Blinded: Everything has a Price - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
1'er i BLINDED: Avery Samford er på højdepunktet af sin karriere som springrytter, da hun på det sidste spring til Englands-mesterskabet falder af sin hest og mister synet. Hele hendes liv bliver revet fra hinanden, og hun finder sig selv i en kæmpe identitetskrise. Dog er der hjælp at hente - hendes mor får hende til at deltage i en konkurrence, og hvem ved? Det kan blive vendepunktet.

0Likes
0Kommentarer
1914Visninger
AA

26. Kapitel 24

Jeg trak slet ikke vejret. Der var bare helt sort. Jeg spændte mit greb om Harrys hånd, mens sandheden langsomt gik op for mig. Jeg kunne ikke se noget som helst. Mit syn ville aldrig komme tilbage. Jeg lukkede øjnene igen og lagde slet ikke mærke til, at hele min krop dirrede af ærgrelse. Harry lagde armene om mig, til trods for lægens protester. Jeg hulkede lydløst og hele mit krop bevægede sig i små kramper. Der var ingen tårer. Kun hulken.

”Nu går du altså lige et skridt tilbage, unge mand!” Lægen hævede stemmen. Harry lagde ikke an til at bakke, så jeg skubbede ham blidt væk. Jeg måtte bare se det i øjnene. I protest holdt Harry stadig min hånd.

Ud af det blå, begyndte mørket at ændre sig. Jeg drejede spørgende hovedet og hørte slet ikke lægens spørgsmål. Jeg måtte være en helt fantastisk patient! Det overraskede mig, at noget lys blændede mig.

”Træk lige gardinerne fra, jeg kan ikke se noget,” klagede jeg. Det blev gjort uden tøven, og om det var af lægen eller Harry, var jeg egentlig ligeglad med.

”Kan du se, Avery?” spurgte lægen. Jeg nikkede tøvende.

”Det er bedre end før. Jeg kan se solen, men alt andet er sløret,” fremstammede jeg. Jeg mærkede en hånd på min brystkasse, som puffede min trætte krop ned i sengen.

”Jeg tager lige nogle prøver. Hvis du vil tage dem her på.” Jeg fik noget i hånden, som jeg fik ud fra, var briller. Jeg tog dem på, men intet i rummet ændrede sig. Det var stadig bare sløret. Pludselig blev det slørede, mørke loft skiftet ud med noget lyst. Ovenpå lyset lå nogle forskellige skabeloner. Jeg forstod det med det samme – det var det samme, som man gjorde ved øjenlægen.

”Den øverste er en svane,” konstaterede jeg. Lægen nikkede anerkendende. Han bad mig fortsætte, men skabelonerne blev mindre og mindre, og jeg havde svært ved at tyde de nederste. Jeg var skuffet over resultatet, men helt oppe over at jeg kunne se bedre, end jeg havde kunnet, da jeg kom.

”Min assistent er lige ved at hente et par briller, som ifølge testen skulle passe til dine øjne.” Jeg nikkede ivrigt og kunne mærke et par løbske tårer trille ned af mine kinder. Det her var mere, end jeg nogensinde havde turdet håbe på.

Jeg fik et par briller i hånden. Tøvende satte jeg dem om bag mine ører og på plads på min næse. Et stort smil bredte sig på mine læber. Alle detaljer stod tydeligt for mig i den hvide hospitalsstue. Jeg satte mig op og så over på Harry, som holdt min hånd. Jeg grinede lavt.

”Hej Harry. Godt at se dig.” Hans smukke, markerede ansigt blødte op i et stort smil. De grønne øjne glitrede som stjerner. Jeg lænede mig ind imod ham og krammede ham hårdt.

”Ser jeg så ligeså fræk ud, som du troede?” spurgte han drillende. Jeg nikkede grinene og nød alle indtrykkene i det, ellers kedelige, hospitalsrum.

”Jeg har en overraskelse til dig. Hop i tøjet, så får du den.” Jeg så over på lægen, som bare nikkede. Han så gammel og rynket ud, men det passede meget godt til hans sure stemme. Jeg flåede nærmest tøjet af. Jeg betragtede min krop, ganske kort, som så meget anderledes ud, i forhold til dengang jeg red. De tydeligt markerede muskler var væk. Men når man ikke kan se fristelserne rundt omkring, bliver man heller ikke sulten. Min krop var pæn, men de markeringer, jeg før havde, var væk. Jeg så ikke tyk ud, men heller ikke trænet ud.

Jeg trak i tøjet og rettede det kritisk. Mit hår sad helt forfærdelig efter operationen. Jeg forsøgte at rede det ud med fingrene, men de stride krøller gav sig ikke uden videre. Jeg kunne høre Harry grine.

”Okay, Mrs. Perfekt, er du ved at være klar?” Hans stemme var så fuld af glæde. Jeg vendte mig smilende om. Mit smil blev endnu større, da jeg så ham. Hans bløde, kraftigt krøllede hår hoppede op og ned, når han grinte. Jeg nikkede og afleverede hospitalstøjet til en af assistenterne. En anelse genert tog jeg Harrys hånd. Det virkede som om, at det var noget helt andet, når jeg nu godt kunne se. Men jeg vidste, at vi begge satte pris på det, og det knyttede os nærmest sammen. Harry var helt klart min bedste ven, og det skulle han vide. Vi fulgtes ud af døren, og jeg var lige ved at få tårer i øjnene, da jeg så, hvem der stod der.

Zayn, Liam, Louis, Jacob og mine forældre. Harry måtte have ringet til dem under operationen. Dog stak det dybt i mit hjerte, at Niall ikke var der. Jeg smilte stort, og de så meget overraskede ud. Så blev jeg totalt overfaldet. Jeg fik et stort kram af Zayn, som, ikke særligt overraskende, så udlandsk ud. Han havde også lidt accent, så det havde jeg regnet ud. Liam var høj og mørkhåret.

”Tillykke,” sagde han smilende, med et glimt i øjet. Vi krammede et øjeblik, så gjorde Louis krav på min opmærksomhed. Han havde en stribet trøje på. Jeg syntes før, at jeg havde hørt om hans kærlighed til striber – forståeligt, han så super godt ud i den. Jeg kyssede blidt hans kind, som havde en smule skægstubbe. Han fniste som en lille skolepige og fik mig til at grine. Jeg krammede ham længe, inden jeg gik videre til Jacob.

Jacob var højere end de andre drenge. Hvis man spurgte mig, ragede han op til skyerne. Han var næsten 20 centimeter højere end mig! Hans blonde hår sad tilfældigt og havde ikke voks i. Jeg gav ham et kram og kyssede hans kind. Jeg kunne mærke hans smil, og det fik mig til at grine lidt. Kunne dagen blive bedre?

Min mor havde tårer i øjnene.

”Jeg er glad for min vandfaste mascara,” mumlede hun i mit øre, da jeg krammede hende. Jeg smilede skævt og krammede også min far. Så hørte jeg skridt på gangen. Mit hjerte stoppede næsten, da endnu en lyshåret dreng kom hen imod gruppen. Hans lyseblå øjne oplyste nærmest hele hans ansigt. Han havde en rød trøje og et par sorte hængerøvsbukser på. Det var Niall. Det vidste jeg. Jeg så væk, da det gik op for mig, at jeg stirrede. Mit hjerte føltes tungt. Jeg blev ved med at se de lyseblå øjne for mig. Han kunne umuligt være mere end 4-5 centimeter højere end mig, men det vidste jeg godt i forvejen.

”Lad os fejre det!” udbrød min mor pludseligt. Jeg nikkede smilende. Valget faldt på en fin restaurant i byen. Alle på restauranten havde fint tøj på, mens vi bare sad i hverdagstøj. Jeg lagde næsten ikke mærke til det, jeg var bare så glad for at tilbringe tid med mine nærmeste.

* * *

Festen var fortsat derhjemme. Mine forældre havde lagt sig til at sove i den fjerneste ende af huset, efter at Louis havde fået en forklaring på vores stereo anlæg. Inden længe lød der høj musik i stuen. Sofaen blev båret ud i køkkenet. Louis gav mig en million forklaringer på, hvordan man skulle danse. Jeg forsøgte efter bedste evne, og til sidst kunne jeg næsten finde ud af de moves, han havde vist mig.

Da klokken nærmede sig 4, blev vi enige om at gå i seng. Det var ved at blive lidt tamt, bare at danse rundt. Mit hoved virkede stadig ømt efter narkosen.

Niall var inde på værelset, da jeg kom ud fra badeværelset. Det var ret varmt i værelset, og jeg anede ikke, hvem der havde skruet op på radiatorerne. Jeg havde kun trusser og BH på, så varmt var det. Jeg ledede i mit skab efter en tynd trøje, men der var ingen. Til sidst gav jeg op og lagde mig i sengen. Niall rodede rundt i sin kuffert. Han havde kun boxershorts og en t-shirt på. Han skulle slukke lyset, så jeg kunne ikke sove endnu.

Jeg drejede hovedet og så op på min kommode fra sengen. Der lå en ring. Jeg satte mig op i sengen og tog den. Den passede stadig min ringefinger. En sær følelse af tryghed fandt vej til mig, da jeg lagde mig ned i sengen igen. Lyset blev slukket. Jeg tog brillerne af og vendte ryggen til Niall, som jeg plejede.

Mørket samlede sig omkring mig, og jeg kunne slet ikke sove. Jeg måtte hele tiden minde mig selv om, at det hele ikke var en drøm. Og grunden til at det var mørkt, var fordi at lyset var slukket. Angsten blev ved med at krybe ind på mig, så jeg ikke kunne falde i søvn.

Af og til lå jeg og lyttede efter Nialls åndedræt, men der lød intet. Hans normale, regelmæssige åndedræt var pist forsvundet. Jeg nægtede at tro på, at han sov. Jeg lagde mig længere ind under dynen for at komme tættere på en krop, som kunne få min egen til at falde til ro. Selvom det var fuldt ud med vilje, blev jeg ikke overrasket, da jeg blidt stødte ind i Nialls bløde mave. Han måtte have løftet sin hånd, for lidt efter mærkede jeg fem fingrer på min hofte. Jeg kunne mærke hans ånde i min nakke.  Hans nærvær beroligede mig og fik min krop til at slappe af.

Alligevel kunne jeg ikke sove. Jeg var slet ikke træt, nu hvor jeg endelig lå i min seng. Forsigtigt, for at Niall ikke ville nå at skubbe den væk, lod jeg min fingrer blive flettet ind i mellem hans, som lå på min hofte.

”Har du en ring på?” mumlede Niall træt.

”Ja,” svarede jeg kort. Han rykkede øjeblikkeligt ti centimer væk fra mig. Jeg vendte mig om. Jeg havde ikke brillerne på, men jeg havde været blind i lang tid. Jeg kunne godt klare mig uden, men nu hvor jeg havde fået dem, ville jeg passe på dem med mit liv! Mit liv var næsten fuldendt, da jeg så Niall. Så hans læber, hans øjne, hans smil. Nu manglede jeg bare resten af ham.

”Ringen, jeg fik af dig,” fortsatte jeg hviskende. Jeg rakte en hånd frem og strøg et lyst hår væk fra hans pande. Han tog fat om min håndled og trak mig ind til sig. Jeg lagde armene om hans varme krop, og han lagde armene om min. Den varme omfavnelse varede i flere minutter. Så slap jeg ham og tog hans hænder i mine. Jeg førte dem om bag min ryg, til min BH’s åbning. Jeg lænede mig frem og kyssede blidt hans læber.

Åbningen gik op med et klik. Han trak den forsigtigt af og smed den ud over sengekanten. Der var ingen, som sagde noget. Mine kølige hænder gled op under hans trøje. Med fælles hjælp, sluttede den sig til BH’en nede på gulvet.

Han lagde mig blidt ned i sengen og kyssede mig ømt. Hans hænder kærtegnede blidt min overkrop, med forsigtige, blide berøringer. Jeg trak mit hoved væk fra hans med et kort suk. Jeg havde savnet ham så meget, og nu havde jeg ham endelig igen. Hans fingerspidser fulgte min krop fra ribbene, ned over hoften og endte med at hvile på det øverste af mit lår. Langsomt trak han mine trusser af, og jeg lagde mig helt ind til ham. Jeg havde ikke prøvet det her før og følte mig en anelse usikker nøgen.

Da jeg havde ligget tæt op ad ham i lidt tid og var faldet lidt til ro, lagde jeg hånden på hans hofte og krængede hans boksershorts af. Jeg snittede noget hårdt, og jeg gyste let ved tanken.

Jeg bed mig nervøst i læben, da han lagde sig ovenpå mig. Han måtte have bemærket mit usikre ansigtsudtryk, for jeg kunne mærke, at han placerede kys rundt i mit ansigt. Hans kys fik mig til at falde lidt til ro, og et lille smil smøg sig om mine læber. Jeg vidste, at han ville passe på mig.

Da jeg vågnede, hørte jeg to stemmer, der hviskede sammen. Jeg kiggede mig omkring i værelset, men der var bare helt sløret. Søvndrukkent rakte jeg ud efter mine briller og tog dem på.

”Flotte bryster,” fniste Harry. Jeg rynkede brynene og daskede ud efter dynen. Den var der, så det måtte være fordi, at de drillede mig. Jeg lå ovenpå Niall. Han havde bar overkrop, men boksershorts på. Jeg havde vidst også underbukser på. Men Harry havde ret i, at jeg ikke havde noget på overkroppen.  Jeg tog dynen omkring min overkrop og kravlede ud til kanten af sengen. Jeg fik fat i Nialls T-shirt og trak den på. Niall begyndte at røre på sig under mig.

”Nu smutter i.” Jeg nikkede imod døren, men Louis og Harry grinede bare. Uf, for nogle idioter. Niall smilede forfjamsket. Hans hår var totalt uglet, og hans blå øjne var trætte. Vi havde næppe sovet mere end en time.

”Urg, jeg vil også have en at putte med,” brokkede Harry sig i baggrunden. Jeg grinede og lagde armene om Niall. Han smilede skævt, så hans hvide, lidt skæve, tænder kom til syne. Mine tanker faldt tilbage på i nat, og mine kinder blussede op. Det gjorde hans smil endnu større.

”Smut så,” sagde jeg alvorligt. Dog blev det hurtigt forpurret af deres useriøse ansigter. Jeg grinede og så væk.

”Har i hygget i nat?” Lød det drillende fra Louis. Jeg svarede ikke, men mine kinder blev rosenrøde. Harry og Louis så sigende på hinanden og brød sammen af grin. Jeg vendte mig om, så mit ansigt blev skjult i lagnet. Endelig kunne jeg høre døren gå.

Jeg så op på Niall, som smilede kærligt.

”Kærester?” spurgte han. Jeg lagde hovedet på skrå og betragtede ringen på min finger.

”Kærester,” konstaterede jeg.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...