Blinded: Return the Favor - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
2'er i BLINDED: Niall Horan og Avery har nu været kærester et stykke tid. Alt ånder fred og ro i forholdet, og det går allerede meget bedre for Avery, som har fået sit syn tilbage. Men som ved alle andre perfekte forhold, skal noget gå galt - og det gør det for alvor, når forkerte følelser pludselig bliver afsløret, og Avery finder sig selv i en krise. En krise, som kan koste forholdet med Niall.

1Likes
0Kommentarer
838Visninger
AA

8. Kapitel 7

”Skal du ikke også have noget på?” Jeg kunne mærke, at jeg stivnede i min bevægelse. Han sad med ryggen til mig og bemærkede det derfor ikke.

”Jo,” kvækkede jeg lavt. Jeg rakte ud efter ringen og satte den på min finger igen. Det fik mig til at slappe lidt af, inden jeg satte mig med ryggen til Harry. Jeg kom først i tanke om, at jeg ikke havde taget min top af, da jeg kunne mærke, at Harry var i gang. Han havde fat i enderne af toppen og bad mig løfte armene. Jeg følte mig underligt nøgen, selv med bikini.

Jeg lagde armene foran min mave og koncentrerede mig om min vejrtrækning. Harry havde taget en klat solcreme i håndfladen og begyndte at fordele den kolde creme på min ryg. Jeg gyste over hans berøringer. De hylede mig helt ud af den, og jeg ønskede mig bare hjem til Niall. Pludselig kunne jeg mærke at Harry havde fat i selve bikinistroppen, som sad på min ryg. Jeg stivnede fuldstændig og følte mig som et bræt. Det virkede næsten som om, at han elskede at hyle mig ud af den – føre mig ud på usikker grund.

Han begyndte at massere min nakke, og det fik mig til at køle lidt ned. Mit hjerte hamrede uregelmæssigt, og jeg følte mig ikke helt sikker på situationen. Jeg betragtede ringen på min finger og mindede mig selv om, at jeg skulle hjem i morgen. Hjem til Niall.

Harry tog et glas vodka mere, mens jeg bare holdt mig til den flaske, jeg åbnede først. Det var ikke særlig stærk alkohol, så det ville jeg højest sandsynlig ikke blive fuld af. Harry var kommet i rigtig godt humør, men var endnu ikke fuld. Jeg tilbød ham så meget alkohol, jeg kunne, uden at det ville virke mistænkeligt.

* * *

”Midnat!” Råbene lød over hele stranden. Folk rejste sig hurtigt og stormede ud i vandet. Jeg blev bare siddende, indtil Harry fik den idé, at han skulle løfte mig. Jeg havde ikke fået mine shorts af, men det var han for fuld til at opdage. Jeg klamrede mig til ham, for han gik ikke helt sikkert.

Det skræmte mig, at folk pludselig begyndte at smide tøjet. Jeg krydsede fingrer og bad til at Harry ville lade være med at gøre noget. Vi var så langt ude nu, at jeg kunne mærke bølgerne gøre mine shorts våde. Jeg så mig omkring. Stranden var badet i månens lys, og der var en masse skinnende kroppe over det hele. Der var ikke så få, som var nøgne.

”Harry, Harry, Harry,” hviskede jeg lavt, mens jeg klamrede mig til ham. Vandet var koldt, og det var for længst nået over min talje. Jeg så bestemt på ham, men han smilede bare. Han havde et svømmende blik i øjnene. Måske havde jeg hældt for meget på ham.

Endelig stoppede han med at gå. Jeg forsøgte at holde min vejrtrækning rolig, men vandet var iskoldt. Det gik os begge til skuldrene, eftersom han bar mig. Pludselig kunne jeg mærke, at han famlede med bikinistroppen på min ryg. Jeg fjernede hans hånd og stirrede olmt på ham.

”Harry!” udbrød jeg, da jeg mærkede en hånd på mit inderlår. Jeg nev ham, så han trak hånden til sig.

”Slip mig. Nu!” sagde jeg bestemt og forsøgte at komme væk fra hans flittige fingrer. Han holdt godt fast i mig, og det kunne ikke være meget andet end nemt. Mine bevægelser var hæmmede – vi var i vand. Jeg faldt lidt ned igen, da han blot begyndte at nynne en sang.

”Harry, hvad skete der i går, da vi kom hjem?” Jeg måtte bruge den chance, jeg havde. Han drejede hovedet og så på mig. Granskende. Igen kunne jeg mærke hans hånd på mit inderlår. Jeg bed tænderne hårdt sammen for at holde ud, til han svarede. Jeg klemte mine lår hårdt imod hinanden, så han ikke kunne flytte sin hånd videre.

”Hmm. Kan du slet ikke huske det?” Han lød næsten ædru. Jeg rystede på hovedet.

Jeg spændt i mine armmuskler, da han igen begyndte at bevæge den hånd, som lå på mit lår. Han tog den væk, mens kun for lægge den over min nagle. Jeg dirrede under hans berøring og bekæmpede lysten til at slå ham. Hårdt. Tænk at han forsøgte! Han grinede.

”Det var i hvert fald hyggeligt. Du kan måske ikke huske, at du vågnede i min seng?” Jeg hævede hånden og efterlod et ildrødt mærke på hans højre kind. Han blev overrasket og glemte at holde fast om mig. Jeg tog et kraftigt svømmetag, da jeg ikke kunne nå bunden, uden at få hovedet under. Han råbte mit navn, men jeg ignorerede ham.

Jeg svømmede en kluntet form for brystsvømning, til jeg havde vand til hoften. Selvom vandet gjorde mine bevægelser langsommere, kunne jeg høre, at Harry var et godt stykke bag mig. Der var stadig nogle mennesker rundt omkring i vandet, men de fleste var trukket ind imod land igen. Jeg stormede, så hurtigt jeg kunne, igennem vandet. Da jeg kom op på vand, tog jeg min taske over skulderen. Jeg drejede hurtigt hovedet og så, at Harry var kommet ind på strandbredden.

Jeg sprang af sted imellem menneskerne og måtte gang på gang undskylde overfor dem, som jeg hvirvlede sand op på, når jeg løb imellem dem. Mit hjerte hamrede af sted, da jeg kom op på parkeringspladsen. Jeg tog hurtigt min telefon frem og forsøgte at trykke koden. Mine fingrer dirrede af ængstelse, og det tog lidt tid, før jeg fik trykket den.

Billedet af Niall kom frem, og jeg kyssede blidt skærmen. Jeg trykkede på genvejen til Nialls nummer, som lå på min forside. Mens bibtonerne regelmæssigt kom, satte jeg mig i læ bag en bil. Det var mørkt, så hvis Harry kom for at lede efter mig, ville han ikke kunne se mig.

Jeg var lige ved at miste modet, da Nialls søvndrunkne stemme endelig lød fra telefonen. Jeg kunne mærke de salte tårer glide ned over mine kinder.

”Hallo? Avery?” Han måtte havde ligget og sovet – han lød helt vildt træt.

”J-jeg.. Niall.” Tårerne strømmede ned af mine kinder, og savnet efter ham voksede hele tiden.

”Hey skat, hvad sker der?” Han lød straks helt vågen, og jeg kunne høre, at han stod op fra sengen.

”Vil du ikke nok hente mig?” Jeg tog mig sammen og lod være med at hulke.

”Selvfølgelig, hvor er du?”

”Harry sagde, at det var den bedste strand, som lå kortest fra hans lejlighed.”

”Jeg tror godt, jeg ved hvilken en det er. Jeg kan være der om en time.” Jeg nikkede, selvom han ikke kunne se det.

”Tak. Jeg elsker dig.”

”Jeg elsker også dig.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...