SOMMER MELANKOLI

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 jul. 2016
  • Opdateret: 13 jul. 2016
  • Status: Færdig
Du var sommer, jeg var vinter.

1Likes
5Kommentarer
157Visninger
AA

1. SOMMER MELANKOLI

 

Du var sommer. Den lune sommer, der efterlod alle med bløde gåsehud og skæve smil dansende i mundvigen. Du var definitionen af sart uskyldighed. Fred. Kærlighed. Dine blå øjne der mindede om den klare sommerhimmel over os, første gang jeg fik øje på dig, udstrålede intet andet end omsorg, næstekærlighed og barmhjertighed. Du higede efter at sprede positivitet. At elske og blive elsket. At efterlade violer i form af din overdådige personlighed, hvor end du gik. Dit sind var en blid sommerbrise, der ruskede i markernes lange korn den første juni dag. Du var solskinnet, folket eftertragtede så desperat. Du levede af at forvandle egoisme til altruisme, ondt til godt. Du var alt det poetiske lort, ukendte slumdigtere skriver om deres første kærlighed.

Jeg fascinerede dig. Dit solskin kunne absolut ikke holde sig fra havens mørkeste kroge. Du kunne ikke acceptere realiteten i, at ikke alle kan reddes - ikke alle vil reddes. Du var omgivet af prægtige roser, men du valgte en visnet mælkebøtte der for længst havde opgivet. Du fortrød hurtigt. Din psykes trækrone blev efterladt nøgen og sårbar, da jeg rev alle bladene af med mine kolde hænder.

Jeg var vinter. Den kolde vinter, der destruerede alt levende på sin vej, ødelagde deres enestående væsen, og efterlod dem til at bygge sig selv op på ny. Jeg levede af margueritpiger og hede sommersind. Jeg levede af at gennemkneppe dit blomsterfyldte sind til uigenkendelighed, af at efterlade dit selvværd nedtrampet og visnet. Måske var det en barndom af grå skyer og tomme sprutflasker, morfintåger og selvmedlidenhed, der resulterede i et kæmpe had til alt godt for mig - et kæmpe had til dig.

Da sommeren var forbi og jeg langsomt havde udryddet alt positivt, din eksistens bestod af, skred du endelig. Midt i triumfen over at have knust endnu et rent hjerte, gjort endnu en smuk solopgang til en nedslået solnedgang, mærkede jeg savnet af dig slå rødder dybt inde i mig.

Hvor jeg dog længtes efter sommeren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...