Blinded: Return the Favor - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
2'er i BLINDED: Niall Horan og Avery har nu været kærester et stykke tid. Alt ånder fred og ro i forholdet, og det går allerede meget bedre for Avery, som har fået sit syn tilbage. Men som ved alle andre perfekte forhold, skal noget gå galt - og det gør det for alvor, når forkerte følelser pludselig bliver afsløret, og Avery finder sig selv i en krise. En krise, som kan koste forholdet med Niall.

1Likes
0Kommentarer
841Visninger
AA

2. Kapitel 1

Jeg trippede utålmodigt, mens jeg ventede på, at folk gik ud af flyet. Jeg var ikke særlig langt fra udgangen, så det pinte mig, at de forreste ikke bare kunne gå ud. De brugte lang tid på at tage jakker på og hente deres ting ned fra rummene i den øverste del af flyveren. Jeg bed mig selv hårdt i læben for ikke at flippe ud. Det gik simpelt hen for langsomt.

Endelig begyndte køen at bevæge sig lidt hurtigere. Jeg havde min håndtaske i hånden og min jakke i den anden. Lige så snart jeg var trådt ud af flyet, og gangen blev bredere, overhalede jeg flokken af mennesker. Mit blik var rettet fremad, igennem de mørke solbrilleglas. Nu skulle jeg bare have min kuffert, så kunne jeg komme ud fra det lukkede område i lufthavnen.

Jeg drejede til højre og fulgte skiltene ned imod båndene, hvor kufferterne fra flyet ville komme ud. Mit hår hang løst om mine skuldrer og daskede imod min hals, hver gang jeg tog et skridt. De sorte jeans sad stramt omkring mine ben. Jeg havde en top på og en sort blazer over.

Det var nærmest en lettelse, da båndene endelig begyndte at køre. De første kufferter begyndte at komme ud. Røde, sorte, lyserøde. Jeg vippede med foden, mens jeg bare stirrede på båndet. Jeg havde ingen interesse i folkene omkring mig, jeg skulle bare have min kuffert.

Endelig dukkede min turkise kuffert op. Jeg skyndte mig at få fat i den og begyndte at gå ned imod ankomsthallen. Jeg holdt mig ude i kanten, hvor jeg ikke behøvede at lade mig bremse af de langsomme mennesker i midten.

De automatiske skydedøre gik fra hinanden. Jeg kunne se ankomsthallen blot 50 meter længere fremme. Et smil formede sig på mine læber, og jeg kunne nærmest allerede se Nialls ansigt for mig.

Jeg så efter ham i menneskemængden, som ventede på de andre fra flyet. Der var ingen Niall. Jeg rystede lidt på hovedet, men måtte huske mig selv på, at han nok havde sendt en anden. Jeg gik ned mod udgangen, da jeg så et velkendt ansigt. Godt nok havde han en hue og solbriller på, men jeg kunne godt genkende ham.

Smilet på mine læber voksede og voksede, og jeg kunne se på ham, at han også havde set mig. Han havde to livvagter med sig, en på hver side. Det kildede i min mave, bare ved at se ham. Lykken jog igennem mig, da jeg endelig kunne mærke hans faste, muskuløse krop imod min. Smilet ville slet ikke forlade mit ansigt igen. Jeg var så glad.

”Hej Niall.”

”Hej du.” Han grinede lavt og kyssede mig hurtigt. Der var en masse mennesker omkring os, og blev vi først genkendt, så ville det nok tage lang tid at komme ud fra lufthavnen. Jeg flettede min fingrer ind i hans, og vi fulgte med vagterne ned til bilen. Det var en rød Hyundai med kun 5 sæder. Det var ellers sjældent, at de kørte i biler, som havde mindre end 8 sæder.

Vagterne satte sig forrest, mens vi sad og snakkede og grinede på bagsædet. Den sølvring, jeg havde fået af Niall for næsten 1½ år siden, glimtede i lyset på min højre ringefinger. Jeg havde fået den, inden han tog af sted på tourné. Jeg kunne se på ham, at jeg ikke var den eneste, der betragtede den. Det var ret mærkeligt, at vi efterhånden havde kendt hinanden i så lang tid. Tiden fløj af sted, når vi ikke så hinanden så ofte.

* * *

Vi fulgtes ind i elevatoren, og der så vi et snit til at indhente lidt af det forsømte. Da elevatorens automatiske dør gik op, gik vi ud med blussende kinder. Der stod nogen og ventede udenfor på den, og vi havde ikke lige fået stoppet kysseriet, inden døren åbnede.

Niall låste op ind til lejligheden. Jeg skyndte mig ind, for at se den. Der var store vinduer, som afslørede en flot udsigt. Køkkenet var i topkvalitet. Da jeg kom til stuen, blev jeg næsten overrasket over, at der var ryddet op.

”Jeg har en stuepige,” forklarede Niall, som om han havde læst mine tanker. Jeg smilede og nikkede. Stuen var indrettet med temaet i sort hvid. Væggene var hvide og den store sofa som stod midt i rummet var sort. Reolerne var sorte og bordene hvide. Det var meget stilfuldt indrettet, og jeg nægtede at tro på, at Niall havde gjort det selv.

”Kom, nu skal du se soveværelset.” sagde han drillende, og inden jeg vidste af det, havde han fjernet min jordforbindelse. Han havde en arm om min ryg og en under mine ben. Vi gik igennem stuen og ind af en dør, jeg ikke havde lagt mærke til med det samme. Den faldt i med den hvide væg.

Værelset var ligeså imponerende som resten af lejligheden. Sengen var enorm. Jeg havde fattet en smule mistanke omkring, at det var så vigtigt, at jeg skulle se sengen, men svaret kom hurtigt. Han lagde mig ned i sengen, og jeg kunne mærke min krop reagere villigt på hans hænder, som hvilede på mine hofter. Vi havde vidst noget, vi skulle have indhentet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...