Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

207Likes
878Kommentarer
317086Visninger
AA

42. Kapitel 38 // "Wedding Bells"

WEDDING BELLS

Det var blevet november. Om to måneder ville jeg være Dronning af Avina, men tiden virkede uoverskuelig. Der var så meget arbejde, jeg skulle klare og utallige opgaver, der skulle fuldføres til perfektion. Men jeg følte mig klar.

Efter min far havde fortalt mig om sine planer, havde vores forhold aldrig været bedre. Jeg kunne allerede mærke stressen faldt fra hans skuldre, og at han slappede mere af. Det var rart at se ham opføre sig som min far. Selvom han samtidig var Konge og snart ville give tronen videre, viste han mig, hvad der altid ville være vigtigst.

Jeg havde givet slip på en fremtid med Harry. Det betød dog ikke, at jeg ikke tænkte på ham. Hver aften prøvede jeg at holde tårerne inde, når jeg tænkte tilbage på vores tid sammen. Men han havde sendt mig hjem og jeg vidste, at vi begge havde et for stort ansvar til at kunne tænke på os sammen. Harry skulle finde sig selv og jeg skulle regere et land.

Jeg håbede dog stadig, at jeg en dag ville finde kærligheden. Men frem for at søge det, lod jeg det komme. Jeg kunne ikke bruge min tid på at sukke efter en kæreste. Han var derude et sted og en dag ville vi finde hinanden. Lige nu havde jeg et land at tænke på.

”Aretha, er du herinde?” Jeg hørte min fars stemme, før jeg så ham. Jeg fjernede mit blik fra udsigten i mit kontor og studerede ham, som han kom ind. Han var iført en løstsiddende skjorte, men det var mimikken i hans øjne, der fortalte mig, noget var anderledes.

Jeg blev bekræftet i min teori, da en kvinde kort efter trådte ind i rummet. Hendes lyse hår hang løst og en tætsiddende nederdel klædte hendes hofter. Hendes ansigt var indrammet af et par sorte briller. Jeg havde på fornemmelsen, hvem hun var. Hun stod med hænderne foldet og smilede indbydende til mig.

”Det her er Terrie Fletcher,” præsenterede min far. ”Hun er blevet ansat til at være din nye koordinator. Du vil have brug for en ekstra hånd med alle de nye opgaver, du får,” uddybede han.

Jeg smilede til Terrie, fordi jeg havde gættet rigtigt. Jeg havde forventet, at jeg ville få en koordinator, men det glædede mig at se, hvem det var. Selvom jeg endnu ikke kendte hende, virkede hun som et godt match til mig.

”Det er rart endelig at møde dig, Prinsesse Aretha,” smilede hun og rakte sin hånd frem mod mig. Jeg tog imod den og fortalte hende, at hun ikke behøvede at kalde mig ved titel. Hun smilede fornøjet og nikkede forstående.

”I vil starte med at forberede jer til brylluppet i Laku. Aretha vil repræsentere Avina alene og det er vigtigt, at du viser dem alle, at Avina er et stærkt kongerige,” fortalte han og kiggede skiftevis på Terrie og jeg.

Men jeg forstod ikke, hvad han snakkede om. ”Bryllup i Laku?” spurgte jeg og løftede mine øjenbryn. Hvordan kunne jeg have misset den nyhed?

Min far kiggede undskyldende på mig og tog en kuvert op ad lommen. ”Nå ja, jeg ville give den her til dig tidligere. Det kom i morges,” forklarede han og rakte mig den åbne kuvert. Jeg tog hurtigt imod det og hev kartonen ud.

Jeg kunne slet ikke være i min egen krop, da jeg læste indholdet.

 

Kong Porter og Dronning Clarissa

anmoder om din tilværelse

til deres datters bryllup

 

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Talia Elizabeth

&

Mr. Niall Horan

 

d. 20. november

Eastbourne, Laku

 

Talia og Niall skulle giftes! Jeg vidste ikke, hvad jeg havde forventet efter Harry havde smidt hende hjem, men det her var de bedste nyheder, jeg længe havde læst. Jeg var så glad på deres vegne, at hendes forældre havde accepteret Niall som han var. De ønskede, at deres datter var lykkelig, også hvis han ingen titel havde.

”Hvorfor fortalte du mig det ikke med det samme, far?” spurgte jeg, men var for henrykt til at lyde irriteret.

Min far prøvede at regne ud, om jeg egentlig var sur. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. ”Hvis jeg vidste, du ville blive så glad, havde jeg vist dig det med det samme.”

Jeg kyssede ham på kinden. ”Niall kom med Talias familie, da de kom til Doran Lean til en af de første fester. Jeg fandt så ud af, de var kærester bag alles ryg,” fortalte jeg ham. ”Jeg havde sådan håbet, at de ville fortælle Kong Porter det, når de kom hjem. Det har de så gjort, kan jeg gætte mig til.”

Jeg glædede mig allerede til at repræsentere Avina til deres bryllup.  

”Det lyder romantisk,” kommenterede Terrie med et smil. ”Men vi skal i gang nu, hvis vi skal nå noget i dag. Det er allerede om to uger og du også har andre opgaver, der skal udføres.”

Hun viste mig allerede, hvilken rolle, hun havde. Jeg havde faktisk savnet at være prinsesse, så lige nu tog jeg imod hendes initiativ med et smil.

”Lad os komme i gang.”

***

Terrie og jeg havde brugt de seneste timer på at gå igennem fremtiden, snakke om brylluppet og lære hinanden at kende. Hun var kun et par år ældre end mig, men havde så mange talenter. Hun havde været den klogeste i sin klasse og så elskede hun at spille guitar. Det overraskede mig faktisk, at min far havde ansat hende, for hun virkede mere som en storesøster. Hun var dog god til sit arbejde, for vi nåede aldrig at snakke om os selv i mere end to minutter, før hun gik tilbage til emnet. Jeg ville få brug for hende.

”Så blev klokken tre.” Hun var også punktlig. ”Du har en aftale med din far i riddersalen,” sagde hun pludseligt og rejste sig. Jeg kiggede forvirret på hende, da jeg ikke havde hørt noget om denne aftale. Men hun ignorerede mig så snart, jeg spurgte ind til det.

”Vi ses i morgen klokken otte,” hilste hun af, inden hun forlod mig på værelset. Jeg skulle vænne mig til at andre havde føringen. Jeg havde ikke været oppe før otte, siden jeg tog hjemmefra første gang. Men med min fremtid var det den nye hverdag. Jeg måtte bare tage mig sammen og vænne mig til det.

Jeg forlod mit kontor og gik ned mod riddersalen. Min far plejede aldrig at ville snakke med mig der. Måske skulle han vise mig noget, nu når jeg ville blive Dronning snart? Jeg prøvede at finde alle mulige svar, men kom aldrig frem til det rigtige.

For da jeg nåede frem til salen stod min far og snakkede med Emma Sullivan. Hun var min tætteste veninde, men jeg havde ikke set hende i flere måneder.

”Emma!” råbte jeg og glemte alt, da jeg løb hen mod hende. Hun kiggede straks min vej og brød ud i et stort smil.

Jeg slog mine arme om hende og huskede, hvor meget jeg havde savnet hende. ”Det er så godt at se dig, Aretha,” udbrød hun henrykt.

Vi tog et skridt væk fra hinanden efter et langt kram og studerede hinanden. Emma var tit ude at rejse, da det var hendes eneste hobby. Denne gang så jeg dog den største forandring. Hendes hår var blevet kortere og lysere. ”Du ser så godt ud,” komplimenterede jeg og hev hende ind i endnu et kram. Jeg havde slet ikke haft tid til at tænke på hende i Doran Lean, men da jeg nu så hende, indså jeg, jeg havde manglet hende. Jeg havde så meget at fortælle hende.

”Jeg er glad for at være hjemme, for nu i hvert fald,” grinede hun og tog mig i armen. ”Vi har så meget at snakke om,” sagde hun og hev mig med ud i haven.

Emma og jeg havde været venner så længe, jeg kunne huske. Vores mødre havde været bedste venner og ført os sammen med årene. Vi var blevet tættere, da min mor døde.

Det bedste med Emma var, at jeg vidste, jeg altid havde hende. Selv nu efter ikke at have set hinanden i måneder, føltes det allerede som om vi havde snakket i flere timer.

Vi satte os på en bænk. ”Du har bare at fortælle mig alt om din tur,” bad hun og kiggede på mig med sine blå øjne.

”Hvad har du hørt?” spurgte jeg hende. Emma plejede altid at have styr på, hvad der foregik, og jeg var overbevist om, at hun allerede vidste det meste.

”Det er lige meget, hvad jeg ved. Start fra begyndelsen,” foreslog hun og ventede spændt. Men jeg blev pludselig usikker. Jeg var ikke klar til at tale om alle de gode minder med Harry, nu når jeg vidste, jeg aldrig ville være sammen med ham. Hvem vidste, hvornår jeg overhovedet skulle se ham igen?

Emma opfangede straks at noget var galt og tog ud efter min hånd. ”Åh, jeg var ikke klar over, du følte sådan,” hviskede hun undskyldende.

Jeg rystede på hovedet, mens tårerne pressede sig på. ”Det er ikke din skyld. Jeg elsker ham, Emma,” fortalte jeg hende. ”Men vi kan aldrig være sammen, så jeg prøver at glemme ham-”

”-Ved at fokusere på, at du skal være Dronning?” Hun vidste altid, hvad jeg tænkte. ”Aretha, du må ikke bare skubbe ham væk. Hvis du ikke giver dig selv lov til at græde, forlader han dig aldrig,” sagde hun bestemt.

Jeg sukkede. Jeg vidste godt, hun talte sandt. Men jeg havde ikke tid til at have hjertesorger. Det burde Emma vide.

”Hvis bare jeg kunne. Men jeg har så meget andet at tænke på,” svarede jeg stramt og prøvede at holde tårerne ind.

”Så græd i det mindste nu,” bad hun. ”Du ved, du altid kan græde foran mig. Hvis du aldrig gør det, vil han altid styre dine følelser.” Hun talte sandt, jeg vidste det.

Jeg brød sammen. Savnet, følelserne og hans stemme. Jeg hørte ham sige mit navn, mærkede hans læber mod mine. Jeg ville gøre alt for at snakke med ham igen.

Jeg lod det hele komme ud. Hvis det betød, at han ville forlade mig, ville jeg gøre alt for det. Men jeg vidste godt, at det ikke ville være så let. Han havde stjålet mit hjerte, og det ville tage en længere kamp at tage det tilbage. Jeg måtte bare prøve at tage en omvej og håbe, at det var det rigtige valg. 

 

***

Det var altså ikke Samuel, der skulle giftes, men Talia og Niall! Aretha skal derfor til Laku, hvad tror I det betyder?

+ Næste kapitel er fra Harrys synsvinkel. Det bliver nok det vildeste og mest dramatiske kapitel til dato - hvis I troede oprørene var færdige, så bare vent

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...