Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 2 dec. 2016
  • Status: Igang
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina. Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen.

147Likes
392Kommentarer
56187Visninger
AA

2. ♕ DEL 1

♛  DEL 1 

Det havde altid været en drøm, at jeg en dag kunne finde min egen drømmeprins. En, der ville elske min hikkende latter, ligeså meget som mine usikkerheder. Han skulle være min højre hånd og hjælpe mig ved møderne om mit lands fremtid. Jeg havde set illusionen for mig siden min far var begyndt at præsentere mig for Avinas bejlere. Rige sønner, dem med deres eget firma eller prinser, der ikke var i første række til tronen. Med tiden var jeg blevet præsenteret for så mange mulige ægtefæller, at én af dem burde have været den rette. Jeg havde da også været tæt på at gifte mig med maleren Robin, endda også Prins Phelix, der var nummer fem i rækken til sin trone. Men af en eller anden grund, havde jeg endnu ikke været sikker nok. Måske handlede det om, at min far altid valgte de mænd, der mindede meget om mig selv. De var udadvendte, flinke og ønskede kun, at gøre alt det, jeg bad om. Jeg havde sågar engang haft en mulig bejler, hvor han til hvert spørgsmål om sine yndlingsting svarede: Hvad end du bedst kan lide. Jeg havde hurtigt sendt ham hjem. Men spørgsmålet var, om jeg søgte en modsætning til mig selv, eller om jeg bare var for stædig? I hvert fald havde min far de sidste to år prøvet at presse mig til at blive gift hurtigst muligt. Men i stedet for at adlyde, havde jeg brugt de sidste par år på at finde mig selv. Problemet kunne jo ligeså godt være mig.

Jeg havde dog aldrig i mine fantasi troet, at min far kunne finde på det, han i morges havde præsenteret for mig. I alle mine år som Prinsesse Aretha, havde jeg altid skulle høre på, hvordan vores land betød alt for min far. Hver dag nævnte han for mig, hvordan jeg en dag ville styre landet som dets anden dronning nogensinde, mens min mand ville være prins ved min side. Derfor blev jeg yderst rystet, da min far for blot få timer siden, fortalte mig, at jeg skulle ud på en rejse, og at han stærkt regnede med, at jeg ikke kom hjem igen. I starten havde jeg slet ikke forstået, hvad han dog mente, men han havde hurtigt forklaret. Jeg var blevet inviteret til at være en del af en slags konkurrence, hvor Prins Harry Edward af Doran Lean skulle vælge en brud ud af seks piger, inden hans toogtyvende fødselsdag. Min far ville simpelthen have, at jeg skulle få ham til at falde for mig, så vi kunne danne et fælles kongerige og styre det som konge og dronning. Det var ikke noget, man så meget til, men det fandtes. Jeg var dog klar over, at jeg på ingen måde kunne udføre den opgave. Prins Harry Edward var kendt som områdets skørtejæger, og aldrig ville han gå med til at dele sin retmæssige plads som Konge af Doran Lean med mit kongerige. Han ville for alt i verden regere alene. Jeg forstod ikke, hvad min far havde gang i.

Men nu var det altså min realitet. Min far havde taget imod tilbuddet, og denne forårsmorgen sad jeg i min personlige karret. Jeg var skrækslagen. Men hvem ville ikke være det? Jeg skulle prøve at forføre en ægte prins. Aldrig havde jeg mødt en kronpris før, ja så vel en tronarving. Min far havde kun præsenteret mig for småbrødre, da deres målsætning var at finde en dronning. Harry Edwards var at finde en prinsesse, der kunne opfylde hans ønsker. Ikke regere landet med ham. Ville han være ligeså slem, som de rygter, der blev spredt om ham? Eller ville han være sødere end de bejlere, jeg havde fået nok af? Jeg havde ingen anelse og overvejede for tyvende gang, hvorfor min far dog havde viklet mig ind i det her. Det kunne umuligt ende godt. 

 

***

Roller:

Sarabie02: Savannah (Arethas hofdame)

Mille(hjerte mus): Mitzy (Arethas hofdame)

S o u t h e r n: Emma Sullivan (Arethas veninde)

_ak123: Jasmine (kommer med i Kapitel 26)

Louise M.: Lorena Mullins (bliver nævnt i Kapitel 19, kommer med senere)

Sophia W.: Prinsesse Sorocco af Omen

Pigfly: Maribel Miles (uvist hvornår du kommer med)

Lisa113: Lilly (en del af duoen Mabel & Lilly)

Mathildeblicher: Mabel (en del af duoen Mabel & Lilly)

Therese W.: Terrie Fletcher (uvist hvornår du kommer med) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...