Bag Døren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2016
  • Opdateret: 17 jul. 2016
  • Status: Færdig
Mit bidrag til fantasy konkurrencen "Stor fantasy konkurrence". Jeg har valgt valgmulighed 1. Alma har hele hendes liv boet sammen med hendes far i en stor, gammel villa. Hendes mor døde da Alma blev født, så hun har aldrig kendt hende. Hendes far har aldrig sagt meget om moren, men det han sagde lød fantastisk. En dag er Almas far ikke hjemme. Hun ved godt, at hun ikke må gå igennem Døren, men hun gør det. Hun lander i en fantastisk verden hvor hun finder ud af sandheden om hendes mors død.

1Likes
0Kommentarer
183Visninger
AA

1. Døren

Min svedige hånd ramte det iskolde dørhåndtag. Der gik en bølge af kulde gennem mig. Jeg vidste godt, at jeg ikke måtte åbne eller gå igennem Døren. Det var totalt forbudt område. Men far var ikke hjemme og mor var død, så hvem skulle hindre mig i at gøre det? Jeg trykkede dørhåndtaget langsomt ned. Sveden piblede frem på min pande. Jeg var nervøs. Bange. Bange for at blive opdaget.
Døren bandt. Jeg prøvede at skubbe lidt, men blev nød til at give den et ordentligt skub med min skulder. Endelig gik den med en høj knirken op. 

Bag den var  der en tåget skov. Jeg kunne ikke mærke den kulde eller tætte tåge jeg forventede. Luften forandrede sig på ingen måde. Skoven så fugtig, kold og forladt ud. Hvordan var den havnet på tredje etage i byen? Hurtigt lukkede jeg døren i med et smæld. Noget sagde mig, at jeg skulle pakke noget proviant og lidt andet. En sjette sans sagde mig, at jeg ikke så hurtigt ville komme tilbage. Hurtigt løb jeg ned af trapperne og ind på mit værelse. Jeg fandt en gammel rygsæk og puttede lidt ekstra tøj deri og min mobil i sit tykke cover min far havde givet mig. Jeg gik ned i køkkenet og fandt et tørt brød. Jeg delte det i to, så jeg ikke havde et helt brød med og så far ikke skulle købe noget nyt. Så kom jeg i tanke om, at det kun var mig der kunne lide det, så jeg puttede også den anden halvdel i tasken. Jeg fandt en stor flaske og fyldte den med koldt vand. Hurtigt tog jeg mit glas og drik tre glas vand, så jeg ikke skulle tage af flasken lige med det samme. I entréen tog jeg mine kondisko og min lange regnjakke på. Jeg kom i tanke om, at det måske var en god ide at have en lommekniv med. Jeg vidste, at min far havde et par stykker liggende. Af hvilken grund vidste jeg ikke. jeg tog en af de skarpe og puttede den i en af lommerne af tasken. Med min oppakning gik jeg op ad. Jeg kom forbi skuffen hvor vi havde nogen forskellige gamle ting i. Jeg kunne huske, at der både var kort og kompas deri. Det kunne blive nyttigt. Så jeg rodede deri og fandt det endeligt. Det var gammelt og slidt, men brugbart. Far havde lært mig, hvordan man brugte kort og kompas med de dele. Jeg puttede dem i samme lomme som lommekniven. Så løb jeg resten af vejen hen til Døren. Jeg ville ikke fortryde mit valg. Nu havde jeg truffet det. Ingen kunne stoppe mig.

Da jeg åbnede døren opdagede jeg igen, at luften ikke forandrede sig. Jeg tog en dyb indånding for at samle mod og tog et stort skridt ind gennem Døren.

Den våde, kolde, tågede luft slog mig i møde. Der lugtede halvråddent. Mosset jeg stod skvulpede næsten. Jeg vendte mig om for at lukke døren. Jeg så ind gennem døren. Ind til mit elskede hjem. Sikkerheden. Jeg tog igen en dyb indånding og lukkede døren. Med et suk og vink vendte jeg mig. Foran mig lå der masser skov. Jeg fandt en blok papir og en blyant frem. Fra den lille lomme med kortet fiskede jeg kompasset frem. Der var et tykt lag støv på skiven, som jeg skulle delvist gnide væk. Jeg skrev den retning ned jeg gik i. Min plan var, at jeg på den måde ville kunne finde tilbage til døren igen. Lige nu stod der bare en tilfældig dør midt i en tåget skov. Jeg begyndte at gå frem ad med kompasset foran mig. Jeg talte skridtene jeg tog og noterede påfaldende ting. En af træerne jeg kom forbi var faldet og dækket af en sort masse. Den sorte masse fandtes også ganske lidt på nogen af træerne omkring. Det var bare en antydning. 

Mossen skvulpede under mine fødder hver gang jeg tog et skridt. Luften var tyk og ækel. Langsomt arbejdede jeg mig fremad i det svære krat. Mange steder var der overbevokset med nogle slyngplanter eller buske af en slags. De fyldte en del. De var høje og grå. Deres tilstedeværelse gjorde min vandring næsten umulig. Jeg så mig nogle gange tilbage. Gennem tågen skinnede solen ganske let på døren. Min eneste udvej. Men min beslutsomhed holdt mig fast. Nu havde jeg chancen. Chancen for at finde ud af hvorfor jeg ikke måtte gå igennem Døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...