jeg måtte gennemtænke alle mine bevægelser og ord omkring Louis mindst 100 gange, så de ikke blev opfattet forkert. Eller det måtte jo så være rigtigt… Nevermind! Pointen var, at det var røv irriterende, og jeg vidste at jeg ikke kunne holde det ud meget længere. Men jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre ved det.

”Gør jeg? Jeg tror bare jeg er stresset over det her. I lægger ret meget ansvar over på mig ved i nok” jeg lod som ingenting, og prøvede med en joke. De hoppede selvfølgelig ikke på den.

”Du ved godt du kan fortælle os alt ikke?” sagde Liam og så mig dybt i øjnene. Jeg nikkede.

”I know” mumlede jeg.

”Vil du så ikke nok…” begyndte Harry..

”Det er ligemeget okay?” det var ikke meningen at vrisse, men det var det jeg gjorde.

”Sorry. Jeg mener bare, i skal ikke bekymre jer om det nu. Jeg har det fint! Jeg er bare træt og en smule oppe og køre over det her.” lovede jeg, og denne gang troede de vidst på det.

Næsten i hvert fald.

”Bare lov og sig til hvis der er noget ikke?” spurgte Harry og så indtrængende på mig.

”Selvfølgelig!” lovede jeg. Liam så stadig ikke overbevist ud, så jeg skyndte mig at skifte emne.

”Hvad skal jeg sørge for når vi kommer derud?” spurgte jeg

”Bare være der. Hente brækspande evt…” han mente det vidst som en joke, men hans glimt i øjet var væk.

”Det vil jeg så prøve at leve op til” svarede jeg og jeg kunne se at det trak lidt i deres mundviger.

 

***

 

”Drenge i skal på om 5!” råbte Joe, vores koordinator. Timerne herude var gået med øvelse af aftenens show med Joe, stemmecoaching med Helene og styling af Lou. Jeg havde hjulpet til hist og her, og når drengene ikke skulle lave noget, så havde jeg straks været der for at aflede deres tanker. Vi havde set noget TV og spillet lidt kort, men vi havde mest bare snakket, fordi vi tit blev afbrudt.

Drengenes ansigtsudtryk ændrede sig fra nervøst, til decideret skræmt.

”Slap nu af drenge! Det skal nok gå. Fuck om det er første tour uden Zayn, i skal nok klare den uden ham!” prøvede jeg. Da de ikke så ud til at lytte på mine ord, blev jeg lidt striks.

”Nu tager i jer simpelthen sammen! I er fucking One Direction. I er verdens 4 mest populære drenge, og det er jo nok ikke for sjov at over halvdelen af Jordens teenagepiger, ville dø hvis de mødte jer. Så tænk lige på det. I er seje, i kan godt, og uanset hvad, så er vi stolte af jer! Så er jeg stolt af jer!” da jeg sagde det sidste, så jeg udelukkende på Louis. Han sendte mig et lille smil, men det var nok til at min mave gik amok.

Forfanden jeg blev nødt til at styre mig!

”Hun har ret gutter. Vi har intet at være nervøse for.” sagde Niall og rejste sig. Jeg smilede taknemmeligt til ham, inde jeg gav ham et knus.

”Held og lykke Nialler! Husk at nyd det!” mindede jeg ham om. Han sendte mig et næsten overbevisende smil, og gik hen for at hente sin mikrofon.

Harry og Liam gjorde det samme, men Louis blev siddende.

”Hvad så?” spurgte jeg, og satte mig på armlænet af den stol han sad på.

”Jeg er bare nødt til at sige noget til dig før jeg ka…” begyndte han, men blev afbrudt af Joe, der råbte at der var 1 minut til at de skulle stå på scenen.

Jeg prøvede at lade som ingenting, selvom jeg var ved at dø over, at han skulle snakke med mig. Det gjorde mig på en måde nervøs, for jeg følte mig ikke overbevist om, at det var noget godt.

”Du kan bare sige det efter” sagde jeg, og smilede til ham.

”Jeg kan ikke koncentrerer mig hvis jeg ikke siger det nu” sagde han, og lød lettere panisk.

”LOUIS FÅ LETTET DIN FEDE RØV, VI GÅR PÅ OM 20 SEKUNDER!” råbte Harry.

”Held og lykke Boo!” sagde jeg og krammede ham. Han krammede mig igen, og løb så hen til de andre. Jeg så efter dem da de forsvandt op ad trapperne op til scenen, og sekundet efter lød flere 100.000 pigeskrig, der bare skreg og skreg. Jeg kunne ikke lade være med at grine, da jeg gik over til Helene.

Jeg var mere forvirret end nogensinde, og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, eller hvordan jeg skulle opføre mig omkring Louis, bange for at afsløre noget overfor ham.

Men jeg vidste, at jeg blev nødt til at snakke om det med nogen, og jeg var ikke i tvivl om, hvem det skulle være.

”Hel, kan vi ikke lige snakke?” spurgte jeg stille. Jeg var i tvivl om hun kunne høre mig på grund af skrigende, der stadig lød, men hun nikkede og vi gik ud i gangen så skrigende blev dæmpet lidt.

”Hvad så hon?” spurgte hun, og jeg kunne let høre den bekymrede klang i hendes stemme.

”Jeg… Jeg ved ikke hvad der sker med mig Helene. Jeg er et stort kaos inden i…” begyndte jeg.

”Hvordan kaos?”

”Det er Louis. Hver gang han kigger på mig, går min mave helt amok, og hvis hans arm så meget som snitter mig, så bliver min krop helt elektrisk. Jeg bliver ked af det, af at se ham med andre piger, og jeg ved ikke hvorfor. Jeg ved virkelig ikke hvad der er galt med mig” prøvede jeg at forklare. Helene begyndte at stor smile.

”Chestie der er slet ikke noget galt med dig. Du er forelsket! Intet andet.” sagde hun, stadig smilende. Jeg lukkede øjnene og bed mig hårdt i læben. Det var lige præcist det svar jeg ikke ville have, men som jeg havde frygtet. Du kunne ikke være rigtigt!

”Jamen, jeg kan jo ikke bare være forelsket i ham! Det kan ikke passe. Det ikke passe!” nærmest råbte jeg. Helene tyssede på mig.

”Chess, det er jo…” begyndte hun

”Nej! NEJ! N-E-J! Det er det værste der nogensinde kunne ske! Jeg vil ikke være forelsket i ham. Jeg. Vil. Ikke!” min stemme var panisk, og Helene prøvede igen at berolige mig.

”Shh-shh. Det er jo ikke noget du kan bestemme. Men du kan heller ikke ignorere det, ligemeget hvor meget du ønsker det. Du, eller dit hjerte, har valgt Louis, og det er der en mening med.” forklarede hun.

”Men, han er jo Louis. Jeg kan jo ikke bare sådan blive forelsket i ham.” det gik op for mig at jeg græd. Jeg tørrede irriteret mine kinder, og så igen op på Helene. Hun smilede til mig.

”Chestie, lad nu være med at se det på den måde. Det er helt normalt, så bare nyd det, og se hvad der sker. Vil du måske have mig til at snakke med ham? Eller de andre…” jeg rystede kraftigt på hovedet. Ingen skulle på nogen måde vide noget om det her.

”Jeg lover at jeg nok skal acceptere det og vente, og så se hvad der sker. Men du må ikke sige det til ham! For alt i verden!” sagde jeg.

”Heller ikke til Niall eller Harry eller Liam?” spurgte hun.

”Jeg tager en snak med Liam.” besluttede jeg. Hun så glad ud. At det blev Liam, kom ikke som en overraskelse for nogen. Jeg stolede selvfølgelig også 110% på Harry og Niall, men Liam var bare noget særligt. Jeg kunne ikke forklare hvordan, men det havde måske noget at gøre med, at han var den ”ansvarlige” og den eneste med en kæreste.

”Men vent til i morgen” sagde Helene. Jeg nikkede. Hun trak mig ind i et knus, som jeg varmt gengældte. Hun var virkelig den bedste i hele verden.

”Tak fordi du er her Hel” hviskede jeg.

”Altid Love” hviskede hun tilbage.

Vi gik ind i fælles lokalet igen, og kunne med det samme høre at drengene var begyndt at spille første sang, som var ’No Control’. Jeg gik op ad trappen, så jeg kunne se ud på scenen, uden at andre kunne se mig. Jeg kunne ikke stoppe det smil, der bredte sig på mine læber. De havde en fest, det var tydeligt. Og det gik op for mig, hvor højt jeg elskede de 4 tosser, der lige nu hoppede rundt på scenen. Jeg fik øje på Louis, og den sitrende følelse dukkede igen op. Men i stedet for den uro jeg havde følt, følte jeg nu en form for tryghed. Det skulle nok løse sig alt sammen. Lige nu var det vigtigste, at jeg havde drengene tilbage.

_______________________________________________________________________________________________________

UNSKYLD!!!! Undskyld at i har skulle vente så længe, jeg har bare haft mega travlt på min efterskole! Men jeg har valgt at dele dette kapitel op i 2 dele, så i ikke skulle vente så længe. 

Men hvad synes i? Går det hele for stærkt mellem Chestie og Louis?? Let me know what you think!!

Love uuuuu

Knus Xx <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...