Faded - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jul. 2016
  • Opdateret: 22 nov. 2016
  • Status: Igang
En gang var Chestie Steward og Louis Tomlinson udadskillelige, som bror og søster. Men efter en X-factor audition og et nyt band, skrottede Louis Chestie, i den sværeste tid i hendes liv. Hun følte sig alene, brugt og ude af stand til at komme videre i sit liv. Så hvad sker der, når hendes veninde tilbyder hende en billet til en One Direction koncert? Hun havde svoret, at hun aldrig i sit liv ville have noget med Louis at gøre igen, men tingene har det med at ændre sig...

30Likes
17Kommentarer
22466Visninger
AA

10. Airplanes

 

Jeg vågnede nogle timer senere. Mit hoved var faldet ned på Louis’ skulder. Fuck altså. Han lod dog ikke til at have noget imod det, han stoppede i hvert fald sin film, og smilede til mig.

”Sovet godt?” grinte han. Jeg nikkede og gned mine øjne.

”Hvor lang tid har vi fløjet?” spurgte jeg træt.

”Kun 2 timer.” svarede han. Wuhu, kun 5 timer tilbage. Fuck jeg hadede lange flyveture!

Jeg så rundt i kabinen. Harry sov tungt, Niall spiste (surprise), og Liam, Lou, Helene og Paul snakkede. Jeg så op på Louis igen.

”Hvad ser du?” spurgte jeg.

”The Proposal.” svarede han. Jeg løftede mit ene øjenbryn og grinede. Det var nok ca. den største chik-flick nogensinde! Ej måske ikke, men alligevel.

”Vi du se med?” spurgte han og rakte mig øre-dutten. Jeg tog i mod den, og fokuserede på skærmen. Det var en af mine yndlingsfilm. Lige meget hvor mange gange jeg havde set den (og det var mange gange efterhånden!), så blev den bare aldrig kedelig.

 

***

 

Da rulleteksterne rullede over skærmen, vendte Louis sig mod Niall.

”Skal vi gå derned nu?” spurgte han. Niall trak på skuldrene, men nikkede så. Han puffede til Harry, men det vågnede han dog ikke af. Liam så op da Louis rejste sig.

”Nu?” spurgte han. Louis nikkede.

”Hvad skal i?” spurgte jeg forvirret.

”Der var en mor der kom op til os før. Hun havde opdaget os, da du var på vej ned i den forkerte ende af flyet, og hendes datter, som er kæmpe fan, har fødselsdag i dag, så hun ville høre om vi ville synge en fødselsdagssang for hende.” forklarede Liam. Jeg smilede stort til dem. Hvor var det sødt af dem, at de gjorde det for deres fans, men det overraskede mig nu ikke.

”P, skal vi tage Chess med, i tilfælde af at vi ikke kan finde tilbage?” spurgte Louis med et drillende tonefald. Vi grinede alle sammen. Eller det vil sige, Niall havde stadig ikke fået liv i Harry, så han havde overhørt det. Han ruskede lidt voldsommere i ham nu, og Harry vågnede med et ordenligt grynt. Liam, Louis og Niall knækkede sammen af grin. Jeg smilede bare, men mest fordi han så SÅ sød ud! Han lignede et stort spørgsmålstegn, og han havde lidt savl hængende ned af hagen.

”Drømte du om Kendall eller hvad?” grinede Niall, og pegede mod hans savl. Liam og Louis grinede endnu mere, men Harry så bare sur ud.

”Hvorfor vækkede du mig?” spurgte han irriteret.

”Vi skal ned og synge fødselsdagssang for en fan. Kom så, du skal med!” svarede Niall bestemt. Harry så stadig sur ud, men rejste sig dog.

”Hvis i bliver væk, så ringer i ikke?” drillede Helene. Jeg grinede, men drengene sendte hende bare et fornærmet blik, da de forsvandt ned af gangen, om bag gardinet, det adskilte businessclass fra den resterende del af flyveren. Og få sekunder efter kunne man høre drengenes stemmer, der glade sang ’Happy Birthday’. Det var jo lige til at smelte over!

Ej, wtf Chestie.

Men sødt var det i hvert fald!

Jeg overtog Liams plads ved siden af Lou, og faldt hurtigt i snak med hende. Jeg havde hende jo også mødt hende nogle gange før, og hun havde ikke ændret sig. Hun var stadig søde, smukke Lou.

”Så har du bare ditched mig til fordel for Lou eller hvad?” jeg havde været så koncentreret om min og Lous samtale, at jeg ikke havde lagt mærke til at drengene var kommet tilbage. Jeg smilede bare flabet op til Louis, der havde stillet spørgsmålet. Jeg rejste mig dog, og lod Liam få hans plads, og satte mig ned ved siden af Louis igen.

”Hvad så, blev hun glad?” spurgte jeg.

”Meget! Men hun stor tudede selvfølgelig alligevel. Og skreg.” sagde Louis og rullede lidt med øjnene, så jeg kom til at grine. Men havde havde han helt ærligt også regnet med? Han burde have vænnet sig til det efterhånden. Men på den anden side, når man bare var fra lillebitte Doncaster i England, så kunne det jo godt tage noget tid. Jeg skulle have meget tilvænning i at folk vidste hvem jeg var, og ville have billeder med mig, og det var jo slet ikke i samme grad, som det drengene blev udsat for.

”Skal vi se en film mere?” spurgte han. Jeg nikkede, og vi begyndte at bladre igennem hans enorme film-samling på hans computer.

”Har du nogensinde set den her?” spurgte han, da han stoppede ved en film. ’The Longest Yard’ hed den. Jeg kiggede lidt nærmere på coveret, og så at der var både amerikansk-fodbold og et fængsel med.

”Næh…” sagde jeg.

”Så skal vi se den! Den er vildt god!” udbrød han. Jeg så lidt mistroisk på ham.

”Louis, hvis ikke det er gået op for dig, så jeg er en pige. Og dét der:” sagde jeg, og pegede på filmens forside. ”er ikke en film for mig. Sport og vold er ikke lige min kop te, hvis du skulle havde glemt det.” afsluttede jeg. Hans smil stivnede.

”Altså den er ikke voldelig. Og så meget sport er der heller ikke i den.” prøvede han. Jeg så stadig lidt skeptisk på ham. Han rullede med øjnene.

”Li, fortæl lige Chess, at The longest yard altså ikke er en voldelig sportsfilm.” Liam rynkede brynene.

”Den er ret god Chess. Cheryl elsker den.” sagde han til mig. Jeg rullede derfor bare opgivende med øjnene. Om ikke andet, så kunne jeg jo slå Louis ned, for at have løjet for mig. Louis klappede i hænderne og trykkede play.

”Desuden.” hviskede han ind i mit øre. ”Så ved jeg godt du er en pige. Det bekræftede du ret så meget i går aftes.” Den mærkelige, kildende fornemmelse kom tilbage igen. Hvorfor havde han den effekt på mig? Det irriterede mig grænseløst! Men på den anden side, så var det jo en meget rar følelse, og den gav mig en form for tryghed. Jeg ignorerede det dog for nu, og vendte mine øjne mod filmen.

Og de havde – irriterende nok – haft ret. Den var virkelig god og spændende på den gode måde. Den var virkelig fangende, så da Louis’ computer en time inde i filmen løb tør for strøm, så jeg nok ud som om jeg lige var blevet snydt for juleaften, hvilket selvfølgelig bare fik ham til at grine.

”Told you sooo.” drillede han.

”Hvad nu?” spurgte jeg en smule panisk, hvilket bare fik ham til at grine endnu mere.

”Rolig nu, vi ser den færdig når min computer har fået strøm. Men det bliver nok først på hotellet i aften.” sagde han. Jeg nikkede ivrigt. Han rystede grinende på hovedet af min reaktion. Vi faldt i snak om Adam Sandler, som havde hovedrollen i filmen. Og så gled snakken ellers bare derfra. Vi snakkede om alt mellem himmel og jord, og det var præcis som det var før i tiden. Jeg begyndte stille og roligt at få opbygget noget for ham igen. Jeg havde tilgivet ham, og – lidt imod min vilje – var vi begyndt at knytte et bånd igen. Og denne gang føltes det som om det var stærkere end før. Jeg kunne ikke forklare det, der var bare noget mere, og stærkere, imellem os nu.

Vi blev afbrudt af Harry, der introducerede at nu var der musikquiz. Jeg så lidt rundt. Nu var vi jo ikke de eneste på flyet. Dog havde vi fået vores egen afdeling, men alligevel. Men på den anden side, så kan man jo være ligeglad når ens navn er Harry Styles.

Jeg sukkede dybt.

”Tag nu ja-hatten på Chess! Det bliver vildt sjovt.” lokkede Liam. Ja uha hvor blev det sjovt.

NOT!

Jeg havde altid tabt da vi legede det før i tiden, og jeg kunne ikke forestille mig at denne gang ville være anderledes.

”Samme regler som altid?” spurgte Louis. De andre nikkede, og jeg sukkede igen.

”Kan vi ikke være på hold?” prøvede jeg.

”Det er jo ikke sjovt!” udbrød Niall.

”Så er du med mig Chess, og så er i andre alene.” sagde Liam. Jeg smilede taknemmeligt til ham. Så var der måske en lille chance for at jeg ikke tabte.

Louis var selvfølgelig game-master, og satte første sang på. Den var til Liam og jeg.

En velkendt melodi nåede mine øre. Jeg smilede over jeg rent faktisk kunne bidrage med noget til denne konkurrence. Jeg så over på Liam, som bare lignede et stort minus. Han troede sikkert at slaget var tabt, eftersom han tydeligvis ikke kendte sangen. Så jeg redede vores røv big time.

”Copenhagen Girls, Christopher.” 7 måbende hoveder blev vendt mod mig.

”Det… er rigtigt” sagde Louis og grinede.

”Hvor fanden vidste du det fra?” spurgte Liam.

”Min kusine er jo dansk. Og han er fra Danmark. Han er hele Danmarks Justin Bieber.” forklarede jeg. Min far var halvt dansker, og hans søster boede i Danmark men min kusine og to fætre. Jeg havde besøgt dem for et års tid  siden, og det havde stort set været den eneste sang, der blev spillet i radioen.

Resten af quizzen fortsatte, men selvfølgelig uden jeg kunne byde ind med noget. Jeg brugte alt for lang tid på at tænke over sangen, end på at komme i tanke om hav den hed.

En ny sang lød igennem højtalerne, og drengene blev stille. Jeg vidste dog med det samme hvad for en sang det var, så jeg svarede før de nåede det.

”Pillowtalk, Zay…” udbrød jeg, før jeg havde nået at tænke mig om. Nu kunne jeg til gengæld have bidt tungen af mig selv! Hvorfor fanden tænkte jeg mig ikke om?

Dumt Chestie, virkeligt dumt!

”Undskyld…” mumlede jeg og så rundt.

”Hvorfor undskylder du?” spurgte Louis undrende.

”Fordi… i ved… Det var jo Zayn, og…” begyndte jeg, men i det samme lød kaptajnens stemme over højtalerene, og fortalte at vi skulle til at lande. Jeg fandt tilbage til mig sæde og spændte min sele.

Jeg var så flov, at jeg ikke kunne se nogen af dem i øjnene.

”Hey du…” sagde Louis roligt og tog min hånd. Min krop eksploderede i den sitrende fornemmelse. Jeg drejede hovedet og så lige ind i hans øjne. Det hjalp ligesom ikke rigtigt på følelsen i min krop. Hvorfor følte jeg sådan her? Det kan godt være at vi var ved at få et venskab op og stå, men jeg kunne da umuligt føle noget mere for ham. Det kunne ikke være rigtigt. Det måtte ikke være rigtigt.

”Undskyld” sagde jeg igen. Han grinede stille.

”Det gør ikke noget Chess. Virkelig, jeg skulle have tænkt mig bedre om, end at sætte ’Top 100’ på. Selvfølgelig ville den komme.” sagde han. Jeg nikkede, da jeg ikke vidste hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg drejede mit hoved væk fra ham, da jeg ikke kunne klare øjenkontakten mere. Det blev for meget for sommerfuglene i min mave. Men hans hånd greb om min kæbe, og drejede mit hoved tilbage igen.

Der var noget i hans blik, som jeg ikke kunne tyde. Noget andet, end der normalt var i dem. Ikke at det var noget negativt. Det var bare som om hans blik, var blevet lidt blødere i det. Men det var nok bare noget jeg bildte mig selv ind. Han sendte mig et skævt smil, og slap så min kæbe. 

__________________________________________________________________________________________________

Et ret kort kapitel i know, men det var bare sådan et kapitel der skulle med. Men jeg lover der snart kommer noget mere intenst og lidt drama. En gang i næste afsnit regner jeg med, så glæd jer!

Jeg ved godt jeg har sagt det 100 gange før, men i aner seriøst ikke hvor glad jeg bliver hver gang jeg logger ind, og ser favoritlisterne og likes. Så tak! I er de bedste!!

 

Knus xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...