Blinded: Return the Favor - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
2'er i BLINDED: Niall Horan og Avery har nu været kærester et stykke tid. Alt ånder fred og ro i forholdet, og det går allerede meget bedre for Avery, som har fået sit syn tilbage. Men som ved alle andre perfekte forhold, skal noget gå galt - og det gør det for alvor, når forkerte følelser pludselig bliver afsløret, og Avery finder sig selv i en krise. En krise, som kan koste forholdet med Niall.

1Likes
0Kommentarer
838Visninger
AA

4. Kapitel 3

Jeg vågnede med et sæt. Jeg rakte ud efter mine briller, som lå på bordet. Hovedpinen var ikke så voldsom, som den havde været, da vi kom hjem i går. Nu havde jeg bare kvalme i stedet.

Jeg rejste mig fra sengen og gik ud på badeværelset. Min mave trak sig sammen, og jeg kunne mærke alkoholen fra i går presse sig på. Jeg tog en klud og tørrede mit fugtige ansigt af. Min krop var svedig, og mit hår sad helt forfærdeligt. Jeg trak min top af og gik hvileløst frem og tilbage i mellem toilettet og brusekabinen.

Til sidst blev jeg utålmodig og trak mine shorts af. Kort efter lå mit undertøj nede på gulvet sammen med dem. Jeg gik ind under bruseren og tændte den, uden at tænke over at vandet altid er koldt i starten.

Jeg sprang ind i hjørnet, mens jeg ventede på at vandet blev varmt. Min krop lugtede af sved og min ånde af alkohol. Fuglereden, som skulle forestille mit hår, lugtede af røg. Der var helt sikkert folk på diskoteket, som havde røget.

Vandet blev endelig varmt, og jeg gik ind under det. Jeg havde armene krydset foran min mave, mens vandet bare løb ned over min krop. Brillerne havde jeg lagt på bordet, så jeg kunne bare lukke øjnene. Tingene ting var alligevel så slørede.

Pludselig gik døren op til badeværelset. Jeg sprang sammen inde i badet. Jeg havde shampoo i håret, som endelig var begyndt at ligne sig selv. Vandet havde gjort farven en tand mørkere, end det var i forvejen, og det var helt fladt – krøllerne kom først bagefter.

”Du står godt nok tidligt op,” mumlede en træt stemme udenfor forhænget.

”Mmmh.” Jeg fortsatte med at massere min hovedbund, selvom der efterhånden var skum overalt. Da forhænget blev trukket fra, vendte jeg mig imod væggen.

”Niiall, smut,” mumlede jeg, mens farven steg op i mine kinder. Forhænget blev trukket for igen, men jeg vidste godt, at han ikke var gået. Han stod inde i brusekabinen sammen med mig. Han tog min hånd og drejede mig omkring. Det gjorde ikke farven i mit ansigt mere dæmpet. Tværtimod.

”Jeg låner lige noget shampoo,” sagde han, og jeg kunne mærke hans hænder i mit hår, som var helt fuldt af shampoo. Jeg kunne ikke undgå at smile, selvom jeg ikke var helt tryg ved situationen. Han overtog bruseren, så han kunne få vådt hår. Han slap min hånd, så han kunne få fordelt shampooen i håret.

Jeg skjulte mig, så godt jeg kunne, bag mine arme. Vandet løb, og jeg kunne høre, at det ramte en krop, før det landede i bunden af kabinen.

To arme lagde sig om min krop og trak mig ind under vandet. Jeg kunne mærke Nialls nøgne krop imod min, og jeg kunne mærke min krops reaktioner på hans nærhed. Jeg lagde hovedet tilbage for ikke at få sæben i øjnene.

Niall lænede sig frem og kyssede min hals. Jeg sukkede og kunne mærke kysset sende kuldegysninger igennem min krop. Min vejrtrækning blev mere og mere hektisk efter hvert kys. Hans ene hånds fingerspidser snittede min hud fra min hals, ned over min skulder, langs mine ribben og endte ved min hofte.

* * *

”Hyg dig.” Niall kyssede mig hurtigt, inden jeg satte mig ind i bilen. Harry, som sad på forsædet, speedede op.

”Er du klar til et par vilde dage?” Jeg så over på ham, og han hævede og sænkede drillende øjenbrynene. Jeg smilede og tænkte de 3 dage, jeg havde tilbragt ved Niall indtil videre.

”Selvfølgelig. Hvad skal vi?” Jeg grinede og så friskt på ham. Når Harry sagde ’vildt’, ville jeg nok ikke få meget søvn de næste par dage.

”Vi skal til to fester – er du frisk?” Jeg betragtede ringen på min finger i lidt tid, inden jeg nikkede.

”Hørte du overhovedet, hvad jeg sagde?” spurgte Harry. Et lumsk grin lød fra ham.

”Du spurgte, om jeg var frisk på to fester?” sagde jeg mistroisk og hævede et øjenbryn. Han brød ud i latter.

”Yes! Du har lige givet mig lov til at drikke dig fuld. Jeg spurgte, du nikkede. Glæd dig!” Mit mund lignede et stort  ’O’. Jeg daskede fornærmet til hans arm.

”Det tror jeg så ikke.” Jeg så ham dybt i øjnene og forsøgte at få ham til at forstå.

”Beklager, nu har du sagt, at jeg måtte. Gør dig klar til en fed aften!” Jeg sukkede højt og lagde armene over kors, over min hvide trøje med et billede af Michael Jackson. Vi fortsatte med at diskutere, men kom ikke frem til noget resultat. Jeg åbnede bildøren, da vi var ved lejligheden. Jeg besluttede at lade emnet ligge.

”Wow,” mumlede jeg lavt. Bygningen var noget nær enorm og så helt ny ud. Harry havde taget min kuffert ud fra bagagerummet og stønnede lavt.

”Slappe,” påpegede jeg og sprang frem, da han slog ud efter mig. Jeg smilede drillende og stoppede foran døren. Harry kom med min store, sorte kuffert på slæb. Han fik åbnet døren, og jeg skyndte mig ind i elevatoren. Jeg skulle lige til at trykke, da jeg kom i tanke om, at jeg slet ikke vidste, hvilken etage han boede på.

”Hvor meget har du med?” Jeg vendte mig om imod ham med et smil på læben.

”Jeg skal jo ikke være hjemme i halvanden måned,” forsvarede jeg mig selv. Han rystede på hovedet og trykkede på knappen ud for 21. Elevatoren begyndte at køre opad.

”Jeg har for resten noget, jeg skal fortælle dig,” sagde han, ud af det blå. Jeg så afventede på ham, men han sagde ingenting. Jeg gik ud fra, at det så ikke var vigtigt. Han viste vejen hen til døren, hvor vi gik ind.

Hans lejlighed var mindst lige så imponerende som Nialls. Der var bare lidt flere farver og nogle andre møbler. Jeg gik ind og smed mig i en blød lædersofa.

”Hmm, her kunne jeg godt bo.” Jeg lukkede øjnene kort, og da jegåbnede dem, stod Harry bøjet over mig.

”Halløj,” sagde jeg smilende. Jeg forventede, at han også ville smile, men det gjorde han ikke. Jeg satte mig op i sofaen og så spørgende på ham. Han satte sig ved siden af mig og gloede bare på sine hænder.

”Harry, hvad er der?” Jeg ville gerne trøste ham, men jeg anede ikke, hvad der var galt. Jeg satte mig på skødet af ham og lagde armene om ham. Han begyndte langsomt at fortælle, mens jeg holdt armene om ham.

Han fortalte om episoden med Louis, som jeg havde overværet. Hvor han havde sagt, at jeg var som en søster for ham. Mit hjerte stoppede, da han fortalte, at alt, hvad han havde sagt til Louis, var løgn. Han ville gerne have haft mere med mig, men deres manager havde stopper ham. Manageren havde snakket med alle, undtagen Liam og Niall, som ikke havde snakket så meget med mig.

Han beskrev sine følelser, da jeg havde sagt, at jeg ikke kunne se ham som min kæreste. Jeg stirrede lige ud i luften. Det var mange oplysninger på en gang. Jeg rettede mig lidt op og så på ham.

”Du er kommet over det.. Ikke?” Jeg så bedende på ham. Han sukkede dybt og rystede på hovedet.

Jeg overvejede stærkt at rykke væk fra ham, men jeg vidste, at det ville såre ham.

”Måske skulle jeg tage hjem til Niall igen,” mumlede jeg lavt, mens jeg så ind i Harrys triste, grønne øjne. Han rystede hastigt på hovedet.

”Nej, nu er du lige kommet! Jeg syntes bare, at du havde ret til at vide det.” Han forsøgte at smile, men jeg kunne sagtens se, at han havde ondt. Jeg rejste mig fra skødet af ham og smilede opmuntrende til ham. Jeg rakte en arm frem og trak ham op ad sofaen.

”Skulle vi ikke til fest?” Det virkede til, at han forstod, at jeg ikke ville have noget med ham. Intet havde ændret sig siden dengang. Hans facade tog over, og han blev den charmerende Harry igen. De mørke skygger og det dystre ansigt var væk. Han smilede og tog fat om min talje.

”Følg med..” sagde han, med en dyb, forvrænget stemme. Jeg så over på ham med et skævt smil, inden jeg lod mig føre igennem lejligheden. Vi gik igennem køkkenet, hvor han tog et viskestykke. Han bandt det omkring mit hoved, så jeg ikke kunne se noget.

Efter operationen var jeg blevet bange for mørke. Det mindede mig om de år, jeg levede som blind. Jeg havde godt fat i Harry, mens han første mig igennem huset. Jeg vil vædde med, at han gik i ring for at forvirre mig. Det tog i hvert fald lang tid.

”Så.” Jeg kunne mærke, at han fjernede viskestykket. Det tog mig et par sekunder at få vænnet mig til lyset. Jeg var i et rum. Der var ikke andet end en sofa, et spejl og.. en kjole. Først troede jeg, at jeg havde set forkert, men kjolen blev ved med at være der.

Den var mørkeblå og gik til lige over knæene. Der sad små, skinnende swarowskisten i sølv i et mønster over barmen. Den var helt fantastisk. Jeg vendte mig om imod Harry.

”Hvorfor nu det?” Jeg kunne ikke skjule et smil, mens jeg betragtede hans ansigtsudtryk. Det så ikke ud som om, at det kom bag på ham, at jeg spurgte.

”Vi skulle jo til fest – og jeg kender dine evner til at købe kjoler.” Han grinede, og jeg kunne se et drillende glimt i hans strålende, grønne øjne. Under normale omstændigheder, hvor jeg ikke kendte til hans forelskelse, ville jeg have krammet ham og kysset ham på kinden. Men det virkede forkert at give ham falske forhåbninger.

”Jeg vidste, at jeg ikke skulle have fortalt dig det,” mumlede han, da han lagde mærke til min tøven. Jeg så overrasket på ham og skulle til at forsvare mig selv, da han afbrød mig.

”Vil du ikke nok bare være ligeglad? Glem det, hvis du vil,” sagde han bedende. Hvis han ikke havde fastholdt mit blik, ville jeg nok ikke kunne se på ham. Hans stemme var så indtrængende, at jeg blot nikkede. Han gik over til mig og krammede mig.

”Jeg er villig til at lægge mine følelser bag mig, men du må ikke lade være med at behandle mig som før. Det holder jeg ikke ud.” Jeg krammede ham hårdere, og det virkede til at være svar nok.

”Tak for kjolen.” Han knugede mig ind til sig et par sekunder mere, inden han slap mig.

”Prøv den.” Jeg drejede omkring og så på kjolen. Den var næsten for smuk til at blive brugt. Jeg skulle lige til at bede ham om at gå, da jeg kom i tanke om, hvad han havde sagt. Han ville behandles som før. Tøvende trak jeg tøjet af og fik trukket kjolen af dukken. Jeg tvivlede på, at jeg kunne være i den. Taljen virkede så smal.

Jeg trak den forsigtigt op og lynede den til sidst i siden. Den sad helt perfekt. Jeg betragtede mig selv i spejlet og kunne ikke undgå at smile. Den var helt perfekt. Detaljerne virkede så gennemførte, og så var der en god farvesammensætning. Jeg så glad over på Harry, som smilede selvtilfreds.

”Den klæder dig.” Jeg betragtede mig endnu engang i spejlet og nikkede så kort. Nu måtte jeg bare gøre mit hår og min makeup flot, så det kunne måle sig med kjolen.

Jeg trak den af igen og fulgtes med Harry ind på hans værelse, for at ordne hår og ligge makeup.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...