Northern downpour

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2016
  • Opdateret: 14 jul. 2016
  • Status: Igang
Valentina er vokset op og arbejder i et cirkus. Luke er en ganske almindelig dreng fra London. Da de to mødes, mærker de begge en gnist. Men hvad er det? Og hvad vil der ske, når Valentina's cirkus rejser videre, mens Luke stadig er i London?

0Likes
0Kommentarer
106Visninger
AA

2. Kapitel 2

Kapitel 2

Luke’s P.O.V

Vinden blæser i træerne, da jeg cykler ned af Groove Road i London, med kurs mod Victoria Park. Jeg tjekker hurtigt klokken på min mobil, for at tjekke hvor lang tid jeg har før jeg skal mødes med nogle af drengene til lidt fodbold. Klokken er efterhånden blevet 16:35 og vi skal mødes ti minutter i fem. Så jeg har et kvarter før vi skal mødes.

Da jeg når til parken, står Mike, Josh, Simon og Cam der allerede, klar til at spille fodbold. Vi går alle sammen på det samme college, så normalt følges vi bare ad, men jeg havde glemt mine fodboldstøvler derhjemme, så jeg måtte tage et hurtigt sving forbi derhjemme.

”Hey Lewis, klar til at tabe? ” Spørger Mike med et grin. Jeg ryster let på hovedet af ham, for vi ved godt begge to, at jeg er bedre end ham til fodbold.

”Det er godt med dig Mike! Hold dig til piger, for fodbold er du ikke særlig godt til. ” Siger jeg med et smil. Det er alt sammen venskabelige drillerier. Jeg er bedre end ham til fodbold, men til gengæld er han bedre en mig til stort set alt andet, på nær skolen.

Jeg er et øjeblik fanget i mine egne tanker, men bliver revet voldsomt ud af dem, da en bold rammer mig i ryggen. Med et hurtigt blik i Mike’s retning ved jeg med det samme, at det er ham som kastede. Det smørrede smil på hans læber og det der fornøjede glimt i øjnene, det siger det hele. På kort tid har jeg bestemt mig for hvad jeg skal gøre. Smilet når ikke en gang at forlade hans læber, før bolden rammer ham i maven. Med et forskrækket udtryk i ansigtet falder han forover, med hænderne trykket mod maven og et udråb af smerte.

Jeg kan ikke lade være med at grine af ham. Hans ansigtsudtryk, som viser en vis overraskelse. De andre drenge griner også. De er ved at være vant til Mike og jeg, da vi altid har været sådan i nærheden af hinanden. Vi driller, skubber og fornærmer hinanden så ofte, selvfølgelig på den mest venskabelige måde, at vi nærmest ikke kan være i samme rum uden, at det sker mindst en gang. Det er en hverdags ting for os.

”Du lærer det aldrig, gør du vel, Mike? ” udråber jeg stadig grinende, inden jeg låser min cykel, tager mine fodboldstøvler og går han til dem. Mike ligger stadig på græsset, men det er tydeligt, at det efterhånden mere er for den dramatiske effekt, end fordi det gør ondt. Så med et smil rækker jeg ham hånden, som han glædeligt tager imod, og trækker ham op fra jorden.

Et klap på skulderen og en kort hilsen, så er vi lige igen og næsten klar til at spille. Jeg for hurtigt skiftet fra almindelige sko til fodboldstøvler, og så mangler vi kun de andre. Kort tid efter kommer de også, så vi endelig kan komme i gang med at spille. Med et hurtigt blik hen imod Cam og Simon, som er første og anden vælger i dag, og så begynder de at lave hold.

”Jeg vælger Lewis. ”

***

”Hvordan gik de i skolen i dag? ” råber min mor gennem huset da jeg kommer hjem.

”Fint. Jeg fik 10 for min stil. ” Svarer jeg hende, inden jeg smækker døren i efter mig. Inden jeg går op på mit værelse, går jeg hurtigt ud i køkkenet, hvor min mor er i gang med aftensmaden. Et hurtigt kys på kinden til hende, et smil tilbage, og så er jeg også på vej op af trappen mod mit værelse.

Med et træt suk smider jeg min taske på gulvet og tager fodboldstøvlerne af. Det har været en lang dag, og det eneste min krop ønsker nu er søvn. Dette er dog ikke en mulighed endnu. Først et bad, derefter aftensmad og til sidst lektier. Dagen ligner alle andre dage, men lige præcis i dag virker den værre end den normalt gør.

Selvom jeg er træt, og egentlig bare ønsker at sove, skynder jeg mig i bad. Det varme vand mod mine trætte muskler er en befriende følelse, men jeg kan ikke stå her alt for længe. Efter et par minutter må det stoppe, da jeg kan høre min mor kalde på mig. Jeg for hurtigt noget tøj på og gå nedenunder.

I køkkenet sidder hele familien, bestående af min mor, min far, min lillesøster Lily og min storesøster Kate. Det overrasker mig lidt, at far er her til aftensmad, for han plejer at arbejde sent de fleste dage, men det er en glædelig overraskelse.

”Åh der er du! ” Udbryder min mor med et smil, som jeg glædeligt gengælder. Min far giver mig også et smil, dog et mere træt et, som om han også har haft en hårdere dag end normalt. Endnu en gang gengælder jeg smilet, inden jeg sætter mig ned ved siden af Kate.

Aftensmaden går stille og roligt derefter. Min mor sender maden rundt, og under selve måltidet gør snakken om skole, arbejde, Kate’s band’s koncert i næste uge og min fodboldkamp på lørdag. Alt er som det plejer, selvom et eller andet virker til at nage far, mens mor er helt ekstatisk over et eller andet. Det er forvirrende, men jeg kan ikke finde ud af hvad det er, så med et let træk på skuldrende lader jeg det ligge.

”Hvor var det nu i skulle spille hende, Kate? ” Spørger mor med et smil.

”Der kommer det her cirkus til byen. Vi skal spille som en slags åbning for dem, før deres første forestilling begynder. ” svarer Kate.

”Et cirkus? Det lyder lidt… specielt? ” Siger mor.

”Det er det også. Ikke helt det sted vi normalt spiller, men det betaler godt og giver os en mulighed for at møde et andet publikum end normalt. Plus, det giver os også en mulighed for at lege lidt kostumer og makeup. ”

”Så længe det er noget du har lyst til. Vi vil alle sammen være der og støtte dig, og så kan vi alle sammen tage i cirkusset bagefter. Jeg er sikker på, at det vil blive sjovt. ” Udbryder mor glad. Derefter stopper samtalen for en stund. Ingen siger mor imod eller siger noget om det, for hun virker så begejstret over det, og selvom vi ikke har voldsomt meget lyst, nænner ingen af os at knuse hendes glæde.

Da aftensmaden er slut, hjælper jeg min mor med at vaske op, indtil hun sender mig væk, da hun mener hun sagtens kan klare det selv. Desuden burde jeg også lave lektier, så jeg klager ikke, men lover til gengæld at hjælpe hende i morgen. Til dette ryster hun bare let på hovedet og smiler.

Med trætte skridt går jeg op ad trappen, ind på mit værelse og smider mig ned på min kontorstol ved skrivebordet. Et suk slipper over på mine læber da jeg finder mine lektier frem, for derefter at begynde på dem. Historie er ikke ligefrem mit ynglings fag, men det er heller ikke en af de værste, så opgaven i sig selv er ikke så slem.

Da lektierne er lavet og lagt væk, kan jeg også tydeligt mærke hvor træt jeg er. Jeg kigger et øjeblik på klokken, bare for at se, at den næsten er midnat. Udenfor er det mørkt, ikke en gang lyset fra månen kan ses fordi det er så overskyet. Det har været en lidt kedelig dag, med et par gode afbræk ind imellem.

Jeg skifter hurtigt til noget andet tøj, inden jeg smider min på min seng. Mine øjne er ved at glide i, men jeg kan ikke falde i søvn endnu. Min hjerne kører stadig derud af, uden nogen tegn på at stoppe lige foreløbig. Jeg har en del ting jeg bør tænke over, det ved jeg, men for nu må det vente. I dette øjeblik må jeg sove, hvis jeg skal kunne fungere nogenlunde i morgen.

Inden jeg lader mig selv falde i søvn, trækker jeg hurtigt gardinerne for. Derefter lader jeg mine øjne lukkes, for at lade søvnen overtage min krop. Der går ikke længe før jeg falder hen og drømmene overtager mit sind.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...