Blinded: Immortal Love - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
3'er i BLINDED: Avery og Niall har efterhånden været det meste igennem, og deres forhold fungerer som det skal. Men da Niall kommer ud for en uventet ulykke, bliver Avery for alvor udfordret. Hun skal håndtere Niall og Harry samt en gammel kending igen, uden viden om hvordan det hele vil ende.

1Likes
0Kommentarer
1530Visninger
AA

16. Kapitel 15

”Jeg..” Han ledte længe efter ordene, mens jeg blot stod overfor ham med anspændte skuldre og et forvrænget ansigtsudtryk.

”Du ved godt hvorfor, gør du ikke?” spurgte han til sidst og gjorde dermed mig mundlam. Han rettede blikket op og så på mig. Jeg bed mig i læben og tænkte mig om, for jo, jeg kendte udmærket godt grunden. Han havde brugt Veronica. Brugt hende, til at gøre mig jaloux. Jeg så på ham og fugtede læberne.

”Jo.” mumlede jeg til sidst og kørte en hånd gennem håret. Et stort suk forlod mig, og jeg kunne godt mærke, at det her var enden på samtalen.

Jeg så kort på ham, inden jeg forlod ham på parkeringspladsen. Med korte, afslappede skridt gik jeg gennem hospitalet for at komme op på Nialls stue. Jeg havde fået ondt i hovedet af alle de ting, der var sket på denne dag.

Da jeg kom forbi et toilet, drejede jeg ind. Jeg havde virkelig brug for at få lidt vand i hovedet. Jeg tændte for det kolde vand og pjaskede lidt op i hovedet på mig selv. Da jeg havde tørret det med servietter, så jeg på mig selv i spejlet. Mit ansigt var blegt, og mit mørke hår fik det bare til at virke endnu blegere. Jeg rystede på hovedet og forlod toilettet igen. Jeg havde andre ting at tænke på end mit udseende.

Jeg kunne se Harrys ryg længere fremme, så han måtte være gået lidt efter mig. De pjuskede krøller hoppede lidt op og ned, mens han gik. Jeg vidste ikke helt, hvordan jeg skulle se på ham lige nu. På den ene side, burde jeg være vred, men på den anden side kunne jeg godt føle triumfen buldrer i mit bryst. Jeg havde svoret, for næsten 3 år siden, at jeg ville have hævn over hende; og det havde jeg fået. Der var vel ikke noget mere ydmygende end at blive brugt af en dreng til at gøre en anden jaloux. Men på den anden side, havde jeg ondt af hende.

Jeg havde gået i mine egne tanker og var kommet lidt for langt ned af gangen. Jeg vendte om og var lige ved at støde ind i en læge, som så ud til at have meget travlt. Hun rykkede ud til siden, sendte mig et irriteret blik og skyndte sig så videre. Jeg trak på skulderne og drejede ind til Nialls stue.

Jeg åbnede døren tidsnok til at høre et højt råb: ”Det gør du ikke mod mig, Harry!” Stemmen var skinger og vred. Det overraskede mig ikke specielt at se Harry stå overfor Veronica, som stod og råbte ham op i hovedet. Han talte lavmælt til hende og forsøgte at få hende til at falde lidt ned. Jeg gik langsomt over til Niall, stadig med blikket hvilende på dem.

Veronica fik øje på mig og rettede straks sin vrede imod mig.

”Der er du, din satans luder! Hvad fanden har du sagt til ham?!” hun skubbede Harry til side og kom over til mig i en uhyggelig fart, trods hendes hæle. Jeg kneb øjnene sammen og så direkte på hende.

”Jeg tror, at du vil takke mig en dag,” svarede jeg med en tom stemme. Jeg så kort over på Harry, som havde vendt sig om. Han sank nærmest sammen og så på mig med et smertefuldt blik.

Jeg rettede blikket mod Veronica, som tårnede sig op over mig og hævede også fingeren, for at understrege hendes sætning.

”Du ved ikke en skid om, hvad der er godt for mig!” snerrede hun vredt. Jeg sukkede og gik væk fra hende med kurs mod Nialls seng. Men jeg kom ikke særlig langt, for hun tog fat i min højre skulder og vendte mig om. Jeg så uinteresseret på hende og forsøgte at få hende til at slippe. Men hun borede sin spidse, metalblå negle ind i min hud, så mit ansigt blev forvrænget af smerte.

”Nu fortæller du, hvad der skete.” Hun sagde ordene langsomt, så hun var sikker på, at jeg forstod det. Jeg havde taget fat om hendes arm og forsøgt at få den væk fra min bare skulder.  Men meget længere nåede det ikke at gå, før Harry tog fat i hende og trak hende væk fra hende.

”Det her var mit eget valg. Vil du være sød at gå?” sagde han roligt.

”Jeg slår dig ihjel en dag!” hvæsede hun højt og kiggede på mig. Jeg nægtede at tro på, at hun mente det, så jeg lod det komme ind af det ene øre og ud af det andet.

”Hvad sker der?”

Intet svar.

”Hvad sker der?” spurgte han lidt højere, selvom hans stemme var hæs og næsten uigenkendelig. Harry var lige gået ud af døren med den sydende Veronica, så jeg var i tvivl om, om han havde hørt det. Jeg drejede om på hælen og holdt vejret. Niall lå, som han havde gjort før. Nu havde han bare åben mund.

”Hvad sker der?” gentog han igen, hæsere end før.

”Niall,” hviskede jeg, mens jeg kæmpede for at få luft. Jeg stormede over til hans seng og hev gentagende gange i den røde snor. Jeg tog hans hånd og klemte den blidt.

”Avery skal have sin medicin,” mumlede han lavt og åbnede så langsomt øjnene..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...