Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

209Likes
848Kommentarer
321053Visninger
AA

48. Kapitel 44 // "How to Rule"

HOW TO RULE

Det var blevet december og juletræet stod klar til at blive pyntet færdigt. Min far og jeg satte traditionsrigt den sidste kugle på grenen. Vi smilede til fotografen, der forevigede øjeblikket. Om et par uger ville det nye billede fylde væggen sammen med alle dem fra de forrige år. Der var billeder helt fra dengang jeg stadig lå i min mors mave, til sidste år. Næste år ville det kun være mig på billedet.

Jeg gav min far et stort kram og nød dekorationen. Den seneste tid var gået hurtigt. Julen var kommet før vi havde regnet med og det var allerede en måned siden, jeg sidst så Harry. Om lidt over tre uger til jeg ville være Avinas næste regent.

Min far ville afsløre tronskiftet for vores befolkning i dag. Vi havde inviteret journalister og fotografer indenfor til en pressekonference. Jeg kunne ikke huske sidst, jeg havde været så nervøs. Alligevel kunne jeg ikke komme udenom, at jeg også så frem til, at alle endelig ville vide min fremtid. Jeg ønskede ikke længere at gå stille med det. Rygterne var begyndt at svire i landet, og det havde været svært ikke at fortælle dem alle, at det var sandt.

Jeg, Prinsesse Aretha af Avina, overtog tronen og ville blive landets anden Dronning. Det var det øjeblik, jeg havde ventet på hele livet. Det, jeg var blevet lært op til at skulle håndtere. Dronning Aretha.

Min far tog mig på skulderen. Han smilede forsigtigt, og jeg vidste, hvad han ville. ”Er du klar til at snakke med pressen?” spurgte han. Klokken var lidt i tolv og det var det tidspunkt, vi havde lovet dem, vi ville fortælle den store nyhed.

Jeg nikkede og tog en dyb indånding, inden vi sammen gik ind i rummet. Der sad en repræsentant fra alle Avinas aviser. De havde alle en fotograf. De to store tv-kanaler var også til stede, den ene med et kamera, der sendte live. Hele Avina sad og så med lige nu. Snart ville de alle vide, hvilken ændring, vi skulle ind i. En ny dronning. Hvordan ville de tage imod det?

Journalisterne sad alle med blok og papir og ventede på min far tog ordet. Jeg satte mig ned på tronen ved siden af ham, men han rejste sig kort efter for at gå op til talerpulten. Han sendte et smil min vej, inden han fortalte nyheden.

”Kære borgere af Avina, i dag kommer jeg til jer med en stor nyhed,” begyndte han og smilede forsigtigt ud til vores befolkning. Jeg mærkede sommerfuglene i maven, da han uddybede. ”I seksogtredive år har jeg stået i spidsen for Avina. Det har været en fantastisk ære, selv om jeg også har lidt et stort tab, da jeg mistede min kære Odette.”

Alle i lokalet mindedes hende, inden min far fortsatte. ”Nu er jeg blevet otteoghalvtreds år og derfor har jeg besluttet, at min tid er inde til at træde af. Avina har brug for et frisk pust og det mener jeg bestemt, at min elskede datter, Prinsesse Aretha, kan opnå. Derfor vil jeg nu officielt annoncere, at Aretha vil overtage tronen den tiende januar. Jeg håber, I vil tage godt imod hende. Jeg lover jer, at hun vil gøre alt det bedste for vores skønne kongerige.”

Menneskene i lokalet kiggede på hinanden, både spændt og overrasket over nyheden. Journalisterne skrev straks ned i deres blokke.

Min far vendte sig om mod mig og kaldte mig op til talerstolen. Han krammede mig og gav mig ansvaret. Jeg var nu tættere på at blive dronning end nogen sinde.

Jeg stillede mig stolt foran vores gæster, men tog en dyb indånding inden jeg for første gang snakkede til befolkningen som kommende dronning. ”Kære Avina, kære borgere, kære alle,” begyndte jeg og smilede. ”Jeg er så stolt, at min far har valgt at give kronen videre til mig. Jeg føler mig mere klar end nogen sinde og kan ikke vente på at vise jer, hvem jeg er som dronning. Avina er vores land og jeg vil gøre mit bedste for, at det fortsat er det bedste sted at bo. I er mit folk og jeg ønsker, at I har det godt,” meddelte jeg og håbede, at Avina var klar på, at jeg tog over. Det krævede deres støtte, hvis jeg skulle klare det bedst muligt.

”Nu vil jeg give jer mulighed for at stille spørgsmål,” sagde jeg til journalisterne og gjorde det, der var forventet af mig. Selv om dette nemt kunne gå den gale vej, ønskede jeg at svare og give befolkningen mere af mig.

Det jeg frygtede mest, var spørgsmålene om Harry. Der ville sikkert komme nogen, eftersom ingen havde hørt mine tanker omkring opholdet i Doran Lean og hvad, jeg havde fået ud af det. Vidste de, hvordan Harrys og mit forhold var? Alle vidste, hvorfor konkurrencen pludselig var slut, men havde de en fornemmelse af, at Harry og jeg havde følelser for hinanden? Jeg anede det ikke, men håbede ikke, de ville stille spørgsmål til vores forhold. Alt andet kunne jeg svare på, men havde jeg overhovedet et svar, hvis de spurgte? Jeg vidste, jeg elskede ham, men var samtidig klar over, vi ikke kunne ende sammen. Det var ikke tiden for os.

En af journalisterne rejste sig og stillede det første spørgsmål. ”Hvad er første, du vil ændre som dronning?” spurgte hun.

Jeg svarede hurtigt, da det var noget, jeg havde tænkt meget over de seneste uger. Planen var, at jeg ville fortælle Terrie om det senere. ”For det første støtter jeg op om alt det, min far, har indført, så det vil jeg fortsat kæmpe for. Men efter at have været i Doran Lean er jeg blevet inspireret, men jeg kan desværre ikke fortælle noget endnu,” svarede jeg med et smil.

Jeg fik det næste spørgsmål fra en ældre herre. Han spurgte ind til, om jeg følte mig klar til at blive dronning. De fleste regenter i Avina havde først taget over, når de var mindst femogtyve. Min far var en af de få, der havde gjort det før tid. Jeg svarede ham, at jeg var blevet lært op til at være dronning, og at jeg kun kunne blive mere klar, ved faktisk at blive det. Han var tilfreds med svaret.

Den næste journalist var en kvinde på samme alder som mig selv. ”Hvordan ser din alliance med Doran Lean ud, nu Harry Edward ikke længere er prins? Føler du dig positivt stemt overfor, at det i fremtiden vil være Prins Samuel, du skal forhandle med?” Spørgsmålet kom ikke bag på mig, da jeg havde forventet det. Heldigvis handlede det ikke direkte om Harry.

”Jeg var så heldig at lære Prins Samuel at kende, mens jeg var i Doran Lean, og vi er blevet gode venner, så jeg er slet ikke nervøs for vores alliance. Prins Samuel har allerede lært utrolig meget på så kort tid,” svarede jeg og glædede mig over, at jeg kunne præsentere Samuel positivt over for Doran Lean.

Kvinden nikkede og det var tydeligt, hun havde planlagt sine spørgsmål hjemmefra. For det var hende, der stillede det spørgsmål, jeg havde frygtet. ”Hvad med Harry, hvordan har du det med ham?”

Jeg gjorde alt for ikke at vise, at mit hjerte gik i stå. Forhåbentligt var der ikke nogen, der opfangede klumpen i min hals. For hvad skulle jeg svare? Jeg prøvede mig frem og håbede, det ikke ville skabe rygter. ”Harrys og mit forhold er stadig godt. Vi stoler på hinanden og ønsker hinanden det bedste,” sagde jeg. Det var sandt, men der var så meget, jeg undlod. Hvordan ville de reagere, hvis jeg sagde, at vi elskede hinanden?

Jeg fik muligheden, da endnu en journalist spurgte ind til Harrys og mit forhold. Havde han valgt mig, hvis konkurrencen ikke var blevet stoppet? Jeg løj og svarede, at jeg ikke vidste det. Bagefter spurgte en anden, om jeg ville have giftet mig med ham, hvis han havde spurgt.

Kunne jeg virkelig blive med at lyve? Jeg nåede ikke at tænke det igennem, før jeg sagde: ”Jeg nåede aldrig rigtigt at overveje det, mens jeg var der, men efter at have haft tid til mig selv herhjemme, er jeg kommet frem til, at jeg ville. Hvis han var den ægte prins og havde spurgt, så havde jeg sagt ja.” Journalisterne skrev ivrigt mine ord ned, og til at starte med, var jeg nervøs for, hvad mine ord ville betyde. Men efter at have tænkt fandt jeg frem til, at det ikke gjorde noget, at de vidste det. På den måde fremstod jeg mere åben. De vidste også, at jeg ikke længere ville gifte mig med ham, eftersom han ikke længere var prins af Doran Lean. Heldigvis spurgte ingen, om jeg stadig ville sige ja, og hvis ikke, hvorfor.

Min far kom op ved min side og meddelte, at pressemødet var slut. Jeg tog en dyb indånding, inden han trak mig med ud af lokalet. Hans blik kiggede straks bekymrende på mig. ”Du elsker ham virkelig,” kommenterede han. ”Det skulle du have fortalt mig, Aretha.”

Vi var alene, så jeg følte ikke, at der var noget at skjule. ”Jeg ved det godt, men jeg prøver at glemme ham,” fortalte jeg. ”Han er ikke klar til at gifte sig med mig, og jeg ved ærligtalt ikke, om jeg er.”

Min far kiggede ned på mig, inden han hev mig ind i et kram. Det var de her situationer, hvor han skulle fungere som både min far og mor. ”Hvorfor skulle han ikke være klar?” spurgte han.

Jeg trak på skuldrene. ”Han har været så meget igennem, og det er kun en måned siden, jeg så ham sidst. Selvom han sagde, han ønskede en fremtid med mig, tror jeg ikke, at han allerede kan være ovre alt det, der skete med ham,” svarede jeg med en stor klump i halsen. Jeg havde prøvet at undgå at snakke om Harry med mine hofdamer og Emma. Det var en måned siden, vi havde mødtes til brylluppet. Han havde fortalt mig, at han elskede mig, og at han gerne ville være sammen med mig på et tidspunkt. Men hvornår var han klar? Efter alt det han havde været igennem, ville det kræve så meget at skulle bo her. Han ville altid være under mig og aldrig have ligeså meget magt. Kunne han holde til den konstante påmindelse om, at han aldrig ville blive konge? Jeg kunne sørge for, han kom med til alle møderne, men ville det bare gøre det hele værre? Jeg kunne ikke tænke klart og hørte ikke, hvad min far sagde, før han gentog det.

”Behøver han at være helt ovre det? Det kan tage mange år Aretha, men hvis han selv føler sig klar, hvorfor lader du ham så ikke prøve?”

Jeg havde lyst til sige min far imod. Så mange svar flød rundt i hovedet, men da jeg skulle til at sige dem, føltes de ikke gode nok. Kunne jeg virkelig leve med, at han ikke var klar? Hvordan ville det påvirke vores forhold?

Jeg troede ikke på, det kunne ende godt. Så det fortalte jeg ham. ”Det er op til dig, min pige, men jeg synes, du skal give ham en chance. Tror du ikke, at alt det her også har gjort ham til en stærkere person?”

Min far havde ret, igen. Jeg havde mærket alle de nye sider af Harry. Han var mere omsorgsfuld, mere åben for tilgivelse og havde aldrig før udvist så mange følelser. Jeg var overbevist om, at han aldrig før havde fortalt en pige, at han elskede hende. Før i tiden havde han hygget sig med mange piger på samme tid, men der havde aldrig kun været én. Jeg vidste, at Harry ikke havde lavet noget med andre end mig i lang tid. Det viste mig utrolig meget. Jeg vidste, at han gerne ville. Men hvis han selv følte sig klar, hvorfor havde han så ikke kæmpet mere for det, da vi sidst var sammen?

Jeg huskede, at han skulle lære Samuel op for at blive på slottet. Der var ingen chance for, at Harry ville forlade sine mødre og far for mig. Han havde kun lige lært, at Ann var hans biologiske mor. Hvis han ville være sammen med mig, blev han nødt til at forlade alle, han holdt af. Det kunne jeg ikke tillade, for han havde brug for deres støtte. Og kunne han overhovedet få lov til at gå fra Samuels oplæring midt i det hele?

Jeg kom igen frem til, at det ikke kunne lade sig gøre. Men for første gang begyndte jeg at overveje, om der var en chance ude i fremtiden. Hvad nu hvis hverken Harry eller jeg havde fundet en anden om fem år. Var vi så klar til at være sammen resten af vores liv? Måske.

Jeg skulle til at fortælle min far, hvad, jeg var kommet frem til, da Samantha pludselig kom ind i rummet. Hun storsmilede, da hun overrakte mig kuverten. Jeg genkendte straks seglet fra Doran Lean. ”Det er lige kommet,” fortalte hun spændt.

Jeg kiggede skiftevis på hende og min far. Turde jeg læse det? Harry og jeg havde ikke kommunikeret i en måned, så hvorfor skrev han pludselig nu? Vi skulle ses om en måned, når jeg blev kronet, så hvorfor skrev han allerede? Han måtte have noget vigtigt at fortælle til mig, og jeg frygtede indholdet.

Da jeg kiggede op, så jeg Samantha og min far forlade rummet. De ønskede, at jeg skulle læse brevet alene. Jeg stod stille i et par sekunder og studerede kuverten, inden jeg tog mig sammen og satte mig ned i en stol i hjørnet. Mine fingre rystede, da jeg åbnede kuverten og hev papiret ud. Jeg havde savnet Harrys håndskrift og kørte fingeren hen over skriften og kunne pludselig føle ham. I et sekund mærkede jeg hans varme og hørte hans stemme. Alle minderne dansede foran mig som jeg begyndte at læse hans ord.

 

Kæreste Aretha,

Det er nu tre uger siden, jeg sidst så dig. Tre uger siden jeg hørte din stemme, mærkede din brændende hud og følte hele din krop. Jeg savner følelsen af at have dig ved min side og har flere gange overvejet at sende dig et brev. Grunden til jeg først gør det nu, er fordi jeg skulle overbevise mig selv om, at det var det rigtige at gøre. Jeg ønsker ikke at gøre tingene mere komplicerede, end de allerede er.

Ser du, da jeg forlod dig sidst, sagde jeg noget helt specielt til dig. Tre ord, tolv bogstaver. Du ved sikkert allerede, hvad jeg snakker om, men for at gøre det klart, siger jeg det gerne igen; jeg elsker dig. Er det virkelig så slemt at erkende? Jeg beder dig, Aretha. Giv os en chance. Det eneste, jeg tænker på, er dig. Men hver gang jeg forestiller mig en fremtid, husker jeg, at du ikke sagde ordene igen. Jeg håber ikke, jeg skræmte dig. Forhåbentlig var du så chokeret, at du ikke havde nogen ord overhovedet. Jeg har altid ønsket at kunne påvirke en kvinde på den måde. Jeg havde dog aldrig troet, at du skulle blive den første.

Dig af alle kvinder.

Jeg må dele en hemmelighed med dig, Aretha. Jeg havde aldrig troet, at jeg kunne nøjes med en kvinde. Da I ankom til slottet var jeg så nervøs for, at jeg ville mangle noget lige meget, hvem jeg valgte. Men så mødte jeg dig. Vores første møde var alt andet, end det, jeg havde forventet. Du fangede min opmærksomhed og blev ved med det lige indtil konkurrencen sluttede. Og nu sidder vi i hvert vores kongerige og længes efter hinanden, men kan ikke få det, vi ønsker.

Men er der virkelig ikke en chance for, at vi kan lave det om? Jeg elsker dig, Aretha. Du er den kvinde, jeg vil have. Du gør min dag spændende, selv når den er grå. Du udfordrer mig, der hvor jeg troede, jeg var stærkest. Du får mit hjerte til at banke, når jeg venter det mindst.

Aretha, det her er ægte kærlighed. Vil du ikke nok give det en chance? Og hvis du ikke er klar, så fortæl mig, hvad jeg skal gøre. Jeg ved, der er noget, der holder dig tilbage. Nu har jeg været ærlig over for dig, så kan du i det mindste ikke fortælle mig, hvad der får dig til at overveje? Det her burde være det nemmeste valg, du nogen sinde har taget; at give os en chance.

Jeg håber at høre fra dig, inden vi ses til din kroning. Nu når jeg ikke kan høre din stemme, så lad mig i det mindste læse dine tanker.

Din (og kun din) Harry.

 

Mine hænder rystede så meget, at jeg havde svært ved at læse de sidste sætninger. Jeg havde aldrig regnet med at få et brev som dette fra ham. Jeg troede ikke, at Harry kunne lyde så forelsket. Hans ord ramte mig lige i hjertet og måden han sammensatte sine sætninger på, viste mig en helt ny side. Han elskede mig, jeg var helt sikker nu. Men kunne jeg give ham det, han ønskede? Han ville have, at jeg skulle give os en chance. Der var intet, jeg hellere ville, men jeg blev nødt til at tænke på hans tilstand. Jeg kunne læse hvor meget jeg betød for ham, men hvad med alt det, han ikke nævnte? Det var alle de samme tanker som tidligere, der invaderede mit hoved. Han kunne umuligt være langt nok i sin udvikling til at være klar til at være min. Det ville betyde, han skulle være prinsgemal uden magt. Han ville ikke have det endelige ord, kun sin mening at dele med mig. Jeg turde ikke tro på, at han kunne leve det liv. Harry havde elsket sin magt – det var det, der havde gjort ham til Prins Harry. Jeg havde kun mødt ham som Harry en gang. Hvad hvis hans udvikling tog ham den forkerte vej?

Jeg blev enig med mig selv om, at det kunne ville ske. Det var kun muligt for ham at gå den rigtige vej. Jeg kendte mig selv godt nok til at vide, at jeg sikkert ville falde endnu mere for ham. Det kunne jeg allerede mærke ud fra brevet. Han var min, hvis jeg var klar til at tage springet.

Jeg kunne ikke få tanken væk fra hans tilstand. Han havde ikke kendt sandheden særlig længe, og var kun lige begyndt at skulle vænne sig til en anden tilværelse. Men hvad hvis jeg var en del af hans udvikling? Hvis han kun kunne komme videre, hvis vi var sammen. Så ville jeg være egoistisk, hvis jeg ikke lod ham komme længere.

Jeg sukkede højlydt og foldede brevet sammen. Jeg blev skør af at tænke på ham. For jeg elskede ham. Han var den eneste, jeg kunne se mig selv med resten af livet. Men hvorfor tog jeg så ikke bare chancen og gav ham hele mit hjerte? Der var alt for meget, der holdt mig tilbage.

Selv efter han havde fortalt mig sine inderste ønsker og jeg vidste, at han ville gøre alt for mig, var jeg ikke sikker. Hvad var der galt med mig? Det eneste, der manglede var, at han kunne vise, at han var langt nok i sin udvikling. Det var det eneste, der holdt mig tilbage. Når jeg vidste, han var klar, ville jeg elske ham med hele mit hjerte. Spørgsmålet var bare, hvor lang tid, der ville gå. For jeg kunne ikke komme udenom, at ligesom han var min, så var jeg hans.

***

Terrie fandt mig med brevet i hånden. Selvom hun kunne se jeg var påvirket af indholdet, vidste hun, at vi blev nødt til at have vores møde. Jeg skulle fortælle hende, hvad mine planer som dronning var. Hun havde ventet spændt på at få det at vide, da jeg havde holdt det hemmeligt for hende i flere dage.

Heldigvis var det muligt for mig at fokusere og jeg skubbede hurtigt Harry væk. Jeg måtte vente med at tænke på ham til efter mødet. Det her handlede om Avinas fremtid.

”Nå, fortæl mig så din store plan,” bad Terrie og var klar til at skrive det ned. Vi skulle senere høre, hvad min far havde at sige. Jeg ville ikke gå videre med det, hvis han ikke kunne lide idéen.

Jeg tog en dyb indånding. Hvis min idé kom igennem ville det ændre Avina som vi kendte det. ”Jeg har tænkt mig at indføre et ministerråd.”

Terrie åbnede sine øjne og prøvede at forstå, om jeg faktisk mente det. Jeg uddybede. ”Det skal fungere på den måde, at alle fra atten år fra Avina kan stille op til at blive en del af rådet og så vil tyve mennesker blive valgt. Jeg vil så hver gang, der er en stor beslutning, der skal tages, vende det med dem. På den måde er jeg sikker på, at Avinas befolkning er enig med mine valg.”

Terrie havde svært ved at forstå, at det var det, jeg var kommet frem til. Hun kunne godt lide det. ”Det lyder faktisk fornuftigt,” sagde hun. ”Men du ved godt det vil betyde, at du får mindre magt?”

Jeg nikkede. ”Det vil stadig være mig, der tager det endelige valg, men hvis de ikke er enige, vil jeg ikke gå videre med mine forslag,” fortalte jeg hende og var stolt over, hun kunne lide idéen. Jeg var blevet så inspireret af at se, at Doran Lean havde ministre, der hjalp Kong Leopold med sine beslutninger. Men det skulle slet ikke foregå på samme måde. I Doran Lean var der visse områder, hvor Ministerråddets ord var lov. Den måde de behandlede Harry på, ville jeg aldrig tillade. De var heller ikke folkevalgt, men udvalgt af Leopold blandt de højest stillede borgere. Det ville jeg ændre. Jeg ville også gøre alt for, at halvdelen af råddet blev kvinder.

Terrie skrev de vigtigste ting ned på sit papir. ”Er du klar til at fortælle din far om din plan?” spurgte hun med et smil.

Jeg nikkede. For en gang skyld kunne jeg slet ikke vente med at fortælle ham en af de hemmeligheder, jeg havde gået med længe. Forhåbentlig ville han støtte op om det. 

 

***

Aretha har planer for fremtiden og tanker om Harry - hvad tænker I om Harrys brev?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...