Blinded: Return the Favor - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
2'er i BLINDED: Niall Horan og Avery har nu været kærester et stykke tid. Alt ånder fred og ro i forholdet, og det går allerede meget bedre for Avery, som har fået sit syn tilbage. Men som ved alle andre perfekte forhold, skal noget gå galt - og det gør det for alvor, når forkerte følelser pludselig bliver afsløret, og Avery finder sig selv i en krise. En krise, som kan koste forholdet med Niall.

1Likes
0Kommentarer
851Visninger
AA

7. Kapitel 6

”Er du klar?” Jeg sukkede og så op fra min kuffert. Harry var lige kommet ind i værelset.

”Døren er der.” Jeg pegede på døren, og han smilede undskyldende. Han forlod ikke værelset, men begyndte at kommentere min påklædning. Jeg havde bare et par lyse cowboyshorts og en gennemsigtig, stribet top på med en blazer ud over.

Jeg lukkede bare alt, hvad han sagde, ude. Det var ikke ham, som skulle bestemme, hvad jeg skulle have på. Det gik tilsyneladende op for ham, at jeg ikke hørte efter. Jeg var travlt optaget af at pakke min kuffert, så jeg kunne komme hjem til Niall i morgen tidlig. Harry lagde en hånd på hver skulder og ruskede let i mig.

”Hører du efter?” Han så granskende på mig. Jeg rystede på hovedet og vred mig ud af hans greb.

”Vi kører nu!” sukkede han og forlod værelset. Jeg tog min mobil frem og betragtede billedet af Niall, som var min baggrund. I morgen, så var jeg hos ham igen.

* * *

Denne aften stod på strandfest. Vi havde kørt et godt stykke for at komme derud. Det gik mig på, at jeg hele tiden blev irriteret på Harry. Han gjorde ingenting, som burde irritere mig. Han sagde heller ikke noget.

Denne gang var det ikke en privat fest – så der var helt sikkert også nogle af Harrys fans her. Jeg tog min taske og lod den hænge på skulderen. Harry bar både sin egen taske, tæppet og en parasol. Jeg vidste ikke, hvad han ville med parasollen, jeg skulle i hvert fald ikke bruge den. Jeg elskede at opholde mig i solen.

Der var mennesker overalt. Vi skulle gå mindre end 100 meter for at komme ned til stranden, og det tog næsten 5 minutter. De fleste havde køletasker med – sikkert stoppet med alkohol. Harry havde et par solbriller på, for at blive genkendt af mindst mulige. Men opdagede én ham, opdagede de ham vel alle sammen.

Det var svært at finde en plads på stranden. Der var mange mennesker, og Harry mente, at alle de ledige pladser var for små. Da han endelig var tilfreds med en, havde vi gået næsten 300 meter i det varme sand. Mens Harry bredte tæppet ud, åbnede jeg køletasken. Jeg kunne ikke være irriteret på Harry hele tiden, og hvis lidt alkohol kunne gøre mig gladere, var det løsningen.

”Smil lidt, det ville klæde dig.” Harry fangede mit blik. Jeg satte mig på tæppet og placerede køletasken imellem os. Jeg nippede til den flaske, jeg havde taget fra tasken. Et lille, falsk smil spillede på mine læber, og jeg så over på Harry. Han lagde mærke til det og smilede tilbage. Han havde taget en øl, og det så ud til, at han næsten allerede havde drukket den.

En idé poppede pludselig op i mit hoved. Harry plejede at være mere løssluppen, når han var fuld. Måske kunne jeg få ham til at fortælle det, som han ikke ville sige i morges. Et lumsk smil løb over mine læber, mens jeg rodede rundt i tasken, for at finde det stærkeste vi havde med. Jeg fandt et par plastikkrus og hældte vodka i Harrys og vand i mit eget. Harry sad og kiggede ud over havet.

”Her.” Jeg rakte ham glasset med vodka og møvede mig hen til ham. Han smilede og lagde armen om min skulder.

”Bund eller resten i håret.” Jeg så udfordrende på ham og tog glasset op til munden. Vi lagde hovederne tilbage samtidig og drak alt indholdet i glasset. Forskellen på alkoholprocenten var dog stor. Harry tog en dyb indånding, da han havde sat glasset i sandet.

Harry fandt en solcreme frem. Jeg hævede øjenbrynene og betragtede ham, mens han smurte sine arme ind.

”Du har bikini på indenunder, ikke?” Jeg nikkede kort. Harry havde nævnt, at alle gik i vandet ved midnat. Han trak sin t-shirt af og afslørede dermed sin mave. Jeg havde set den før, men han havde helt sikkert trænet siden sidst. Den var langt mere markeret.

Jeg tog mig selv i at stirre og så ud over havet. Der havde, siden i morges, været en uro i min mave, som jeg ikke helt kunne sætte ord på.

”Avery? Vil du give mig på ryggen?” Jeg så over på ham. Hans krøller bevægede sig let i den milde sommervind. Jeg vidste, at under de mørke solbriller gemte de strålende, grønne øjne sig. Jeg tog en dyb indånding og rakte ud efter solcremen.

Jeg tog min ring af og lagde den på tæppet. Den skinnede i sollyset. Jeg vendte opmærksomheden væk fra den og åbnede tuben med solcreme. Han lænede hovedet forover, så der ikke kom solcreme i hans hår. Med små, forsigtige bevægelser smurte jeg den kridhvide creme ud over hans ryg. Han sad og nynnede for sig selv. Jeg lukkede hans nynnen ude og koncentrerede mig bare om hans ryg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...