Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

209Likes
848Kommentarer
321050Visninger
AA

54. Kapitel 50 // "I Choose You, Forever"

I CHOOSE YOU, FOREVER

Fem måneder senere

Måneder var gået, vinter var blevet til sommer og junisolen skinnede fra en skyfri himmel. Det var den flotteste dag på året indtil videre. Valmuerne blomstrede, havets bølger brusede og markerne var frodige.

I dag var Harrys og min bryllupsdag. Vi kunne ikke have ønsket os et bedre vejr. Avina viste sig fra sin bedste side og ønskede vores gæster velkommen.

Jeg stod på balkonen og nød udsigten. Sommeren var min yndlingsårstid. Avina overraskede mig hvert år og formodede at overgå sidste års yndige landskab. Jeg kunne ikke huske, at jeg havde set mit land smukkere. Det havde valgt den perfekte dag til at blomstre.

Jeg kunne se gartnerne fra mit vindue. De var ved at færdiggøre de sidste dekorationer til festen senere. Terrie fór rundt blandt de andre ansatte for at sørge for det hele var perfekt. Det var årtiets største bryllup, blev der sagt, så alle forventede det bedste.

Presset på mine skuldre var stort. Alle forventede noget, men jeg havde givet mig selv lov til at give slip i dag. Jeg var lige glad med, hvad andre tænkte. I dag handlede det kun om Harry og jeg.

De sidste måneder havde jeg fokuseret så meget på mit land, at jeg havde glemt at nyde tiden med Harry. Den første tid som Dronning havde været utrolig krævende med så mange forandringer og flere opgaver, der skulle ordnes. Den største af dem værende ministerrådets dannelse. Jeg havde præsenteret min plan for befolkningen tilbage i januar og i sidste måned var det første valg nogen sinde blevet afholdt. Tyve ministre var blevet valgt af befolkningen og jeg kunne ikke vente med at se, hvad sammenholdet ville bære med sig. Jeg vidste, at det var det rette skridt for Avina og mit folk virkede til at være enige. Mange flere, end jeg havde forventet, havde stillet op, og det viste sig at rigtig mange havde gode synspunkter og vigtige dilemmaer, der skulle tackles ordentligt. Jeg var så stolt af vores folk.

Ministerrådet havde været mit største fokus, men jeg havde også fundet tid til at vise Harry frem. Mit største ønske var, at alle accepterede ham. Efter fem måneder var der godt nyt. Jeg hørte ikke længere hvisken i krogene eller falske rygter. De havde endelig indset, at Harry var kommet for at blive og ønskede os den bedste fremtid sammen. Harry var også blevet en del af ministerråddet, og befolkningen havde set, at han ønskede det bedste for dem. Det havde også hjulpet på hans popularitet, at han kunne vise dem, hvor meget, han egentlig vidste om Avina. Men selv om der altid ville være nogen, der ønskede ham død, var jeg tilfreds med resultatet. Siden Harry og jeg havde annonceret vores forlovelse, havde vi intet hørt til oprørerne. De havde heller ikke angrebet slottet i Doran Lean.

Alle i Avina så ud til at glæde sig ligeså meget til i dag som vi gjorde. Det var en officiel festdag. Terrie havde fortalt mig, at gaderne allerede myldrede med mennesker, der ønskede at få den bedste plads, når Harry og jeg senere kørte gennem byen i karet. Det blev magisk, det var jeg sikker på.

Mine hofdamer, Marissa og Talia kom tilbage, efter jeg havde sendt dem væk for en stund. De havde inden sat mit hår og hjulpet mig med min makeup og smykker. Nu var der kun tilbage at iføre mig min brudekjole. Savannah havde den med og de andre piger hjalp med at holde den oppe. Marissa bar sløret. Kronen sad på mit natbord.

”Du bliver så smuk, Aretha!” sagde Mitzy, da hun lukkede døren bag dem. ”Jeg havde helt glemt, hvor smuk kjolen var.”

De andre piger var enige og Savannah hang kjolen på væggen. Vi stod alle og betragtede den en sidste gang, inden jeg fik den på. Jeg mærkede mit hjerte slå hurtigt. Det nærmede sig. Vi var endelig nået hertil, Harry og jeg. Efter så mange diskussioner og så meget drama, stod vi på den anden side – klar til at vælge hinanden for evigt. Jeg kunne slet ikke vente til officielt at være hans. Der var intet, jeg hellere ville.

Jeg savnede ham. Selvom der ikke engang var gået 24 timer endnu, manglede jeg hans latter, hans smil og hans kærlighed. Men jeg prøvede at huske, at når jeg så ham, ville det være for at blive gift. Det var ventetiden værd. Vi havde endda prøvet det, der var værre. For to måneder siden var Harry taget tilbage til Doran Lean for at besøge sine forældre, Ann og Samuel. Han havde været væk i to uger. Ventetiden havde været udholdelig, men vi var nødt til at vende os til det, for vi ville opleve det mere i fremtiden.

”Er du spændt?” spurgte Marissa igen. Hun havde efterhånden stillet det spørgsmål fem gange.

”Jeg kan ikke være i min egen krop,” svarede jeg med et smil og så rundt på pigerne omkring mig. Jeg var så glad for, at de var her med mig i dag. Det betød så meget, at jeg stadig havde kontakt til Marissa og Talia.

Savannah begyndte at trække lynlåsen i min blå kjole ned. ”Så tænker jeg, at det er tid til at få dig i brudekjolen,” kommenterede hun og fik Mitzy til at tage den af bøjlen.

Jeg smilede over hele femøren, da hun lynede låsen op og jeg så mig i spejlet. Jeg havde ikke set mig selv i den, siden min syerske skulle sørge for den passede. Den var perfekt og var uden tvivl den smukkeste kjole, jeg nogen sinde havde haft på. Selvom der var så mange kjoler, der havde stor værdi, overstrålede den her dem alle sammen. Underkjolen var af et simpelt, hvidt silkestof, der havde blondestof syet på den øverste del. Et sølvbælte adskilte blonderne med et skørt af flere lag tyl, alle dækket med hvide blomster på varierende steder. Slæbet var tre meter langt og sløret gik ned til fødderne. Det var min drømmekjole, og jeg følte mig så heldig at have en syerske, der kunne kreere et så flot resultat. Der var så mange detaljer på kjolen, at man skulle kigge op til flere gange for at få øje på dem alle. Jeg kunne slet ikke vente til, Harry skulle se mig i den. Jeg glædede mig til at se hans reaktion, da han flere gange havde fortalt mig, at han ikke kunne vente.

”Hvor er du smuk,” udbrød pigerne sammen, da kronen også blev sat på mit hoved. Jeg var nu klar til at tage til kirken.

Jeg smilede lykkeligt til pigerne og inviterede dem alle ind til et stort kram. Det her havde ikke været muligt uden dem.

”Til kirken?” spurgte Savannah.

”Til kirken,” svarede jeg og mærkede spændingen i hele kroppen. Nu var der ikke lang tid tilbage.

Kirkeklokkerne ringede. Jeg kunne høre gæsternes summen. Alt var klar, undtagen mig. Jeg stod uden foran de store trædøre og prøvede at forsikre mig om, at det hele nok skulle gå. Det var ikke fordi, jeg ikke ville. Det var det eneste, jeg ønskede. Men alligevel kunne jeg mærke nervøsiteten. Det var en af de største dage i mit liv, og jeg ønskede sådan, at den skulle være perfekt.

Jeg slappede af, da jeg huskede, at jeg snart ville se Harry. Han stod ved den anden ende, og jeg skulle bare gå op til ham. Men gangen var lang.

Min far fik min opmærksomhed. ”Aretha, der er ingen grund til at være nervøs. Du har ventet på den her dag så længe,” forsikrede han og tog ud efter mine hænder. Han klemte dem blidt og kiggede mig direkte ind i øjnene. Jeg så stoltheden i hans øjne. ”Du minder mig så meget om din mor i dag. Du er så smuk, min skat,” komplimenterede han og hev mig ind i et kram. Jeg lukkede øjnene og så min mor for mig. Jeg ville sådan ønske, hun kunne være her sammen med mig, men vidste, det ikke kunne lade sig gøre. Jeg vidste, hun så med fra himlen og jeg kiggede op i loftet og smilede til hende.

”Hvis der er nogen, der skal være nervøs, så er det mig. Jeg skal til at give mit eneste barn videre til en anden,” sagde min far til mig og tog blidt fat om min kind.

Jeg rullede øjnene af ham. ”Du ved, jeg aldrig vil forlade dig, far,” lovede jeg og kyssede ham på kinden. ”Vi vil altid være sammen.”

Han smilede kærligt og rakte armen ud, så jeg kunne tage den. ”Er du klar til at blive gift?” spurgte han.

Jeg nikkede sikkert, for jeg havde ventet på det her så længe. Jeg var klar til at gifte mig med Harry. Det var det her øjeblik, jeg ikke havde vidst, jeg ønskede at opleve, før jeg mødte ham. Han var min anden halvdel og nu ville han få mit hjerte ligeså længe, vi levede. Og jeg ville få hans.

Jeg signalerede til vagterne, at jeg var klar og de åbnede dørene. Musikken begyndte at spille og jeg så alle gæsterne foran mig. De rejste sig op og smilede til mig. Flere græd. Jeg havde svært ved at fokusere på dem, for det eneste, jeg kunne tænke på, var Harry. Men jeg kunne ikke se ham endnu. Kirken gang formede et stort L, så først efter ti meter, drejede gulvet, og afslørede alteret.

Mit hjerte bankede derudaf, men jeg prøvede at nyde øjeblikket. Harry måtte have det ligeså svært som jeg. Han vidste, at jeg var i kirken, men ikke hvor jeg var. Måske kunne han se mit hår, men det gjorde det blot værre for ham. Jeg kunne lige forestille mig, hvordan han havde det. Heldigvis havde han sine venner og familie ved sin side, og jeg vidste, at de ville forsikre ham om, at det hele var fint.

Jeg fik øje på et par genkendelige personer i menneskemængden og smilede til dem. Kirken var fyldt og alle ottehundred sæder var optaget. Jeg genkendte mange af dem, der sad her bagerst i kirken, men ingen af dem havde jeg et særligt forhold til. De sad alle sammen på de forreste rækker.

Jeg valgte at søge efter min fars øjne. Han løftede sine læber og udviste stolthed i sine øjne. Jeg følte mig tryg i hans arme. Jeg vidste, at han var lykkelig, og det betød alt for mig, at han accepterede Harry og var klar til at lade ham få mig. Min far havde været fantastisk. Selvom han kun lige havde mødt Harry, da han havde bedt om min hånd, havde han stolet på mig. Han havde givet min mors ring til Harry, fordi jeg elskede ham. Det var nok for min far, og jeg kunne aldrig takke ham nok for den, han var. Han fortsatte med at være både min mor og far, og han udførte opgaven til perfektion. Han hjalp mig, når jeg havde brug for det, men lod mig selv finde svaret, hvis det gav mig mere erfaring. Han lyttede til mine historier og tanker og sørgede for at give de råd, jeg gerne ville høre. Han havde altid fået det bedste frem i mig og var grunden til, at jeg i dag var klar til at blive gift. Han havde åbnet mit hjerte for andre og vist mig, hvad ægte kærlighed var. Det var også hans skyld, at jeg så tidligt havde haft modet til at blive dronning. For han havde forsikret mig om, at jeg var klar.

Min far lænede sig over kyssede siden af min pande og pludselig gik det op for mig, hvor vi var. Jeg havde været så opslugt af alle mine tanker, at vi havde drejet. Jeg kiggede op, og dér for enden af gangen, stod han. Hans øjne glimtede, ikke fordi lysekronen skinnede ned på os, men fordi han så mig. Jeg kunne ikke høre det, men kunne genkende ordet komme fra hans læber. Wow. Kærligheden glødede fra hans blik og jeg følte alle hans vibrationer. Han var stadig langt væk, men det føltes ikke sådan. For han var lige der.

Harry havde benyttet sig af den mulighed, at han ikke var tvunget til at have sit prinsetøj på og udvalgt sit helt eget jakkesæt. Det var mørkeblåt med en hvid skjorte under blazeren. Slipset var en anden blå nuance og lavet af et mønstret stof. Han kunne dog ikke helt undvære det lyseblå skærf og bar det henover skulderen sammen med de to medaljer, der betød mest for ham. Jeg huskede første gang, jeg havde set ham med skærfet. Han havde udstrålet selvsikkerhed, elegance og magt. Hvis jeg havde vidst, at han en dag ville bære det til vores bryllup, havde jeg ikke troet på det. Det havde aldrig ligget i kortene, at jeg skulle giftes med Prinsen af Doran Lean. I dag så jeg dog hverken den tidligere prins af Doran Lean eller sønnen af Kong Leopold og Dronning Eira. I stedet så jeg Harry – ham jeg elskede. Og sammen stod vi her i kirken og nærmede os hinanden for hvert skridt, jeg tog. Jeg mærkede mine hænder sitre i længsel efter hans berøring og kunne ikke vente til at være så tæt på, at jeg kunne se alle detaljerne i de grønne øjne.

Mit blik blev på Harry hele vejen. Selvom jeg vidste, mine tætteste veninder, venner og Harrys familie sad på rækkerne, kunne jeg ikke fjerne blikket. Harrys smil kom fra hjertet og han blottede sine hvide tænder. Jeg anede en tåre i hans øjenkrog og mærkede også selv mine presse sig på. Jeg følte ren glæde i hele min krop, og kunne ikke helt forstå, at jeg vi faktisk stod her. Efter alt det, vi havde været igennem. Det var utroligt, hvad vi havde formået.

Vi kom tættere på og jeg kunne endelig se Harrys øjne i detaljer. Den grønne nuance lyste op og følelsen af lykke blussede op i dem. Harry smilede ikke blot med munden, han smilede også med øjnene og hele hans ansigt viste mig, hvad han følte i disse sekunder.

Min far og jeg nåede endelig op til ham, og jeg mærkede mit hjerte banke hurtigere end nogen sinde før. Jeg vendte mig om mod min far og han kyssede blidt min hånd, inden han lagde den over i Harrys. Berøringen gav stød og da min far tog min buket og slap mig helt, tog Harry fat i den anden. Hans hænder var varme.

Jeg tog et skridt op på alteret og stillede mig foran ham. Han holdt fast i mine hænder og havde ikke tænkt sig at give slip. Jeg sendte ham et stort smil, mens organisten spillede de sidste toner. Harrys hår var vokset ud og gik ham nu til skuldrene. Han aede min hånd og jeg følte i et par sekunder, at det bare var os to. I en kort tid sad der ikke otte hundred mennesker og kiggede på os. Men det gjorde mig ikke noget. Jeg ønskede at vise alle i Avina, hvor meget Harry betød for mig. Hvis jeg ikke allerede havde overbevist dem om, at han var den rette for mig, så ville dette. For sandheden var, at jeg ikke kunne se mig selv være sammen med andre end ham. Vi havde mange af de samme interesser og holdninger, men samtidig flere forskelligheder, der gjorde os stærke. Harry beskyttede mig og jeg vidste, at han ville gøre alt for, at jeg var lykkelig. Det havde han fortalt mig flere gange. Det var vigtigt for ham, at jeg ikke tvivlede på, at han altid ville være der. Jeg kunne ikke ønske mig mere.

”Du er så utrolig smuk, min elskede,” hviskede han, da orglet spillede sin sidste tone. Jeg mærkede bankene i mit bryst og jeg smilede helhjertet til ham.

”Du har aldrig set bedre ud,” sagde jeg tilbage og mente hvert ord. Harry gik meget op i sin tøjstil, men i dag havde han overgået sig selv. Hans smilehuller kom til syne ved komplimentet og som ceremonien begyndte, vidste vi begge, at vi var det helt rigtige sted. Fra nu af skulle vi aldrig skilles ad. Det var os to mod hele verden og vi var klar til at tage kampen op – sammen.

Vi afgav vores løfter og gav hinanden ringene på og da præsten præsenterede os som et ægtepar, sprang hjertet et slag over. Det var officielt. Harrys var min og jeg var hans.

”Du må nu kysse bruden,” sagde præsten til Harry, der hurtigt tog sine arme rundt om min talje og hev mig ind til sig. Det havde han ventet på. Jeg grinede af den hurtige reaktion, men nød endelig igen at være i hans stærke arme. Jeg faldt let bagover, men vidste, at Harry havde godt fat i mig. Jeg nåede lige at se glæden i hans øjne, inden vores læber mødte hinanden i et uforglemmeligt kys. Min ene hånd røg op til hans kind og jeg anede den blidt. Det her var et øjeblik, jeg ville huske til evig tid. Hvordan Harry havde mig i sine arme og jeg var sikker på, at han ikke ville give slip. Jeg ville huske følelsen af at have hans læber mod mine foran af alle vores venner og familie.

Harry rejste sig og tog mig med op i bevægelsen. Kirken var begyndt at juble og da Harry trak mig ind til sig, stod vi sammen og nød synet foran os. Jeg så mine hofdamer og veninder græde, jeg så min far sende sit stolte blik og jeg så Ann være mere lykkelig end nogensinde.

Jeg kiggede igen på Harry. Han så min bevægelse og fangede mit blik. Hele hans ansigt lyste endnu mere op, da han så den lyserøde farve blusse op i mine kinder. Jeg var så lykkelig, at jeg ikke kunne styre mine tanker eller krop. Jeg flettede vores fingre sammen og så Harrys blik studere vores hænder, inden vores øjne igen mødtes. Han lænede sig ind og kyssede mig igen. Denne gang blidere og roligere. Men følelserne var ligeså vilde og slet ikke til at stoppe.

”Jeg kan ikke huske sidst, der gik så lang tid, uden at se dig rulle øjne,” lo han og aede min tinding.

Jeg nåede ikke at forstå, hvad han var ude på, før jeg allerede havde gjort det. Jeg gjorde præcis det, han havde manglet, og indså, at det var hans plan. Da hans rungende latter kunne høres i hele kirken, gjorde jeg det igen. Han var for meget, men det var derfor, jeg elskede ham.

Harry tog fat i min frie hånd og kyssede vielsesringen. Jeg havde besluttet, at min mors ring skulle være min forlovelsesring og at jeg dermed havde fået min egen ring til ceremonien. Jeg elskede min mor og ville fortsat gå med ringen, da den betød alt for mig, men samtidig ønskede jeg at have en ring, der kun var min. Harry og jeg havde udvalgt min og hans ringe sammen og jeg var så tilfreds, nu når de sad på vores fingre. Jeg havde stadig ikke fattet, at vi nu var gift. Hvis jeg kendte mig selv, ville der gå nogle dage, før det gik op for mig. Det var en stor begivenhed.

Organisten begyndte at spille igen og Harry og jeg gik sammen ned ad gulvet, væk fra alteret. Jeg kiggede skiftevis på Harry og alle dem, jeg ikke havde fået hilst på, på vejen op. De smilede alle sammen til mig. Jeg var så glad for, at så mange var kommet. Der var regenter og royale fra hele Nordregionen. På først række sad Kong Leopold, Dronning Eira og Ann. Det var tydeligt, hvor rørte de var. Harry havde fundet lykken efter alt det, der var sket. Især Ann kunne ikke holde tårerne tilbage. Jeg var så glad for, at Harry havde tilgivet hende. Samantha og Harrys bedstemor sad lige bag dem.

På den anden side sad Terrie, Emma og mine hofdamer. Jeg havde også inviteret, Helen, Gina og Jasmina. De sad længere nede i kirken. Bag mine hofdamer var de royale placeret. Men ikke kun fordi de var royale, også fordi de havde en plads i mit hjerte. Marissa var her med sin bror og nye kæreste. Talia, der var over halvvejs i sin graviditet, stod med Niall og hendes forældre. Jeg så endda Prinsesse Sorocco og Prins Phelix. På den anden side af gangen fik jeg øje på Samuel og Lorena. De skulle selv giftes næste år. Louis var der også, og han havde sin nye kæreste, Maribel, med. Jeg var glad for, at han endelig havde fundet en. Efter dem sad de nyvalgte ministre og Penny var her også med sin far.

Da vi drejede rundt og gik den sidste del af vejen, fik jeg øje på Lily og Mabel, som Harry havde inviteret. De smilede til os, ligesom alle andre, vi mødte på vores vej ud ad kirken. Jeg følte mig elsket, ikke kun af Harry, men af hele mit land. De havde ligesom os ventet på denne festdag og nu, når den var her, kunne jeg virkelig mærke alles glæde på vores vegne.

Vi nåede døren til kirken, og inden den blev åbnet, kiggede jeg på Harry en sidste gang. Han så lykkelig ud, og tanken om, at jeg var grunden til det, fik følelsen af eufori frem i min krop. Tænk, at han var min, og at han gerne ville have mig. Jeg havde ellers accepteret, at jeg muligvis ville regere alene, men så var han der pludselig og slog fødderne væk under mig. Min Harry.

Hele Avinas Harry. Fra nu af ville han være Prinsgemal og jeg vidste, at han ville udføre rollen til perfektion. Vi var enige, når det kom til, hvad var bedst for folket, og jeg stolede på alt det, han ville gøre. Det var endnu et af de steder, hvor jeg var så heldig.

Jeg så virkelig frem til fremtiden med Harry ved min side. Jeg vidste og stolede på, at det ville blive ligeså fantastisk, som i de drømme, jeg havde haft som lille. Selvom vi også ville diskutere, ligeså meget som vi allerede gjorde, var jeg klar til alt det, det indebar at være kone og mand. Der var intet andet, jeg hellere ville, og tanken om, jeg kunne dele alle oplevelserne med min elskede Harry, fik mit hjerte til banke i brystet. Dagen i dag var og ville blive fantastisk. Vi skulle fejre vores kærlighed til hinanden. Harry ville endnu engang forsikre mig om, hvor meget, han elskede mig, og jeg ville gentage det, jeg altid fortalte ham. Hvor stolt, jeg var, over at være en del af hans liv. Hvor stolt jeg var over alt det, han havde formået, efter hans liv blev ændret for evigt. Jeg var så stolt af den person, han var blevet. Selvom han altid havde haft alle kvaliteterne, skinnede de i dag ud af ham. Det var det, vi skulle nyde i dag og huske til evig tid. Ham og jeg mod hele verden.

Men i morgen ventede endnu en dag. En ny dag som Dronning af Avina, men aldrig mere alene. Jeg var klar til fremtiden med Harry ved min side. Jeg håbede vi fik lov til at leve lykkeligt til vores dages ende. 

**

KC's sidste, rigtige kapitel er skrevet og publiceret. Jeg ved seriøst ikke, hvad jeg skal sige. Det har været en kæmpe rejse, og det er stadig ikke til at forstå, hvor meget opmærksomhed historien har fået. Jeg mener 270k+ visninger! Det er jo vandvittigt, wow! Det havde jeg på ingen måde regnet med, da jeg publicerede historien første gang. Der er så mange af jer, der har fulgt med, og jeg er SÅ taknemmelig for alle jeres reaktioner og kommentar, I er seriøst de bedste læsere x

Jeg vil elske at læse jeres kommentarer til det her sidste kapitel, nu når Aretha og Harry endelig blev gift aw <3 Jeg vil så gerne vide, hvad I tænker! Det gør mig så glad, hver gang jeg får en mail om en ny kommentar, og når jeg så læser, hvad I rent faktisk har skrevet, bliver jeg endnu gladere!

Der mangler en epilog (kommer fredag)


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...