Faded - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 22 nov. 2016
  • Status: Igang
En gang var Chestie Steward og Louis Tomlinson udadskillelige, som bror og søster. Men efter en X-factor audition og et nyt band, skrottede Louis Chestie, i den sværeste tid i hendes liv. Hun følte sig alene, brugt og ude af stand til at komme videre i sit liv. Så hvad sker der, når hendes veninde tilbyder hende en billet til en One Direction koncert? Hun havde svoret, at hun aldrig i sit liv ville have noget med Louis at gøre igen, men tingene har det med at ændre sig...

30Likes
17Kommentarer
22468Visninger
AA

18. Love me

Dette afsnit kan godt virke en smule stødende – læsning på eget ansvar :)

 

”Jeg elsker dig”

De 3 ord, kørte på repeat inde i mit hoved.

Elsker?!

Elsker, som i elsker?!

Elsker, som i, Louis er forelsket i mig?!

Hvis ikke jeg havde set hans mund bevæge sig, imens ordene kom ud, ville jeg have svoret på at det ikke var ham, der havde snakket.

Det var jo umuligt.

Louis havde altid set mig som en søster, det vidste jeg. Jeg havde også altid set ham som min storebror, lige indtil for en uge siden.

Men så meget desto mindre, så havde han sagt det, og han mente det, det kunne jeg se. Jeg havde ellers ventet på at han ville bryde ud i grin, efter han havde sagt det. Men der skete intet andet, end at han bare havde kigget forlegent væk. Jeg stod stadig og stirrede vantro på ham, imens en glæde af følelser eksploderede inde i mig. Men jeg var for lammet til at tage glæden til mig. Jeg kunne mærke alle de andre, stå og kigge fra mig til Louis og tilbage igen.

Ingen sagde noget.

Jeg sank med besvær, den klump, der sad på tværs i min hals.

Og selvom jeg ikke havde sagt noget, kiggede Louis kort på mig, og gik så ind på vores værelse, og smækkede døren hårdt.

Oh fuck

Jeg vendte mig halvt om så lamslået på drengene. De bevarede mit ustillede spørgsmål, ved alle at nikke.

Det passede altså.

”Chess…” sagde Harry stille, da jeg vendte mig og gik beslutsomt hen til døren ind til vores værelse. Jeg ignorerede ham, men da et greb om mit håndled trak mig tilbage, vendte jeg mig irriteret, og så ind i Nialls blide, blå øjne.

”Hvad?” det var ikke min mening at snerre. Jeg var bare sygt forvirret og lost lige nu.

”Chestie, tænk nu lige over hvad du gør. Måske skal du lade ham være lidt?” sagde han mildt og så mig alvorligt i øjnene.

”I forstår det bare ikke vel?” hviskede jeg. Jeg fik min arm vristet fri, og sendte Helene et sigende blik; hun vidste jo ligesom hvad jeg mente. Hun sendte mig et lille smil, inden jeg åbnede døren in til mit og Louis’ værelse. Jeg gjorde det så lydløst som muligt, og jeg tror ikke han hørte noget. I hvert fald, blev han bare stående ved vinduet, med ryggen til mig. Forsigtigt gik jeg hen i mod ham, for tilsidst at stille mig ved siden af ham.

Han kiggede stadig ikke på mig.

Jeg så op på ham, men det gav heller ingen reaktion.

”Louis…” prøvede jeg, og lagde min hånd på hans arm. Han trak den hurtigt til sig, og så endelig på mig med et stift blik. Jeg krympede mig lidt. Så vente han sig, og begyndte at gå hen i mod døren.

”Hvad skal du?” spurgte jeg med en stigende panik i stemmen.

”Væk” mumlede han.

”Nej, Louis please bliv” halvråbte jeg, mens mine øjne begyndte at prikke. Han kunne ikke gå.

Han måtte ikke gå.

Det her var måske, den eneste chance jeg havde, for at fortælle ham hvordan jeg følte. Det skulle han ikke ødelægge.

”Og hvorfor skulle jeg blive?” spurgte han, med en iskold, men tydeligt trist stemme.

”Fordi jeg elsker dig for helvede!” råbte jeg. Det var ikke min mening at blive sur, men ærligt så blev jeg en smule hidsig over hans pludselige humørskift. Han var forhelvede da ikke den eneste, der var såret og forvirret her.

”Chestie, spar mig.” sagde han, men han havde i det mindste vendt sig om, så han stod med front mod mig igen. Hans blik var hårdt, men såret. Jeg lod mig da ikke gå på af det.

”For hvad?” spurgte jeg.

”Jeg har ikke brug for at du elsker mig af medlidenhed. Jeg har ikke brug for at du har ondt af mig. Jeg har ikke overskuddet til det. Helt ærl…” sagde han.

”NEJ LOUIS!” råbte jeg. Jeg kunne mærke tårerne presse sig på igen. Det virkede til at jeg havde fået hans opmærksomhed. Han blev i hvert fald tavs.

”Jeg elsker dig ikke af medlidenhed. Og jeg har ikke on…” begyndte jeg, men han afbrød med et fnys. Jeg kunne mærke en irritation jeg aldrig før havde følt, stige i mig.

”Nu lukker du simpelthen røven, og lytter efter!” råbte jeg. ”For fanden Louis, jeg elsker dig! Jeg elsker dig af hele mit fucking hjerte, og ligemeget hvor lidt du tror på det, så er det altså ikke af medlidenhed. Jeg er faldet så fucking hårdt for dig, og jeg har knapt kunne holde det inde! Det brænder i hele min hud når du rør mig, og min mave går amok bare du ser på mig. Så drop dit egotrip. Ligemeget hvad du tror, så handler alt ikke om dig Louis. Jeg elsker dig, fordi jeg er forelsket i dig. Jeg elsker dig fordi du er min bedste ven. Så fat venligst det. Skrid hvis du vil. Gør hvad fanden du vil. Du skal bare ikke tro, at jeg har ondt af dig, for guess what? Det har jeg ikke!” jeg havde en saltet smag i munde, og jeg vidste jeg græd. Jeg havde lige skreget af Louis som aldrig før, og jeg var sønderknust af tanken om, at han skred.

Han stod som lammet til stedet, så jeg valgte for ham. Jeg gik hen i mod døren, og prøvede at skjule hvor knust jeg var. Jeg gik forbi ham, og skulle til at åbne døren, da en hånd greb om min arm, og træk mig tilbage. Jeg skulle til at vrisse, men jeg nåede det ikke.

Et par bløde læber havde lagt sig forsigtigt på mine. Jeg nåede knapt at opdage det, før de var væk igen. Jeg kiggede forvirret op i Louis øjne. De var endnu engang fyldt med tårer.

”Undskyld. Jeg ved virkeligt ikke hvad der gik af mig. Undskyld” mumlede han, og lagde sin pande mod mig. Jeg smilede svagt, og lagde mine arme om hans nakke.

”Du er tilgivet. Undskyld jeg råbte” sagde jeg stille. Louis lyste op i et smil, og lænede sig endnu engang ned til mig, og lagde sine læber mod mine. Denne gang nåede det at gå op for mig. Følelser, jeg end ikke vidste jeg havde i min krop, eksploderede. Det var det vildeste jeg nogensinde havde prøvet. Det kunne ikke beskrives med ord hvordan jeg havde det, da Louis stod her, med læberne presset om mine, med armene om mit liv, og jeg vidste, at han gengældte mine følelser.

Der var så mange følelser i hans læbers bevægelse, der passede perfekt med mine, og jeg var ikke i tvivl om at han også havde ventet længe på dette øjeblik. Han pressede mig blidt bag ud, så jeg ramte væggen stille. Han pressede sig om muligt endnu mere op af mig, og jeg skilte læberne lidt, så vi kunne udvikle kysset. Louis var ikke sen til at forstå min hentydning, og skyndte at lade sin tunge fange min.

I det samme blev vi afbrudt, af et fnis. Louis rev sig fra mig, og vendte sig. Jeg så forbi ham, og så at vi havde fået publikum, bedre kendt som drengene.

”Aww” sukkede de i kor. Jeg himlede med øjnene, men kunne ikke lade være med at fnise. Intet kunne stoppe min lykke lige nu.

”Det ser ud til at i fandt ud af det hva’?” spurgte Niall i et drillende tonefald.

”Smut Lads” grinede Louis, og vendte sig mod mig igen. Han så på mig med et blik, der vækkede alle følelser i min krop, og jeg kunne ikke holde et kæmpe smil tilbage. Tænk det her rent faktisk skete.

”Nå nå, så vil vi lade jer to få lidt privecy. Men sørg nu for at blive færdige i ordenlig tid ikke?” grinede Liam. Jeg sendte ham et blik, der sagde at han ikke var sjov.

”Godnat drenge” sagde Louis, og hentydede dermed til, at de skulle fucke af.

” ”Godnat” så” fniste Liam og Niall, og lavede situationstegn ved godnat. Omg hvor horny var de lige? I det mindste gik de ud. Harry stod stadig og smilede sleskt til mig.

”Hvad nu Harry?” spurgte jeg opgivende, selvom jeg var ved at eksplodere af glæde.

”Ikke noget. Nå godnat” sagde han, og krammede Louis. Et rigtigt Larry-kram.

Aww

WTF Chestie?

”Godnat Trunte” sagde han så, og gave mig et kys på kinden.

”Godnat Haz” svarede jeg, og puffede ham hen mod døren.

”Ja ja ja ja, rolig nu” grinede han bare.

Da han endelig var ude, gik jeg ind i Louis’ udstrakte arme. Han trak mig ind til sig, og jeg lagde min kind, mod hans bryst.

”Chestiiiie” lød det så fra døren. Jeg rullede med øjnene, og vendte mig mod Harry igen.

”Hvad Harry?” spurgte jeg lettere irriteret.

”Du tabte vædemålet. Haha, du er barnligst. Godnat” smilede han så, og gik ud igen. Jeg så måbende efter ham, før jeg vendte mig mod Louis, der stod og var ved at kaste op af grin.

”Oh my…” sagde jeg, men begyndte at grine. Louis havde sat sig på sengen, og rakte ud efter mig. Jeg smilede som en eller anden lalleglad idiot, og satte mig på hans skød.

”Vi snakker om alt det her i morgen, ik?” spurgte han, og kyssede mig blidt på kinden. Jeg nikkede, og lagde mit hoved i uddybningen mellem hans skulder og hals.

Vi sad sådan i noget tid, med en behagelig tavshed hvilende over os.

Men jeg var faktisk nervøs. Hvad nu hvis tingene ændrede sig mellem mig og Louis? Selvfølgelig ville de ændre sig, men altså som i, at vores venskab blev smadret. Det ønskede jeg virkeligt ikke. Ja, jeg ville gerne have noget med ham, og se hvorhen det førte, men han skulle stadig være min bedste ven. Men vi måtte jo bare finde ud af det i morgen. Ligenu ville jeg bare nyde øjeblikket.

 

***

 

Jeg vågnede stille og roligt af mig selv. Min mave føltes som en sommerfuglekoloni, og da jeg vendte mig om på den anden side, vidste jeg hvorfor. Foran mig lå Louis nemlig, med armen omkring mig, og sine ben viklet ind i mine. Jeg kunne ikke stoppe det smil, der bredte sig på mine læber, eller min mave, der eksploderede af lykke. Jeg dropper bare at beskrive det, for det kan virkeligt ikke beskrives!

Jeg lagde min helt ind til Louis, og lagde mine hænder på hans mave. Selvom han sov, og derfor ikke spændte, kunne jeg tydeligt mærke hans muskler, og hans hud efterlod brændende fornemmelser på mine fingre. Tænk at vi rent faktisk havde kysset. Jeg kunne virkeligt ikke fatte det. Selvom jeg kun havde været bevidst om mine følelser til ham i forholdsvist kort tid, så var jeg helt væk i ham. Men jeg havde jo også kendt ham hele mit liv, så hvem ved? Måske havde jeg altid af en lille ting for ham, uden at vide det.

Da jeg havde ligget lidt, med hænderne på hans mave og tankerne i en anden verden, rørte han lidt på sig. Jeg så op på ham, lige i tide, til at han slog øjnene op. Da han fik øje på mig, lyste hele hans ansigt op i et smil, der sendte mig helt til månen. Hvordan var det muligt at være dejlig?

Lækker

Sød

Cute

Perfekt

Jeg havde ingen idé, men jeg var verdens heldigste pige, at jeg havde fået lov til at kysse ham.

”Godmorgen smukke” mumlede han med en hæs morgenstemme, der gjorde mig blød i knæene.

”Morning Lou” hviskede jeg, og lænede mig frem, for at kysse ham på kinden. Han drejede hurtigt hovedet, så mine læber i stedet ramte hans. Jeg kunne mærke Louis fnise i kysset, så jeg trak mig hurtigt fra ham.

”Du er ikke så lidt fræk” mumlede jeg, men jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Som om du ikke ønskede at det var det, der ville ske” sagde han flabet, og kyssede min næsetip. Jeg rullede med øjnene, og mumlede en ”hmpf” lyd. Så rullede jeg til højre, ud af Louis’ greb, for at få noget tøj på.

”Ej altså” sagde Louis utilfredst. Jeg sendte ham et luftkys, og gik hen til min kuffert for at finde noget tøj. Eftersom Louis og jeg havde aftalt at tage ud, for at få snakket, valgte jeg noget nogenlunde præsentabelt, bestående af et par jeans, mine bamsestøvler og en stor striktrøje. Da jeg var færdig lagde jeg et let makeup, og satte mit hår i en fransk fletning. Louis var også stået op, og havde fået noget tøj på. Selvom det var ret cassual, så var han dødsens lækker.

”Er du klar?” spurgte han, og vendte sig mod mig. Eftersom jeg stirrede lidt, blinkede jeg, og nikkede så hurtigt. Så greb jeg hans udstrakte hånd, og flettede mine fingre ind i hans, hvorefter vi gik ind i stuen.

Alles blikke blev vendt mod os, da vi trådte ind.

”Godmorgen turtelduer” smilede Lou, og smilte varmt.

”Lang nat?” sagde Niall halvkvalt.

”Godmorgen” sagde jeg, og ignorerede Niall.

”Vi har lige nogle ting vi skal have snakket om, så vi går lidt. Vi er tilbage om et par timer” forklarede Louis.

”Hvornår skal vi afsted?” spurgte Harry.

”Klokken 15” sagde Helene og jeg i kor.

”Så ses vi derude. Jeg skal lige forbi Kendall” sagde Harry.

”Kan det ikke vente til i morgen?” spurgte Paul træt.

”Nope. Jeg skal nok finde derud, bare rolig”

”Hils hende, og sig undskyld jeg smadrede hendes fest” sagde jeg forlegent, da en følelse af skyld bredte sig i min mave.

”Det kan du da selv gøre. Hun kommer til koncerten i aften.” svarede Harry, og blinkede til mig.

”Ehm… Okaaaay” sagde jeg. Så trak Louis i min hånd, som tegn på at han ville afsted.

”Vi ses! God tur” råbte de andre efter os.

”Ses Lads” råbte Louis tilbage, og smækkede døren efter os.

”Hvad skal vi lave?” spurgte jeg, og lænede mig lidt ind til ham.

”Jeg tænkte at vi kunne gå lidt i Central Park?” svarede han, og så spørgende på mig. Jeg nikkede ivrigt. Da vi kom ud på gaden, slap Louis min hånd. Jeg fik en lidt tom følelse i maven, men den blev dog erstattet med det samme, da han lagde sin arm om min skulder.

”Der kommer færre rygter på den her måde” hviskede han, og kyssede mig i håret. Jeg nikkede forstående. Jeg magtede ikke sindssyge rygter lige nu – lige nu skulle vi finde ud af, hvad vi var.

 

***

 

”Det var også derfor jeg skred dengang” sagde Louis, og så mig lidt skamfuldt i øjnene. Vi sad inde på en lille café og fik noget morgenmad. Vi havde brugt den sidste 1,5 time på at få snakket alting igennem. Det havde virkeligt rart, og jeg havde fundet ud af at Louis havde været forelsket i mig i over 2 år! Men det bedste af det hele var, at på trods af at vi nu…

Havde noget? Ja, det er vel det det hedder, når man ikke er kærester, men kysser og opføre sig som kærester.

Anyways, intet mellem os var ændret. Vi snakkede som vi hele tiden havde gjort, faktisk nærmest bedre, eftersom vi var kommet endnu tættere på hinanden.

”Hvad?” spurgte jeg og rynkede brynene.

”Jo altså… Jeg var vild med dig, og jeg vidste du ikke gengældte det. Men jeg kunne ikke holde ud, kun at være din ven. Så ja” sagde han, og jeg kunne se han var en smule flov.

”Men hvorfor skred du så? Altså troede du det ville blive bedre, hvis vi ikke snakkede sammen?” spurgte jeg. Jeg var helt forvirret.

”Jeg troede at mine følelser ville forsvinde hvis vi ikke længere talte sammen. Det gjorde de så ikke, kan jeg afsløre” sagde han, og grinte ironisk af sig selv. Jeg rystede på hovedet, men kunne ikke lade være med at grine.

”Det giver jo ingen mening Lou”

”Jeg ved det godt… Det fandt jeg også ud af, men der var det jo ligesom ret meget for sent.” sagde han, og sendte mig et smil. Jeg rystede på hovedet af ham.

Tænk han havde været forelsket i mig i så lang tid, og havde holdt det skjult.

Vildt.

”Men det vigtigste er jo, at vi er sammen nu” sagde jeg, da han så lidt betuttet ud.

”Det må man sige!” sagde han, og lyste heldigvis op i et rigtigt Louis-smil.

”Er du færdig?” spurgte han lidt efter. Jeg tog den sidste tår af min kaffe, og rejste mig. Efter som Louis allerede havde betalt (gentleman), kunne vi gå direkte. Da vi gik hen i mod udgangen, blev jeg overvældet. Udenfor stod der mindst 70 piger og paparazzier, og hvem de ventede på, var ikke svært at regne ud.

Louis mærkede at jeg spændte i hele kroppen, så han greb min hånd, og klemte den blidt. Uden at tænke over hvilke signagler det ville sende, at vi gik hånd i hånd, trådte vi udenfor

”Louis!”

”OH MY GOD!”

”Louis her over”

”JEG DØR!”

skrig som de, fyldte min øregang, og der blev maset og skubbet fra alle sider. Hvor ville jeg dog ønske at Paul var her lige nu. Jeg greb hårdere om Louis’ hånd, og så ned i jorden. Louis stoppede heldigvis ikke op for at få taget billeder, eftersom vi faktisk havde en smule travlt.

”Louis vent!”

”Er i kærester?”

”Kan vi få en kommetar?”

”OMFG DET ER LOUIS TOMLINSON”

De blev ved og ved, og sluttede sig tættere og tættere om os. Jeg blev virkelig utryg ved situationen, da ingen havde den under kontrol.

Vi fik endelig kæmpet os ud på den anden side, men det hjalp ikke meget, eftersom de bare fulgte efter os.

”Bare tag billeder med dem.” sagde jeg og klemte hans hånd.

”Kan vi godt nå det?” spurgte han, og kiggede undrende på mig.

”Det tager i hvert fald kortere tid, end hvis de følger efter os” grinede jeg. Han sendte mig et smil, og gik så tilbage til fansene, der begyndte at skrige helt vildt. Jeg stillede mig op af muren, og så til, mens han trak pigerne ind i kram, og tog billeder med dem. Tænk han var så heldig, at de var hans job. Han elskede det, det vidste jeg, og jeg forstod ham godt. Selvfølgelig var det hårdt, ikke at kunne gå på gaden uden at blive stoppet, men der var helt 100 flere gode ting, end dårlige.

”Er du ikke Chestie Steward?” spurgte en stemme, og rev mig ud af mine tanker. Det lød hverken glad, eller sådan omg-agtigt, mere med en smule foragt, hvilket undrede mig.

”Jo” sagde jeg, og sendte pigen og hendes veninde et lille smil. De gengældte det ikke, hvilket gav mig bange anelser. Pigerne fra Canada dukkede op i mine tanker, og jeg rystede let.

”Er dig og Louis kærester?” spurgte hun.

”Nej” svarede jeg. Det var jo ikke løgn.
”Er du sikker?” spurgte den anden pige mistroisk.

”Ret sikker ja” svarede ja. Det var ikke meningen jeg ville være flabet, men helt ærligt. Jeg skyndte mig dog at sende dem et smil, så de ikke troede jeg var en eller anden sur bitch.

”Okay… Godt nok så” sagde de, og vendte sig for at gå.

Weird…

Jeg opfangede ud af øjenkrogen at Louis kom hen i mod mig. Han greb min hånd igen, og vi gik hen mod hotellet.

”Flere der ville have billeder?” spurgte han. Great. Han havde set det.

”Næh.. De skulle lige sikre sig at vi ikke var kærester” svarede jeg.

”Hvad svarede du så?” spurgte han, en smule nervøst.

”Nej selvfølgelig” Han så lettet ud.

”Godt nok”

”Det sagde de også” grinte jeg. Han så vantro på mig, og brød så ud i grin.

Vi nåede op på værelset, og da vi åbnede døren, kom Liam og Niall springende.

”Hvad så?” spurgte Louis afslappet og sparkede sine sko af. Jeg tog mine støvler af og fulgte efter dem ind i stuen.

”Hvor er de andre?” spurgte jeg, da hverken Lou, Helene, Paul eller Harry var at se nogen steder.

”Harry er hos Kendall, og Paul, Hel og Lou er på vej til MSG” svarede Niall og smed sig i sofaen.

”Fedt nok” mumlede jeg sarkastisk. Nu skulle jeg sørge for at drengene kom frem i tide.

Alene.

IGEN!

Jesus altså.

”Hvornår kommer bilen?” spurgte jeg, og gik ud i køkkenet for at hente noget at drikke.

”Det er da dig der ved sådan noget” svarede Liam, der var fulgt efter mig.

”Det ved jeg så ikke” svarede jeg, og åbnede en Red Bull.

”Så ring til Paul of spørg” råbte Louis inde fra stuen. Jeg himlede med øjnene og Liam brød ud i grin. Jeg gik ind mod stuen igen.

”Nå ja, for jeg skal slet ikke også huske på 1000 andre ting” svarede jeg flabet og satte mig ved siden af ham.

”Det er også hårdt at være dig” sagde han sarkastisk og aede mig på kinden. Jeg slog hans hånd væk, og gav ham fingeren. Han rystede på hovedet af mig, og trak mig ind til sig, før han blidt lagde sine læber på mine, hvilket gjorde mig helt varm over alt i kroppen.

”Aww” sukkede Niall dramatisk, og lavede et hjerte med hænderne.

”Li, ringer du ikke lige til ham?” spurgte jeg da Louis igen havde trukket sig fra mig. Liam skyndte sig at finde sin telefon. Sekundet efter tog han den op til øret og gik ud i køkkenet igen. Jeg kunne høre ham mumle lavt, så jeg gik ud fra, at han havde fået fat på Paul.

”FUCK!” råbte han pludseligt. Vi vendte os alle 3 mod ham, da han kom gående ud fra rummet.

”Hvad sker der?” spurgte Niall forvirret.

”Der er ikke bestilt nogen bil til os” mumlede han, og tog sine hænder op foran munden.

”Hvad?!” udbrød jeg vantro. Det var fandeme løgn!

”Paul troede Hel gjorde det, Hel troede Lou gjorde det, og Lou troede Paul gjorde det” forklarede Liam.

”Hvad gør vi så? Vi skal være der om en halv time, og vi kan umuligt nå det i taxa” sagde Niall.

”Så må vi jo gå” foreslog jeg. 3 par øjne blev rettet mod mig, og spurgte om jeg var dum.

”Fed idé, så kan det være vi når det. Til i morgen” mumlede Louis.

”Fuck man!” råbte jeg og rejste mig. Det var jo skønt det her!

Eller fucking noget.

”Jeg ved det!” udbrød Niall og knipsede med fingrene. ”Vi tager metroen!” udbrød han derefter glad. Liam og Louis kiggede på hinanden, og derefter så de dumt på Niall.

”Fed idé Niall. Så ender det da slet ikke galt” mumlede Liam.

”Det er den eneste mulighed drenge. Det bliver det vi gør.” besluttede jeg, og rejste mig.

”Kom så! Vi har travlt!” råbte jeg efter dem, på vej ud i gangen. De rejste sig langsomt, og fulgte efter mig.

 

Da vi nåede ned i undergrunden, var vi heldigvis stadig uset. Vi havde mindre end 10 minutter til at drengene skulle være i sminken, og jeg havde ingen idé om hvor vi skulle hen. Desuden var der directioners over alt, eftersom de også var på vej ind til Madison Square Garden. Derfor havde drengene solbriller, huer og hættetrøjer på. Jeg havde lidt dårlig samvittighed overfor pigerne, der rendte rund lige ved siden af deres største idoler, uden af have nogen idé om det, men sådan måtte det jo være i dag.

Jeg var faktisk vores største udfordring, eftersom alle efterhånden vidste hvem jeg var. Og hvis de fik øje på mig, så var de sgu nok skarpe nok til at regne ud, hvem det var, jeg gik med. Derfor havde Louis tvunget mig i solbriller og hat. Udover det, havde jeg en One Direction hættetrøje på, og et par sko, der var overplastret med 1D. Jeg følte mig så utilpas!

”4 billeter tak” sagde jeg ind i mikrofonen, til billetburet, da det endelig blev min tur. Damen bag ved printede 4 metrokort og rakte mig dem.

”Hvordan kommer vi til Madison Square Garden hurtigst muligt?” spurgte jeg.

”Linje 4 mod Brooklyn” svarede hun, og viftede mig væk. Hun havde nok også fået det spørgsmål stillet ret mange gange i dag.

”Kom så drenge” skyndte jeg, og vi satte i løb ned mod sporene. Da vi kom derned, kunne vi godt se, det blev svært. Perronen var proppet med mennesker, og vi var bagerst.

”For helvede noget lort” mumlede Liam. Jeg vidste han var presset, eftersom han bandede.

”Vi bliver nødt til at få skubbet os igennem” sagde jeg en smule højt for at overdøvede pigerne, der nu enstemmigt sang Little Things. Drengene var et stort smil, og jeg forstod dem godt. Det måtte egentligt være ret surrealistisk det her.

Toget kom, og vi maste alt hvad vi kunne. Vi nåede lige ind, da dørene smækkede.

”Gud ske tak og lov” sukkede jeg lettet, og prøvede at vende mig. Det var letter sagt en gjort, eftersom jeg var fuldstændigt mast mellem drengene og døren ud til. Pigerne skrålede stadig med på forskellige sange, mens andre snakkede.

”Omg Chestie og Louis er SÅ søde sammen” opfangede jeg pludselig pigen ved siden af mig sige. Jeg vendte hurtigt hovedet og så hende og hendes veninder stå med et blad i hånden. Et billede af Louis og jeg, der flettede fingre, prydede forsiden.

Jesus.

Men det var da sødt af hende at sige.

”Seriøst? Jeg tror ikke de har noget. Faktisk, mistænker jeg hende lidt for at have noget kørende med Niall” sagde en af de andre piger. Jeg kunne ikke dy mig. Jeg spjættede, for ikke at grine højlydt, og hostede falsk for at gemme det. Pigerne vendte sig, og kiggede mærkeligt på mig. Derfor skyndte jeg mig at vende mig om, men stødte uheldigvis ind i Niall, så jeg kom til at se op på ham.

Han rystede ligefrem af grin. Jeg afbrød øjenkontakten, men flækkede af grin alligevel.

Mig og Niall? ALDRIG! Altså, han var totalt dejlig og alt det der, men som kæreste? No.

”Virkelig? Jeg shipper altså Loustie! De er virkelig søde!” sagde den første pige igen.

Loustie? What the fucking fuck?

Jeg blev tomatrød i hovedet, og rømmede mig let, så pigerne endnu engang kastede et blik på mig.

Fuck.

Jeg kunne ikke være mere lettet, da togets højtaler meddelte, at vi nu var ankommet til MSG. Jeg synes nemlig pigerne, kiggede liiidt for mistroisk på os, og især mig. Derfor skyndte vi os også ud af dørene, og op ad trappen, så vi til sidst endte foran hovedindgangen. Hvis den ellers var synlig.

Der var proppet med skrigende, syngende og ikke mindst glade piger. De stod i kæmpe køer, og der var stadig over 2 timer til dørene blev åbnet!

Jeg hev min mobil frem, og skrev til Helene at vi var her nu. Ingen af os havde nogen idé om hvor vi skulle hen, så vi stod midt i det hele, hvilket nok var rimeligt risky. Nogle af pigerne sendte i hvert fald lange blikke i vores retning, men det virkede ikke som om de havde opdaget os 100%.

Endnu…

Som minutterne gik, blev jeg mere og mere utålmodig. Men langt om længe, så jeg et par velkendte, blonde lokker henne ved en ståldør, og fik hurtigt drengene gjort opmærksomme på det. Vi gik så hurtigt vi nu engang kunne, og endte til sidst henne ved Helene. Hun smilede hurtigt og undskyldende, men vi havde for travlt til at sludre.

 

***

 

”Held og lykke. Vi ses senere” hviskede jeg, og lagde mine læber blidt mod Louis’. Der var stadig en halv time til at drengene skulle på, men jeg havde bildt Louis ind, at jeg skulle skype med min søster, og derfor ikke kunne være der under koncerten. Sandheden var, at Kendall og jeg havde aftalt at se koncerten ude fra. Vi havde fået biletter aller forrest, og jeg glædede mig faktisk utroligt meget. Det ville helt hundrede blive meget anderledes, end at se det fra et lokale bag scenen.

”Vi ses babe. Hils Cille” mumlede han som svar, og kyssede min næse. Jeg nikkede, og ønskede de andre drenge held og lykke også. Så forlod jeg backstagelokalet, for at gå ud og finde Kendall.

Jeg fik hurtigt øje på hende, men havde det ikke været på grund af hendes underskønne ansigt, så havde jeg ikke lagt mærke til hende. Hun var plastret i 1D merchandise fra top til tå, hvilket jeg ikke kunne lade være med at grine over.

”Nyt look?” spurgte jeg da jeg nåede hende. Hun grinte og trak mig ind i et knus.

”Undskyld for i går. Jeg smadrede vidst festen ret meget. Det er jeg ked af” sagde jeg så, og mente hvert et ord.

”Lad dog være! Jeg havde en fantastiks dag, og du ødelagde den slet ikke! Faktisk er jeg overglad for at du ville komme” smilede hun, og trak mit hen i mod en af de mange køer.

”Er du sikker?” spurgte jeg og så hende alvorligt i øjnene.

”100. Lad være med at bekymre dig om det, det endte jo godt ikke?” sagde hun og blinkede med det ene øje. Harry havde nok fortalt hende hvad der var sket.

”Det må man sige” mumlede jeg, og kiggede genert ned i jorden. Hun grinede.

”Nå, men jeg nægter altså at være den eneste af os, der ser sådan her ud, så værsågod” sagde hun, og rakte mig en pose. Nede i lå endnu mere 1D tøj.

Jesus.

”Jeg har jo noget på” prøvede jeg indvende, selvom jeg vidste det var nytteløst. Hun rystede på hovedet, og smilede. Så hev hun en tusch frem, og det var ikke svært at tænke sig til, hvad hun havde i tankerne.

”Ej det mener du ikke” grinte jeg.

”Oh jo, det mener jeg” sagde hun og bed proppen af. Så tog hun fat i mit hoved, og begyndte at skrive. Da hun efter 5 minutter var færdig, tog hun et billede, og viste mig det.

Hun havde virkelig været grundig! Der stod ’Louis’ mindst 5 gange rundt omkring, og resten bestod af 1’taller og D’er.

”Min tur” hvinede hun så, og rakte mig tuschen. Jeg begyndte at skrive ’Harry’ og ’Harry er Gud’ over det hele. Tilsidst fik hun et 1’tal på den ene kind, og et D på den anden.

”Så er vi fandeme klar!” hvinede jeg, og grinte. Kendall hev igen sin telefon frem, og vendte kameraret, så vi kunne se os selv. Jeg smilede stort, og hun gjorde det samme, indtil billedet var taget.

”Ej hvor er det sødt!” udbrød hun. Jeg himlede med øjnene. Vi lignede nogle kæmpe kegler med alt den skrift i hovedet, og vores tøj var en liga for sig.

”For resten” sagde hun. Jeg løftede øjenbrynet som tegn på at hun skulle fortsætte, men i stedet knækkede hun sammen af grin.

”Hvad?” spurgte jeg forvirret.

”Jeg har skaffet…” nåede hun at sige, inden hun brød ud i grin igen.

”Skaffet hvad?” spurgte jeg, stadig helt lost.

”Backstagepasses!” udbrød hun, og havde ligefrem tårer i øjnene af grin.

”Hvorfor dog det? Vi kan da bare gå derom” pointerede jeg.

”Det tager jo det sjove af det Chess! Jeg har aftalt med vagterne, at vi bliver de sidste, der kommer ind. Og så, når det bliver vores tur, så ’fangirler’ vi helt sindssygt, og skriger. Og så for de sig en kæmpe overraskelse, når det bare er os” forklarede hun. Jeg så lidt på hende. Så skreg jeg af grin. Jeg måtte ligefrem støtte mig op ad hende, for ikke at vælte.

”Det er den fedeste plan jeg nogensinde har hørt!” indrømmede jeg, og så på hende. Hun nikkede tilfredst. Med et blev hun dog alvorlig.

”Chestie, jeg er altså virkelig glad for at jeg har mødt dig. Du er seriøst den sjoveste og sødeste pige, jeg nogensinde har mødt. Derfor håber jeg også, at du er med på at mødes en gang i mellem?” sagde hun, og sendte mig et lille smil. En fuldstændig ukontrolleret glæde spredte sig i min krop.

Hvor fucking heldig havde man lige lov til at være?

Åbenbart ret heldig.

Ikke nok med, at jeg kunne kysse min drømmefyr når jeg ville, så havde Kendall Jenner, lige inviteret mig til at være hendes veninde!

ARGH! Jeg måtte jo drømme.

Jeg smilte stort, og krammede hende varmt. Hun grinte og lagde sine arme om mig.

”Betyder det ja?” spurgte hun.

”JA!” hvinede jeg, så hun begyndte at grine igen. Hendes grin druknede dog hurtigt i flere tusinde pigeskrig, da dørene ind til selve arenaen blev åbnet. Vi fulgte hurtigt efter, og fandt langsomt frem til vores pladser, helt fremme lidt ude i højre side. På en måde håbede jeg at drengene ville se os, og så på en måde ikke, for så ville overraskelsen være ret smadret. Men vi lignede heller ikke rigtigt os selv, så det ville nok ikke blive et problem.

Salen blev hurtigt fyldt til bristepunktet, på trods af at de havde to koncerter her. Ken og jeg var stadig ikke blevet opdaget, hvilket gjorde mig mere rolig. Jeg ville nyde koncerten i fulde drag, uden at føle mig nedstirret. Pludselig begyndte en video oppe på storskærmen, og alle skreg. Kendall og jeg stemte i – vi skulle jo gerne ligne nogle rigtige directioners. Da videoen sluttede et par minutter efter, blev der pludseligt bælgmørkt i hele arenaen. På trods af vi stod forrest, kunne vi ikke se drengene, før lyset på scenen blev tændt, og de alle 4 stod der. Pigerne gik amok, og det kunne virkeligt ikke beskrives hvor sindssygt det lød. Vi begyndte selvfølgelig også at skrige helt vildt, selvom jeg følte mig totalt latterlig. Men fuck nu det, det ville blive den fedeste aften til dato.

Musikken til No Control begyndte, og det var efterhånden gået op for mig, at det var deres åbningssang. Drengene havde en kæmpe fest, det var tydeligt, og det smittede virkeligt af på publikum, inklusiv Kendall og jeg.

Det var nok det, jeg beundrede dem mest for. De tossede rundt, uden nogen form for grænser, og ingen af deres shows var ens. I Canada havde de for eksempel haft vandkrig den ene dag og stopdans den anden. Og det at de var så afslappede, gjorde deres show så meget nemmere at nyde, og meget nemmere at elske dem.      

Selvom det nu var ret let i forvejen.

Sangen sluttede, og Liam bød velkommen, hvilket fik os alle til at skrige som svar. Da Liam havde snakket lidt med publikum, begyndte melodien til Live while we’re young, og hele MSG skrålede med. Det var det vildeste at se koncerten fra publikums synsvinkel. Det var for det første meget federe, fordi du kunne danse og skråle med, som det passede dig. For det andet fordi, det var meget lettere at se, hvor meget drengene rent faktisk nød det og hvor højt de elskede det de lavede og hvor gode venner de var.

Bedste venner.

Intet, og mener virkeligt intet kunne nogensinde skille dem ad, det var jeg overbevist om. Jeg tror godt vi alle sammen var klar over, at de nok ikke ville optræde og lave musik sammen forevigt, men de ville altid være hinandens bedste venner.

 

***

 

”Fuck de var gode!” råbte jeg, da vi var på vej ud fra salen, og hen til det sted, vi skulle backstage fra.

”Hvad?” råbte Kendall. Jeg grinte. Vi var næsten blevet døve, af at skrige, synge og stå så tæt på højtalerene, så det var praktisk talt umuligt at høre, hvad man selv tænkte.

”De var pisse gode” råbte jeg igen, dog lidt tættere på Kens øre.

”Ja man!” råbte hun tilbage. Vi fulgte efter de få andre piger, der havde været heldige nok til at få backstagebiletter, der gik efter vagterne. Det var faktisk kun Kendall og jeg, der snakkede. Jeg gættede på, at pigerne var for nervøse og spændte til at kunne koncentrerer sig om andet.

Vi nåede rummet vi skulle vente i, indtil det blev vores tur. Eftersom vi var de sidste, satte vi os til at snakke. Vi snakkede og snakkede, og jeg lagde slet ikke mærke til, at vi tilsidst var de eneste tilbage i rummet. I hvert fald ikke før vagten kom og hentede os.

Jeg så hen på Kendall, der så ud til at hun kunne bryde sammen i grin hvert øjeblik det skulle være. Men jeg kunne faktisk kun følge hende, efetrsom jeg havde det på præcist samme måde.

”Okay.” sagde hun og tog en dyb indånding.

”3-2-1 NU!” hviske-råbte jeg, og da NU’et havde forladt mine læber skreg vi begge to, og løb hen mod døren. Vi smækkede den op, og nåede lige at få et glimt af drengenes ’oh-no-det-er-skrigende-fans’ blikke til hinanden, inden de fik et forvirret udtryk i øjnene. Ken og jeg fortsatte med at skrige i vildens sky, og jeg gik all-in og stod og hoppede og og ned, mens jeg viftede med mine hænder.

”Hvad foregår der?” spurgte Niall, der lignede en kæmpe minus.

”Omg! I er One Direction!” skreg Kendall, der havde fulgt mit eksempel, og nu stod og hoppede op og ned på stedet.

”Hvad fanden laver i?” spurgte Harry, der tydeligvis både var forvirret og ved at dø af grin.

”Vi er backstage med One Direction” jublede jeg.

”I to er simpelthen for underlige” mumlede Liam, men kunne ikke holde et grin inde.

”We know tak” sagde Kendall og smilede uskyldigt.

”Men seriøst. FUCK i var gode!” sagde hun så, helt alvorligt.

”Det ved vi” svarede Harry drillende, og kyssede Kendall på kinden.

Naww. De ville altså være søde!

”Men.. Så i koncerten elelr hvad?” Niall var tydeligt vis stadig helt tabt.

”Ja da. Vi stod forrest” sagde jeg stolt. Niall og Liam spærrede øjnene op.

”Legit? Vi så jer overhovedet ikke?” spurgte Liam.

”Nu var vi jo også i forklædning” svarede jeg, og hentydede til vores useende.

”Hvor er Louis?” spurgte Kendall. Først der, gik det op for mig, at han ikke var der.

”Han flygtede da han hørte jer skrige” mumlede Harry.

Jeg grinte. Jeg vidste godt Louis ikke kunne lide alt for overgearede fans, hvilket var ret underligt taget hans egen personlighed i betragtning.

”Louboo, kom frit frem! Det var bare to tabere, der åbenbart kedede sig” råbte Harry. Jeg så ’såret’ på ham.

”Hvad?” spurgte Louis, og kom gående ud fra sminken. Da han fik øje på Kendall og jeg, rynkede han forvirret panden.

”Hvad laver i her?” spurgte han overrasket, og trak først Ken ind i et knus, hvorefter han vendte sig mod mig.

”Vi er såmænd backstage med One Direction, efter de lige har leveret en fantastisk koncert.” svarede jeg og lagde armene om hans hals.

”Så i den?” spurgte han, og lagde hans arme om mit liv.

”Jep. Front row seats du” smilede Kendall og puttede sig ind til Harry, i den sofa de havde sat sig i.

”Så du løj for mig?” gispede Louis, og så ’fornærmet’ på mig.

”Pretty much ja” grinede jeg.

”Det slipper du ikke godt fra” sagde han, og kigegde mig dybt i øjnene.

”Jaså? Og hvad vil du gøre ved det Tommo?” spurgte jeg flabet.

”Det for du at se” svarede han og vippede lidt med øjenbrynene, så jeg ikke kunne lade være med at fnise. Han så simpelthen så dum ud når han gjorde det.

Han stoppede dog mit grin, da han blidt pressede sine bløde læber mod mine, og sendte en masse glade signaler rundt ti hele min krop. Jeg skyndte mig at gengælde kysset, og glemte alt om tid og sted. I hvert fald lige indtil Niall hostede falskt.

”Hvis i kalder det der ’ikke at have noget’, så vil jeg helst ikke se jer når i rent faktisk har noget” sagde han. Lou og Helene havde joinet os, og lo højlydt. Harry og Kendall smilede bare til os, mens Liam gjorde sig enig med Niall.

Louis rullede med øjnene af dem, og vendte sig mod mig igen.

”De skulle bare vide hvad vi har” hviskede han så lavmælt i mit øre, at det kun var mig, der kunne høre det. Hans ånde mod min hals, gjorde mig fuldstændig perpleks for et øjeblik.

Jeg var helt væk jo.

”Nå, men hvis turtelduerne er færdige, så vil jeg gerne hjem.” sagde Liam og rejste sig. Niall skyndte sig at følge hans eksempel, sammen med resten af flokken. Louis tog min hånd, og flettede vores fingre sammen, inden vi gik ud af rummet.

”Jeg tager med Ken hjem, så vi ses bare i morgen tidelig ikke?” spurgte Harry, da vi var på vej ned af trapperne.

”Nå nå da. Jo, men så må i hygge jer” drillede Louis, og puffede Harry i siden med sin frie hånd.

”Illigemåde” gav Harry igen, og smilede lumsk.

Horny bitch.

Harry og Ken forlod os efter adskillige kindkys og krammere. Så gik de modsat os, for at få fat i en taxi.

”Kan vi ikke holde ind et sted og købe noget mad?” spurgte Niall, da vi nåede ned til bilen.

”Jeg er altså også ret sulten” sagde Helene, for at støtte op om Niall. Louis så spørgende på mig. Jeg rystede på hovedet, for at forklare at jeg ikke var sulten. Faktisk ville jeg gerne hjem, eftersom jeg var ret træt. Det havde været en lang dag.

”Vi tager hjem til hotellet.” svarede Louis for os begge.

”Du kan da bare tage med, så tager jeg selv hjem” skyndte jeg mig at sige. Han skulle ikke føle sig presset til at tage med mig hjem, når hans bedste venner tog ud for at spise.

”Jeg er heller ikke sulten” svarede han mig, og kyssede mig i håret.

”Så ses vi i morgen” smilede Lou, og trak os begge ind i et kram.

”Vi ses!” sagde jeg og vinkede, da Louis og jeg gik hen for at finde en taxi.

”Hyg jer!” råbte Niall efter os. Jeg blev knaldrød i hovedet, men Louis grinede selvfølgelig bare.

 

Vi nåede op på værelset efter en halvtimes tid. Udmattet, efter de mange timer med dans og skrigen, gik jeg ind på mit og Louis’ værelse. Jeg fandt mit nattøj, og vendte mig mod døren igen. Lige i det jeg skulle ti at gå ud af den, kom Louis fra den anden side, hvilket gav mig et kæmpe chok. Jeg tog mig til hjertet, og skulle til at fortsætte forbi ham, men han greb fat i min arm, og fik mig vendt 180 grader, så jeg stod med front mod ham igen.

”Og hvor tror du så, du skal hen?” spurgte han og rykkede tættere på, så vi nu stod mindre end 10 cm fra hinanden.

”Ud og skifte tøj” svarede jeg.

”Ja så? Jeg har en meget bedre idé” sagde han, og et lille, frækt smil spillede om hans læber. Jeg forstod hans hentydning, men han skulle ikke tro han kunne få mig så let.

”Og hvad har du så i tankerne?” spurgte jeg, og lod som om jeg ikke anede hvad han snakkede om.

”Tjo..” mumlede han, inden han pressede sine læber mod mine. Jeg måtte kæmpe for ikke bare at give efter. Han skulle svede lidt.

Derfor trak jeg mig fra ham med et drillende smil. Han så forvirret på mig. Jeg begyndte langsomt at bakke væk fra ham, hvilket jeg vidste han ville blive grænseløst irriteret af. Han hadede, om muligt mere end Harry, at blive afvist. Derfor smilede jeg fortsat drillende til ham, mens han opfattede min plan.

”Du kan godt glemme det” hviskede han, og begyndte at gå efter mig. Jeg vendte mig, og begyndte at løbe, og jeg kunne høre han gjorde det samme.

Kender i det der, når man leger fangeleg, og man bliver jaget? Og så bliver man fucking bange, selvom man godt ved hvem det er der følger efter dig, og hvorfor de gør det.

Godt så, det var sådan jeg havde det. Jeg begyndte derfor også at hvine/skrige, hvilket Louis bare grinede af.

”Du er selv ude om det” råbte han efter mig, og jeg fik et kæmpe chok over hvor tæt på han var.

Derfor skreg jeg endnu højere og satte farten op.

”Fanget!” råbte Louis triumferende, i det jeg mærkede et par muskuløse arme gribe om mine hofter, og løftede mig op.

”LOUIS!” skreg jeg og spjættede med benene. Han grinede, og begyndte at bære mig hen mod vores værelse igen.

”Sæt mig ned!” hvinede jeg, da han ikke reagerede på min spjætten.

”Med glæde” grinede han, da vi nu var nået ind på værelset. Så slap han mig, og jeg faldt. Jeg skreg, indtil jeg mærkede sengen under mig.

Jeg skulle til at rejse mig for at gå bersærk på ham, men jeg nåede det ikke. Han havde lagt sig over på mig, med sin vægt på albuerne, som lå på hver sin side af mit hoved.

Han kiggede mig dybt og lidenskabeligt i øjnene, og jeg blev helt væk i hans blik.

”Fuck dig” mumlede jeg, men det lød alt for svagt til at det kunne lyde seriøst. Derfor grinede han også bare svagt.

”Jeg elsker dig” mumlede han, og fjernede en tot hår fra min kind, og satte den om bag mit øre. Jeg blev helt varm i hele kroppen, og skyndte mig at lægge mine hænder om hans nakke, og trak hans ansigt ned til mit, for blidt, men passioneret, at lægge mine læber mod hans. Han skyndte sig at gengælde det. Langsomt fik han mig skubbet længere op i sengen, og jeg trak ham med mig, uden at lade hans læber slippe mine. Han skilte mine læber let, og lod hans tunge fange min. Vores læbers rytme mod hinanden var perfekt, som om de var skabt til at være smedet sammen. Jeg lod mine hænder glide ind under hans t-shirt, og rørte blidt hans mave, og kunne mærke han automatisk spændte under mine berøringer. Jeg lod mine hænder glide rundt på hele hans overkrop, og sørgede for, at ikke ét sted undgik kontakt med mine hænder. Da jeg nåede hans bryst, kunne jeg mærke han hjerte banke hårdt, præcist ligesom mit. Følelsen af at vide, at han følte på samme måde som mig, var ubeskrivelig, og derfor lod jeg mine fingre glide ned til kanten af hans trøje, som jeg trak over hans hoved. Jeg smed den et sted nede på gulvet, uden at tænke nærmere over det. Ligenu lå mine tanker udelukkende på Louis, som var begyndte at studere min krop, med hans hænder. Han berøringer var så uendelig blide, som om han var bange for at jeg skulle gå i stykker. Da han forsigtigt trak min top over hovedet, og lod sit blik glide ned over min krop, kunne jeg mærke usikkerheden skyde frem i mig, og jeg prøvede at dække mit bryst med mine arme. Han kiggede på mig, med øjne, der var mørke at nydelse og lyst. Forsigtigt tog han min ene hånd, og førte den væk fra min brystkasse.

”Rolig prinsesse. Du er smuk” hviskede han, og kyssede mig forsigtigt bag øret. Jeg trak vejret dybt. Jeg blev nødt til at stole på ham. Jeg kunne ikke skjule mig forevigt. Derfor fjernede jeg min anden arm også, og så igen Louis i øjnene. Han kiggede mærkeligt nok på mit, i stedet for mine bryster, hvilket gjorde mig rolig.

Så lænede han sig frem, og kyssede mig igen. Blidt lagde han sin hånd på min lænd, og skubbede mig helt ind til ham, så jeg nu sad med et ben, på hver side af ham. Han begyndte at kysse mig ned langs halsen, hvilket fik mig til at stønne lavt af nydelse. Det var lang tid en dreng havde gjort dét, og endnu længere siden, det havde været med så mange følelser i. Faktisk kunne jeg slet ikke komme i tanke om én eneste gang, hvor det havde været på denne måde. Hans læber fandt mit kraveben, og jeg skælvede af nydelse.

Hans hænder befandt sig igen på min krop, og begyndte stille, at masere mit ene bryst. Jeg greb fat i hans hår, og kørte forsigtigt hænderne rundt i det.

Jeg kunne mærke min BH løsnede sig, og vidste at Louis havde spændt den op. Jeg lod mine arme glide ud af den, og Louis smed den af helvedes til.

Rip de 80$ jeg havde brugt på den.

Da hans hænder nåede min buksekant, kiggede han spørgende op på mig.

”Er du sikker?” spurgte han blidt. Jeg skyndte mig at nikke. Aldrig havde jeg, i hele mit liv, været så sikker på noget. Han kiggede mig intenst i øjnene et par sekunder mere, inden han knappede mine jeans op og vi  i fællesskab fik dem af. Endnu engang gled mine hænder ned over hans mave, inden de til sidst havnede ved kanten på hans bukser. Jeg knappede dem hurtigt op, før Louis lagde mig ned, med ham over mig, for at få dem sparket af. Mine læber ramte endnu engang hans intenst, i mens mine trusser og røg på gulvet.

Og så kan i jo nok tænke jer til resten… 

____________________________________________________________________________________________

Sorry for keeping you waiting ;P

Men her har i et afsnit på hele 14 A4-sider, og som er på 8191 ord. WOW! Kunne bare ikke stoppe haha. 

Nå, men jeg er meget ked af at meddele, at der ikke er forfærdeligt lang tid til, før vi er ved vejs ende på denne Movella. TUD!

Men den er heldigvis ikke slut endnu!

Vi springer lidt i tiden nu - ikke flere år, men et par måneder. Skal nok skrive i næste afsnit hvor vi er. 

ELSKER JER SERIØST I ER FANTASTISKE!

Over 14.000 visninger?! Det havde jeg virkelig aldrig regnet med!

Kæmpe knus Xx

Btw, så er det ikke rettet så godt igennem, så jeg undskylder for stavefejl mm.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...