Blinded: Immortal Love - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
3'er i BLINDED: Avery og Niall har efterhånden været det meste igennem, og deres forhold fungerer som det skal. Men da Niall kommer ud for en uventet ulykke, bliver Avery for alvor udfordret. Hun skal håndtere Niall og Harry samt en gammel kending igen, uden viden om hvordan det hele vil ende.

1Likes
0Kommentarer
1523Visninger
AA

18. Kapitel 17

 Der stod kun en klap-op-seng tilbage nu. Harry havde pakket sine ting sammen og var taget hjem. Niall troede, at han havde brug for at slappe af, men jeg kendte godt grunden. Han var glad for, at Niall var vågnet igen, men han ville ikke se os kysse og kramme. Jeg forstod ham godt.

Jeg vendte opmærksomheden mod Niall, som pludselig sad og grinede.

”Hvad?” brummede jeg, men kunne ikke lade være med at smile. Han virkede totalt op på dupperne, men han havde ingen muskler i hverken mave, ryg, ben eller arme, så han var nærmest handicappet.

”Jeg havde bare aldrig troet, at jeg nogensinde skulle mades af dig,” grinede han og hans livsglæde smittede af på mig. Jeg havde ikke været så glad i månedsvis. Jeg skovlede en klat kartoffelmos mere op på den lille teske, som jeg madede ham med.

”Åbn så munden.” Han åbnede den lydigt, men nægtede så at slippe den igen. Jeg rystede på hovedet over ham og ventede tålmodigt på, at han syntes, det blev for kedeligt.

”Jeg troede aldrig, jeg skulle sige det her,” sagde han, lige efter at have sluppet skeen. ”Men jeg er virkelig ikke særlig sulten lige nu, og jeg kunne virkelig godt bruge dig. Lige her, oppe i min seng.” Jeg spærrede øjnene op, en anelse overrasket over udmeldingen. Niall, som ikke var sulten? Hvad? Jeg kastede tankerne til side og krængede cowboybukserne af. Dem lå man så ubehageligt i.

”Uha, smider du nu også tøjet?” lød det ovre fra Niall, som betragtede hver eneste bevægelse, jeg lavede. Jeg kylede bukserne over på min seng og løftede forsigtigt op i hans dyne. Han måtte skære ansigt et par gange, fordi jeg ramte et ømt sted, men da jeg først lå ved siden af ham, blev han pludselig helt stille.

”Jeg har savnet dig,” var det sidste han sagde, inden jeg gled ind i søvnen, tæt op ad ham.

Jeg vågnede tidligt, klokken havde trodsalt ikke været mere end ni, da vi lagde os til at sove. Jeg gabte stort og drejede hovedet, for at se om det med Niall blot havde været en drøm. Men hvis det havde været en drøm, så var det i hvert fald en engel, som lå ved siden af mig lige nu. Han så fredfyldt ud, men på en anden måde end han havde gjort, mens han var i koma. Nu lignede det, at han sov.

Jeg sukkede dybt og modstod trangen til at ae hans kind. Han skulle have lov til at sove så længe som muligt. Forsigtigt løsgjorde jeg mig fra ham og kravlede ud af sengen. Det havde været så ubeskrivelig dejligt at ligge ved side af ham igen, mærke hans krop tæt på min. Jeg smilede for mig selv, mens jeg forsøgte at finde noget tøj i kufferten. Det var næsten alt sammen beskidt, men jeg var heldig og fik trukket et par shorts frem, som jeg slet ikke havde brugt. Måske var det ikke det bedste vinteroutfit, men det gik, når jeg alligevel skulle være inde på hospitalet.

Jeg trak i tøjet og fandt så en børste frem, så jeg kunne re mit hår. Det havde en del fuglereder rundt omkring, så det sagde måske lidt om, hvor godt jeg havde passet på det på det sidste.

Derefter fandt jeg, for første gang i lang tid, min parfume frem, som jeg havde fået af Niall. En Diesel Unlimited. Jeg forgudede duften af den, og da duften omkring mig blev fuld af den, ved et enkelt tryk, steg mit humør kun yderligere.

Døren ind til stuen gik langsomt op, og overlægen listede ind. Jeg smilede venligt til ham, og han nikkede kort tilbage. Han virkede til gengæld ikke alt for glad, her klokken 8 om morgenen.

”Kan du ikke gå udenfor et øjeblik?” spurgte han pludselig. Jeg forstod ikke hvorfor, men det var åbenbart vigtigt, at jeg ikke var det. Jeg så hurtigt over på Niall, som sov fredfyldt, inden jeg gik ud af lokalet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...