Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

208Likes
878Kommentarer
318468Visninger
AA

53. Kapitel 49 // "Building Our Kingdom Here"

BUILDING OUR KINGDOM HERE

En uge var gået siden min kroning. Det havde været en travl tid, jeg var gået i møde. Min dag var booket fra morgen til aften og jeg havde kun få timer til fritid. Men jeg klagede ikke. Det her var det liv, jeg gerne ville leve. Tolv timers arbejde som Dronning, og resten af tiden med min forlovede.

Jeg kunne stadig ikke fatte det. Harry og jeg skulle giftes. Selvom jeg havde nået at få tankerne i Doran Lean, var situation nu helt anderledes. Det var mig, der havde magten. Men når det kom til vores forhold var vi lige gode om det. Vi gav den anden plads, men diskuterede også om, hvem, der havde ret.

Harry var stadig ved at vænne sig til livet i Avina. Han havde allerede overrasket mig, men indimellem kunne jeg mærke på ham, at det dog stadigvæk var en udfordring. Han skulle vænne sig til at finde nok at lave på en dag, så han ikke fik et flip over kedsomheden. Han var begyndt at træne soldaterne. Jeg var nervøs, fordi han stadig havde sit sår, men lægen havde forsikret, at han godt kunne bevæge sig. Udover det læste han også en hel del. Jeg havde aldrig troet, at det var noget, han ville kunne lide. Det viste sig at være omvendt. Harry havde glemt, hvor meget, han elskede det.

Det sidste, han brugte sin tid på, ville han ikke afsløre. Det var en hemmelighed, sagde han. Så jeg måtte vente og se, om han nogen sinde ville afsløre det for mig.

I dag var også en travl dag. Jeg skulle ud til rådhuset i byen og hilse på Avinas folk fra balkonen. Det var i dag jeg skulle præsentere Harry som min forlovede.

Jeg kunne ikke vente. Heldigvis var der ikke reporterer eller journalister på slottet, men jeg følte alligevel, vi prøvede at være forsigtige. Mange havde allerede gættet, at det var Harry, men jeg glædede mig til at afsløre, at det var sandt. Harry havde valgt mig og jeg havde valgt ham. Det var de færreste, der havde set den komme, da min befolkning fandt ud af, jeg tog til Doran Lean. Vi havde alle hørt rygterne, og jeg var overbevist om, at mange stadig så Harry sådan. Jeg ville gøre mit bedste for at overbevise dem om, at det ikke var sandheden.

”Aretha? Åh der er du!” Jeg hørte Harrys stemme, før jeg så ham. Jeg drejede rundt og mærkede mit hjerte banke, da jeg studerede ham. Harry var iført et mørkeblåt jakkesæt og matchede min kongeblå blondekjole. Han gik direkte hen til mig og placerede et kys på mine læber. Jeg nåede kun lige at nyde det, før han trak sig væk. ”Jeg har ledt efter dig. Det er min første gang i rådhuset, husker du nok,” fortalte han.

”Du fandt mig heldigvis,” smilede jeg og tog ud efter hans hånd. Han flettede vores fingre og kyssede ringen. Vi vidste begge to, at der kun var få minutter, før gardinerne ville blive trukket for og jeg ville gå ud på balkonen.

Jeg tog en dyb indånding. Vi kunne høre befolkningen uden foran. De snakkede med hinanden og summen nåede op til rummet.

Harry bemærkede, mit blik kiggede ned i gulvet. ”Hey,” sagde han og løftede min hage op med sine fingre. Hans øjne beroligede mig. ”Det skal nok gå. Det er ikke din skyld, hvis de ikke kan lide mig, det er min,” jokede han med et forsigtigt smil.

”Jeg vil bare så gerne have, at de accepterer dig.”

Harry nikkede. ”Hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg, at de vil acceptere, hvem end, du vælger, netop fordi du har valgt dem. De stoler på deres Dronning, Aretha,” forsikrede han.

Dronning. Det føltes stadig mærkeligt, hver gang nogen tiltalte mig med den titel. Jeg havde ikke helt vænnet mig til det endnu.

Jeg tog en dyb indånding og sænkede skuldrene. Det skulle nok gå. Min glæde var den vigtigste, og selv om jeg håbede befolkningen ville acceptere Harry, ville jeg ikke lade deres reaktion påvirke mig. Jeg skulle fremstå stærk og det var det, jeg havde tænkt mig at gøre.

Uret ringede og signalerede, at klokken var blevet tolv. Det var tid. Harry aede min kind, gav mig et kys og sendte mig ellers ud med mod. ”Det skal nok gå,” mimede han.

Vagterne trak gardiner for, trompeterne spillede og jeg gik ud på balkonen. Befolkningens summen blev straks erstattet af jubelbrøl. Jeg kiggede ud på den store folkemængde og mærkede stoltheden. De festede stadig.

Der var mennesker så langt øjet rakte på pladsen foran rådhuset. Min far og jeg plejede at stå her mindst en gang om året, men det her var min første gang alene. Jeg var overbevist om, at der var flere mennesker, end normalt, på min fars fødselsdag.

Jeg så Avinas flag og symbol alle steder. Det betød alt for mig, at de nød nationalfølelsen. Det viste, at de oprigtigt var glade for, at de havde fået en ny dronning. Nu håbede jeg bare, at jeg kunne leve op til deres forventninger.

”Kære Avina, jeg er så beæret over at se, hvor mange af jer, der er mødt op i dag! Det betyder så meget for mig at se jer, da det er mange måneder siden, jeg sidst så jer alle sammen i denne forsamling. I ved alle, at jeg har været i Doran Lean, men det er så fantastisk, endelig at være tilbage igen,” meddelte jeg og hørte, hvordan de blev stille for at høre, hvad jeg sagde. ”Det føles som om, jeg aldrig har været væk og det er til jeres fortjeneste!”

Befolkningen jublede og råbte: ”Længe leve Dronning Aretha!”

Jeg sendte et smil til dem alle sammen. ”Vi ved alle sammen, hvorfor I er kommet i dag. Jeg skal præsentere jer for min forlovede,” fortsatte jeg. De viftede med deres flag.

Nu skete det. Jeg kiggede tilbage ind mod bygning og så Harry stå et par meter bag mig. Han afventede mit signal. Jeg sendte ham et smil, og da han øjne glimtede af udtrykket, følte jeg mig klar til at fortsætte.

”Før jeg præsenterer min forlovede vil jeg fortælle jer lidt om ham og hvorfor, jeg elsker ham. Han er den stærkeste person, jeg kender. Han har været igennem de værst tænkelige, men mistede ikke modet. Han blev ved med at kæmpe og søgte efter sin egen lykke. Den har han fundet nu. Han er modig og selvsikker, men sørger samtidig for, at alle omkring ham har det godt. Selvom han kan være lidt stædig, så er han den perfekte partner for mig. Jeg ved, at han vil blive en god Prinsgemal for vores land, og dermed vil jeg præsentere ham. De fleste af jer, har muligvis allerede gættet det, men min forlovede er Harry!” præsenterede jeg og vendte mit ansigt.

Harry smilede og gik hen mod mig. Han tog min hånd, før han nåede hen ved siden af mig. Da vi stod sammen forrest på balkonen, kyssede han blidt min kind og sammen kiggede vi ud på folkemængden. De jublede.

De jublede. Jeg mærkede mine skuldre sank ved den positive lyd. Harry lænede sig over mod mig. ”Jeg har aldrig hørt dig sige så mange gode ting om mig på en gang.” Jeg kiggede på ham og smilede. ”Det må du godt gøre lidt oftere.”

Jeg rullede med øjnene, hvilket fik Harry til at le. Han vidste, hvad jeg følte.

Han flettede mine hånd, en bevægelse ingen andre end os, kunne se. Vi løftede vores frie hånd og vinkede til dem alle sammen. De jublede højere, og jeg mærkede mit sind slappe af.

Men hvad, der startede så godt, udviklede sig hurtigt. Buhråb kunne høres flere forskellige steder fra pladsen og begyndte langsomt at få overtag over glæden. Harry strammede taget om min hånd, og forsikrede, at det nok skulle gå. Men jeg kunne ikke bare stå her og lade som om, jeg ikke hørte det.

Jeg signalerede, at jeg ville sige noget. Der var stille. ”Jeg ved, hvilke rygter, der har været om Harry. I starten troede jeg selv på dem, men han er meget mere end det. I har alle hørt, hvad han har været igennem med sin familie. Der er svært at forestille sig, hvordan det vil være, og jeg kan fortælle, at det har været det sværeste Harry har været ude for. Men han kæmpede sig igennem det og står nu på den anden side. Han er stærk og modig, og det er derfor, jeg gifter mig med ham. Jeg håber, at I vil se det og acceptere ham.”

Jeg kiggede hen på Harry, der smilede forlegent. Han havde ikke regnet med, at jeg ville forsvare ham. På det punkt burde han kende mig bedre. Jeg ville altid tale hans sag, altid sørge for, at mit folk kunne lide ham. Han fortjente alt den kærlighed, efter det, han havde været igennem.

Harrys øjne skiftede karakter, og jeg følte pludselig, at vi var alene. Vi stod på et værelse, kun os to. Det var det, Harrys øjne strålede af. Ægte kærlighed. Jeg glemte alt omkring mig og lænede mig frem. Vores læber ramte hinanden og jeg mærkede alle sommerfuglene flyve væk. Det var i hans arme, jeg var tryggest. Harry tog sine arme rundt om mig og fik mig til at føle mig mere sikker end nogensinde. Han uddybede kysset og aede min kind.

Jeg hørte pludselig en summen og da jeg kom tilbage til virkeligheden, indså jeg, det var jublen fra befolkningen. De havde igen overdøvet de negative.

Jeg storsmilede med lyserøde kinder til dem alle sammen og var tilfreds med det endelige resultat. Der ville altid være nogen, der ville være imod alt, hvad jeg gjorde. Men jeg var ligeglad. For første gang i lang tid var jeg oprigtigt lykkelig.

Harry og jeg kom sammen ned til rummet, hvor journalister ventede på os. Alle aviserne var repræsenteret og jeg havde lovet dem at svare på spørgsmål om min forlovelse. Jeg vidste, at alle i Avina ønskede at vide mere. De stod på række ned ad en rød løber og Harry og jeg startede ved den første. Harry holdt stadig min hånd og havde ikke tænkt sig at give slip.

Det startede dårligt ud. Selvom jeg havde gjort det meget klart, at spørgsmålene skulle handle om vores forlovelse og forhold, kunne de ikke holde sig tilbage. Jeg blev næsten rasende af det først spørgsmål. ”Harry, hvordan reagerede du, da du fandt ud af, du ikke var Kong Leopold og Dronning Eiras ægte søn?”

Jeg skulle til at afbryde ham, da Harry forsikrede mig, at det var okay. Jeg forstod ikke, hvad han havde gang i, før han svarede. Det her var hans måde at præsentere ham selv. Ved at svare på et spørgsmål som dette kunne han vise sit ægte jeg frem til befolkningen.

Selvom jeg vidste, emnet stadig påvirkede ham, gjorde han det for min skyld. Hans svar gjorde mig så stolt af ham.

”Jeg var chokeret, hvem ville ikke være det? Hele mit liv var en løgn. Men på grund af Aretha og støtten fra mine forældre, som jeg stadig ser dem som, kom jeg igennem det. Det er ikke så lang tid siden, men jeg føler mig klar til at starte et nyt liv her i Avina. Der er ikke mere for mig at gøre i Doran Lean,” svarede han.

Jeg smilede af hans svar, da journalisten vendte sig mod mig. ”Dronning Aretha, hvordan reagerede du, da du fandt ud af det?”

Jeg klemte Harrys hånd og svarede, fordi det var det, han ønskede, jeg gjorde. ”Jeg kunne ikke tro det. Det kom bag på alle, og ingen turde rigtigt tro på det til at starte med.” Jeg huskede episoden så tydeligt. Hvordan Ann havde afsløret det for at skåne Samuel.

”Hvornår er brylluppet?” spurgte journalisten til sidst.

Harry signalerede, at jeg skulle svare. ”Det har vi slet ikke nået at tænke over endnu. Det hele er så nyt,” smålo jeg og mærkede mit hjerte banke ved tanken. Mit bryllup med Harry. Hvordan var jeg så heldig?

Det viste sig, at alle journalisterne spurgte, hvornår brylluppet ville være. Mit svar varierede hver gang, men de forstod alle sammen, at vi ikke havde en dato endnu. Lige nu fokuserede jeg på at være den bedste Dronning, og det forstod både journalisterne og Harry. Han ønskede, at jeg brugte alt den tid, jeg skulle.

Andre journalister spurgte om selve frieriet. Harry fortalte lidt, men beholdte de vigtigste detaljer. Det var vores øjeblik. Jeg gentog flere gange, hvorfor jeg elskede Harry, og håbede, at alle de her interview ville hjælpe til, at befolkningen fik et indblik i, hvem han var blevet. Han klarede det i hvert fald fantastisk og jeg kunne ikke forestille mig en bedre mand ved min side. Vi komplimenterede hinanden på så mange måder, og der hvor den ene havde mangler, stod den anden stærkt.

Vi forlod journalisterne og gik videre til et mindre værelse. Det var kun os og jeg skyndte mig at benytte muligheden. Det var første gang i dag, at Harry og jeg for alvor var alene. Harry var overrasket, da jeg kyssede ham, men var hurtig til at uddybe det. Jeg følte mig elsket og mærkede alle følelserne i mig fordoble sig.

Harry tog fat om min talje og trak mig tæt ind til ham. Vores overkroppe blev presset mod hinanden og jeg sukkede efter vejret. Harry ville gerne lege med mit hår, men det var sat op i en stor knold, så han måtte droppe det. I stedet aede han min kind med en sød latter, mens vores tunger dansede. Det var den bedste følelse, der fandtes. At stå her med Harry, helt alene.

Men jeg vidste, at vi ikke var alene særlig længe. Jeg havde nemlig planlagt en overraskelse for ham. Eftersom det altid var ham, der overraskede mig, ville jeg gerne give ham igen. Han havde ingen anelse, og jeg kunne ikke vente med at se hans reaktion.

Jeg trak mig væk fra ham og han løftede forvirret sit øjenbryn. ”Jeg synes lige, det gik så godt,” grinede han og tog selv et skridt tilbage.

Jeg smilede drillende og ventede på, han forstod, noget var på færre. Jeg så ændringen i hans øjne, da det gik op for ham. ”Hvad har du gang i, Aretha?” spurgte han med underen i stemmen. Øjenbrynene løftede sig igen.

”Jeg har muligvis en overraskelse til dig,” meddelte jeg med et stort smil. Jeg bakkede væk fra ham hen mod døren.

”Muligvis?” gentog Harry sarkastisk.

Jeg vendte mig om og gik helt hen til døren. ”Jeg kunne ikke lide tanken om, at du var helt alene uden familie, så jeg arrangerede et besøg,” fortalte jeg.

Harry forstod ikke, hvad min plan indebar, før jeg åbnede døren. Samantha stormede forbi døren og løb ind i hans arme. Bedstemoren kom haltende efter.

Harry var forbløffet. ”Samantha?!” udbrød han. Hun storsmilede og gav ham et kæmpe kram. De havde ikke været med til kroningen og havde ikke set ham længe.

”Hvor er det godt at se jer!” sagde Harry, da han så sin bedstemor komme gående. Han trak dem begge to ind i et langt kram. Jeg stod og studerede dem. Harry savnede sin familie, men nu stod han her med sin ægte søster og bedstemor. De havde accepteret ham som den han var.

Harry var kun et par centimeter højere end Samantha, men da han løftede hovedet, kunne jeg se hans øjne og mund klart. Han smilede og mimede ”tak”. Jeg blinkede som svar og så ham nyde selskabet. Det her fortjente han.

”Hvad laver I her?” spurgte han spændt.

Samantha kiggede hen mod døren hvor tre kufferter blev båret ind. ”Bedste og jeg har længe overvejet at tage tilbage til Avina. Det er jo her, vi er fra. Så da Aretha spurgte, om vi ville besøge dig, besluttede vi, at det var tid. Vi bliver her, Harry!” meddelte hun lykkelig og slog endnu engang armene rundt om ham.

Harry kunne ikke tro det. Han ville have familie boende i Avina. Han kiggede skiftevis på dem begge to og jeg så glæden i øjnene. Det betød alt for ham at have dem her. Jeg vidste, at han gerne ville lære dem bedre at kende og nu havde han muligheden. For de skulle bo på slottet. Da Samantha fortalte nyheden, fik Harry tårer i øjnene. Han kunne ikke tro det.

Min overraskelse var gået som håbet. Det var noget, Harry aldrig havde regnet med.

”Alles ist gut”, sagde bedstemoren med et smil. Harry skulle bruge lidt tid på at forstå, men efter at have oversat, storsmilede han. Alt er godt. Hun havde i den grad ret.

Jeg mærkede mit hjerte banke, mens jeg stod og studerede min kommende mand. Det var i de her omgivelser, jeg var mest lykkelig. Min befolkning på den anden side af væggen, men sammen med mit livs kærlighed indenfor. Glæden strålede ud af hele hans krop, og det smittede mig. Jeg følte hans lykke, hans eufori og hans mod. Harry var det bedste match for mig. Han vidste altid, hvad han skulle sige. Han vidste, hvad der var bedst for mig, for os. Men det bedste af alt var, at jeg følte mig som mig selv, når jeg var sammen med ham. Jeg behøvede ikke at overveje, hvad jeg gjorde og sagde, som jeg skulle, når jeg var Dronning. Med ham var jeg fri og det var den bedste tid på dagen, når jeg så ham efter en lang dag.

Vi skulle nok klare os. Lige meget, hvad befolkningen, synes. For det her var det liv, jeg helst ville have. Jeg havde altid drømt om kærligheden, men havde aldrig regnet med, at jeg ville finde den. Jeg glædede mig til fremtiden og kunne ikke vente til vores bryllup. Det ville blive en magisk dag, og følelsen af, at jeg kunne kalde mig både dronning og kone fik lykken frem i mig. Det her var det perfekte liv og jeg kunne ikke ønske mig andet. 

 

****

Jeg undskylder for ventetiden, men jeg prøvede at udskyde at skrive kapitlet, fordi der nu kun er 1 tilbage :(( Ved ikke, hvad jeg gør, når KC rent faktisk er slut :'( Heldigvis bliver næste kapitel meget specielt, da det er deres bryllup! Glæder I jer? Husk også, at der kommer en vigtig epilog <3

Men jeg håber, at I kunne lide dette kapitel, skriv endelig en kommentar, hvis det lyster <3 Og til alle jer, der bliver studenter, stort tillykke! Og til jer, der har fået eller får sommerferie i denne uge, JUHUUU, god sommer! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...