Blinded: Everything has a Price - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
1'er i BLINDED: Avery Samford er på højdepunktet af sin karriere som springrytter, da hun på det sidste spring til Englands-mesterskabet falder af sin hest og mister synet. Hele hendes liv bliver revet fra hinanden, og hun finder sig selv i en kæmpe identitetskrise. Dog er der hjælp at hente - hendes mor får hende til at deltage i en konkurrence, og hvem ved? Det kan blive vendepunktet.

0Likes
0Kommentarer
1924Visninger
AA

20. Kapitel 18

Den sorte vallak sukkede dybt, da jeg fandt striglerne frem. Det fik et smil frem på mit ansigt – han var nærmest en kopi af sin far. Han havde altid elsket at blive gjort helt ren. Jeg kørte børsten over hans pels igen og igen. Han skulle skinne. Jeg nynnede lavt for mig selv, mens min tanker langsomt blev overtaget af Niall. Jeg håbede virkelig, at han ville komme her til aften. Men hvis de andre drenge insisterede på, at han skulle blive, måtte han gøre det.

Alt det her med Niall virkede stadig nyt og fremmed, og jeg orkede ikke at have pressen på nakken. Det var også den eneste grund til, at jeg ikke ville have, at resten af bandet vidste noget, endnu. Men jeg kunne heller ikke holde det for mig selv, for evigt. På et eller andet tidspunkt ville pressen finde ud af det, og så var jeg skubbet ind i sladderbladenes verden. Jeg sukkede og valgte at gemme bekymringerne til senere. Nu skulle jeg bare lige være færdig med One Direction, så kunne jeg komme ind og spise aftensmad, og måske kom Niall senere.

Jeg var fuldstændig optaget af at strigle vallakken, så jeg hørte ikke bilen i indkørslen. Jeg lagde striglen ned i spanden og stillede den uden for boksen, da en fantastisk, smuk stemme begyndte synge nede i enden af stalden. Niall.

”If I’m louder – would see me?

Would you lay down, in my arms and rescue me

Cuz’ we are, the same

You save me..”

Han sang lavt, men jeg hørte det uden problemer. Hver gang han tog et skridt, lød der et dunk fra cementgulvet. Han stoppede med at synge, da jeg kom ud fra boksen. Jeg smilede og gik hen imod ham. Jeg lod mig glide ind i hans favn, glad for at se ham. Han gengældte krammet, inden han skubbede mig lidt væk.

”Avery?” Jeg undrede mig over, at han skubbet mig væk. Det han skulle sige, måtte være en smule alvorligt. Jeg nikkede og kørte en hånd igennem det lange, brune pandehår. Resten var samlet i en hestehale.

”Jeg har fortalt drengene.. Om os.” Det var noget af et slag i maven. Jeg bed mig i læben, inden jeg så op på ham igen. Det var fint nok, at de vidste det. Der ville bare ikke gå lang tid, før paparazzierne fik nys om det. Men så længe jeg havde Niall, gik det nok. Jeg ville smile, men nu måtte jeg lige drille ham lidt.

Da jeg ikke svarede, rykkede han tættere på mig.

”Sig noget,” han rakte sin hånd frem og tog min. Jeg sukkede dybt.

”Jeg er helt vildt sulten, skal vi ikke gå ind og finde noget mad?” Først sagde han ingenting, den skulle vist først lige sive ind. Alligevel gik der ikke lang tid, før han søde, sjove latter fyldte stalden. Han havde forstået at det ikke gjorde noget.

* * *

Da vi havde spist i hvert fald to portioner mad hver, gik vi ind på mit værelse. Denne gang havde vi tændt fjernsynet og lå sammen under min dyne. Vores hænder var flettet sammen, mens vi forsøgte at se en meget alvorlig actionfilm. Det var svært, for Niall sad og stillede spørgsmålstegn ved de mærkeligste ting.

”Har dig og Harry egentlig nogensinde haft noget sammen?” Spurgte han, ud af det blå. Jeg drejede hovedet en smule overrumplet. Så rystede jeg oprigtigt på hovedet.

”Hvad lavede i så… Den der morgen,” Jeg vendte mig om imod ham, så han var nød til at slippe min hånd. Til gengæld havde han armen rundt om mig, og det var næsten lige så godt.

”Harry og jeg var bare venner, Niall. Jeg skulle lige finde mig tilpas, de første dage. Kan du ikke bare lade det ligge? Det er lang tid siden nu.” Han virkede ikke helt tilfreds med mit svar, men det irriterede mig også lidt, at han gravede op i det.

Jeg lagde mig længere ind til ham, da jeg havde fået skubbet tankerne væk. Det var for latterligt at blive uvenner over sådan nogle småting. Der gik ikke fem sekunder, inden han havde lænet sig ind over mig, og kysset mine læber.

* * *

Sengen gyngede under mig. Niall måtte være vågnet. Jeg puttede mig længere ned under den varme dyne. Det var for tidligt at stå op endnu. Der var helt mørkt i værelset, så klokken kunne umuligt være mere end syv.

”Darliiing, du skal op nu.” Sengen gyngede igen, lige ved mit hoved.  Jeg sukkede dybt. Så mærkede jeg et kys på min pande. På min kind. På min næse.

”Hmm, jeg skal overveje det,” mumlede jeg træt. Jeg rakte armene op for at trække ham ned i sengen. Måske kunne jeg trække det lidt ud.

Han havde endnu ikke fået sin T-shirt på. Mine lune hænder lagde om hans kolde, nøgne ryg. Blidt trak jeg ham ned imod mig. Først rokkede han sig ikke en tomme, men efter et par opmuntrende smil lod han sig trække ned i sengen. Hans sjove, søde grin fyldte mit værelse.

”Du skal i skole,” hviskede han lavt, mens jeg kunne mærke tyngden fra hans krop ovenpå mig. Godt nok var der en dyne imellem os, men det var godt det samme. Han virkede nemlig iskold, selvom han ikke have været ude af sengen i mere end fem minutter.  Jeg rystede på hovedet.

”Ikke lige nu,” mumlede jeg blot. Jeg kørte en hånd igennem hans hår. Der var dejligt blødt. Der var ikke noget klistret voks i, i hvert fald ikke endnu. Han legede også med mit hår. En gang imellem trak det i min hårbund.

”Tager i af sted i aften?” Jeg nussede forsigtigt hans kolde skulder med fingerspidserne.

”Mmmh,” mumlede han fraværende. Han var helt vildt med at blive nusset på ryggen og blev helt salig. En trist stemning fyldte mig. Så ville der gå lang tid, før de ville have tid til at have mig på besøg. Eller, i hvert fald Niall. Deres Uk-tour varede næsten et år, og de næsten lige startet. Jeg sukkede lydløst, men Niall hørte det.

”Ave?” Jeg nikkede, selvom jeg ikke havde hørt det kælenavn før.

”Jeg kommer til at savne dig,” mumlede han trist. Jeg sagde ingenting, men smerten rungede indeni mig. Det havde været svært at overleve en måned uden dem, men syv?

”Shh, kys mig.” Først virkede han lidt overrumplet, men han kom sig hurtigt over det. Han kyssede mine læber. Først blidt, men langsomt skilte han dem ad. Kysset blev mere ømt, og alle mine bekymringer var glemt for en tid. Lige nu drejede det hele sig kun om Niall.

Der gik dog ikke lang tid, før han trak sig væk. Jeg sukkede kort, men vidste godt, at han skulle hjem til drengene. Han tog min hånd og fjernede dynen. Jeg ramte det kolde trægulv med mine varme tæer og gyste. Jeg hadede kulde, mere end noget andet. Niall slap min hånd og tændte lyset. Lidt efter kunne jeg høre, at han trak en trøje over hovedet.

”Der kommer en bil og henter dig i aften,” sagde han, mens han gav mig et farvel-kram. Han kyssede mig en sidste gang, inden han forlod værelset.

Jeg rodede lidt op i mit hår og fandt, af gammel vane, min fjernbetjening frem og lod det køre i baggrunden, mens jeg tog tøj på. Jeg havde hovedet dybt begravet inde i mit rodede skab, da jeg hørte to velkendte navne blive nævnt af nyhedsoplæseren. Opgivende slap jeg alt, hvad jeg havde i hænderne og skyndte mig hen i stolen.

”Godmorgen kære seere, og velkommen til nyhedskanalen Starshine. Vi følger, som altid, med i de kendtes liv og giver dig en opdatering. De sidste to dage er et medlem fra boy-bandet ’One Direction’, set på besøg hos en pige – og hun er skam ikke hvem som helst. Det er Avery Samford. For blot et år siden vandt hun alt, der kunne vindes inden for heste-verdenen. Desværre kom hun i august ud for et uheld til de engelske mesterskaber, som kostede hende synet.

Blot 4 måneder efter vandt hun en konkurrence, og som i kan se her bag mig, lod bandet ikke konkurrencen gå stille for sig. Midt under en koncert i London blev hun præsenteret, så det er skam ikke første gang, vi møder hende i sammenhæng med bandet.

Men de sidste to dage er Niall blevet sat af på hendes adresse hver aften, og de sidste nye nyheder, jeg får her i min øresnegl, siger, at han igen har forladt gården, som ligger knap 20 minutters kørsel fra Liverpool. Altså, har Niall tilbragt de sidste to nætter i selvskab med Avery. Vi skal nok følge op på, om der kommer til at ske flere ting imellem de to. Måske er der chance for at et tredje medlem af bandet får kæreste på?”

Man behøvede ikke at kunne se, for at forstå det hun havde sagt. Jeg slukkede fjernsynet og lod mig synke tilbage i stolen. Da jeg endelig fik taget mig sammen, valgte jeg noget helt andet tøj, end det jeg havde haft i tankerne. Det irriterede mig, at jeg pludselig gik op, i hvad andre syntes. Den tv-udsendelse havde lige fået mig til at huske på, hvad drengenes fans ville sige. Jeg purrede igen op i mit hår og forsøgte at få mit sind i ro. Jeg kunne rigtig godt lide Niall, men jeg var lidt i tvivl.

Jeg lagde det tøj ind, jeg lige havde valgt, og tog et par jeans og en tætsiddende, grå bluse i stedet for. Det var mere diskret, og jeg prøvede ihærdigt at puffe tankerne om udsendelsen til Langtbortistan. Mit hjerte føltes som om, at det galopperede af sted med 100 kilometer i timen. Men nu var det mest fordi, at jeg skulle sige farvel til bandet, om mindre end 20 timer. Halleluja. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...