Her Choice - Danish

''December 2016 Julenat, satte en ukendt 19 Årig pige livet på spil. Hun kom til det nærmeste hospital i Australien med 2 skud huller. En i hoften, en anden i brystet tæt ved hjertet. Det var Ashton Irwin, der ringede og fortalte om hvordan denne pige, havde reddet Lucas Hemmings liv. Politiet mangler oplysninger om denne ukendte pige, som redde Lucas Hemmings liv. Hvis du kender denne 19 Årige pige, så ring til politiet. Hendes liv svæver mellem liv, og død.'' Mich Clinton, var verdens kendt efter den nat, men det var ikke hendes ønske. Hendes ønske var at, Philip Heart fik et normalt liv fyldt med glæde, og kærlighed. Istedet blev det fyldt med sorg, og håb. Håb for denne Mich Clinton ville overleve.

2Likes
0Kommentarer
112Visninger
AA

2. Gyden

''Jeg kiggede ud af døren. Ingen lyd, kun en snorken fra Miss Carlos's værelse.

''Kom' Hviskede jeg, og tog blidt i Philips hånd. Han nikkede, og gav min hånd et svagt klem.

''Farvel, jeg kommer til at savne jer'' Snøftede Trish lavt, med et vink. Jeg vinkede til hende, og tørrede en tåre væk. Jeg trådte langsomt ud af værelset, og ud mod vores frihed. Jeg kunne mærke Philip ryste, om han var spændt eller bange ved jeg ikke. Måske dele?

Da vi var ude af huset, og langt nok væk fra huset, tog jeg min tynde, slidte jakke på. Jeg gik med hurtige skridt imod gyden. Det var den eneste vej væk, og samtidig den farligste på denne tid.

Men vi havde ikke andre muligheder, da de vogtede som ørne om dagen. Om natten forventede de at vi sov, men hvordan skulle en 19 Årig, og en 13 Årig falde i søvn, når de sulter som helvedet selv? Ihvertfald ikke os.

Vi var efter hånden noget et godt stykke ind i gyden, da en mand - omkring de 50 år - viste sig. Han så ud til at være fuld, for han gik i en zigzaggende gang.

Jeg lænede mig helt op af muren, og krympede så meget som muligt sammen med Philip i min side, og den lille taske med de nødvendige ting, og pengene selvfølgelig. Dem jeg, og Philip har slidt ugevis for at få, nu efter 3 år har vi dem endelig.

Manden gik direkte forbi os. Jeg skyndte mig at rejse mig op og løb bag Philip, mens jeg knugede tasken ind til mig. Gyden endte i kanten af byen, den slemmeste del.

En limousine kom forbi på vejen skråt over for os. Jeg skævede til Philip, - Han havde kun sine blå slidte jeans, og sine skjorte med huller flere steder. Ikke at jeg var meget bedre selv, jeg havde kun mit nattøj, og den tynde, slidte jakke på.

Vi havde kun tid til at en af os fik tøj på, selvfølgelig blev det Philip, med protester - som rystede voldsomt. Jeg lagde armene omkring ham, og aede ham blidt på hans brune hår. ''Alt skal nok gå, efter denne dag. Stol på mig Philip.'' Hviskede jeg i hans øre.

Han smilte sit skæve smil. ''Jeg stoler på dig, det har jeg altid gjort.'' Hviskede han tilbage, og lagde en hånd på min. Jeg tøvede, og kiggede rundt. Limousinen var standset op, et godt stykke væk fra os. Jeg kiggede tilbage på Philip, ind i hans brune øjne.

''Så må du også love mig, at du flygter med tasken så snart jeg siger det? Stoler du nok på mig til at gøre det.'' Hviskede jeg med alvor i stemmen, og holdte blidt hans hoveder mellem mine hænder. Han sank en klump, og kiggede med skræmte øjne tilbage i mine grøn-brune øjne.

''Lover du mig at du flygter, så langt væk du kan. Du ved hvor du skal hen, og standser ikke før du er derhenne. Heller ikke, hvis nogen tager mig eller mishandler mig.'' Han kunne tydeligt høre alvoren i mine ord, hvilket sikkert var grunden til han så, så skræmt ud.

Med en tøven nikkede han til sidst. ''Jeg lover at jeg løber, så hurtigt jeg kan over til Freja. Uden at se mig tilbage.'' Sagde han med grådet stemme. En tåre trillede ned af hans kind, som jeg tørrede af med min tommelfinger. ''Godt.'' Hviskede jeg, og kyssede ham blidt på kinden, før jeg vendte mig om.

Jeg gav tasken til Philip, og skjulte ham så godt jeg kunne bag mig. ''Jamen, se hvem vi har her.'' Grinte han hånligt, og smilte djævelsk. Jeg skar ansigt, og grinede mentalt selv. ''Frank.'' Hilste jeg med et nik.

Jeg talte med den mest koldeste, og roligste stemme jeg havde. Hvis jeg havde stået overfor mig selv lige nu, ville jeg være flygtet, men nu ved Frank jo heller ikke at jeg er blevet en hel del stærkere end sidst.

''Hvad laver du så sent om aftnen, med Philip..? Jeg troede at i ikke måtte være længere oppe end 21.00?'' Han grinte hånligt igen, og gjorde tegn til at Josh også skulle det. Josh så det med det samme, og grinte hurtigt med.

Jeg rullede med øjnene, og slog mig mentalt i panden. Det var overhovedet ikke sjovt..? ''Så, hvilken straf skal vi give dig for at være forsent ude. Og endda slæbe Philip med?'' Sagde han tænkende, og kiggede på Josh.

Han nikkede til ham, men før de nåede at reagere havde jeg nedlagt Frank, og sat en fod på hans ryg med hans ene hånd i mine hænder. Josh, stod stadig og kiggede overrasket på mig. Jeg slap Frank, da han holdt op med at kæmpe imod, og var besvimet.

Josh var kommet til virkeligheden, og trak langsomt en pistol op fra lommen. Jeg kiggede med små skridt hen imod Philip, og gav ham kniven. Han vidste hvad han skulle gøre, og nikkede svagt til mig.

Vi gjorde, som planlagt men en bil dør der blev åbnet, og 4 over drevent lækre fyr trådte ud fra limousinen. ''Jamen, se der!'' Råbte han, og sigtede pistolen mod dem. Uheldigvis stod de med ryggen til, og vidste intet. De virkede bekendte på en eller anden måde.

''Løb Philip.'' Hviskede jeg, og løb selv. Jeg løb hen til drengene, og stillede mig foran dem. Da jeg var gået hen til dem, vendte de sig alle om.

Fuck! Det ER FUCKEWSFWE 5 SECONDS OF SUMMER! Jeg så engang en reklame med dem, og valgte at søge efter dem på Mr. Carlos's computer. De var ret gode, jeg elsker bare deres stemmer. Musikken passer endeligt osse til mig.

''Josh! Vil du virkelig synke så dybt, og at skyde et verdens kendt Punk-Rock band? Du ved så du kan komme i fængsel meget lettere?'' Råbte jeg, og skævede til dem. Jeg vidste at han ville skyde mig, istedet for dem.

Ligegyldigt om de var kendte, fremmede eller noget andet ville jeg havde gjort det her. Han grinte hånligt. ''Selvfølgelig ikke. Du skal ikke slippe så let fra at snige dig ud om natten!'' Grinte han, og affyrede. Jeg tog mig til hoften med et smertende skrig.

Jeg kunne høre dem mumle noget, men forstod det ikke rigtigt. ''Er det alt du har!?'' Fik jeg klemt ud med hånende stemme. Jeg bed smerten i mig, og kiggede nedladende på Josh. 

Han affyrede igen, og forsvandt. Jeg kastede mig op i luften, og blev ramt i brystet. Jeg snappede efter vejret, og glippede med øjnene. ''Ring efter en ambulance, Ashton!'' Hørte jeg en råbe. Jeg kunne ikke rigtigt høre hvem, for jeg koncentrede mig om at trække vejret. Som pludseligt var svært.

Jeg skulle anstrenge mig for at holde øjnene åbne, og indånde det kolde, beskidte luft. Mit blik svigtede flere gange, og gjorde mig svimmel. ''Tag det roligt, det er en ambulance på vej herhen.'' Hviskede en i mit øre. ''Hent Philip..'' Hviskede jeg hæst mellem mine sammen pressede læber.

''Philip?'' Spurgte en anden stemme. Jeg kiggede op, og fældede en tåre. ''Philip, en 13 årig dreng. På vej mod Freja's Golden Cut.'' Hviskede jeg, og lukkede øjnene. Med et håb. Håb om at de hørte det, og bragte Philip i sikkerhed. Håb om at Philip fik en fremtid med eller uden mig.''

_______________________________________________________________________________________________________

Håber i syntes den var god!

Ikke Rettet

-xxN

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...