Fosterfedt er svært at vaske af

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 jul. 2016
  • Opdateret: 11 jul. 2016
  • Status: Igang
et digt om at leve med ocd. et digt om at vælge livet og prøve at skabe sig et liv igen.

1Likes
0Kommentarer
81Visninger
AA

1. Fosterfedt er svært at vaske af

Du var kompagnon med solen

En smuk sammensværgelse, en atypisk alliance

Nogle ville mene at det var et selektivt syn, men jeg er sikker på

At det var rigtigt observeret

I hvert i starten

 

På et tidspunkt blev jeg lidt træt af at være en naiv strandbred

Træt af at være beige og anonym og hungrende efter dig

Men jeg lod stadig dine mørke bølger rulle ind over mig gang på gang

Man sover jo bedst i mørke

 

Du var en sammenhæng født i en modsætning

Lys og mørke på samme tid, tryghed og usikkerhed mixet sammen i en lækker læskende hvid væske

Og jeg håbede vel lidt på en gylden genfødsel og hvilket lys ville være bedre at gøre det i

End i solformørkelsens skær

 

Vi var engang unge, du og jeg

Smurt ind i fosterfedt og med friskt blod i håret fra livmoderen

Uden rynker i panden eller i hjertet eller rynken på næserne  

Vi havde ikke engang fået øjne endnu, du og jeg

Vi var blinde godtroende kattekillinger

Som sultent mæskede sig i vores mødres mælk

 

Jeg bar stadig navlestrengen som smykke og tryghed

Da du forlod mig som lille og jeg græd ikke for jeg kendte dig ikke

Men jeg har altid syntes at mælk smager af dig

Så du forlod mig aldrig rigtigt, gjorde du vel

 

Genert og ydmyg meldte du din hjemvending hos mig i de tidlige teenageår

Og jeg elskede dig med det samme

Solens højre hånd men også mørkets venstre hånd og elsket fra alle sider var du

Hvordan skulle jeg kunne modstå din forførende duft af

sol tryghed liv mælk kærlighed kys roligt mørke stilhed sikkerhed ulykkelighed selvdestruktion

 

Vi er gamle nu, du og jeg

Vi har haft et godt liv (en ok eksistens)

Jeg vil aldrig glemme dine kosmiske kys eller den beroligende smag af mælk

Ej heller solen du efterlod i min håndflade efter vi havde flettet fingre

Jeg glemmer ikke det stille mørke du tændte i loftet i alle mine fire hjertekamre

 

Men jeg kan heller ikke glemme hvordan jeg på ny svedte fosterfedt døgnet rundt

Eller hvordan mine øjenlåg begyndte at kysse med renderne under mine øjne igen

Jeg kan ikke bare overse det faktum at mit hår begyndte at rødme blod endnu en gang

Og selvom det var skønt at være tæt på fantasien om en fantastisk fødsel forfra

Så måtte jeg også indse at fantasier er synonym for det-kommer-ikke-til-at-ske

Og selvom du var en sammenhæng født i en modsætning, kunne det ikke gøre op for

At det modsatte af fantasi er virkelighed

Og en genfødsel kunne ikke blive virkelighed

Skønt jeg overvejede det mange gange

 

Du var valget mellem døden eller livet og i sidste ende

Var mine hjertekamre udstyret med flere lamper der lyste af håb

End med lamper du havde tændt med mørke

Jeg ved godt du blev hidsig og skreg da jeg fortalte dig om psykologens ord

Du siger, han er en løgnagtig luder, at han bare vil have mine penge og dig

Psykologen siger, at jeg skal sige dig imod og blive rask

 

Jeg ved ikke hvem der har ret, dig eller ham

Men jeg er blevet blind og rødt hår klæder mig ikke

Og svedende fosterfedt lugter fælt

Så jeg tager altså pillerne og jeg snakker med min psykolog

Men bare rolig, du skal ikke være jaloux

Det er hverken dig eller ham der har ret

Det er mig

Jeg har ret

Jeg har ret til at leve et liv uden OCD

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...