Blinded: Immortal Love - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
3'er i BLINDED: Avery og Niall har efterhånden været det meste igennem, og deres forhold fungerer som det skal. Men da Niall kommer ud for en uventet ulykke, bliver Avery for alvor udfordret. Hun skal håndtere Niall og Harry samt en gammel kending igen, uden viden om hvordan det hele vil ende.

1Likes
0Kommentarer
1523Visninger
AA

5. Kapitel 4

”H-Han.. Han har været ude for en ulykke,” stammede hun og hulkede øjeblikkeligt, da hun havde sagt sætningen. Jeg fik store øjne og stirrede overrasket ind i væggen.

”Nejnej, han er bare ude og hente lidt medicin. Han kommer snart hjem igen,” forsikrede jeg hende om.

”Nej Avery. Han er kørt galt. Han er på hospitalet.” Jeg rystede forbløffet på hovedet. Nej, Niall ville snart komme hjem. Han var ikke kørt galt.

”Søde.. Lyt til mig. Tag ud til hospitalet og vær hos ham. Min mand er på vej hjem fra arbejde, og så kommer vi så hurtigt som muligt.” Jeg rynkede panden og kunne se, at Harry undrede sig voldsomt over vores samtale.

Jeg svarede ikke Maura, jeg vidste ganske enkelt ikke, hvad jeg skulle sige.

”Giv mig Harry,” kommanderede hun trist. Jeg rakte telefonen imod Harry, som straks greb om den med begge hænder. Han tog den op til øret. Jeg rejste mig fra sengen og så forvirret rundt. Jeg forstod det ikke rigtigt. Harry snakkede lavmælt, så jeg kunne ikke høre, hvad han sagde. Jeg trippede utålmodigt med foden og lod blikket glide rundt i værelset. Det kunne ikke passe, at Niall var kørt galt.

”Avery, få noget tøj på og kom.” Jeg vendte mig overrasket om imod Harry, som så på mig med et oprørt udtryk. Lige efter han havde sagt det, nærmest fløj han ud af døren.

”Siden hvornår er du begyndt at give mig ordre?” fnøs jeg irriteret efter ham, men valgte dog at tage et par sorte gamacher på. Jeg gik ud på badeværelset og redte hurtigt mit hår igennem.

”Hvor fanden bliver du af?” råbte Harry og kom gående med hårde skridt ind på badeværelset. Jeg så undrende på ham og forstod ingenting. Han sukkede dybt og lagde armen om mig.

”Du slipper nu,” sagde jeg med et anstrengt smil på læben. Siden episoden med Harry, havde jeg været meget overfølsom over for hans berøringer. Han ignorerede mig fuldstændig og trak mig op i hans favn; så han havde en arm om min ryg og en under mine knæ. Jeg trak vejret dybt og forsøgte at få min krop under kontrol, mens han bar mig, med ubarmhjertige bevægelser, igennem lejligheden. Veronica stod i gangen, med en sort læderjakke og et par høje, sorte stilletter. Jeg fik ikke lov at få mine sko på. Harry stormede bare ud af lejligheden med Veronica i hælene.

Hvor var jeg dum. Jeg tænkte samtalen med Maura igennem. Langsomt gik det op for mig, at der ikke på noget tidspunkt, havde været nogen, som havde løjet for mig. Den voldsomme bevægelse mit hoved pludselig blev udsat for, fik det til at gøre ondt. Jeg lukkede øjnene et øjeblik, men det eneste jeg kunne se, var Niall. Bare der ikke var sket ham noget alvorligt. Jeg krydsede fingrer.

Hovedpinen gav lyd fra sig igen. Jeg lænede hovedet op ad Harrys brystkasse med et fortvivlet suk. Det fik ham til at gå lidt mere sikkert og ikke stampe af sted. Det dæmpede straks hovedpinen lidt, men den var stadig utrolig svær bare lige at glemme.

Harrys bil stod parkeret lidt derfra. Han løb nærmest af sted, uden at høre de skældsord Veronica udbrød, hver gang hun trådte forkert i sine stilletter. Under normale omstændigheder ville jeg have sendt hende et triumferende smil, især fordi at jeg blev båret af hendes kæreste, men lige nu havde jeg kun Niall i hovedet.

”Hurtigere Harry!” Mumlede jeg ned i hans trøje. Han hørte det ikke, men jeg kunne mærke på ham, at han allerede anstrengte sig meget. Han var lige på grænsen til at slå over i løb, og min slatne krop gjorde det ikke ligefrem nemmere for ham at komme frem.

Endelig stoppede han for at finde bilnøglen. Jeg troede, at han ville sætte mig ned, men han tog et fastere greb om mig og bar mig på en arm. Bilen åbnede med et klik. Harry åbnede fordøren og satte mig forsigtigt ned på forsædet. Jeg mødte et kort øjeblik hans øjne, men han så hurtigt væk. Veronica kom stavrende, tydeligvis i et smertehelvede over sine høje hæle.

Harry så kort på hende, inden han satte sig ind i førersædet og startede bilen. Veronica løb de sidste meter og kastede sig ind i bilen. Hun stønnede forpustet, og jeg kunne mærke den prikkende fornemmelse af hendes brændende blik i nakken, men det ragede mig et vidst sted.

Bilen bakkede med en høj hastighed. Harry lagde en hånd på den ene side af mit sæde og kiggede bagud, for at være sikker på at han ikke kørte ind i noget. Han ventede utålmodigt på et hul i trafikken. Da der endelig blev et lille bitte hul, drønede han ud på gaden med speederen i bund. Jeg så over på ham med et advarende blik. Nu skulle han ikke køre galt på vej over på hospitalet. Det ville ikke være en ret god statistik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...