Det.mig.Jakob

Det hele startede ved at Jakob og hans familie kom ud for en forfærdelig ulykke da Jakob var 10. Faren døde, og moren gik igennem en frygtelig sorg, som førte til misbrug af alkohol. 4 år senere oplever Jakob igen lykken ved kærligheden, men som snart bliver til det modsatte. Findes der overhovedet lykke? ~ Denne historie findes også på Instagram. Følg gerne vores side, hvis denne historie er noget for jer.

0Likes
0Kommentarer
311Visninger
AA

3. ~Sarah~

Jeg kommer op på skolen. Det er ligesom, at noget er forandret. Som om JEG er forandret. Folk er glade. Jeg er glad. Det her, er en chance for at starte på en frisk, og måske få nogle venner. Få mit liv nogenlunde normalt. Jeg går ind i min nye klasse. Alt ved det gamle. Tøserne sidder i et hjørne for sig selv. Drengene sidder på bordene og ser noget på Youtube, mens de skraldgriner. Jeg finder min plads, hænger min taske, og går over til tøserne. "Hey Jakob" siger Mette. Hendes røde hår er sat op i en hestehale. Hun plejer da ikke have en hestehale, gør hun? De græsgrønne øjne kigger på mig. Vi har øjenkontakt og hun smiler. "Hey" siger jeg glad. "Har du haft en god ferie?" Spørger Julie. Hvis, at være hjemme, og skulle gøre rent, og lave mad osv. er en god ferie, i mens man ser sin mor blive mere og mere stiv, så ja? "Tja.. Den kunne have været bedre" svarer jeg. "Er det, det med din mor?" Spørger hun. Jeg nikker. "Aww.." Siger hun og giver mig en krammer. Jeg krammer mig tæt ind til hende, og kan mærke mine øjne bliver våde. Ikke græd nu Jakob! Vis dig som en mand! Blev jeg ved med at tænke. Hun slap mig, og jeg slap hende. Jeg smilede til hende, og hun smilede sit søde, venlige smil tilbage til mig. Jeg hører en dyb stemme bag mig, og mærker noget vand løbe ned i nakken på mig. "Hvad så Jakob? Hvordan går med med din mor? Haha, nåh nej hun ligger jo og er fuld hele tiden, så det går jo ikke!" Sagde Benjamin, det svin. Kan i huske da jeg sagde jeg var glad? Det mente jeg ikke.

Jeg sukkede, gad ikke engang sige ham igen. Jeg gik bare over på min plads, og ventede på at klokken ville ringe til time. Jeg kunne hører Benjamin grine sit lortede grin. Klokken ringede, endelig!

Timen var lang, og hørte ærligtalt ikke rigtig efter. Jeg kunne kun tænke på min mor. På mit liv. Mit forfærdelige liv. Frikvarteret nærmede sig endelig, og jeg sprang op af stolen! Jeg ville bare langt væk fra Benjamin! Jeg løb nærmest på gangen! Hele luften føltes med et tung. Som om alt ildt var ved af forsvinde. Folk gloede på mig, og jeg forsøgte at kigge i jorden. Jeg havde det som om jeg kunne besvime. Hvornår kom den forbandede dør? DER! Jeg løb hen mod den, og løb hen til den nærmeste bænk! Jeg hoppede næsten ned på den, og lukkede øjnene. Det var dejligt stille, indtil en lille lys stemme kom. "Er du okay? Du hedder Jakob ikke?" Jeg lukkede øjnene op, og kiggede til siden. En smuk pige med mørkt hår sad på bænken. Sarah. Hun kiggede på mig, og jeg kiggede på hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...