Blinded: Immortal Love - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
3'er i BLINDED: Avery og Niall har efterhånden været det meste igennem, og deres forhold fungerer som det skal. Men da Niall kommer ud for en uventet ulykke, bliver Avery for alvor udfordret. Hun skal håndtere Niall og Harry samt en gammel kending igen, uden viden om hvordan det hele vil ende.

1Likes
0Kommentarer
1532Visninger
AA

2. Kapitel 1

The same night,
for others it is thief time.
You have freedom and secrets,
can you feel my silent steps?

Drømmene kom og gik – jeg anede ikke, om jeg faktisk drømte. Billeder af elegantklædte mænd gled hele tiden frem for mit syn, og det virkede nærmest til, at jeg svævede imellem at være drømme og virkelighed. Kulden bredte sig i min krop, og jeg pakkede den godt sammen om mig. Jeg dirrede nærmest af kulde, selvom min pande brændte af varme. Jeg forsøgte desperat at trække vejret i en normal rytme – men der var i mig, som ikke tillod det. Min vejrtrækning blev ved med at være hektisk.

Jeg satte neglene hårdt i dynen og fik på den måde mig selv til at ligge helt stille. Min gane var helt tør, og jeg havde brug for vand. Noget vand, som kunne trække mig ud af drømmene, som kom, når det passede dem.

Jeg tog en hurtig beslutning og trak dynen væk. Mine tænder klaprede nærmest, da min næsten nøgne krop kom i kontakt med den kølige luft, som var på værelset. Jeg rejste mig og kunne straks mærke mine ben svaje ukontrollabelt under mig. Mit hoved bankede, og det fik værelset til at bevæge sig for mine øjne – selvom jeg blot stod og kiggede rundt.

På usikre og forsovede ben begyndte jeg at gå. De første skridt var lidt slingrende, men så gik den pludselige svimmelhed langsomt væk.

 Lyset forsøgte at gå igennem de tætte, sorte gardiner, der hang ved vinduet. Det var allerede morgen. De få solstråler, som gik igennem, fik mig til at knibe øjnene let sammen. Foroverbøjet gik jeg ud på badeværelset og så mig selv i spejlet. Det fik et ironisk, følelsesladt smil frem på mit ansigt. Mit hår var tjavset, mit ansigt var helt blegt, og min foroverbøjede holdning gjorde det klart, at jeg var syg.

Jeg tog forsigtigt tøjet af for ikke at lave nogen pludselige bevægelser. Mit hoved virkede tungt og uoplagt, så jeg ville ikke irritere det mere end nødvendigt.

Da jeg stod nøgen foran spejlet, betragtede jeg mig selv. Den let solbrune hud passede godt til det mørkebrune, krøllede hår, som krøllede sig som små spiraller ned over min ryg og skuldrer. Mit ansigt virkede næsten rundt. Mine rødlige kinder, mine blågrå øjne satte en god kontrast i det ellers lidt farveforladte ansigt. Det mørke hår kunne nemt få mig til at virke bleg.

Mit blik gled videre nedad og hvilede kort på mine svagt markerede kindben, de brede skuldrer. Mine bryster fyldte ikke mere end en lille C-skål ud – men de virkede harmoniske på min krop.

Min mave var ikke et imponerende syn. Den bulede lidt ud, men det skete, hver gang jeg var sammen med Niall. Jeg spiste altid en del mere end derhjemme. Men jeg vidste, at Niall elskede mig – lidt småbuttet eller ej. Min talje var flot, og den havde jeg altid været stolt af – den var slank og kunne sagtens skjule den buttede, lille mave.

Jeg trådte ind i brusekabinen. De hvide vægge i samspil med lyset foroven fik mig til knibe øjnene sammen – og jeg kunne sagtens mærke en øjeblikkelig reaktion fra mit hoved. Mine tanker var kort gået væk fra min brændende pande, men nu var de tilbage igen.

Jeg tændte vandet og forsøgte at glemme feberen – men sådan ville den ikke. Nærmest ud af det blå, begyndte en smerte også at lade sig mærke fra min mave. Jeg rykkede uroligt rundt på mig og kunne mærke benene blive som spaghetti under mig igen.

Da jeg var mindre, havde jeg elsket at sidde på gulvet i brusekabinen, mens bruseren blot bruste ned over mig. Det fik mig altid til at lukke hele verden ude, og den følelse havde jeg brug for lige nu.

Jeg lænede mig op den hvide væg og lod mig langsomt glide ned på de sorte klinker. Væggen var kold, men blandingen af varmt og koldt var behagelig. Jeg lagde armene om mine knæ, mens jeg langsomt vuggede blidt fra side til side. Feberen havde virkelig fat nu, og jeg syntes blot at brænde, samtidig med at jeg var ved at dø af kulde.  Følelsen var ikke ligefrem behagelig.

Uden at jeg selv lagde mærke til det, begyndte tårerne at strømme ned af mine kinder. Det var en reaktion på den stærke smerte i mit hoved, som jeg ikke kunne holde tilbage mere. Vandet silede bare ned over mig, mens jeg sad der og snøftede for mig selv, mens mine tanker var langt, langt borte…

* * *

Jeg så op, da vandet blev slukket. Først nu, lagde jeg mærke til, at forhænget var trukket fra – og at Niall stod og så på mig med en bekymret mine.

”Du har været i bad i over en time?” Det han sagde mindede mere om et spørgsmål, end om en konstatering. Jeg nikkede tavst til svar og rokkede mig lidt fra side til side, da smerten meldte sig igen. Eftersom vandet nu ikke kunne holde mig varm, begyndte min krop ufrivilligt at ryste af kulde. Hans ansigtsudtryk blev ikke mindre bekymret.

Selvom jeg var nøgen og pjaskvåd, kunne jeg øjeblikkeligt mærke hans arme om mig. Han løftede mig op, til trods for min våde og glatte krop. Han havde bar overkrop, og den var dejlig varm. Jeg lukkede øjnene i de få sekunder, han bar mig. Han satte mig ned på et håndklæde og begyndte at gnide min krop tør. Jeg sad blot, stirrede ud i luften, mens jeg rokkede frem og tilbage en gang imellem. Det skjulte smerterne lidt, hvis man bevægede sig.

”Jeg må lige hen til apoteket efter noget medicin til dig. Jeg får lige fat i en af drengene, som kan komme og passe på dig imens.” Jeg nikkede stumt. Han tog sin mobil op til øret og forsvandt ud i værelset.  Jeg kunne tydeligt høre, at han rodede rundt i sit skab, hvor mit tøj også var kommet ind.

”Her.” Han kastede et sæt undertøj og en af hans hættetrøjer hen til mig, som han vidste, at jeg elskede at sove i, stadig med telefonen ved øret. Jeg tog det kluntet på, mens han snakkede med drengene. Hvis min hjerne havde fungeret helt og holdent, havde jeg nok regnet ud med det samme, hvem han ringede til først – men lige nu tænkte jeg ikke særlig meget over det, jeg gjorde. Jeg gjorde det bare.

”Udenbys.. Kæreste.. Syg..” De små brudstykker jeg fik fat i, hjalp mig ikke ligefrem til at forstå den samtale Niall førte med en af drengene. Det forvirrede mig blot mere. Jeg rettede den mørkeblå BH lidt til, inden jeg trak hættetrøjen over hovedet. Den var lidt for lang til mig, men det gjorde intet – så dækkede den i det mindste det øverste af mine lår.

”Så. Harry og hans kæreste kommer om lidt.” Jeg skar ansigt ved lyden af Harrys navn – vores samtaler havde været meget akavede, siden jeg forlod ham i Louis’ lejlighed. Den sidste part, med hans kæreste, ignorerede jeg blot. Man kan sige, at jeg hørte, hvad jeg ville.

Jeg nikkede til Niall og sendte ham et blegt smil. Han reagerede straks og skyndte sig hen til mig. Han krammede mig forsigtigt, som om jeg var glas.

”Skat, jeg kan ikke holde ud at se dig sådan her,” hviskede han blidt med læberne imod mit øre. Jeg lagde armene om ham og gemte hovedet i hans trøje. Han vuggede mig langsomt fra side til side.

”Kom..” Han tog min hånd og førte mig ind til sengen. Jeg kravlede derop, og han puttede dynen omkring mig. Han kyssede mig på panden, da ringeklokken ringede. Harry måtte være her.

”Vi ses.” Et lille smil spillede på hans læber, da han forlod rummet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...