Sommerlejren

arrrrgh... Jeg følte jeg skulle besvime. Neeeej, Neeeeej... Vi skreg begge i vilden sky og løb og løb. Det måtte være en ond drøm. Men nej, Michael var lige i hælene på os, mens han råbte: "kom tilbage, kom tilbage nu, eller jeg......." Jeg kunne ikke mere, jeg hev efter vejret, jeg kunne simpelthen bare ikke løbe længere. Hans fortrin var lige bag mig...

1Likes
0Kommentarer
208Visninger
AA

3. det lille hus

Da vi havde løbet i et stykke tid, kunne vi skimte lejren. Vi hev efter vejret. Vi kunne knap nok tale til hinanden. Er også sikker på, vores stemmer ville ha' rystet vildt, hvis vi havde prøvet. Vi kiggede bare på hinanden med den største frygt i øjnene. 

I lejren var alt lyset blevet slukket. Der var ingen stemmer. Heller ikke den mindste lyd. De andre måtte været gået i seng, mens vi var væk. Vi havde bare sådan en lyst til at tale med nogen om hvad vi havde oplevet. Og alligevel turde vi ikke vække Rasmus. 

Vi lagde os in i vores telt, og der gik ikke lang tid, før vi sov. Pludselig vågnede jeg. Jeg kunne høre nogle stemmer ude fra skoven. Der var nogle, der råbte. Jeg vækkede Rebecca. Det lød som om der var nogle, der var i fare. Rebecca var først vildt sur fordi jeg havde vækket hende her om natten. Men så hørte hun også lydene fra det fjerne. Vi tog hurtigt vores tøj på. Og uden nogen hørte os, listede vi langsomt ud af teltet og gik ind i skoven for at finde ud af, hvor lydene kom fra. Vi havde hørt rigtigt. Da vi nåede ind i skoven, kunne vi se et lille hus. Det var der lydene kom fra. Rebecca tog i håndtaget. Døren gik langsomt op. Inde i det lille hus sad vores spejder-leder Rasmus på hug. Det så ud som om, han sad med en sav. Raaasmus...? Raaaasmus...... Hvad laver du? Og så så vi noget rødt på gulvet...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...