Blinded: Return the Favor - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
2'er i BLINDED: Niall Horan og Avery har nu været kærester et stykke tid. Alt ånder fred og ro i forholdet, og det går allerede meget bedre for Avery, som har fået sit syn tilbage. Men som ved alle andre perfekte forhold, skal noget gå galt - og det gør det for alvor, når forkerte følelser pludselig bliver afsløret, og Avery finder sig selv i en krise. En krise, som kan koste forholdet med Niall.

1Likes
0Kommentarer
841Visninger
AA

10. Kapitel 9

”Louis, jeg har virkelig dummet mig,” hulkede jeg ned i hans skulder. Han holdt om mig og vuggede mig blidt og forsigtigt frem og tilbage. Han nussede beroligende min ryg med sin ene hånd og forsøgte at få mig til at køle ned. Jeg havde nærmest overfaldt ham, stortudende, da jeg kom ind af døren.

”Fortæl mig hvad der er sket,” sagde han roligt. Jeg kneb øjnene sammen og kunne næsten høre ordene, fra en sang, for mig. Jeg havde hørt den meget, da jeg var hjemme. Tonerne fra den velkendte melodi begyndte langsomt at spille i mit hoved.

You're anything but ordinary.

What do you want me to do?

I've given it all to you.

I wish you would return the favor.

Jeg elskede Niall. Jeg kunne simpelthen ikke fatte, at jeg havde været ham utro. Jeg var et forfærdeligt menneske.

”Jeg har gjort ham vred Louis. Han var så vred.” Jeg brød sammen igen, uden at have løftet hovedet fra hans skulder. Han strammede grebet om mig, og jeg vidste godt, at han hadede, når Niall var blevet såret. Måske havde det været forkert at tage over til ham, for at høre hvad jeg skulle gøre. Men Louis skubbede mig ikke væk. Han holdt stadig om mig, selvom jeg havde såret en af hans bedste venner.

”Fortæl mig det.” Denne gang lød det mere som en ordre, end som en mulighed jeg havde. Jeg sank en klump.

”Jeg har været ham utro…” Jeg nåede ikke at afslutte sætningen, før Louis havde taget fat i mine skuldrer og presset mig væk fra ham. Han så mig dybt i øjnene.

”Det mener du ikke. Fortæl mig at det her er en joke.” Jeg så ned på mine hænder. Mine øjne virkede opsvulmede og elendigheden fulgte mig.

”Med Harry,” afsluttede jeg min sætning. Louis spærrede øjnene op og ruskede i mig et par gange, til jeg så op.

”Det ville Harry aldrig gøre. Harry er din bror, ikke?” Han søgte efter en bekræftelse, men sådan en, kunne jeg ikke give ham. Jeg sukkede dybt og kunne straks mærke Louis’ reaktion. Han vidste godt, at det her var rigtigt. Han vidste det godt, men han ville ikke forstå det.

”Niall hader mig, Louis,” sagde jeg med en hæs stemme. Det var det eneste, som fyldte i mit hoved lige nu. Jeg savnede ham af hele mit hjerte, og det gjorde kun smerten værre, at det var min egen fejl. Min egen skyld!

Louis sukkede. Jeg blev overrasket, da jeg igen mærkede hans arme om mig. Han krammede mig igen.

”Undskyld. Vi finder ud af det her, okay?” Jeg nikkede nærmest ubemærket, med hovedet begravet i hans skulder.  Han klemte lidt hårdere om mig, inden han rejste sig.

”Nu bestiller jeg lige noget mad og ringer til Eleanor. Kan du ikke finde en film imens?” Jeg så op på ham med store øjne og følte mig som et lille barn.

”Jojo,” mumlede jeg lavt og forsøgte at smile til ham. Han smilede skævt og forsvandt ud i køkkenet. Jeg så rundt i stuen med et tomt blik. Den var stor og rummelig. Der stod et stort skab ved siden af fjernsynet. Jeg valgte at kigge i den. Den var stopfyldt med film. Lige fra de sødeste kærlighedsfilm til de blodigste gysere. Jeg lod fingeren glide over rækken og læste navnene. Der var nogle få, jeg kendte, men resten havde jeg nærmest aldrig hørt om.

Jeg samlede en lille stak, så Louis også kunne bestemme, og lagde dem på sofaen. Jeg satte kursen ud imod køkkenet, hvor jeg havde kunnet høre lyden af stemmer de sidste 5 minutter.

”Jeg elsker dig, søde. Vi ses.” Louis snakkede med Eleanor. Jeg stoppede midt i en bevægelse. Lige de ord, kunne jeg godt bruge fra Niall lige nu. Det var det største ønske, jeg havde. Uden ham, virkede jeg som ingenting. Var jeg ingenting.

Jeg var lige ved at bryde sammen igen, men så jeg huskede Louis’ ord. Han ville hjælpe mig. Han ville hjælpe os. Jeg tog en dyb indånding og trådte ud i køkkenet.

”Jeg har bestilt en pizza. Den kommer om 20 minutter.” Louis så op fra sin telefon med et smil. Jeg nikkede stumt og flyttede min vægt fra ben til ben. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv.

”Har du fundet en film?” Han gik forbi mig og ind i stuen. Jeg fulgte med som en lille hundehvalp. Louis havde bunken af film i hænderne og bladrede dem igen. Smilet på hans ansigt blev større og større, og da han nåede den sidste, grinede han.

”Du har valgt alle de blodigste gysere, jeg har. Det ved du godt, ikke?” Han lod smilende blikket glide over filmene. Han havde fuldstændig ret. Jeg skulle ikke se én eneste kærlighedsfilm. Jeg nikkede, og et lille smil pyntede på mine læber.

”Så lad os se 28 Days Later.”

Louis satte filmen på, mens jeg bare sad med hans dyne i sofaen. Jeg følte mig så tom, men jeg ville skjule det for Louis. Den bankende smerte, i mit hjerte, mindede mig konstant om Niall. Om hans blå øjne, hans sjove grin, hans bløde hår, hans søde grin. Men det mindede mig også om dét, jeg havde gjort.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...