Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

207Likes
878Kommentarer
317091Visninger
AA

52. Kapitel 48 // "Queen of Hearts"

QUEEN OF HEARTS

Harrys synsvinkel

Intet kunne beskrive, hvordan jeg havde det. Jeg var forlovet med Aretha. Hun ønskede også at tilbringe resten af vores liv sammen. Hun havde sagt ja til mit frieri og tanken fik stadig mit hjerte til at banke. Jeg havde været så nervøs hele dagen, men da jeg endelig stod over for hende på stranden, føltes det så naturligt. Det var bare os. Jeg kunne ikke forstå, at jeg var så heldig. Efter alt det jeg havde været igennem stod jeg nu på den anden side med mit livs kærlighed i hånden. Jeg fortjente det ikke, men var så beæret over, at Aretha så forbi det. Hun var ligeglad med min fortid, hun interesserede sig for nuet. Hun elskede mig for den jeg var og mere kunne jeg ikke ønske mig.

Det var uden tvivl den bedste dag i mit liv og jeg kunne ikke vente til at fortælle min familie om det. De kom alle i dag for at fejre Arethas kroning, og muligvis var de allerede ankommet. Men lige nu var mit eneste fokus på Aretha.

Vi holdt hinanden i hånden, på vej tilbage mod hendes værelse. Der var nu kun en time tilbage, inden kroningen begyndte. Jeg frygtede, at hendes hofdamer ville være helt oppe at køre. Da jeg havde fortalt dem om min plan i går, af den ene årsag, at de skulle lade hende gå med mig, var de flippet helt ud.

Mine øjne fik endnu engang øje på ringen om Arethas finger og fyldte min mave med sommerfugle. Tænk, at det her var min fremtid. Jeg kunne stadig ikke tro det.

Aretha skulle til at tage i dørhåndtaget, men ombestemt sig og vendte sig rundt. Jeg nåede ikke at stoppe op og endte med at skubbe hende ind i døren. Hun lo og sagde: ”Hvad fortæller vi mine hofdamer?”

Jeg ignorerede hendes spørgsmål og udnyttede den oplagte mulighed til at kysse hende. Vi stod allerede så tæt. Hun blev overrasket over min handling, men blev hurtigt tændt. Hendes læber mod mine føltes som en drøm. Jeg behøvede ikke længere at tvivle, om det kunne blive os, nu var det sikkert. Mine hænder flyttede sig om bag hendes ryg og hev hende ind til mig. Hun smålo. Hendes latter fik mig hver gang.

Jeg mærkede mit hjerte banke hurtigere for hvert sekund. Det bankede så vildt, at jeg havde svært ved at få luft. Da hendes læber igen mødte mine eksploderede hele min verden og det eneste, der var tilbage, var hende. Jeg sørgede for at holde godt fast, for jeg kunne ikke miste hende nu.

Aretha havde til sidst heller ikke mere luft og pressede mig blidt væk. Hun havde et smørret grin om læberne. ”Vi kan ikke blive ved herude,” hviskede hun, mens øjnene strålede. Hvis vi havde været alene, vidste vi godt begge to, hvad vi havde lavet lige nu.

Men jeg nikkede og gav hende ret.

”I forhold til dine hofdamer, så ved de det allerede,” afslørede jeg og kyssede hendes kind.

Hun kiggede overrasket på mig. ”Det var derfor, de slet ikke havde noget imod, du forstyrrede,” kommenterede hun og huskede episoden. De havde ikke indvendt et eneste ord. Jeg var bare lettet over, at de ikke var kommet til at røbe min plan. Selvom jeg ikke kendte dem særlig godt endnu, havde jeg lært Mitzy havde svært ved at holde på hemmeligheder.

Aretha åbnede døren og straks som de så os, sprang de op fra sengen. De var ikke i tvivl om udfaldet, da de så hendes smil. ”Vi vil se den!” råbte de i kor og skyndte sig hen til os. ”Vi så jer nede på stranden, det var så romantisk!”

Aretha viste stolt sin hånd frem, hvorpå den flotte ring skinnede i skæret fra lyset. ”Åh, hvor er den flot!” udbrød Mitzy. Jeg så en tåre trille ned ad hendes kind.

”Det er din mors rings, ikke?” spurgte Savannah bagefter. Aretha nikkede stolt og studerede igen selv ringen. Den passede perfekt til hende, ligesom jeg havde håbet. Jeg vidste, hvor meget det betød for hende at kunne bære noget, der også havde betydet så meget for hendes mor.

Jeg stod i baggrunden og nød optrinnet foran mig. Jeg kunne dog ikke fjerne mit blik fra Aretha, for hun udåndende lykke og det tog al min opmærksomhed. Hun blev smukkere for hver dag.

”Piger, jeg er ked af at sige det, men vi har altså travlt.” Emmas slog igennem og jeg forstod, at det desværre var tid til at forlade værelset. Jeg vidste dog nu, at jeg ville se Aretha igen. Fra i dag af var hun officielt min og jeg skulle aldrig frygte at miste hende.

Inden jeg forlod værelset, skyndte Aretha sig hen til mig og pressede blidt sine læber mod mine i et kort øjeblik. ”Jeg elsker dig,” hviskede hun, så kun jeg hørte det. Jeg kyssede blidt hendes hånd som svar og så hendes kinder blive lyserøde. Jeg forlod hende med et bankende hjerte.

Det første jeg havde tænkt mig at gøre, da jeg forlod værelset, var at finde Samuel og mine forældre. Jeg vidste, de var her et sted, og siden der var under en time til kroningen startede, var de nok allerede i salen.

Jeg luntede ned ad gangen. Selvom jeg kun havde været her i seks dage, kendte jeg allerede en del af slottets gange. Der gik ikke mere end et par minutter før jeg stod ved indgangen til salen. Rummet var fyldt, men jeg spottede ham straks.

”Samuel!” råbte jeg og skyndte mig hen til ham. Han stod alene ud for den plads, der var reserveret til ham.

Hans øjne blev fyldt med glæde, da han fik øje på mig. Vi havde ikke været adskilt særlig længe, men jeg måtte indrømme, at jeg havde savnet ham. Vi havde været vant til at bruge flere timer om dagen sammen. Jeg var så stolt over at se ham stå her som Kronprins af Doran Lean. Både kronen, tøjet og medaljen klædte ham.

”Det er så godt at se dig, Harry!” udbrød han og slog armene om mig. Da vi trak os fra hinanden, så han straks glimtet i mine øjne.

”Hun sagde ja!” meddelte jeg, men sørgede for at holde min stemme lav nok til at ikke hele rummet hørte det. Jeg ønskede at sige det personligt til dem, jeg kendte.   

Samuels øjne blev store og han bankede mig blidt i brystet. Jeg kunne se på ham, at han var så glad på mine vegne, at han ikke havde ord. Vi vidste begge, hvor meget jeg havde været igennem, for at nå hertil.

”Du fortjener det, Harry,” svarede han til sidst og klappede mig på skulderen. ”Så er vi to, der skal giftes!” grinte han, mens øjnene smilede.

Der gik et par sekunder, før jeg forstod, hvad han egentlig mente. Denne gang var det min tur til at blive overrasket. ”Har du friet til Lorena?” spurgte jeg. Det kom egentlig ikke bag på mig, da de havde kendt hinanden længe, men jeg havde alligevel ikke regnet med, det ville ske nu.

Samuel nikkede. ”Du inspirerede mig. Jeg ved jo, at det er hende, jeg vil dele livet med, så hvorfor ikke bare springe ud i det? Du skulle have set hendes ansigt, da jeg gjorde det,” fortalte han med et smil.

Han fik øje på Lorena og vinkede hende over. De kyssede kort hinanden, inden de igen kiggede på mig. Hun gav mig et kram. ”Godt at se dig igen, Harry,” hilste hun.

”Harry har friet til Aretha og hun sagde ja,” afslørede Samuel for mig.

Lorena smilede stort over nyheden. ”Jeg hører, vi ikke er de eneste,” tirrede jeg. Hun viste mig stolt sin ring. Den var simpel og passede perfekt til dem. De var blevet forelskede, da de var fattige, men nu havde de muligheden for at få det store bryllup, de fortjente.

”I er et godt par I to,” fortalte jeg dem og gav dem et fælles kram. Det ville blive en travl fremtid, men jeg så frem til hvert sekund. ”Men hvis I vil have mig undskyldt, så skal jeg finde mine forældre.”

De nikkede. ”De er stadig på deres værelse, nummer fem,” forklarede Samuel og jeg efterlod dem med et smil. Jeg gik mod udgangen, men da jeg nåede derhen, stødte jeg ind i Niall og Talia. De var netop ankommet og storsmilede, da de så mig. ”Harry!” hilste Talia og trak mig ind i et kram. ”Skønt at se dig igen,” tilføjede hun.

”I lige måde,” svarede jeg, da jeg slog armene om Niall. Det var så rart, at jeg kunne snakke med dem. Talia havde været en af pigerne i konkurrencen, men vi vidste begge, at det kun var venskab mellem os. ”Nyder I livet som et ægtepar?” spurgte jeg og så, hvordan Niall trak sin kone ind til sig. Han kyssede hende blidt.

”Vi kunne ikke være mere lykkelige,” svarede han og kiggede kærligt på Talia. Jeg så, hvordan deres øjne søgte ned mod hendes mave, og da hun aede den, forstod jeg straks, hvad han mente.

”Det mener I ikke,” udbrød jeg og trak dem begge ind i et kram. Det var fantastisk at vide, at jeg havde hjulpet dem hen til det her sted i deres liv. Gift og ventede barn. Jeg var så glad på deres vegne.

Talia trak på skuldrene og løftede mundvigene. ”Det ene tog ligesom det andet,” grinede hun og flettede sine fingre ind i Nialls. ”Tak igen for, at du hjalp os.”

”I skal også have stor tak,” svarede jeg. ”Hvis det ikke havde været for jeres bryllup, havde Aretha og jeg ikke været forlovede nu.”

Talias tabte kæben, men hendes ansigtsudtryk blev straks erstattet med ren lykke. Hun sprang i favnen på mig. ”Åh, det er fantastisk, Harry!” sagde hun.

Niall klappede mig på skulderen. ”Så skal vi snart til endnu et bryllup.”

Jeg smilede til dem. ”Forhåbentlig snart, men Aretha skal først og fremmest fokusere på sin rolle som dronning. Jeg vil ikke presse hende,” fortalte jeg dem. Det var vigtigt for mig, at hun først og fremmest tænkte på sit land, før hun begyndte at planlægge et bryllup.

Jeg skulle til at hilse af, da mine forældre kom ind bag dem. De fik straks øje på mig og min mors øjne blev våde. ”Harry, min skat!” udbrød hun. Hun skyndte sig hen til mig og jeg slog armene om hende. Jeg kiggede hende over skulderen og stak hånden hen mod min far. Vi havde aldrig været personerne, der krammede hinanden, men jeg følte mig værdsat og elsket, da han gav min hånd et klem.

”Hvordan har du det?” spurgte min mor, da hun trak sig væk og studerede mig. Hun så tydeligt glæden i mine øjne. ”Åh, hun sagde ja, gjorde hun ikke?” spurgte hun triumferende. Jeg nikkede og så min mors ansigtsudtryk skifte karakter ved nyheden. Hun var lykkelig på mine vegne. Det samme var min far, men han var mere tilbageholdende omkring det.

”Kom og sæt dig sammen med os, så kan vi snakke om alt det, der er sket,” foreslog min mor. Vi gik sammen hen til vores pladser på første række. Det glædede mig, at Aretha havde sørget for, at jeg kunne sidde sammen med mine forældre, nu jeg ikke kunne sidde sammen med hende. Samuel og Lorena sad lige bag os.

Minutterne gik hurtigt. Mine forældre fortalte om det, der var sket i Doran Lean og jeg fortalte dem om mit frieri. Der var sket mere på seks dage, end man lige skulle tro. Min mor var i gang med at fortælle om Ann, da trompeterne lød. Jeg mærkede mit hjerte banke. Aretha stod oppe ved dørkarmen, og selv om jeg ikke kunne se hende, vidste jeg, at hun var både nervøs og spændt. Jeg kunne ikke vente med at se hende igen.

”For sidste gang; Kong Watson af Avina,” blev der råbt. Arethas far kom til syne og drejede rundt, så alle kunne se ham. Han stod for enden ad trappen og så selvsikker ud. Det var hans sidste minutter som konge, og jeg kunne se, han havde det mærkeligt med det. Han bar en mørkerød kappe og havde scepteret og rigsæblet i sine hænder.  

”Jeg præsenterer Prinsesse Aretha af Avina!” Mit hjerte sprang et slag over, da Aretha tog et skridt frem og kom til syne. Mit sæde var lige nede for enden af hendes trappe, så jeg kunne kigge direkte op på hende. Hun var ubeskrivelig smuk. Den store kjole overgik alle mine forventninger. Det var en Dronning, der stod foran mig.

Hun fandt mit blik og jeg sendte et støttende smil hendes vej. Det var tydeligt, at hun var påvirket af situation, men prøvede at udvise selvsikkerhed og elegance. Hun mestrede det.

Musikken spillede og de gik sammen ned ad hver sin trappe. Aretha tog fat i gelænderet, eftersom kjolen ikke var den letteste at gå i. Den havde et slæb, der var tre meter langt. Jeg var vild med, at hun havde valgt farven rød. Hun havde fortalt mig, hun havde valgt netop den farve, fordi jeg havde fortalt, det var min yndlings til hende. Den klædte hende virkelig og hun formåede at bære den trods størrelsen.

Aretha nåede ned for enden ad trappen, og hendes blik var nu så tæt på, at jeg blev berørt af alle de følelser, hun følte. Jeg sendte hende et smil, der sagde, at hun var stærk og at det nok skulle gå. Jeg kunne se på hendes ansigtsudtryk, at hun var klar. Jeg nåede også at studere ringen, inden hun gik ind mod midten mod tronen. Jeg vidste ikke, hvor mange, der ville lægge mærke til den, men jeg var ligeglad. For min skyld måtte alle vide, at vi skulle giftes. Der ville helt sikkert gå rygter om det, hvis hun ikke selv sagde noget.

Musikken stoppede, da Aretha stillede sig foran tronen. Hun kiggede kort hen på sin far og de sendte hinanden et smil. Det her var stort for dem begge. Ikke nok med det var Kong Watsons sidste minutter som konge, så fik han samtidig lov til at se sin eneste datter blive Dronning.

Provsten placerede først scepteret og bagefter rigsæblet i hendes hænder. ”Prinsesse Aretha af Avina lover du at passe på vort land og gøre alt i din magt for, at Avina står stærkt?” spurgte han.

”Ja,” svarede hun tydeligt.

”Og lover du at være retfærdig efter loven og styre efter dens principper?”

”Ja.”

”Til sidst spørger jeg dig, om du fra i dag af vil tage rollen på dig og blive Dronning af Avina?”

”Af hele mit hjerte, ja,” svarede hun.

Provsten nikkede og tog nu kronen af Kong Watsons hoved. Han holdt den i sine hænder og smilede til Aretha, inden han placerede den på hendes hoved. ”Aretha, jeg udråber dig nu til Avinas eneste regent. Du vil fra nu af og i lang tid fremover være Dronning af Avina.”

Der blev stille i sagen i et kort øjeblik, da kronen blev placeret på hendes hoved. Men da Aretha satte sig ned på tronen og provsten officielt udråbte hende som dronning, gik salen amok. ”Længe leve Dronning Aretha,” råbte alle i salen i kor, og Aretha kunne ikke længere skjule sine inderste følelser. Et stort smil tonede frem på hendes læber og hun kunne ikke holde det tilbage, da folk begyndte at klappe. Alle kunne se, hun var lykkelig, men få vidste, hvilken anden grund, der lå bag. Dette måtte uden tvivl være den bedste dag i hendes liv.

***

Fejringen af Aretha var godt i gang. Det var dog mere et formelt arrangement end en fest. Aretha havde siddet på den store trone det meste af aftenen, mens andre havde danset langsomt på dansegulvet. Tidligere havde vi alle spist, men nu var fejringen rykket til den store tronsal. Jeg nød at stå i hjørnet og studere hende. Hun strålede. Ikke fra lysekronens skær, det var en indre glød, der formede hendes ansigtsudtryk. Hun sad og kiggede stolt på sit folk og nød, at hun endelig var i den position, hun var blevet lært op til. Hun ville aldrig mere var prinsesse, hun havde taget skridtet op. Dronning Aretha. Hun var den kun ene af to dronninger i Nordregionen, men jeg vidste, at de kommende og nuværende konger respekterede hende som regent. Og hvis ikke, ville jeg sørge for de forstod hendes magt og ynde.

Musikken stoppede og vi var nået til den del af arrangementet, som de fleste havde ventet på. Arethas tale. Det var ikke en, der skulle være særlig lang, men det var en tradition, at hun knyttede et par ord til tronskiftet. Hun havde øvet sin tale hele ugen og havde holdt den for mig. Jeg var slet ikke i tvivl om, at det nok skulle gå godt.

Aretha rejste sig og stillede sig ved en opstillet talerstol. ”Kære borgere, ærede gæster, velkommen!” begyndte hun og smilede i flere retninger, så alle følte, hun kiggede på dem. ”Jeg er så beæret og stolt over, at jeg nu kan kalde mig jeres dronning. Det er en opgave, jeg fra barndommen har vidst, jeg en dag skulle tage på mig. Men i dag er jeg blevet jeres nye regent af lyst. Jeg ser det ikke som tvang, jeg ser det som det sted, jeg passer ind. Det er her, jeg skal være og her jeg har tænkt mig at leve.”

Folk klappede. Hendes hofdamer græd.

”Jeg glæder mig til at fortælle jer, hvad mine planer er og regner med at afsløre dem snart. Det er noget, der betyder meget for mig, og jeg er af den overbevisning, at det vil gøre Avina endnu stærkere.

”Udover at dele min glæde og stolthed med jer, har jeg også en vigtig meddelelse. I har alle bemærket min glæde i dag, men jeg kan afsløre, at det ikke kun er fordi, jeg i dag er blevet jeres Dronning.”

Gæsterne begyndte at kigge på hinanden, men jeg havde en fornemmelse af, hvad hun ville sige. Det her var ikke en del af den oprindelige tale. Da hun fandt mit blik, blev jeg sikker. ”Lige siden jeg har været lille, har jeg haft to drømme. Jeg har altid drømt om den dag, jeg skulle blive Dronning, men som en hver anden lille pige, har jeg også sukket efter kærlighed. Jeg har altid drømt om at finde en mand, jeg kunne dele hele livet med, og dermed kan jeg med stor glæde fortælle jer, at jeg i morges blev overrasket,” fortalte hun og rakte sin hånd op. Der gik et par sekunder, før alle så ringen, og da det gik op for gæsterne, hvad det betød, begyndte de at sukke og måbe.

Jeg kiggede rundt i lokalet og så, at mange prøvede at finde ud af, hvem hendes forlovede var. Jeg så pigerne fra konkurrencen stå sammen og de havde alle deres blikke rettet mod mig. De fleste andre gæster havde ikke set mig stå i hjørnet.

Pigerne kiggede skiftevis på mig og hinanden, men det var Marissa, der afslørede mig. Hun var helt sikkert løbet hen til mig, hvis det ikke havde været for Aretha fortsatte med sin tale. Vores blikke mødtes herunder. ”Manden, der snart vil blive jeres prinsgemal er en af de modigste og stærkeste personer, jeg har mødt. Han er oprindeligt fra Avina og har vist mig, hvor meget han ved om vores land. Jeg beder jer, mit folk, om at acceptere ham som en af vores egne, når jeg præsenterer ham for jer i næste uge. Men indtil da, længe leve Avina!”

Publikum jublede og jeg følte flere blikke kiggede på mig. Men det eneste, jeg fokuserede på, var Aretha. Gæsterne var ved at forstå, at jeg var ham, hun omtalte, for vi kunne ikke lade vær med at smile til hinanden. Vi skjulte intet og det var rart, at alle nu vidste det.

Marissa, Penny og Talia løb hen til mig og omfavnede mig. Marissa og Talia var mest ivrige, da vi alle sammen vidste, hvor vi stod. Penny derimod forholdt sig lidt i baggrunden. Jeg havde ikke snakket med hende, siden jeg sendte hende hjem. Hun vidste, jeg ikke følte noget for hende, men jeg vidste ikke, hvor hun stod. Hun virkede dog oprigtigt glad på mine vegne.

”Det er fantastiske nyheder,” sagde Marissa og rodede mit hår til. Jeg havde savnet det venskab, vi havde haft engang. Det føltes som gamle dage, mens vi stod her. ”Først Talias nyhed og nu det her! Aretha har bare at gøre mig til brudepige,” tilføjede hun med et forsigtigt smil. Vi vidste alle hun mente det alvorligt. Men jeg var ret sikker på, at det nok skulle ske.

Pigerne begyndte at snakke om bryllupsplaner og mit blik forsvandt langsomt væk fra dem. Jeg fik øje på Aretha, der snakkede med min mor. Mit hjerte bankede i brystet og for mindst tiende gang fik jeg tanken om, at jeg ikke fortjente det her. Jeg var så heldig, at jeg stadig ikke havde forstået det. 

 

***

Og Aretha er dronning, yay!! Hvad tænker I? Der er kun to kapitler tilbage nu og jeg har næsten ikke lyst til at skrive dem, fordi historien er ovre bagefter :( Og vi mangler stadig at finde ud af, hvem der dør - har I nogen gæt?

++++ kapitlet hvor Harry spørger Watson om han må fri er oppe nu!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...