Blinded: Return the Favor - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
2'er i BLINDED: Niall Horan og Avery har nu været kærester et stykke tid. Alt ånder fred og ro i forholdet, og det går allerede meget bedre for Avery, som har fået sit syn tilbage. Men som ved alle andre perfekte forhold, skal noget gå galt - og det gør det for alvor, når forkerte følelser pludselig bliver afsløret, og Avery finder sig selv i en krise. En krise, som kan koste forholdet med Niall.

1Likes
0Kommentarer
845Visninger
AA

14. Kapitel 13

Vi havde snart kørt i 2 timer, uden at der var blevet sagt ét ord. Jeg rykkede mig uroligt rundt på forsædet, mens Niall blot stirrede ud på trafikken. Vi manglede stadig at køre i to timer, inden vi var i Liverpool. Det ville blive en lang tur.

Jeg havde flere gange overvejet at snakke til ham, men han havde set så utilnærmelig ud. Den eneste gang hans øjne havde lyst op, var da vi kørte forbi en McDonalds. Det var ikke særlig opmuntrende.

Jeg tænkte tilbage på denne sommerferie - der var sket meget, på meget få dage. Jeg havde knap nok været i London i halvanden uge, og nu var jeg på vej hjem. Uden en kæreste. Tanken fik mig næsten til græde, men det ville nok være lidt mærkeligt. Jeg havde drømt i nat. Drømt videre på den dagdrøm, jeg havde, da Niall og Harry begge to stod overfor mig. Den virkede bekendt og havde næsten hvisket min dårlige samvittighed væk. Jeg var helt overbevist om, at det var det, som var sket den nat.

"Mig og Harry har ikke været sammen." Det fløj bare ud af min mund, uden at jeg havde tænkt over det. Niall drejede hovedet og glemte dermed at kigge på vejen. Bilen slingrede faretruende.

"Niall, hold øje med vejen!" udbrød jeg. Han så overrumplet væk og fik kontrol over bilen igen. Hans ansigtsudtryk blev vredt.

"Stop med at lyve for mig!" bad han med en hård stemme.

"Jeg lyver ikke. Det ville jeg aldrig kunne gøre overfor dig," forsvarede jeg mig selv.

"Nånej, selvfølgelig ikke. Se på mig og fortæl det uden at lyve," vrissede han og kørte bilen ud i nødsporet, mens den stadig var i fuld fart. Man kunne tydeligvis mærke hans vrede i den måde, han kørte bilen på. Han drejede sig i sædet og så direkte på mig. Jeg blev næsten glad af at kunne se direkte på ham. Jeg drejede mig imod ham og placerede mit ansigt lige foran hans.

Uden at blinke eller se væk, gentog jeg ordene. Han trak sig lidt væk og satte sig tilbage i sædet. Han speedede op, så jeg kunne mærke, at jeg blev skubbet langt tilbage i sædet. Jeg så over på ham, men han ville ikke se på mig.

* * *

Vi drejede ind af indkørslen, og jeg kunne se de velkendte bygninger tårne sig op for enden, bag et par store egetræer. Der var folde på den ene side af alléen og skov på den anden. Jeg så ud af vinduet og lagde ikke mærke til, at vi var stoppet, før Niall snittede min arm med sine fingerspidser.

Jeg vendte mig om og så på ham. Han var holdt lidt ind i det høje græs, så vi ikke holdt midt på vejen. Han havde drejet kroppen imod mig og betragtede mine bevægelser. Jeg blev siddende, blot med hovedet drejet.

Hans øjne var fugtige. En tåre banede sig vej ned af hans kind. Det gjorde ondt på mig, at han så sådan ud. Jeg slog blikket ned. Jeg kunne ikke holde det ud.

En hånd tog blidt fat om min hage og drejede mit hoved. Der var flere tårer på vej ned af hans kinder. Jeg rakte en hånd op og fjernede dem. Han skulle ikke græde. Ikke på grund af mig.

”Så du var ikke sammen med Harry?” hviskede han lavt. Jeg rystede svagt på hovedet og fastholdt hans blik. Et lille smil spillede på hans læber, inden han lænede sig frem. Jeg skrånede hovedet lidt, så vores næser ikke ville støde ind i hinanden. Jeg placerede mine arme om hans hals og sukkede lettet. Bare det, at være i hans favn, fik et stort smil frem på mine læber.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...