Der ligger en sms i mobilen

Jeg kan ikke så godt give et resume af novellen, den skal bare læses. Er du interesseret i at lave et cover til novellen er meget velkommen :D Jeg skrev denne novelle til som en aflevering i 10. klasse. Jeg fik 10 for den, og jeg fik en masse ros fra dem der havde læst den igennem , så er lidt stolt af den. Derfor besluttede jeg mig at give den et go, og smide den op her. Lad mig endelig vide hvad I synes om den :D

0Likes
0Kommentarer
164Visninger
AA

1. Der ligger en sms i mobilen..

Der ligger en sms i mobilen. Jeg ved godt hvad det er. Det har ligget i luften længe. Det lyste ud af hendes øjne, hun var såret, en tåre trillede ned af hendes kind. Hun vidste også hvad det var, men kiggede stadig på displayet, bare for at være sikker. Da hun så sms’ens afsender gik det op for hende, hvad det var der var ved at ske. Der kom en tåre mere. Hun havde vel set den komme, men hverken så tidligt eller på denne måde.

Vi havde været oppe og skændes for nogle dage siden, men dette skænderi var ikke som de andre. Dette skænderi endte ud i, at jeg gik og sagde at jeg var nødt til at have noget tid til at tænke over det hele, og ville kontakte hende når jeg havde fundet ud af noget. Siden da havde hun prøvet at komme i kontakt med mig som om det gjaldt hendes liv. Jeg havde ikke svaret på nogle af de sms’er hun havde sendt, jeg havde ladet dem alle stå helt ulæst.

Hun var ude med sine veninder, så hun tørrede sine kinder, og kiggede hurtigt op på dem, for at se om de havde lagt mærke til tårerne. Hun ville ikke ødelægge deres aften også, så hun lod bare så godt som hun kunne, som om at der ikke var noget galt.

Få timer efter tikkede der en sms ind i min mobil, den var fra hende. Og med det samme fik jeg skyldfølelse, og begyndte at fortryde den sms, jeg havde sendt til hende. Jeg vidste ikke, hvad jeg tænkte, da jeg sendte sms’en. Jeg satte mig straks i tænkeboks, hvordan kunne jeg bedst muligt undslippe den situation, der var ved at udvikle sig, som jeg endda selv havde startet.

Efter et par minutter kom jeg med den idé ikke at åbne hendes sms, helt at glemme den, som om den slet ikke havde eksisteret. Selvfølgelig ville jeg da gerne vide hvad hun havde svaret, men måske kunne jeg stadig redde det vi havde, og ikke mindst det vi kunne få sammen. Jeg var bare nødt til, at få fat i hende næste gang vi var skole, så kunne jeg fortælle hende, at det hele var en kæmpe misforståelse. Det var min plan, vi gik på samme skole dog ikke en særlig stor skole, så det skulle vel blive let nok at finde hende.

Men hun kom ikke i skole hverken den uge eller ugen efter den. Jeg begyndte at blive urolig, så jeg gik hen til en af hendes veninder for at spørge, hvorfor hun ikke havde været i skole. Men veninden syntes slet ikke, at jeg fortjente at få af vide, hvad der var sket med hende. I det øjeblik gik det op for mig, at veninden havde set sms’en. Og det gik også op for mig, at der nu ikke var noget gøre for, at jeg kunne komme i kontakt med hende. Jeg havde prøvet mange gange at komme i kontakt med hende, men når jeg ringede kom der intet svar.

Den sidste sms jeg har fået fra hende, er mit eneste håb om, at finde ud af hvad der er sket med hende. Jeg er også bange at slette sms’en, fordi det er et tegn på at jeg giver op på hende, selvom det ville være lettere. Jeg vil aldrig kunne gøre det, fordi der ligger en sms i mobilen. Hvis jeg sletter den ulæst, stod der noget andet i den.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...