Draginden: Den uovervindelige væbner

Rosalie er prins Jonathans væbner. Hun er datter af den verdenskendte Løvinde og den tidligere Tyve Konge. Der er store forventninger til hende, specielt da hendes barndomsven Jonathan valgte hende, som hans væbner. Hun er nysgerrig og kommer tit i problemer! Hvordan vil hun tilfredsstille sin nysgerrighed, samtidig med, at skulle passe på Prins Jonathan?

4Likes
1Kommentarer
328Visninger
AA

2. Væbneren

Solens stråler kom glidende ind gennem vinduet, som et tykt lag tåge. Jeg åbnede stille mine øjne, og stirrede blank ud i rummet. Det var ikke af meget, men det var nok til en væbner som mig.

Jeg satte mig roligt op i sengen, et suk undslap mine læber. Jeg svingede fødderne ud over sengekanten, og placerede dem på gulvet. En gysen løb gennem hele min krop, da jeg mærkede på mine bare fødder, hvor koldt det var. Jeg bevægede mig over mod det lille bord der stod foran vinduet. På bordet stod en stor skål, og en stor kande fyldt med vand. Jeg hældte noget af vandet ned i skålen, og plaskede lidt i ansigtet, hvorefter at jeg hev håndklædet ned fra knagen, og vendte mig om mod den modsatte side af værelset. Jeg gik over mod kommoden der stod overfor mig, samtidigt med at jeg tørrede ansigtet i håndklædet. Da ansigtet var tørt, kastede jeg håndklædet over på sengen, og smed natkjolen i samme retning, hvorefter at jeg tog nogle bandager, og bandt så stramt som muligt rundt brystet. Da jeg var tilfreds med bandagernes tæthed, hev jeg ud i en skuffe, og tog et par læderbukser ud. I hvert af buksebenene er der en snor fra livet og ned til fødderne. De var der sådan så, at man kunne justere størrelsen på bukserne. Da de sad ordentligt, hev jeg en grå trøje op af skuffen, og hev over hovedet. Trøjen kradser ikke, men jeg havde også betalt hele 3 gulddukater for den. Endnu engang stak jeg hånden ned i skuffen. Denne gang hev jeg en læderbluse frem, og ligesom bukserne, havde den snore i siderne til at justere med. Da den også sad tæt og varmt, hev jeg et par uldstrømper op, og satte mig på sengen. Strømperne kradser heller ikke, men ligesom trøjen, havde de ikke været billige. De havde kostet mig 63 sølvdukater. Til sidst trak jeg i mine finpudsede brune læderstøvler. De gik mig til lige under knæet, og varmede godt. Så rejste jeg mig fra sengen, og tog skeden rundt om livet, og stak mit sværd ned i den.

Da jeg åbnede døren blev jeg mødt af morgensolen gennem det store vindue, der var overfor min dør. Jeg gik over til vinduet og kiggede ned i gårdspladsen. Sneen havde allerede lagt sig, som et fint lag tæppe. Et smil formede sig på mine læber af synet. Jeg var bestemt ikke glad for vinteren, for den er kold, og våd... OG glat, men jeg må indrømme at den er yderst smuk. Stadig smilende, vendte jeg mig om og bankede på døren ved siden af mit eget værelse. Der lød en mørk mumlen, og jeg åbnede døren, og trådte ind i det enorme værelse. Værelset var helt mørkt, så jeg måtte bede til gudinden om, at Jonathan nu ikke havde smidt et eller andet på gulvet, som jeg ville falde over. Jeg bevægede mig forsigtigt over mod de enorme vinduer, og trak gardinerne fra.

"Jonathan, du skal altså op nu." Jeg kiggede over mod Jonathan der stadig lå i sin enorme og meget bløde seng. Han sukkede samtidigt med at han vendte sig om, og trak sin dyne op over hovedet. Jeg gik over til siden af hans seng hvor at han lå.

"Jonathan." Jeg ruskede roligt men irriteret i ham. Endnu engang kom en utilfreds mumlen fra ham.

"Jonathan, helt ærligt!" Denne gang ruskede jeg i ham alt hvad jeg kunne. Da jeg stoppede, åbnede han stille sine øjne. Selv når han lige er vågnet er han flot. To store trætte dådyrøjne, kiggede op på mig.

"Hvad? Passer det Dem ikke i dag Deres højhed?!" Jeg kiggede direkte ind i hans safirblå øjne.

"Hvorfor er du så muggen i dag?" Spurgte han med sin mørke, trætte, undrende stemme.

"Muggen? Jeg er bestemt ikke muggen. Jeg tænkte bare, at siden, at du er 17, så kunne du måske godt selv stå op ligesom alle andre 17-årige?" Jeg smilede hånende af ham.

"10 minutter mere..." Kom det fra ham samtidigt med at han lukkede sine trætte øjne igen. En følelse af vrede og irritation ramte mig. Jeg gik ud af hans værelse, og kom kort tid efter tilbage med en spand fyldt med iskoldt vand. Jonathan havde slet ikke lagt mærke til at jeg havde forladt hans værelse. Med hurtige, stille og elegante skridt, stod jeg ved siden af hans seng, kort efter lød et ordenlig "plask"... Jonathan nærmest fløj ud af sin seng! Det så så sjovt ud, at jeg måtte holde mig selv på maven!

"Hvad i...!!!" Jonathan var målløs, hvilket kun gjorde det sjovere.

"Du ved, når jeg vækker dig om morgnen, så er det meningen at du skal stå op." Sagde jeg med en rolig, selvsikker og fnisende stemme. Jonathan spyttede noget vand ud, og rejste sig, tydeligt i dårligt humør.

"Jeg er bestemt oppe nu!" Han nærmest trampede ud på badeværelset, og smækkede døren i efter sig med brag. Jeg fnisede lidt  mens at jeg redte hans seng.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...