Sommerlejren

arrrrgh... Jeg følte jeg skulle besvime. Neeeej, Neeeeej... Vi skreg begge i vilden sky og løb og løb. Det måtte være en ond drøm. Men nej, Michael var lige i hælene på os, mens han råbte: "kom tilbage, kom tilbage nu, eller jeg......." Jeg kunne ikke mere, jeg hev efter vejret, jeg kunne simpelthen bare ikke løbe længere. Hans fortrin var lige bag mig...

1Likes
0Kommentarer
207Visninger
AA

4. Sandheden

Det løb mig koldt ned af ryggen. Jeg kunne nærmest høre Rebeccas hjerte banke. Hvorfor sad Rasmus herude midt i skoven? Det var da ikke i nat, der skulle være natløb. Men hør.... Var det overhovedet Rasmus? Han så forandret ud på en måde. Han lignede ikke sig selv. Faktisk på ingen måde. Foran ham lå en af de små mini-spejdere, én af dem som lige var startet. Omkring hende lå en masse afsavede lemmer. Aaaaarrrghhh... Jeg følte, jeg skulle besvime. Neeeej, neeeej.... Vi skreg begge i vilden sky og løb og løb. Det måtte være en ond drøm, men nej. Rasmus var lige i hælene på os men hans råbte: " kom tilbage, kom tilbage nu eller jeg... " jeg kunne ikke mere, jeg hev efter vejret, jeg kunne simpelthen ikke læbe længere. Hans fortrin var lige bag mig... 

 

" Sara, sara... " psykologen bøjede sig ind over Mig og sagde med en meget alvorlig mine. " sådan var det ikke, Sara " det er jo slet ikke sandheden. Og lige dér, som i et kort lysglimt, forstod jeg hvad den middelalderen læge prøvede at sige til mig. " du har jo væretherpå afdelingen de sidste par år, Sara. Der var ingen lejr, vel sara? " i næste øjeblik var jeg væk i medicines klamme greb. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...