Blinded: Everything has a Price - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 jul. 2016
  • Opdateret: 10 jul. 2016
  • Status: Færdig
1'er i BLINDED: Avery Samford er på højdepunktet af sin karriere som springrytter, da hun på det sidste spring til Englands-mesterskabet falder af sin hest og mister synet. Hele hendes liv bliver revet fra hinanden, og hun finder sig selv i en kæmpe identitetskrise. Dog er der hjælp at hente - hendes mor får hende til at deltage i en konkurrence, og hvem ved? Det kan blive vendepunktet.

0Likes
0Kommentarer
1932Visninger
AA

16. Kapitel 14

Jeg var fuldstændig malplaceret, da vi ankom. Jeg prøvede at overbevise drengene om, at dette absolut ikke var nogen god idé. Til sidst havde Louis taget fat i mig og båret mig ud af bilen. Typisk. Nu sad jeg med en drink i hånden, mens drengene dansede rundt et eller andet sted. Jeg vippede ganske let med benet og prøvede at lukke alle stemmerne ude. Alle snakkede, musikken dunkede. Der var mørkt, ud over projektørerne i loftet, som oplyste dansegulvet. Jeg havde svært ved at orientere mig, så jeg blev blot siddende. Jeg ville blive væk på få sekunder.

Tavs nippede jeg til min drink, da jeg mærkede en hånd omkring min.

”Nu er det vidst på tide, at du får danset lidt.” Jeg rystede bestemt på hovedet, men når han havde sat sig noget i hovedet, fuldførte han det tilsyneladende. Jeg blev trukket ind og ud imellem fulde, dansende, svedende og råbende mennesker. Jeg holdt min hånd i hans for at følge med. Jeg var bange for at blive væk. Pludselig stoppede han.

”Kom så, dans!” sagde han opmuntrende, men jeg rystede på hovedet.

”Jeg kan ikke, Harry,” råbte jeg tilbage. Jeg mærkede et par bestemte hænder på min hofter, som fik dem til svinge fra side til side. I starten var jeg stiv som et bræt, men efterhånden som jeg forstod det, blev bevægelserne mere sikre og smidige. Han forsøgte at lære mig forskellige dancemoves, og det fik vi meget sjov ud af. Jeg kunne ikke finde ud af det, og han var en meget useriøs lærer.

Da vi havde danset i dét, der virkede som flere timer, fik jeg ham overtalt til, at vi holdt en pause.

”Skal du ikke have fundet dig en, som du kan flirte lidt med?” Spurgte jeg, da jeg havde fået lidt at drikke. Min stemme var hæs, og vi måtte stadig tale højt for at overdøve musikken.

”Tjo, måske,” råbte han kækt tilbage. Jeg smilede og vidste godt, at der ville gå meget kort tid, før han sad hos en pige. Niall havde fortalt mig lidt om hans scoreevner.

”Jeg smutter lige lidt.” Hvad sagde jeg? Jeg smilte for mig selv, da jeg bestilte endnu en drink i baren. Jeg var udmattet, og det værkede i mine ben. Da en hånd lagde sig på min skulder, fór jeg sammen, og vendte mig om…

* * *

Jeg kunne ikke se, hvem det var. Det overraskede mig ikke, der var helt mørkt. Men eftersom at han ikke sagde noget, begyndte jeg at mærke panikken rase i mig. Han vidste tydeligvis ikke, at jeg var blind. Venligt fjernede jeg hans hånd fra min skulder, med et stivt, falskt smil. Den var ikke videre villig, men flyttede sig. Jeg vendte ryggen til ham og tog en slurk af min drink. Forhåbentlig ville han tage det som en afvisning.

Jeg stivnede, da jeg mærkede en ånde i nakken, efterfuldt af et kys. Hurtigt kom jeg på benene, væk fra læberne, som kyssede min hals. Jeg forsøgte at afværge sammenstød med mine hænder, men jeg blev ved med at ramle ind i en eller anden. Jeg anede ikke, hvem der havde kysset mig i nakken, så det var svært at vide, om han stadig var bag mig. Bare tanken fik mig til at sætte farten op. Selvom jeg blev mødt af vrede ord, når jeg stødte ind i folk, fortsatte jeg. Altså, lige indtil Louis hev fat i min arm.

”Hvor skal du hen?” Selvom han havde drukket, var hans stemme nem at kende.

”Det… J-jeg…” Forsøgte jeg mig, men jeg følte ikke, at han behøvede at vide noget om episoden. Han ville bare bekymre sig!

”Nu ved jeg det!” Kom det fra ham igen, inden han fortsatte, ”Du kan i virkeligheden godt danse, og sniger dig ud på dansegulvet, når vi ikke ser det. Smart. Den må jeg lige huske.” Han havde stadig fat i min arm, og det var jeg yderst taknemmelig over. Jeg havde hele tiden fornemmelsen af, at jeg blev væk, når jeg ikke havde noget at støtte mig til. Jeg skyndte mig at nikke, så han fik ret. Så slap jeg for yderligere konfrontation!

”Vi prøver lige at finde de andre, det er ved at være sent. Vi skal jo være klar til i morgen!” Han gav mit arm et klem.

Det tog os næsten en time at finde de andre. Harry havde siddet og flirtet løs med en lille gruppe på 3 piger. Zayn var på toilettet for at sætte hår. Niall og Liam snakkede med to kønne, mørkhårede piger. De havde alle svært ved at løsrive sig, men til sidst fik Louis trukket dem med sig. Jeg holdt mig bare til ham, uden at sige et ord.

Da vi endelig kom hjem, var drengene stadig i højt humør. Selv, var jeg ved at besvime af udmattelse. Jeg kæmpede i næsten 20 minutter, inden Harry sagde, at jeg burde gå i seng – uden indvendinger, faldt jeg i søvn på værelset.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...