Blinded: Return the Favor - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
2'er i BLINDED: Niall Horan og Avery har nu været kærester et stykke tid. Alt ånder fred og ro i forholdet, og det går allerede meget bedre for Avery, som har fået sit syn tilbage. Men som ved alle andre perfekte forhold, skal noget gå galt - og det gør det for alvor, når forkerte følelser pludselig bliver afsløret, og Avery finder sig selv i en krise. En krise, som kan koste forholdet med Niall.

1Likes
0Kommentarer
838Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg lynede kjolen op og betragtede mig selv i spejlet. Den sad godt på mig og slørede den lille topmave, jeg havde. Min makeup var perfekt, og mine naturlige krøller var blevet frisket lidt op. De krøllede fint omkring mit ansigt og hang ned over mine skuldrer.

”Hold da op!” Jeg vendte mig om og mødte Nialls øjne med et skævt smil. Hans lyseblå øjne skinnede og passede godt til den mørkeblå t-shirt, han havde på. Han havde et par sandfarvede bukser på, og hans hår var sat med en smule voks.

Han tog min hånd, men inden vi gik ud af døren, trak han mig ind i køkkenet.

”Jeg skal bare lige have noget mad,” mumlede han. Jeg smilede hovedrystende. Han fandt en lille rest fra i går; en frikadelle. Han skyndte sig at spise den, og endelig kunne vi følges ud af døren.

Vi satte os ind i bilen, som straks begyndte at køre imod diskoteket, hvor vi skulle mødes med resten af drengene. Jeg satte mig til rette i sædet og tog Nialls hånd. Jeg så ned på min ring, som bare var en enkel, tynd sølvring. Det var ikke mere end en måned siden, at jeg havde fået indgraveret ’Avery & Niall’ på indersiden af den. 

Bilen stoppede, og jeg tjekkede hurtigt min makeup i et spejl. Jeg havde fået kontaktlinser kort tid efter operationen. Mine blå øjne skinnede igennem i den diskrete makeup.

”Du må gerne gå ud, Avery,” grinede Niall. Jeg skyndte mig ud og gjorde dermed en ret klodset entré. Jeg var tæt ved at spænde ben for mig selv. Mine kinder blev rosenrøde. Niall lagde armen om mig, og jeg kunne mærke, at han kvalte et grin. Jeg puffede til ham, og det gjorde blot hans grinen højere. Jeg så væk med et surmulende ansigt.

Niall lagde en hånd på min kind og drejede mit hoved. Han så mig dybt i øjnene, dog havde han stadig et smil på læben. Jeg holdt min surmulende facade.

”Du ser lidt sur ud,” påpegede han. Jeg prøvede at skjule et smil og rullede med øjnene. Hans hænder lå om min talje og holdt mig ind til sig. Jeg havde mine hænder på hans brystkasse, så jeg ikke kunne komme tættere på. Det var vigtigt for min facade.

”I skal feste, ikke kysse!” Lød det pludseligt. Drengene måtte være ankommet. Bare for at drille, udvekslede Niall og jeg blikke. Vi plejede ikke at kysse i offentligheden, men et lille, hurtigt et kunne ikke skade.

Vores læber mødtes kort, inden der lød et råb.

”Gruppekram!” Det var Louis. Han krammede både mig og Niall, som dermed var tvunget til at droppe kysseriet.

”Også hej til dig, Louis,” grinede jeg. Han smilede stort og slap Niall fri. Han krævede et kram, bare fra mig. Jeg smilede og så på resten af drengene over Louis’ skulder.

Jeg hilste hurtigt på de andre, for Louis begyndte at skynde lidt på os. Vi fulgtes ned til indgangen, hvor der stod en stor, muskuløs mand. Louis snakkede med ham, og vi blev lukket ind med det samme.

”Skulle vi ikke betale?” spurgte jeg undrende, da vi var kommet forbi.

”Jo, de sætter det på regningen,” lød Liams svar. Jeg tog Nialls hånd, da vi kom ind i selve diskoteket. Musikken bankede, og der var en tung lugt af sved. Lysene fra projektorerne skiftede farve og blinkede. De blev styret rundt over de dansende, svedende mennesker.

Vi fulgtes op til baren, hvor Harry straks bestilte 10 shots. Alle, undtagen Liam, tog et glas.

”3, 2, 1,” halvråbte Harry igennem musikken. De andre drak den i en slurk, mens jeg først nippede lidt til min for at smage den.

”Det var meningen, at du skulle drikke det hele,” påpegede Harry. Jeg rystede på hovedet og drak det sidste i glasset. Straks fik jeg en ny i hånden. Jeg tog imod den, og inden de andre havde noget og tælle ned, havde jeg drukket det.

”I er langsomme!”

Jeg bestilte en vodka juice i baren og satte mig på en stol ved dem igen. Jeg plejede maksimalt at drikke 4-5 genstande, og jeg kunne allerede mærke på min krop, at jeg var ved at nå grænsen.

Den kølige juice smagte godt. Smagen af vodka var næsten skjult.  Jeg lagde hovedet tilbage og tog et par store slurke. Drengene havde også været oppe og hente lidt forskelligt.

”Vil du med derud?” Jeg nikkede imod dansegulvet, inden jeg så på Niall igen. Han rystede på hovedet.

”Senere!” lovede han. Jeg så bedende over på Harry, som straks nikkede. Vi rejste os og gik ud på dansegulvet. Jeg kunne se, at sveden fik de fugtige menneskekroppe til at glinse i projektorlysene. Der var forpustede lyde overalt. Jeg holdt godt fast i Harrys arm, mens han trak mig af sted igennem det hele. Da vi kom til et sted, hvor der var lidt mere plads, begyndte vi at danse. Jeg kunne stadig huske nogle af de ting, Louis lærte mig.

Pludselig trak Harry mig ind til sig. Han havde munden ved mit øre, og jeg forstod, at han ville snakke med mig. Det var varmt at være så tæt. Både på Harry og på de andre mennesker.

”Kommer du ikke på besøg et par dage? Når du tager til Irland med Niall, kommer jeg ikke til at se dig i lang tid.” Jeg smilede lidt, men vidste godt, at han ikke kunne se det.

”Selvfølgelig. Jeg skal lige snakke med Niall om det.” Jeg trak mig lidt væk og kunne straks se hans smilende ansigt.

Jeg rodede op i mit mørke hår og kunne pludselig mærke en krop tæt på min, bagfra. Vedkommende havde hænderne på min mave og hoved på min skulder. Jeg forsøgte at løsrive mig, men jeg blev bare vendt om i stedet.

Det overraskede mig næsten ikke, at det var Niall, som stod der. Jeg kunne mærke, på hans mere frembrusende opførsel, at han havde en del at drikke. Nok lidt mere end mig, men drenge havde også lidt sværere ved at blive påvirkede.

Jeg lagde armene om hans hals og kunne mærke, at han strammede grebet om min talje. Vi dansede lidt, inden jeg lænede mig frem og fortalte med det om Harry. Han nikkede bare med et smil. Det var ret spøjst, at han havde så nemt ved at blive jaloux på alle de drenge, jeg snakkede med, men havde det noget med drengene i bandet at gøre, var han helt afklaret med det. Han kendte til mig og Harrys forhold som venner. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...