Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 10 dec. 2016
  • Status: Igang
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina. Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen.

148Likes
399Kommentarer
58703Visninger
AA

8. Kapitel 6 // "Space Between"

SPACE BETWEEN

Kjolen blev strammet til, de høje hæle blev sat på mine fødder og håret viklet rundt. Helen, Gina og Evangeline gjorde hver sin ting og jeg måtte indrømme, at det ikke var min yndlingssituation. Jeg kunne godt lide at få lov til at gøre visse ting selv, men her havde de fået strenge ordre på, at det var dem, der skulle gøre arbejdet. Jeg havde altså intet valg og måtte stå og kigge ud over haven, mens de gjorde mig klar til dagen.

Gina strammede snorene i min kjole endnu mere og jeg pustede ud. ”Er det virkelig nødvendigt?” spurgte jeg hende.

Hun stod bag mig, og selvom jeg ikke kunne se hende, vidste jeg, hvordan hendes ansigtsudtryk var formet. ”Hvis du skal vinde, Miss Aretha, så må du lide for skønheden,” hævdede hun og snoede snorene sammen til en sløjfe. Gina var meget ligefrem i sine meninger. Hun ønskede at gøre alt for, at jeg var vandt. Hendes officielle grund lød på, at fordi hun selv ikke havde nok penge til at gifte sig med sin kæreste, så ønskede hun for mig, at jeg fik det bryllup enhver pige drømte om. Men jeg havde gennemskuet hende. Alt hendes slid handlede ikke om mig, det handlede om hendes omdømme hos de andre tjenestepiger. Hvis hun var en del af det team, hvis pige vandt, ville de blive set højere af de andre. Helen havde såmænd også bekræftet min mistanke.

”Sludder,” indvendte Evangeline, mens hendes fingre let satte mit hår sammen til en fransk fletning. ”Prinsesse Aretha er smuk som hun er.”

Helen var den eneste, jeg kunne se, da hun hjalp mig med skoene. Hun sukkede. Jeg havde hurtigt opdaget, hvem der skulle opføre sig som mor for de andre. Selvom Gina var i sine sene 20’ere kunne hun opføre sig som et barn, og det var her Helen, som var mor til to sønner, altid skulle bryde ind. Men denne gang forblev hun tavs, og vi var begge nødsaget til at høre på Gina og Evangeline diskutere.

”Ønsker du ikke, at Aretha skal vinde?” spurgte Gina. Hun var gået over til smykkeskrinet og havde hentet en halskæde. Hendes mundviger hang og hun havde streger i panden.

Evangeline færdiggjorde min fletning og hev i lokkerne for at give den mere fylde. ”Selvfølgelig ønsker jeg det, men Prins Harry Edward skal elske hende for den hun er,” udfordrede hun og gik over til Helen. Hun smilede til mig. Jeg gengældte det. Selvom Evangeline til tider kunne være alt for urealistisk, så nød jeg hendes høje humør og store drømme.

Gina lod emnet glide over i stilhed, da hun gav mig halskæden på. De stod nu alle tre og kiggede på mig. Den ene mere tilfreds end den anden. Evangeline pegede ivrigt på spejlet og drejede mig rundt. Skikkelsen i spejlet kiggede nervøst tilbage på mig, men da jeg for alvor fik set på mig selv, erstattede jeg følelsen med et smil. Som enhver anden dag, havde de formået at gøre mig smukkere end dagen før. I dag var kjolen både hvid og orange. Den øverste del var af et smukt orange stof, hvor tråde i samme farve dannede blomster henover brystet og gav toppen en dybde. Ærmerne var i samme cremehvide farve som nederdelen og havde også blomster syet på, på hver deres måde. Nederdelen havde decideret smykker, der formede blomster. De to dele mødtes ved det guldbælte, som Gina havde strammet. Kobberhalskæden faldt i et med kjolen.

”Hvor er du smuk, deres Højhed,” komplimenterede Helen og najede til mig.

Jeg drejede om og kiggede skarpt på dem. ”Hvad er det jeg har sagt om titler?” gentog jeg og løftede mit øjenbryn.

”Men Prinsesse Aretha, vi har fået ordre,” indvendte Gina.

Jeg gik hen til hende og tog hendes hånd. ”I har fået ordre til at være mine tjenestepiger, så hvis jeg beder jer om noget, står det højere end andre ordre I har fået, forstået?” De nikkede alle tre og jeg smilede tilfreds. Det kunne godt være, at jeg skulle arve tronen til Avina, men jeg ønskede ikke at blive kaldt Prinsesse af dem, der arbejdede for mig, eller andre, jeg havde et bestemt forhold til. Jeg var dog klar over, at når jeg en dag blev Dronning, ville jeg ikke kunne slippe af sted med det, og det skræmte mig. Der havde ikke været en Dronning af Avina siden min mor døde, og at jeg skulle erstatte det minde af hende, legede med min samvittighed.

Evangeline fik min opmærksomhed, da hun stillede sig ind foran mig. ”Hvem tror du, der vinder i dag?” spurgte hun med store øjne fyldt med spænding. ”Jeg tror det bliver dig og Miss Marissa. Dronningen elsker hende,” antydede hun.

Jeg havde faktisk slet ikke nået at overveje, hvem der mon vandt konkurrencen i dag. Marissas og mit projekt havde da en chance, men jeg måtte indrømme, at Serena og Kenzie nok havde arbejdet så meget for deres, at det umuligt kunne tabe. Men ingen af os vidste, hvad kongen og dronningen ledte efter.

En halv time senere var vi alle seks samlet i den store tronsal, da trompeterne begyndte at spille. ”Kong Leopold d. sjette og Dronning Eira af Doran Lean,” blev der råbt oppe ved de store døre ved starten af den store marmortrappe. Dørene blev åbnet af to soldater og der stod de. Kong Leopolds krone skinnede fra skæret af lyset og lyste ham op. Han bar en stor kappe, der for oven var dækket af pels og dækkede hele hans overkrop. Kappen gik helt ned til militærstøvlerne. Denne viste rigdommen, sværdet viste hans styrke og kronen hans status. Ved siden af ham stod Dronning Eira, og selvom hun bar en enkel lilla kjole, var man ikke i tvivl om, hun var dronningen. De gik elegant, hånd i hånd, ned ad trappen og satte sig i deres troner. Harry kom ind bag dem og satte sig i stolen yderst til højre. Han så anderledes ud i dag, da hans hår var sat op i en lille hestehale i nakken. Udover håret lignede han sig selv og bar en hvid skjorte inden under en blå læderjakke. Bukserne var som altid, sorte.

”Kære Prinsesser, kære kvinder af Doran Lean,” hilste Kong Leopold i en formel tone. ”Dronning Eira og jeg, Kong Leopold, har kigget jeres middagsselskabsidéer igennem og er fundet frem til et vinderteam,” informerede han og kiggede hen mod sin kone.

Hun gav ham et smil og fortsatte meddelelsen. ”Det vindende team har været kreative, succesrige og Kongen og jeg var ikke i tvivl om, hvem der skulle vinde. Derfor vil jeg personligt lykønske Miss Morris og Prinsesse Talia med deres fantastiske projekt,” erklærede hun og kiggede deres vej.

Penny og Talia brød ud i jubel og gav hinanden et stor kram. Jeg vidste ikke, hvilken af delene de var gladest for. Talia måtte glæde sig mest over, at hendes familie kom, hvorimod jeg var overbevist om, at Penny var mere tilfreds med sejren, og at hun nu kunne prale over for Serena med god grund. Jeg fokuserede mit blik på Talia og overvejede det jeg havde set den anden aften. Vi havde ikke snakket siden, men jeg ønskede sådan at finde ud af, hvorfor hun var så hemmelighedsfuld.

Kenzie og Serena var tydeligt påvirkede over resultatet. Heldigvis for dem, havde de ikke i sinde at klage til Kongen. Det var nok det eneste kloge valg, de havde truffet, siden vi ankom.

”Jeres middagsselskab vil blive afholdt om en uge, dagen inden Prins Harry vil meddele, hvem af jer piger, der vil være den første til at forlade vores slot,” bekendtgjorde Kong Leopold. Havde vi allerede været på slottet så længe? Tiden var gået hurtigere, end hvad jeg havde troet. Måske var jeg allerede hjemme i Avina igen om otte dage. Men var det egentlig det, jeg ønskede?

”I vil alle seks skulle hjælpe med at gøre klar til middagen og vi har arrangeret, at I i hold af tre skal til byen for at handle ind til den store fest,” fortalte Dronning Eira os og smilede.

Hun kiggede over på sin søn for at give ham ordet. Han rejste sig og gik ned til os. ”Jeg har inddelt jer i følgende hold,” annoncerede han og kiggede skiftevis på os, mens han sagde vores navne. ”Det første hold er Penny, der vandt udfordringen, sammen med Kenzie og Aretha.” Han kiggede på mig sidst, og jeg kunne have svoret på, at han kiggede et par sekunder længere på mig, end de andre piger.

Marissa sukkede lavt ved min side, men fordi jeg stod så tæt på hende, var jeg ikke i tvivl om, hvad jeg hørte. Hun skulle være på hold med Serena, jeg havde ondt af hende.

”Om to dage vil I blive eskorteret til byen, hvor I har hver jeres opgave. I får informationerne i morgen. Ellers vil jeg give jer fri resten af dagen,” meddelte han og nikkede til os. Kenzie og Serena var hurtigt ude af rummet, og overraskende nok forsvandt de før Talia. Hende og Penny blev lykønsket personligt af kongen, hvorimod Marissa fik et stort kram af Dronningen. Jeg kiggede hen mod Harry, men han var væk.

***

Jeg havde befundet mig på mit værelse i en time, da det bankede på døren. Jeg var overbevist om, at det var mine tjenestepiger, men det skulle vise sig at være en forkert antagelse. Forvirret drejede jeg rundt fra den stol jeg sad på, og jeg blev blot endnu mere overrasket, da jeg så Harry kigge på mig. Hvad lavede han her?

Han lukkede døren bag sig og stillede sig foran den med hænderne bag ryggen. ”Tror du Marissa hader mig for at have sat hende sammen med Serena?” Mit øjenbryn steg til vejrs over det spørgsmål. Det var nok det sidste, jeg havde regnet med, han ville komme med.

”Ikke mere end hun hadede dig i forvejen,” røg det ud af mig, men jeg fortrød ikke mine ord. Det var ikke fair, hvordan han havde ignoreret hende, når det var tydeligt, at hun ønskede at snakke med ham.

Harry trippede på gulvet og lagde hovedet på skrå. ”Jeg ser hun har snakket med dig om vores fortid,” gættede han og trak på skuldrene. Jeg kunne ikke aflæse hans blik. ”Det overrasker mig ikke, hvis hun også har nævnt vores første kys,” fortsatte han.

”Det røg ud af hende, da Serena fortalte alle, at hun ville være den første til at kysse dig,” fortalte jeg ham og rejste mig op ad stolen, da jeg ønskede at stå ansigt til ansigt med ham.

Harry løftede sine skuldre samtidig med han løftede sine øjenbryn. ”Hun har det med at tale før, hun tænker,” indvendte han og løftede sine mundvige i et forsigtigt smil. ”Vi var ni. Hun var mit første,” fortalte han lidt efter og så ikke ud til at have noget imod at dele den intime episode med mig.

”Ni?” udbrød jeg og kiggede stort på ham.

Han rynkede brynene. ”Er det mærkeligt?” spurgte han mig og kløede sig ved øret.

Jeg nikkede. ”Måske ikke når du er Prinsen, men jeg ville ikke kunne kysse en så tidligt og komme godt fra det,” fortalte jeg ham, da min position som prinsesse var mere skrøbelig end hans. Han havde friheden til at være sammen med så mange piger, som han ønskede. Hvis jeg gjorde det, ville folk se nedværende på mig.

”Du virker afvigende, Aretha,” pointerede Harry pludselig og pegede på mig, inden han tog sin finger tilbage og aede sin kæbe. Hans øjne voksede sig store. ”Har du aldrig kysset en før?” spurgte han direkte med en overrasket tone i sin stemme.

Jeg rullede med mine øjne, der forårsagede et seriøst blik fra ham. ”Selvfølgelig har jeg kysset en før,” svarede jeg skarpt. ”Det var en bejler, da jeg var nitten. Vi nåede også at være sammen,” fortalte jeg, og havde ingen problemer med at dele detaljerne, da jeg ikke ønskede, at han gik rundt og havde et forkert syn på mig.

Han nikkede som om han var blevet besejret. ”Jeg havde ellers lige håbet, jeg kunne blive den første,” blinkede han.

Endnu engang gled mine øjne rundt i cirkler. ”Få nu ikke for mange forhåbninger,” advarede jeg og så, hvordan han rettede sin krop, så han stod helt lige.

”Jeg er jo prinsen,” argumenterede han.

”En egoistisk en af slagsen,” tænkte jeg højt og indså hurtigt, hvad jeg havde sagt. ”Undskyld, det mente jeg ikke,” prøvede jeg, men det var nok allerede for sent.

Det kom dog bag på mig, da Harry smilte. ”Du sagde det, så jeg tror helt sikkert, at du mente det. Men bare rolig, jeg ved godt, de fleste tænker det om mig,” sagde han og trak på skuldrene. ”Du var dog den første til at sige det direkte til mig,” indvilligede han, og der blev pludselig stille. Åh nej. Sendte han mig nu hjem før tid? Jeg kiggede nervøst på ham. Det var dog det helt modsatte, der forlod hans læber. ”Jeg henter dig her, når du kommer hjem fra byen i over morgen, og så tager vi på vores anden date.”

Han forlod rummet med et slesk smil, og jeg måtte indrømme over for mig selv, at jeg ikke længere havde tal over, hvor tit han overraskede mig med sine handlinger. Hvad ville ikke blive det næste. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...