Blinded: Return the Favor - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
2'er i BLINDED: Niall Horan og Avery har nu været kærester et stykke tid. Alt ånder fred og ro i forholdet, og det går allerede meget bedre for Avery, som har fået sit syn tilbage. Men som ved alle andre perfekte forhold, skal noget gå galt - og det gør det for alvor, når forkerte følelser pludselig bliver afsløret, og Avery finder sig selv i en krise. En krise, som kan koste forholdet med Niall.

1Likes
0Kommentarer
849Visninger
AA

6. Kapitel 5

Jeg var fuldstændig uklar i hovedet, da jeg stod op. Mine øjne kløede, for jeg havde ikke fået taget mine linser ud i går. Jeg gik med usikre skridt ud på badeværelset for at tage dem af. Jeg så op i spejlet og skar ansigt. Mit hår var fuldstændig uglet. Jeg skulle vist ikke være gået i bad i går, mit hår opførte sig altid umuligt, når jeg gik i bad, inden jeg gik i seng.

Med et suk tog jeg Harrys børste og redte mit hår ud. Mine briller lå alligevel ikke herinde, så jeg skulle lige have fundet dem først. Jeg anede ikke, hvor jeg havde lagt dem.

Da mit hår så anstændigt ud, begyndte jeg at lede. Den lå ikke på badeværelset, eller på det værelse jeg havde fået. De lå heller ikke i køkkenet eller i stuen. Der var kun et rum tilbage, og der lå Harry. Hvis mine øjne ikke havde kløet, som de gjorde, ville jeg ikke være gået derind. Der lugtede af Harry i hele værelset. Jeg så mig omkring i det dunkle værelse og fik øje på mine briller. De lå ved siden af puden, hvor han snorkede lavt.

På lette fødder listede jeg derhen. Hans ansigt var vendt imod mig. Krøllerne faldt ned over hans pande, og jeg måtte dy mig for ikke at vække ham. Med vand. Jeg smilede af mine egne tanker og rakte ud efter brillerne. Jeg så ud af øjenkrogen, at Harry havde åbnet øjnene. De grønne øjne funklede.

”Busted,” sagde han med en hæs, morgentræt stemme og tog fat i min arm.

”Harry, nej. Jeg skulle bare hente mine briller.” Jeg så bestemt på ham, men han grinede bare. Jeg ville trække armen til mig, men han trak mig bare ned i sengen.

”Harry, stop. Nu!” Jeg forsøgte at vride mig fri, men han havde armen om mig. Han så på mig med et smil.

”Tak for i går, for resten.” Jeg så ham lige i øjnene og grinede kort.

”Det var da hyggeligt nok. Vi fik bare lidt for mange shots.” Han stirrede først undrende på mig, så smilede han og grinede.

”En smule måske.” Han slap mig og lagde sig til rette igen. Jeg rejste mig fra sengen og kunne mærke mit hjerte banke hårdt under min trøje. Jeg greb brillerne og var på vej ud af rummet, da Harry stod op. Jeg så ham kun ud af øjenkrogen, men det var nok til at opdage, at han var nøgen. Forskrækket sprang jeg ud af døren og skyndte mig ud og skifte linserne.

* * *

Han viste sig først en times tid efter. Jeg sad på køkkenbordet og spiste yoghurt. Jeg lagde skeen fra mig og så på ham. Han så rolig og afslappet ud. Med et mistroisk glimt i øjet betragtede jeg ham, mens han fandt sin morgenmad i skabene.

”Tømmermænd?” spurgte han pludselig. Jeg nikkede og så væk fra ham. Han spurgte sikkert kun, fordi han havde lagt mærke til, at jeg så på ham.

”Hvad med dig?” Han vendte sig om med en pakke toastbrød i favnen. Han smilede, og jeg syntes jeg kunne skimte et lumsk grin.

”Jeg har aldrig haft det bedre. Det må være første gang fest.” Han vendte sig igen og rodede videre i skufferne. Jeg sprang ned fra køkkenbordet og gik hen til ham. Jeg tjattede til ham, og han trådte et skridt til siden.

”Hvor så glad?” Jeg så smilende op på ham og lagde hovedet lidt på skrå. Han så mig bare i øjnene og rystede så på hovedet.

”Jeg aner det ikke.” Det virkede ikke til, at det var hele sandheden, men jeg godtog det. Jeg vaskede mine hænder og tørrede dem i et håndklæde. Han begyndte at spise sit brød, mens jeg vaskede op. Ud af det blå, begyndte han at kilde mig på maven, hvor min reaktion altid var værst.

”Hvor meget kan du huske fra i går?” Han stoppede med at kilde mig og så alvorligt på mig. Hans to hænder hvilede stadig på mine hofter. Jeg stirrede mistroisk tilbage uden nogen anelse om, hvad han snakkede om, som var så vigtigt.

”Nej, ikke rigtigt. Jeg havde det dårligt og gik i seng.” Jeg så spørgende på ham. Han slap mig med en hovedrysten. Det her var simpelthen for mærkeligt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...