Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 6 dec. 2016
  • Status: Igang
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina. Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen.

147Likes
394Kommentarer
56836Visninger
AA

6. Kapitel 4 // "I Sea You"

I SEA YOU

Harrys synsvinkel

Konkurrencen var for alvor blevet skudt i gang. Jeg var lige kommet tilbage fra min første date med Kenzie, og lad mig bare indrømme, at det havde været meget interessant. Det var ingen hemmelighed, at jeg elskede at kysse piger, men det var alligevel kommet bag på mig, hvor hurtigt Kenzie havde prøvet. Vi havde kun nået at sidde ned i et par minutter, da hun havde hentydet til det. Og så sad vi ellers der i sofaen og snavede hinanden. Kysset var for vådt, og jeg følte hun prøvede at gøre alt, for at give sin bedste præsentation. Selvom jeg elskede opmærksomhed, var jeg ikke just tilfreds. Hun var dog langt mere interessant end nogle af de andre piger. Indtil videre var det Penny og Talia, der sagde mig mindst. Penny var her kun fordi min far havde valgt hende, fordi hendes far var vigtig for hans arbejde som konge, Talia var bare så indelukket. Så faldt Serena og Kenzie umiddelbart mere i min smag, men det var nok grundet deres store interesse for at få min opmærksomhed. Det samme prøvede Marissa, men det var anderledes. Hun ønskede at snakke om, hvad vi gjorde, nu vi var endt i denne situation. Men jeg havde undgået hende med vilje, for jeg anede ikke, hvad vi skulle gøre. Vores forældre var gået bag om vores ryg og nu havde vi mere drama til halsen end nogen sinde. Og så var der Aretha – hun var den, jeg havde sværest ved at regne ud. For jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Noget ved hende havde vækket en interesse fra min side, men så var der hendes selvsikre side, jeg ikke helt vidste, hvad jeg synes om. Det var første gang, jeg havde mødt en pige, som slet ikke udviste en tiltrækning, og det var noget, jeg lige skulle vænne mig til. Alligevel så jeg frem til vores date, da jeg håbede at kunne opleve en anden side af hende. 

Klokken var blevet fire og jeg nærmede mig med hastige skridt min fars kontor. Han havde indkaldt mig til møde, og når han ikke selv kom og hentede mig, vidste jeg, at det var vigtigt. Da jeg nåede rummet stod døren åben og mine forældre sad sammen ved bordet. Forvirret kiggede jeg over på min mor, da jeg ikke havde regnet med, at hun ville være her.

”Harry min søn, vi har planlagt den første opgave for pigerne,” meddelte min far og pegede på stolen foran bordet.

Jeg satte mig og stirrede på min far. Han sad ret med sin krone og pels og afventede min reaktion. ”Opgave, hvad snakker I om?” Mine forældre havde ikke fortalt mig særlig mange detaljer om det, de kaldte Konkurrencen, og derfor kom dette emne bag på mig. Jeg troede blot, at der ville komme seks piger, og så skulle jeg lidt efter lidt smide dem hjem, indtil der var en tilbage.

”De seks piger skal i hold af to planlægge et middagsselskab. Alt fra, hvad der skal spises, til hvordan det skal se ud og hvilket tøj, gæsterne skal have på. De to piger, der vinder, vil få deres middagsselskab afholdt,” forklarede min mor og smilte forsigtigt til mig. I starten havde hun ligesom mig været meget afholdende omkring projektet, men da hun fik overtalt min far til at invitere Marissa, var det som om, hun havde åbnet op.

Projektet lød som en fin idé i mine ører. På denne måde kunne pigerne vise, om de havde det, der skulle til, for at blive en god dronning. Samtidig skulle jeg ikke deltage i arbejdet, blot være med til festen, så jeg klagede ikke.

Døren til rummet åbnede og ind kom min gamle barnepige, Ann, der i dag var min mors førstehofdame. ”Ann har sagt ja til at hjælpe dig med, hvordan du skal præsentere opgaven for pigerne,” forklarede min far og rakte en arm ud mod hende. Hun smilede til mig og gav mig et kram. Eftersom hun havde passet mig, da jeg var lille og stadig var på slottet, havde jeg et godt forhold til hende. Hun føltes som en slags tante, og det var samtidig hende mine forældre stolede mest på.

Ann og jeg var rykket ind i et andet rum, da hun præsenterede sine idéer for mig. ”Jeg tænker, at vi skal lave par, så der er en prinsesse på hvert hold,” foreslog hun og havde navnene på pigerne foran sig på bordet.

Mit blik kiggede henover navnene, og selvom det ville være en god idé, da prinsesserne havde mest erfaring med planlægning som dette, havde jeg et andet ønske. ”Jeg vil hellere se, hvad Serena og Kenzie kan komme op med sammen,” fortalte jeg Ann og lagde de to papirlapper sammen.

Hun nikkede og kiggede på de resterende navne. ”Så er der tre prinsesser tilbage, hvad tænker du?”

Jeg var ikke i tvivl. ”Talia er meget stille, så jeg tror Penny vil være god til hende, da hun elsker at diskutere,” foreslog jeg og satte de to navne sammen. Det sidste hold blev derfor Marissa og Aretha. ”Ja, det er det, vi går med,” smilede jeg fornøjet og glædede mig til at se, hvad pigerne kunne præstere.

Ann gik videre til de andre punkter på listen og før jeg vidste af det, var klokken blevet kvart i otte, og jeg skulle skynde mig at gøre mig klar til min date med Aretha. Det fik jeg heldigvis gjort på ti minutter, og da den var lidt i otte kunne jeg gå udenfor. Det overraskede mig ikke, at Aretha allerede stod og ventede ved søen. Hun virkede som en, der ønskede at have kontrol over situationen, ligesom mig, og derfor var hun her først.

”Jeg kan se, at min syerske gjorde et godt stykke arbejde,” komplimenterede jeg og så, hvordan Aretha overrasket vendte sig om. Hun havde været opslugt i sine egne tanker, præcis den samme tilstand, som sidst jeg havde mødt hende i.

Aretha kiggede ned ad sig selv, og mit blik fulgte med. Hun bar et par sorte læderbukser, der fremhævede hendes former. Øverst havde min syerske lavet en hvid jakke med høj hals, der var lukket med knapper op til barmen, hvor en broderet trøje viste sig under. Jakken var broderet med to guldmønstrede detaljer på hver sin side af åbningen, præcis som jeg havde ønsket, da min syerske fik ordren. ”Du ser godt ud,” smilede jeg.

Aretha løftede sine mundviger og najede ironisk foran mig. ”Tak deres højhed,” sagde hun og grinte kort.

Jeg rystede på hovedet af hendes opførsel og rakte i stedet min hånd ud til hende. ”Jeg gætter på, at du har regnet ud, hvad vi skal?” spurgte jeg hende, da hun lagde sin hånd i min. Den var varm.

”Jeg er ikke dum, Harry,” protesterede hun. ”Men hvis du ønskede at imponere mig, så valgte du forkert, for jeg er den hurtigste på en hest,” fortalte hun mig, da vi nærmede os stalden.

Selvfølgelig var hun god til at ride. Jeg vidste ikke, hvad jeg havde forventet. Hun var en prinsesse alt taget i betragtning. ”Nå, men hvis du er så god til at ride, behøver jeg ikke give dig Doran Leans hurtigste hest,” svarede jeg selvsikkert, da jeg klappede min personlige ganger.

”Hvis ikke det var for, at jeg faktisk er ligeglad hvilken hest, jeg rider på, havde jeg været meget skuffet over dine prioriteter,” kommenterede hun og gik over til den hest længst væk. ”Må jeg ride på den her?” spurgte hun og ignorerede nu den fejl, hun mente, jeg havde begået.

Jeg nikkede og gik over for at åbne lågen, men hun var hurtigere end mig, og før jeg vidste af det, stod hun klar med hesten. Nu ventede hun blot på mig. ”Fint, jeg rider ikke så tit,” bekendtgjorde jeg, da jeg endelig selv fik Feli ud af sin stald og havde sat udstyret på ham.

”Det havde jeg regnet ud,” grinte hun og satte sig elegant op på hesten. ”Kommer du?” spurgte hun ironisk og sparkede sin hest i siden, så den begynde at gå i skridt. Jeg fik også sat Feli i gang og på ingen tid var jeg oppe på siden af hende. Her førte jeg hende og hestene ud på en stor eng, som jeg havde elsket at ride rundt på, da jeg var mindre. Den var tæt på slottet, men stadig så langt væk, at man ikke kunne blive set derfra, når man var der ude. Da jeg var mindre havde det været mit fristed, men som årene gik kom jeg mindre og mindre herud, da opgaverne blev flere og større.

”Skal vi se hvem, der kommer først hen på den anden side?” Aretha nåede ikke engang at stille spørgsmålet færdigt, før hun havde sat i galop med sin hest og red mod træerne på den anden side af engen. Hurtigt trak jeg i snorene og mærkede, hvordan Feli øgede hastigheden. Jeg mærkede vinden komme ind fra alle sider og fik mit hår til at blæse i verdens retninger. Det samme skete for Aretha. Hendes lange, mørke hår blev blæst bagud og til siden på samme tid, så hendes glatte spidser ikke lå stille. Hun havde virkelig styr på at ride, for jeg følte, at jeg sakkede bagud. Men jeg kunne ikke lade hende vinde. Så jeg satte alt ind og prøvede at komme op på siden af hende. Det lykkedes da også næsten, men jeg måtte indse, at hun nåede målstreget et par sekunder før mig. Hun fik hesten til at stå stille og kiggede på mig komme ridende.

”Ikke dårligt,” smilede hun forsigtigt, da jeg kom helt hen til hende.

Jeg rystede på hovedet af hende. ”Det er utroligt. Man skulle tro, du kendte mine planer,” fortalte jeg hende. Hun løftede øjenbrynet. ”Jeg ville have redet herhen, da der er noget, jeg skal vise dig i nærheden,” tilføjede jeg og stod af hesten. Hun fulgte mine bevægelser og spændte sin hest fast til træet.

”Hvor skal vi hen?” spurgte hun, da vi begyndte at gå ind i skoven. Selvom klokken var otte, var sommersolen stadig oppe og lyste skovbunden op.

Jeg gik lidt længere ind i skoven og fandt stien, jeg søgte efter. ”Det er en overraskelse,” forklarede jeg hende og fortsatte ligeud igennem skoven, indtil jeg kom til jordbærbusken. Herefter kunne jeg trække hende med til højre og så erstattet havet ellers vores udsyn.

Aretha kom frem bag mig og var straks mundlam. Foran hende så hun hav så længe øjet kunne se. Solen var ved at gå ned for enden og dannede et stort spejlbillede i vandet. ”Wow,” udbrød hun og jeg så, hvordan hendes mundviger frembragte et smil. ”Jeg vidste ikke, at slottet var så tæt på havet,” fortalte hun og gik helt hen til vandkanten. Uden at tænke tog hun sine støvler af og gik ned i vandet.

”Jeg kan se, at du elsker vand,” sagde jeg til hende, men blev selv på landjorden.

Hun vendte sig om, så solen dannede en silhuet omkring hende. Hendes hår svajede let i vinden. ”Det er det, jeg savner mest fra Avina,” fortalte hun mig tog tre skridt baglæns. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare. At jeg var ked af, at hun skulle tilbringe sin tid her? Det var jo ikke min skyld, at hun var her, men min fars.

”Jeg har aldrig selv været i Avina, men det ser flot ud på billederne,” fortalte jeg hende og huskede de mange gange, jeg havde set billeder af slottet, der lå omringet af hav, med kun en bro, der forenede det med fastlandet. Kongeriget grænsede op til Doran Lean, men grænsen var så langt væk fra slottet, at jeg aldrig havde været i nærheden af at besøge det. Det havde altid været min far, der tog sig af møder i andre kongeriget. Kun sidste år havde jeg fået æren af at ledsage ham på en rejse til Taven. Men det havde været en lang tur igennem skove og under bjerge, så det gjorde mig ikke noget, at jeg ikke havde været på nogen ture siden.

Aretha begyndte at tage sin jakke af og smed den ind på jorden ved siden af mig. Hun stod nu tilbage i sine bukser og den blå top, der sad stramt omkring hendes overkrop. ”Du burde komme en dag, der er skønt,” foreslog hun med et forsigtigt smil. ”Kommer du ud eller hvad?” Hendes spørgsmål kom bag på mig, da jeg havde håbet, at jeg kunne blive stående her.

Jeg stod stille. ”Jeg tror jeg springer over,” svarede jeg.

Aretha rullede med øjnene. Noget, jeg havde bemærket, hun gjorde tit. Det irriterede mig. ”Hvor er du kedelig,” brokkede hun sig og vendte sig om, for at se ud mod solen. Jeg sukkede dybt. Hun kunne ikke stikke af med at kalde mig kedelig, det gik ikke. Så jeg tog mine støvler af, smørrede bukserne op og gik ud til hende. Vandet var koldt, og jeg havde lyst til at gå op med det samme, men jeg blev nødt til at bevise over for hende, at jeg ikke var den person, hun troede.

”Åh, er det ikke bare flot?” spurgte hun mig, da jeg kom op og stod ved siden af hende.

Jeg så ud mod solen, men så ikke den helt store ynde, som hun beskrev. Solnedgange var fine nok, men jeg havde aldrig udtrykt mig særlig positivt omkring dem. Det var bare en del af solens rutine om at få dagen til at skifte til nat, der var ikke så meget mere i det for mig. ”Det her lyder måske mærkeligt, men hvad er din største drøm?” spurgte Aretha pludselig og drejede sit ansigt for at kigge på mig. Jeg fik ordentlig øjenkontakt med hende for første gang på denne tur, og de brune øjne kiggede tilbage på mig. De smilede, men jeg så alligevel et hint af nervøsitet. Var hun bange for, hvordan jeg ville reagere på spørgsmålet?

”Jeg drømmer ikke, jeg er en realist,” svarede jeg og så hvordan hun rullede med øjnene og veg væk fra mit blik. Der gjorde hun det igen. Irriterende jeg hende? Eller var det bare en vane hun havde?

”Selvfølgelig er du det,” udtrykte hun skuffet. ”Er der slet ikke noget, du håber sker?” spurgte hun alligevel og prøvede at afsløre mig. Men det fik hun ikke lov til.

Jeg trak på skuldrene. ”Jeg håber, at jeg kan leve op til mit kongeriges forhåbninger som konge, når jeg overtager tronen en dag.” Det var sandt. Det var mit største mål. Mit eneste mål, udover at jeg selvfølgelig en dag skulle få en arving. Men det var for langt ude i fremtiden, til at jeg tænkte på det.

”Hvilken konge vil du gerne være?” spurgte hun.

Spørgsmålet kom bag på mig, da jeg aldrig var blevet spurgt det med den formulering. Jeg var tit blevet spurgt om, hvilke mål, jeg havde, og hvad jeg havde i tankerne at gøre bedre. Men aldrig, hvilken slags konge, jeg ønskede at være. Jeg var dog ikke i tvivl. ”Jeg vil gerne gøre mine indbyggere glade og ændre landet til det bedre, hvis det kræves,” svarede jeg med et forsigtigt smil.

En glød vågnede i Arethas øjne, da hun igen kiggede over mod mig. ”Også mig,” svarede hun. ”Så er du måske ikke helt gal,” tilføjede hun og nød så ellers solen for sidste gang, inden den gik ned og omringede os i mørke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...