Blinded: Immortal Love - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
3'er i BLINDED: Avery og Niall har efterhånden været det meste igennem, og deres forhold fungerer som det skal. Men da Niall kommer ud for en uventet ulykke, bliver Avery for alvor udfordret. Hun skal håndtere Niall og Harry samt en gammel kending igen, uden viden om hvordan det hele vil ende.

1Likes
0Kommentarer
1532Visninger
AA

17. Kapitel 16

Hans blik hvilede på mig.

”Avery..” sagde han og så noget forbløffet ud. ”Hvorfor er jeg her? Hvorfor er du her? Det er dig, der er syg..” Jeg så på ham og kunne mærke de varme tårer bane sig vej ned over mine kinder.

”Det er længe siden Niall. Du var på vej ud for at hente medicin til mig, kan du huske det?” Han nikkede, dog var hans pande dog stadig rynket i tvivl.

”Du kørte galt, og så har du ligget i koma her på hospitalet siden..” Den sidste del af sætningen var jeg ikke sikker på, han fik med, for jeg begyndte at græde for alvor. Han spilede øjnene op, da jeg begyndte at græde. Men jeg kunne ikke lade være, nu havde jeg været så tæt på at miste ham, og så, på en og samme dag, var han vågnet.

”Hey, ikke græd,” mumlede han blidt og prøvede tilsyneladende at løfte armen hen til min kind, men den fungerede ikke optimalt. Den bevægede sig, ja, men den virkede som spaghetti. Han havde ingen muskler i armene, og det ville sikkert blive en hård genoptræning. Han sukkede dybt og så rundt i lokalet, netop som døren ind til stuen blev åbnet. Lægen og sygeplejersken kom halvløbende ind, og de fik endnu mere fart på, da de så Niall.

Jeg blev siddende ved hans side, mens de snakkede med ham, tog flere tests og blodprøver. Jeg sad i min egen lille bobbel af lykke. Niall var vågnet, nu skulle alting blive godt igen. Jeg så på ham, betragtede hans læber som bevægede sig, når han talte med sygeplejersken. Det var rart at se ham vågen igen. Tårerne var netop stoppet, men jeg kunne allerede mærke mine øjne blive fugtige igen.

I det samme gik døren op, og Harry kom ind, mere eller mindre surmulende. Men hans surmuleri hørte hurtigt op, da han så aktiviteten ved Nialls seng. Han skyndte sig hen ved siden af mig og så på Niall, som lagde mærke til ham med det samme.

”Harry!” udbrød han glad, og et smil gled over hans ansigt. Sygeplejersken forsøgte at få hans opmærksomhed igen, så hun kunne fortsætte sin undersøgelse. Harry lod ham vende opmærksomheden mod hende og så så på mig. Alt, hvad der var sket tidligere på dagen var pludselig glemt, og alt var bare lutter røde roser. Jeg rejste mig fra stolen og gled ind i hans favn. Han krammede mig hårdt, men på en blid måde. Jeg knugede også ham ind til mig, simpelthen lykkelig over at Niall endelig var vågnet.

”Hey, siden hvornår er i blevet så gode venner igen?” Jeg vendte mig om mod Niall igen og forventede næsten at se et forvrænget, jaloux udtryk i hans ansigt, men tværtimod; Han så nysgerrig ud.

Harry havde åbnet munden for at svare, men jeg kom ham i forkøbet: ”Vi fik en fælles interesse; At se dig i live igen.” Han smilede over hele hovedet og sagde så: ”Der er altså nogle ulemper ved at have mistet så mange muskler,” mumlede han. Jeg rynkede panden og så undrende på ham, dog med et sødt smil på læberne.

”Hvis jeg havde kunnet, havde jeg givet dig et kys. Lige nu.” Han rødmede lidt, men det lå heller ikke til ham at sige tingene ligeud, når det handlede om kys og sex. Jeg kunne heller ikke lade være med blusse lidt op, men på den anden side, så kunne jeg heller ikke vente med at mærke hans læber mod mine.

”Jeg henter lige de andre,” sagde Harry i baggrunden. Han regnede nok ikke med et svar, for han gik med det samme. Lægen og sygeplejersken var gået ud for at snakke, så tidspunktet var oplagt. Jeg flettede først min venstre hånd ind i hans, og så lænede jeg mig ind over ham. Han lyseblå øjne skinnede klart, og det lille strejf af barnlighed der sad i dem, havde de ikke mistet. Jeg smilede over hele hovedet og lignede sikkert en lalleglad idiot, men det kunne jeg godt leve med lige nu.

Hans læber var tørre, men det gjorde ingenting. Kysset var så fuldt af lidenskab, savn og ømhed, at det udryddede alle de minusser, der var. Jeg lagde mine hånd om hans nakke og skilte blidt hans læber ad. Han løftede hovedet fra puden, hvilket krævede en stor kraftanstrengelse fra hans side. Jeg puffede ham blidt tilbage igen og hørte slet ikke lyden af døren, som gik op.

”Tænk engang, at man ikke kan forlade dem i 5 minutter, uden at de pludselig sidder og kysser,” sagde Louis fornærmet, men man kunne godt høre glæden i hans stemme. Jeg kyssede Niall en sidste gang og smilede så bare stort. Smilet på hans ansigt var heller ikke lille, da han så resten af bandet, og hans mor og far. Jeg trak mig lidt tilbage, mens han hilste på dem alle sammen. Louis kom over til mig lige efter og krammede mig blidt.

”Se, han skulle nok komme tilbage,” sagde han smilende og kyssede mig blidt på kinden. Jeg gav ham et sidste klem, inden vi løsrev os fra hinanden. Jeg blinkede de få tårer, som pludselig pressede på, væk. Øjeblikket var bare så fuld af glæde, at det næsten var umuligt ikke at græde en lille smule af glæde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...